Skip to content

Se alt indhold

ADD/ADHD

Psykologens råd: Sådan støtter du din kære i de følelser, som kan opstå, når man sendiagnosticeres med ADHD

”Husk at I kan reagere forskelligt på diagnosen.” Sådan lyder det første råd fra Anne Helene Andersson, som er uddannet psykolog og til daglig blandt andet arbejder med mennesker med ADHD.

Støt op om følelser der opstår, når man sendiagnosticeres med ADHD

En ADHD-diagnose kan sætte tidligere erfaringer og oplevelser i et nyt lys – både for dig som pårørende og for din kære, som har fået diagnosen. Vejen til at få en ADHD-diagnose kan være meget forskellig. Mange når desværre at få dårlige erfaringer både fagligt og socialt, når det opdages sent, og mange har haft en følelse af at være forkert og ikke passe ind. For mange giver diagnosen anledning til at revurdere den forståelse, som både den pårørende og den med ADHD har af sig selv. Det giver også mulighed for at ændre på nogle ting i hverdagen, fordi udfordringerne er blevet identificeret og dermed mere konkrete og nemmere at forstå.

Anne Helene Andersson, psykolog.

ADHD er en kompleks diagnose. Mange med ADHD oplever grundlæggende mange af de samme udfordringer, men de kommer til udtryk på forskellige måder.

Anne Helene Andersson er uddannet psykolog. Hun arbejder til daglig som privatpraktiserende psykolog med rådgivning og terapi – herunder med mennesker som er nydiagnosticeret med ADHD. Læs med her og få hendes råd til, hvordan du som pårørende støtter din kære i de følelser, som han eller hun kan opleve, når vedkommende sendiagnosticeres med ADHD, og hvordan du hjælper til i hverdagen.

Husk at I kan reagere forskelligt på diagnosen

Når diagnosen stilles, kan reaktionerne være forskellige hos dig som pårørende og din kære, som netop har fået diagnosen. Det kan være, at du som pårørende er lettet. Imens er din kære måske fyldt op med ambivalente følelser. Nogle oplever sorg og vrede over, at det ikke skete tidligere i livet, nogle er forvirrede over, hvad en diagnose vil betyde for fremtiden, og andre oplever noget helt tredje.

Husk på, at de følelser som sker i dig som pårørende, ikke nødvendigvis er de samme, som sker hos den, som lige har fået diagnosen. Både du og din kære skal have lov til at fordøje nyheden og de følelser og udfordringer, som opstår i det.

Forsøg at tune dig ind på, hvordan din kære reagerer på diagnosen og hvordan han eller hun har det. Fortæl at du gerne vil støtte ham eller hende og spørg, hvordan du kan gøre det bedst muligt. Lad forandringer og hensyn ske i din kæres tempo. Og husk på, at en diagnose ikke nødvendigvis betyder, at alt skal laves om.

Mind din kære om, at han eller hun stadig er den samme for dig

Nogle mennesker, som får en ADHD-diagnose sent i livet, kan få tanker og tvivl om, hvad der er diagnose og hvad der er personlighed. Mange med ADHD har gennem livet lært at tilpasse deres adfærd efter de udfordringer, som deres ADHD har givet. Som pårørende kan du støtte din kære ved at minde personen om, at han eller hun for dig stadig er den samme elskelige person. Identiteten er bredere end diagnosen.

I kan hjælpe hinanden med at finde nogle strukturer, strategier og hensyn, og bedre måder at være i verden på med den information, I kender til nu. Men din kære er stadig sig selv. Forandringer og nye vaner tager tid, og meget af det er noget, I må justere hen ad vejen.

Tilpas hverdagen, hvor det er muligt

Det er ikke sikkert, man trives i den gængse hverdag, når man har ADHD. For nogen kan det for eksempel være svært at komme op tidligt om morgenen, og man fungerer bedst lidt senere på dagen. Mange med ADHD har ofte forsøgt at passe ind i den norm, de oplever i deres omgivelser, uden held. Det fører ofte til en følelse af at være anderledes og forkert.

Du kan som pårørende støtte din kære ved sammen at se på, hvilke hensyn, der kan tages. Hvor kan man gøre hverdagen lidt nemmere ud fra de betingelser, der er? Er det for eksempel muligt at have fleksible mødetider på arbejdet? Eller kan I starte weekendens aktiviteter lidt senere? Kan I indrette en stillezone i hjemmet, hvor man kan være, når man har brug for ro omkring sig? Skal den ene sortere vasketøj, imens den anden står for at vaske?

Vær opmærksom på, at det tager tid at skabe nye vaner og nye måder at gøre ting, og at strategier også skal tilpasses med tiden.

