Indlæggelse

Som pårørende skal du være klar over, at der er stor forskel på frivillig og tvungen indlæggelse. Derfor er det vigtigt, at du gør alt, hvad du kan for at få den syge indlagt frivilligt.

Den syge bliver kun indlagt med tvang, hvis lægerne vurderer:

• at personen er sindssyg - dvs. psykotisk (altså manglende og forstyrret realitetssans), og
• udsigten til helbredelse eller en betydelig afgørende bedring ellers vil være væsentligt forringet (gule papirer) eller
• er farlig for sig eller andre (røde papirer)

Du skal også vide, at hvis der er tale om en tvangsindlæggelse, skal den syge vurderes af to forskellige læger. Den første læge må ikke være ansat på hospitalet, skal vurdere patienten uden for hospitalet og konkludere, at patienten bør tvangsindlægges. Den anden læge skal være ansat på hospitalet og skal også vurdere, at patienten skal tvangsindlægges.

Hvad gør du, hvis du mener en indlæggelse er nødvendig?

Hvis du ikke kan få den syge til frivilligt at gå til en psykiatrisk skadestue for at få en lægelig vurdering, må du prøve følgende:

• ring til den psykiatriske skadestue, beskriv den syges opførsel og symptomer og spørg om skadestuen mener, at en indlæggelse er nødvendig, eller
• kontakt den syges egen læge som kan tage på hjemmebesøg (i dagtimerne)
• hvis egen læge ikke vil hjælpe, kan du om aftenen ringe til vagtlægen
• hvis lægerne ikke vil hjælpe, kan du ringe til politiet og fortælle om situationen, så politiet kan rykke ud sammen med en læge

Hvad gør du, hvis du er i fare for, at den syge overfalder dig?

Som pårørende er det i denne situation vigtigt at være klar over, at den syge ikke ønsker at gøre dig ondt, men sygdommen har taget over. Du må derfor forhindre, at den syge kommer til at gøre ting, som siden bliver bitterligt fortrudt.

• Bring dig selv i sikkerhed hos venner eller familie - alternativt et krisecenter
• Ring til politiet og fortæl, at der kan opstå en situation på din adresse, og hvad det handler om
• Skift låsen ud og sæt sikkerhedsslås på døren

RET:
Lov om tvang i psykiatrien (psykiatriloven) nr. 1160 af 29. september 2015

--

Du kan få mere information om Bedre Psykiatris arbejde ved at klikke her

Du kan også blive medlem af Bedre Psykiatri ved at klikke her

Du kan hjælpe os med at hjælpe andre pårørende

Bliv medlem

Du kan melde dig ind
i Bedre Psykiatri.
Klik HER

Giv et bidrag


Send f.eks. 40 kr.
på MOBILEPAY:
21 36 96 50