Er du stærk på systembeskrivelse, struktur og koordinering indenfor IT, selvom du måske ikke har den formelle uddannelse eller lang erfaring? Vil du være en del af en forening, der arbejder for at hjælpe pårørende til mennesker med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse? Så skal du søge denne stilling.
Om stillingen:
Bedre Psykiatri er gennem de seneste år vokset kraftigt, hvilket sætter nye krav til IT-systemer og dokumentation. Vi søger en IT-ansvarlig som
- I hverdagen løser diverse IT-relaterede ad hoc-opgaver
- er ansvarlig for problemløsning og udvidelse af eksisterende systemer
- Er tovholder på den løbende opfølgning på vores GDPR i samarbejde med ledelsen
- Generelt er system-ejer på organisationens IT-systemer, hvis ikke andet er aftalt
- Kan stå for opdatering og vedligeholdelse af vores WordPress-hjemmeside
Organisationen arbejder i O365, og de vigtigste IT-systemer er Donorfy, Online-fundraising, WordPress, Mailchimp, Nem-tilmeld og Lexoform.
Stillingen er en del af vores administrationsteam, og du vil være en del af den administrative hverdag med ovenstående som absolut vigtigste prioritet. Administrationen består af en administrationschef, en IT-medarbejder på flexvilkår, en administrativ koordinator og en piccoline
Om stillingens arbejdsforhold:
Bedre Psykiatri har godt 25 medarbejdere, og holder til i centrum af København. Vi er ikke lønførende, og den rette kandidat vil være motiveret af at arbejde i en vigtig NGO med fleksible arbejdsforhold, stor frihed til at tilrettelægge eget arbejde og en uformel, positiv omgangstone.
Timetal og tilstedeværelse er til forhandling, men stillingen kan ikke varetages på afstand.
Du bliver en del af vores administrationsteam og refererer til administrationschef Claus Pedersen.
Om dig:
Du er et menneske som
- Kan arbejde selvstændigt
- Har et personligt drive og tager initiativ
- Har sans for detaljer og er ikke bange for at gå i gang med komplicerede opgaver
- Har erfaring som superbruger af IT-systemer
- Trives i et uhøjtideligt miljø
- Gerne har en teknisk uddannelse, men oversætter gerne fra system- til hverdagssprog
Om det praktiske:
Stillingen ønskes besat senest d.1.november, og vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Kontakt Administrationschef Claus Pedersen på 2498 2403 eller clp@bedrepsykiatri.dk hvis du har spørgsmål angående stillingen.