BEDRE PSYKIATRI landsforeningen for pårørende

Vidensbank

• Om Vidensbank
• Psykiatri
  • Behandlingspsykiatri
  • Økonomi
  • Børn & Unge
  • Voksne
  • Arbejdsmarked
  • Danskernes syn
  • Internationalt
  • Socialpsykiatri
  • Retspsykiatri
  • Medicin
  • Tvang
• Pårørende
• Recovery
• Tabu & Myter
• BP undersøgelser
• Bøger og publikationer
• BP Research
• Jubilæumskonference

Behandlingspsykiatri

 

Danskere med psykisk sygdom

• Ca. 500.000 danskere lider af psykisk sygdom (Region Syddanmark, 2007)
• Det vurderes, at der på landsplan findes op mod 300.000 personer med psykiske problemer, der ikke modtager behandling (Syddanmark, 2007)
• 10-20 % af den danske befolkning får på et eller andet tidspunkt en psykisk lidelse (Rigsrevisionen, 2010)
• For psykiatriske patienter på landsplan har 44 % ikke psykotiske lidelser, herunder affektive sindslidelser (26.932) m.fl., 15 % Skizofreni mm. (21.857) 6 % Personforstyrrelser (8.363) (Dansk Sundhedsinstitut - DSI, 2011)
• Hvert år diagnosticeres ca. 500-1000 nye tilfælde af skizofreni (Sundhedsstyrelsen, 2011)
• 5 % af alle danskere lider aktuelt af sygelig angst. 7 % vil i løbet af 1 år opleve at få en form for angstsygdom, mens 15 % vil opleve det i løbet af livet (Sundhedsstyrelsen, 2011)

Danskere i behandling

• Antallet af danskere i behandling med psykiatriske diagnoser steg med 48 procent fra 2000 til 2009. Dvs. 121.176 danskere var i 2009 i kontakt med de psykiatriske hospitaler eller ambulante enheder og skadestuer. Det er en stigning på næsten 40.000 fra år 2000 (DSI, 2011).
• Antallet af normerede sengepladser på de psykiatriske afdelinger er faldet med 22 procent fra 4.031 i 2001 til 3.158 i 2009 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2011)
• Det samlede antal sengedage fra 2000-2008 er faldet 20 procent (1.406.932 til 1.138.346 sengedage). Antallet af ambulante besøg er steget med 43 procent (543.497 til 778.625) (DSI, 2011).
• Behandlingsstederne havde i 2007 og 2008 på landsplan overbelægning i 18 % af de dage, patienterne var indlagt (Rigsrevisionen, 2010)
• I 2007 og 2008 var en del af det samlede antal senge ikke disponible, bl.a. på grund af mangel på personale. De ikke-disponible senge svarede i 2007 og 2008 til 3 % og 4 % af den normerede sengekapacitet. Et antal senge var tillige optaget af færdigbehandlede patienter, der ventede på plads i den kommunale socialpsykiatri. I både 2007 og 2008 var 5 % af sengepladserne optaget af færdigbehandlede patienter og kunne således ikke anvendes til akutte indlæggelser. Disse forhold har bidraget til overbelægning.(Rigsrevisionen, 2010)
• Færdigbehandlede patienter på landsplan i både 2007 og 2008 optog 137 sengepladser eller ca. 5 % af alle de producerede sengedage. (Rigsrevisionen, 2010)
• Antallet af behandlinger hos privatpraktiserende psykologer og psykiatere er steget fra 433.349 til 840.025 behandlinger, dvs. en stigning på 94 %. (Rigsrevisionen, 2010)
• De akutte indlæggelser udgjorde i 2007 91 % af alle indlæggelser, svarende til 37.800 ud af 41.600 årlige indlæggelser (Rigsrevisionen, 2010)
• Af kontakterne til praktiserende læger skyldes ca. 8 % psykiske sygdomme (Sundhedsstyrelsen, 2009)

Læs rapporten: Analyse af kapaciteten i psykiatrien 2012. Analysen har på langt de fleste punkter afdækket en meget betydelig variation på tværs af regionerne, der afspejler forskelle i organisering, arbejdstilrettelæggelse, patientforløb og givetvis også patientunderlag.

Psykisk sygdom og selvmord

• Over 90 % af dem, der er døde ved selvmord, har en psykiatrisk lidelse (Ugeskr Læger, 2011)
• I Danmark har 40-50 % af de personer, der begår selvmord, været indlagt på en psykiatrisk afdeling, og over 20 % har været indlagt inden for det sidste år før selvmordet (Sundhedsstyrelsen, 2007)
• Risikoen for, at patienter begår selvmord er over 300 gange større end restbefolkningen, når patienten udskrives, mens den er over 60 gange større, når vedkommende er indlagt (Benjaminsen, 2011).
• Psykisk syge har 20 gange så stor risiko for at dø ved selvmord som resten af befolkningen (Sundhedsstyrelsen, 2009)

Sundhedspersonale i psykiatrien

• Der mangler omkring 1200 sundhedsprofessionelle, herunder læger, i den ambulante del af psykiatrien, hvis målet er at tilbyde et effektivt behandlingsforløb i det første år efter, at diagnosen er stillet (DSI, 2012).
  • Samlet set er der behov for over 1,9 mio. timers behandling for at kunne løfte behandlingen op på et niveau, der svarer til anbefalingerne for angst, depression og skizofreni (DSI, 2012).

• Undersøgelse af psykiaternes arbejdesmiljø viste bl.a. (NORDJYSKE medier, 2007)
  • Ca. 33 % (hver tredje) psykiatere vurderer at behandlingsansvaret for patienter er større end de kan overkomme.
  • Hver fjerde psykiater mener, at der generelt er for lidt afsat tid til patientkonsultationer.
  • 62 % af psykiaterne mener ikke, at den farmakologiske del af speciallægeuddannelsen er god nok.
  • 74 % af psykiaterne mener, at den generelle indlæggelsestid for alvorligt syge patienter er for kort.
  • 36 % af psykiaterne vurderer at psykiatriens samarbejde med Sundhedsstyrelsen er ikke eller slet ikke velfungerende.
  • 95 % af psykiaterne oplever, at der er patientgrupper, som ikke altid får adækvat behandlingstilbud i det offentlige system. 

• Undersøgelse fra 2011 (Lægeforeningen), viste at:
  • 68 % af lægerne vurderer, at sundhedsvæsenet ikke sidestiller psykiatriske patienter med patienter, der lider af fysisk (somatisk) sygdom.
  • 54 % af lægerne mener, at psykiatriske patienter sjældent får den bedst mulige behandling. De hyppigste årsager, lægerne peger på, er følgende: 81 % mangel på tid og personaleressourcer i psykiatrien 54 % mangel på sammenhæng mellem somatik og psykiatri 52 % ventetid
  • Halvdelen af lægerne (49 %) vurderer, at psykotiske patienter sjældent får en tilstrækkelig behandling for deres fysiske sygdomme. Som de hyppigste årsager til utilstrækkelig behandling, som lægerne peger på, er følgende: 62 % mangel på ressourcer til formaliseret samarbejde mellem psykiatri og somatik 53 % den traditionelle opdeling mellem somatik og psykiatri i sundhedsvæsenet 42 % vilkårene for samarbejde mellem almen praksis og psykiatrien ikke er gode.