Skip to content

Hjælp og Rådgivning - Ring

Ring til os

Hvis du som pårørende til en person med psykisk sygdom har brug for råd og sparring omkring din eller den syges situation, kan vi tilbyde dig en telefonisk samtale med en af vores professionelle rådgivere. 

Du bestiller en samtale med en af vores rådgivere ved at ringe til tidsbestillingen. Tidsbestillingen er åben mandag, tirsdag og torsdag mellem kl. 10-11. Når du ringer til os, vil du blive bedt om kort at beskrive din situation og det du ønsker rådgivning om. Herefter vil du få booket en tid, enten samme dag eller kort tid herefter. Hvis der er tale om et kort afklarende spørgsmål eller en henvisning videre kan dette ofte afklares med det samme. 
Er alle linjer optaget eller ringer du uden for tidsbestillingen, er du velkommen til at lægge en besked på telefonsvareren med dit navn og nummer, så ringer vi dig op så hurtigt vi kan. Hvis du har lagt en telefonbesked, forsøger vi at ringe dig op to gange inden for en arbejdsuge. Hvis vi ikke kommer igennem på telefonen lægger vi, af hensyn til din anonymitet, IKKE en besked på din telefonsvarer. 

Når du skal have telefonrådgivning, anbefaler vi at du befinder dig et sted hvor du kan være privat og ikke bliver forstyrret. Du kan med fordel have en blok papir og en pen klar hvis du skulle have brug for det undervejs.