Skip to content

tilbage til Nyheder

5 gode råd til dig der har en pårørende med depression

37-årige Anne Schwarz Walsted er læge og i gang med at videreuddanne sig til speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Derudover har hun selv oplevet at have en svær depression. Anne giver her 5 gode råd til dig der har en pårørende med depression.

11. november 2019

Det er, når livsgnisten udebliver, at du skal bekymre dig
Der er en hårfin balance mellem det raske og sygelige. Pas på med ikke at bekymre dig over alt. Ændrer barnet sig eller mister interessen for ting, han/hun plejede at kunne lide, så skal du som forælder bekymre dig. Hvis livsgnisten mangler, og dit barn virker apatisk, så er det relevant at opsøge hjælp.

Accepter at bedring tager tid
Som pårørende er det nemt at blive frustreret over, hvor lang tid det tager for den syge at komme i bedring. Accepter, at en depression oftest tager lang tid at komme igennem. Du kan ikke gøre meget for at speede processen op. Fejr i stedet de små skridt i positiv retning

Aflast den syge
Så vidt muligt, er det sundt for den syge at bevare en hverdag, f.eks. ved at komme afsted i skole eller på arbejde. Anerkend og bak op om, hvis en hverdag må sættes på pause eller foregå på nedsat tid i en periode, så længe at overskuddet er småt. Når depressionen letter, skal lysten til en hverdag nok komme tilbage.

Tag det ikke personligt
En depressionsramt er ikke altid nem at omgås, f.eks. på grund af negative tanker og bebrejdelser. Prøv ikke at tage det personligt – det er sygdommen der taler. Det er vigtigt at få luft for din frustration, men del den med andre end den depressive. Det kan nemlig forværre hans/hendes sindstilstand. Her kan f.eks. en pårørendegruppe være en god idé, så du kan få snakket dine tanker igennem med andre, der står eller har stået i lignende situationer. Husk at passe på dig selv, så du fortsat kan have overskud til den syge.

Vær ikke bange for selvmordstankerne
Spørg hvordan den deprimerede har det, og forsøg at rumme svaret. Bliv ikke bange for eventuelle selvmordstanker. Man øger ikke risikoen ved at spørge ind til tankerne, tværtimod kan det virke værre at forsøge at dysse det ned og undgå at tale om det. Se det som en tillidserklæring og et udtryk for dyb desperation, og lad være med nødvendigvis at haste afsted til psykiatrisk akutmodtagelse, blot der tales om selvmordstanker – det er helt normalt at have selvmordstanker når man er depressiv, og det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at man vil handle på dem.

Har du overvejet en pårørendegruppe?

Vores lokalafdelinger afholder løbende pårørendegrupper, som er gratis for medlemmer af Bedre Psykiatri. Vi får positiv feedback for vores grupper, da mange har stor glæde af at mødes med andre pårørende og udveksle erfaringer.

Find din lokalafdeling her

Læs Anne Schwarz Walsteds egen personlige historie her.