Bak op om aktiviteter, som giver energi og glæde

Som pårørende kan du hjælpe ved at bakke op om at holde fast i de aktiviteter, som giver god energi. Det kan være at spille et instrument, lytte til musik, gå en tur i naturen, havearbejde, fiske, at skabe noget, at få sovet, mig-tid hvor der ikke skal ske noget eller træning og sport. Ofte er det, som gør én glad, også noget, man interesserer sig for og er god til. Det styrker ens selvfølelse.

Se alt indhold

ADD/ADHD

Psykoterapeutens råd: Når din partner sendiagnosticeres med ADHD eller ADD

”Samarbejd om jeres fælles opgaver.” Sådan lyder det første råd fra psykoterapeut Lisa Thygesen, som til daglig arbejder med ADHD og ADD hos voksne.

Råd til pårørende til mennesker som sendiagnosticeres med ADHD eller ADD

Nogle mennesker bliver diagnosticeret sent i deres liv med ADHD eller ADD. Nogle oplever det som en brik i et puslespil, som falder på plads. Men selvom brikken er faldet på plads, kan symptomerne fortsat give anledning til udfordringer og belastning i hverdagen.

Lisa Thygesen er uddannet psykoterapeut med speciale i ADHD hos voksne. Hun giver her nogle råd til, hvordan du som partner kan hjælpe og støtte din kære, når han eller hun er blevet diagnosticeret med ADHD eller ADD som voksen.

Lisa Thygesen, psykoterapeut. Foto: Rie Neuchs.

Tal om, hvordan du som partner kan støtte, når overskuddet er lavt

Din partners ADHD/ADD-symptomer og energiniveau kan variere fra dag til dag, og det kan også ændre sig i løbet af en dag. Det kræver tilpasning fra dig som partner, og at du giver plads til din kæres behov for alenetid eller pauser til at lade op.

Hav en snak om, hvordan du som partner støtter din kære, når overskuddet er lavt. For nogen er det en hjælp, at deres partner lægger en hånd på skulderen og siger ”Ville det ikke være en god ide at hoppe i skoene og gå en tur?” For andre er det ikke en hensigtsmæssig tilgang. Så tal sammen om, hvordan du som partner kan hjælpe.

Det er også vigtigt, at din partner har en god forståelse for sig selv, sin ADHD/ADD og hvad der virker bedst for dem. Jo bedre din partner kender sig selv, desto lettere er det for dig som pårørende at hjælpe.

Samarbejd om jeres fælles opgaver

For nogle med ADHD eller ADD er glemsomhed et symptom. Det kan give anledning til frustrationer og diskussioner i forholdet, når det handler om fælles opgaver og hverdag. Det kræver tålmodighed fra dig som partner. Som pårørende kan du hjælpe med at skabe struktur og rutiner i hverdagen for at hjælpe din kære, så tingene bliver gjort.

Det kan være, I laver søndagsmøder, hvor I planlægger ugen, der kommer. Eller måske aftaler I, at du som partner gerne må sende påmindelser i løbet af en dag med en reminder om, hvad han eller hun skal huske. Det er vigtigt at tale sammen om og være tydelig med, hvad der giver mening og er hjælpsomt for jer.

For nogle mennesker med ADHD eller ADD hjælper det meget, hvis der er valgmuligheder i hverdagens opgaver, så de ikke føles som krav. Så i stedet for at sige ”Vil du ikke lave aftensmad i aften?”, så kan man spørge ”Vil du lave aftensmad eller gå med hunden i aften?”

Bak op om din partners mestringsstrategier

Når man har ADHD eller ADD, udvikler man ofte mestringsstrategier for at få ro, overblik og kontrol, og for at huske ting eller få lavet hverdagens opgaver. Det kan være, man lægger nøglen et bestemt sted for at huske den, deler opgaver op i mere overskuelige delopgaver, eller måske laver man to-do lister, som kan krydses af.

Hvis du og din kære bor sammen og måske har børn sammen, vil det påvirke din kære og du vil formentlig kunne mærke, når din partners mestringsstrategier bliver brudt. Det kan være meget belastende for din partner, fordi han eller hun kan opleve symptomerne være stærkere, når rutinerne og mestringsstrategierne bliver brudt.

Det kan være en god ide at tale om din kæres mestringsstartegier og få sat ord på, hvad de faktisk er. Det kan være, han eller hun har nogen, du ikke har bemærket. Snak om hvad han eller hun har brug for fra dig, så de bliver opretholdt og din kære har mulighed for at bevare sin struktur.

Vær nysgerrig og anerkendende

Det kan være svært at forstå, hvordan det føles at have ADHD eller ADD, når man ikke selv har prøvet det. Og det er helt okay ikke at kunne forstå det. I stedet kan du anerkende og acceptere, at det er sådan, han eller hun har det. Forsøg at være nysgerrig på din partner og hvordan vedkommende har det og reagerer – herunder også på de udfordringer, ens partner kan stå over for på grund af sin diagnose.

