Skip to content
Nyheder

Ekspertens gode råd til pårørende om botilbud

Hvis dokumentationen og oplysningerne i sagen er forkerte, kommer afgørelsen med stor sandsynlighed også til at være forkert. Så vær opmærksom og kom med indvendinger, hvis du er uenig. Sådan lyder et af ekspertens råd til pårørende om botilbud.

17. august 2022

Botilbud er en del af den hjælp, som kommunen kan tilbyde til mennesker med psykisk sygdom. Botilbud gives, når den, der er syg, har behov, der ikke kan dækkes i eget hjem. Det vil typisk være i form af en bolig på et bosted, hvor der er personale til at hjælpe beboerne.

Kommunen skal give en borger et botilbud, når borgeren ikke kan klare sig selv i eget hjem, og hjælpen ikke kan ydes under de rammer, som borgeren bor under lige nu. Det fortæller Søren Blæsbjerg, der er studielektor i socialret ved Aalborg Universitet. Han forsker og underviser i socialforvaltningsret med fokus på udsatte-, handicap- og ældreområdet.

”Et botilbud er relevant, hvis man fx ikke kan lave mad på nogen måde, man ikke kan handle ind, man ikke selv kan lave en indkøbsseddel eller man ikke kan gøre rent. Det kan være, hvis man skal have meget guidning eller man ikke kan gå i gang med det selv. Det kan også handle om relationer. Fx hvis man ikke har nogen sociale relationer eller man ikke kommer udenfor en dør,” fortæller Søren Blæsbjerg.

Han understreger, at det dog altid er en samlet, konkret og individuel vurdering. Her skal alle relevante oplysninger og vurderinger holdes op overfor hinanden.

”Hvis kommunen kan konstatere, at rammerne for at levere den nødvendige støtte ikke er til stede, vil borgeren være berettiget til et midlertidigt botilbud, indtil kommunen har sørget for, at borgeren kan få leveret den nødvendige hjælp på anden vis. I sådanne tilfælde vil et tilbud om et midlertidigt botilbud være den eneste måde, kommunen kan levere den nødvendige hjælp på og dermed leve op til sin omsorgsforpligtelse i serviceloven,” siger Søren Blæsbjerg.

Tjek oplysningerne løbende

Når den, der er syg, skal visiteres til et botilbud, er der forskellige måder, pårørende kan støtte processen på. For det første råder Søren Blæsbjerg til, at man sikrer sig, at kommunen har alle relevante oplysninger.

”Det er væsentligt at være opmærksom på, om der er nogle vurderinger eller oplysninger, som man ikke er enig i. Det er de oplysninger, kommunen bruger til at vurdere behovene og det er de behov, støtten skal kompensere. Fx hvis de skriver, at personen kan varetage opgaverne selv, og man som pårørende kan se, at det kan hun eller han ikke. Hvis personen eksempelvis kun kan klare opgaverne, når de bor hjemme ved den pårørende, hvor de pårørende er der til at guide og aktivere. Så er det vigtigt at tilføje, at det jo ikke er noget, de kan selv,” siger han.

Det er altså ikke kun afgørelsen, der er vigtig at være opmærksom på. Det er væsentligt også at være opmærksom på, hvad der sker inden og komme med indvendinger, hvis man er uenig.

Søren Blæsbjerg er studielektor i socialret ved Aalborg Universitet.

”Hvis dokumentationen og oplysningerne i sagen er forkerte, så kommer afgørelsen også til at være forkert,” siger Søren Blæsbjerg.

Spørg om et referat

Søren Blæsbjerg råder også til, at man sikrer sig at få tingene på skrift og efterspørger referater. Han siger:

”Det er en god idé, hver gang man holder møder at få et referat fra mødet. Hvis de nægter at udarbejde et referat, så kan man lave sit eget referat og sende til kommunen. På den måde kan man skriftligt dokumentere, hvad der er blevet sagt. Hvis man vil være helt sikker på, at oplysningerne indgår, er man nødt til at kunne dokumentere det.”

Når behovene ændrer sig

Når den, der er syg, har fået bevilget et botilbud, oplever mange pårørende, at det er svært at vide, hvem der har ansvaret Fx hvis behovene hos den, der er syg, ændrer sig eller deres kære ikke får tilstrækkelig hjælp. Er det bostedet eller er det sagsbehandleren på socialkontoret?

Ifølge Søren Blæsbjerg kan man se det på den måde, at bostedet udfører støttetilbuddet, mens kommunen står for at træffe afgørelsen om omfanget af støtten.

”Den hjælp, der er bevilget, skal være beskrevet i afgørelsen. I den afgørelse skal der stå formål og indsats. Kommunen har en forpligtelse til at føre løbende tilsyn, og hvis behovet ændrer sig, skal de træffe en ny afgørelse. Hvis oplysningerne i sagen indikerer, at der er brug for mere hjælp, så skal der træffes en ny afgørelse. Det er lige meget, hvor de nye oplysninger kommer fra, så de kan selvfølgelig også komme fra pårørende og andre,” siger Søren Blæsbjerg.

Hvis der er behov for ændringer i omfanget af hjælp, så kræver det altså en ny afgørelse fra kommunen. Botilbuddet skal løbende gøre myndighedsafdelingen opmærksom på, hvis situationen og behovene ændrer sig i væsentlig grad.