Søg ekstern støtte

Hvis I oplever, at I har nogle udfordringer, som er svære at håndtere alene, så er det en god ide at søge hjælp og støtte. Det kan være parterapi, individuel hjælp eller støttegrupper. Overvej om I både har brug for hjælp sammen og hver for sig. Begge dele kan være gavnligt.

Se alt indhold

ADD/ADHD

Psykiaterens råd: Når du er pårørende til en voksen med ADHD

”Tal om selvregulering.” Sådan lyder ét af Pelle Lau Ishøys fire råd til dig, som er pårørende til en voksen med ADHD.

ADHD voksne

Pelle Lau Ishøy er overlæge i Team for ADHD og Autisme ved Psykiatrisk Center Glostrup. Han arbejder til dagligt med mennesker, der blandt andet har diagnosen ADHD.

Her er hans fire gode råd til dig, som er pårørende til en voksen med ADHD.

Vis nysgerrighed, interesse og forståelse

Som pårørende er det en god indgang at udvise forståelse, nysgerrighed og interesse over for ens kære, som har ADHD. Har man fået diagnosen sent, sker der somme tider det, at ens pårørende møder én med undren eller utilstrækkelig og måske manglende forståelse. Mange mennesker med ADHD har ofte et livslangt selvbillede af at være dovne eller forkerte. En manglende forståelse og anerkendelse fra ens pårørende kan bidrage til, at personen med ADHD igen får forstærket følelsen af at være forkert. Derfor er det vigtigt, man som pårørende udviser forståelse, nysgerrighed og interesse over for sin kære med nyopdaget ADHD. Kan du hjælpe din kære på vej til en ”ny” selvforståelse, vil det hjælpe med at understøtte vedkommendes trivsel. Symptomerne for ADHD skal naturligvis ikke være en forklaring, som fratager et ansvar, men på samme tid skal det heller ikke negligeres. Symptomerne kan nemlig skabe udfordringer i hverdagen for mange.

Opsøg viden om ADHD

Det er en god ide at sætte sig ind i, hvad ADHD er og de symptomer, som lige præcis karakteriserer ens kære. På den måde kan man støtte og hjælpe sin nærtstående bedst muligt. Det giver en bedre forståelse for, hvorfor ens kære reagerer, som vedkommende gør, og dermed bliver det nemmere at hjælpe. Symptomerne kan være mangeartede. For eksempel problemer med at fastholde opmærksomheden, angst, tankemylder, vanskeligheder med at færdiggøre opgaver/projekter/aktiviteter, og at man nemt bliver distraheret. Undersøg hvor din kære har sine vanskeligheder og anerkend det. Prøv så at finde ud af sammen, hvordan du som pårørende bedst støtter ham eller hende i de situationer.

Hjælp med at skabe struktur

For at fungere optimalt og have den bedst mulige hverdag, så har en person med ADHD brug for struktur. Her spiller du som pårørende en vigtig rolle. Du kan nemlig være med til at motivere og insistere på, at din kære med ADHD passer på sig selv – det kan for eksempel være ved at minde vedkommende om, at han eller hun skal spise regelmæssigt, få nok søvn, dyrke motion og undgå at lave for mange aftaler på en uge. Når man har ADHD, har man ofte svært ved at begrænse sig og mangler en fornemmelse for, hvornår man har opbrugt sig selv. Derfor er det vigtigt, man også husker at slappe af og komme ned i gear, selvom man kan opleve det som rastløshed. Men husker man ikke at slappe af, er der risiko for, at man booster sine symptomer.

Kan man som pårørende være med til at understøtte nogle strukturer og noget regelmæssighed i dagligdagen, så er man med til at give et godt udgangspunkt for personen med ADHD.

Tal om selvregulering

Mange mennesker med ADHD benytter sig af det, vi kalder selvregulering. Når man selvregulerer, tyer man til en adfærd eller aktivitet, som hjælper én med at trives. Det er en naturlig reaktion og et forsøg på at skabe en mental stabilitet. Selvreguleringsadfærd er både uundgåeligt, men også nødvendigt, fordi det er en overlevelsesstrategi. Men kommer det til at fylde for meget og ændre vedkommendes evne til at fungere i for eksempel sociale sammenhænge, i uddannelse eller på job, så er det for meget og kan have alvorlige, negative følger.

Eksempler på en uhensigtsmæssig selvregulering kan være at misbruge cannabis, alkohol, overdreven motion, for meget arbejde, ludomani eller gaming. Selvreguleringsaktiviteten er uhensigtsmæssig, når den bliver dominerende og ensidig og får karakter af afhængighed.

Personen med ADHD har en stor opgave i at prøve at forstå sig selv og undersøge, hvordan man selvregulerer. Hvad resulterer det i af både positive og negative ting? Her kan man som pårørende også spille en vigtig rolle. Her er det rigtig godt, hvis man har mulighed for at gå ind i dialogen om adfærden og selvreguleringsstrategierne. Hvis man, uden at kritisere personen med ADHD, i fællesskab kan tale om og pege på positive og negative selvreguleringsstrategier, så kan man også nemmere støtte vedkommende. Den pårørende kan påpege, når cannabis, alkohol, arbejde eller computerspillene tager overhånd, men han eller hun kan også påpege, når selvreguleringen ”mangler”. Hvis personen med ADHD er i en periode med manglende mental trivsel, motivation og drive, så kan den pårørende minde ham eller hende om en positiv selvreguleringsstrategi. Det kan for eksempel være en løbetur eller at arbejde mod en regelmæssig søvn. På den måde kan man som pårørende støtte personen til bedre trivsel.

Se alt indhold

ADD/ADHD

Sådan kan du hjælpe én med ADD

Er du pårørende til et menneske med ADD? Så læs med her og få viden, råd og værktøjer til, hvordan du kan hjælpe din kære, som har ADD.

Far holder omsorgsfuldt om sin datter, der har ADD

ADD er en udviklingsforstyrrelse. Den kaldes af og til for ‘den stille ADHD’, fordi ADD ikke kommer til udtryk gennem hyperaktivitet og impulsivitet lige som ADHD. Her er vores bedste råd til, hvordan du som pårørende kan hjælpe én med ADD.

Anerkend udviklingsforstyrrelsen

For mange pårørende til mennesker med ADD, er det en hjælp at anerkende, at deres kære har en udviklingsforstyrrelse. Vedkommende er altså ikke bare er doven, ugidelig eller genert. Selvom ADD og ADHD har mange fællestræk, er ADD ofte sværere at spotte, fordi mennesker med ADD er mere rolige i deres fremtræden. Men det betyder ikke, at ADD er mindre udfordrende – hverken for den, der har det, eller de pårørende.

Hjælp med struktur i dagen

Mennesker med ADD trives ofte bedst med faste rutiner og vished om, hvad der skal ske i løbet af dagen. Det kan du hjælpe med. Både børn og voksne med ADD kan have glæde af skemaer, hvor dagens aktiviteter er skitseret. Som pårørende kan du være med til at lave skemaet. For børn kan det for eksempel indeholde skole, lektier og fritidsaktiviteter. For voksne kan det være arbejde, aftaler og praktiske opgaver. Mange unge og voksne med ADD har også gavn af alarmer på deres telefoner, som ringer og minder dem om, hvad de skal på forskellige tidspunkter.

Det kan også være en hjælp at have fokus på små pauser eller at dele opgaver op i mindre bidder, så man har lettere ved at fastholde sin koncentration. Det er meget individuelt, hvad der virker, så det er vigtigt, at den enkelte lærer at forstå udfordringer og løsninger.

Fat dig i korthed

Er der noget, din kære skal gøre eller huske, hjælper det, hvis du fatter dig i korthed. Har man ADD, har man tendens til at være glemsom, distræt og dagdrømmende. Det gør det svært at huske, hvad der er blevet sagt. Vær ærlig, kærlig og lad være med at pakke noget ind. Vær derimod præcis og klar i mæglet i en kærlig tone. Så højner I chancen for, at din kære husker det.

Du kan eventuelt hjælpe din kære med at få nedskrevet vigtige aftaler, beskeder eller andet, som din kære har tendens til at glemme. Tal med din kære om, hvad der virker, og hvordan du som pårørende kan være med til at understøtte det.

Støt uden for hjemmet

Uanset om du er pårørende til et barn, ung eller voksen med ADD, så betyder det for mange meget, at du støtter ham eller hende i at lykkes med det, som foregår udenfor hjemmet. For eksempel skole, fritidsaktiviteter og arbejde. Hvis din kære går i skole, kan du for eksempel støtte ham eller hende i at komme godt afsted og sørge for, at der i samarbejde med lærerne på skolen.

Hvis din kære er voksen og går på arbejde, kan du støtte ham eller hende i at komme godt afsted om morgenen. I kan også tale om, hvad kollegaerne og chefen på arbejdspladsen ved og skal vide. Så kan behovene tilgodeses bedst muligt. De fleste voksne med ADD lærer at kompensere for deres vanskeligheder i dagligdagen. Det sker når først de har lært mere om sig selv og deres funktionsnedsættelse, og når de mødes af forståelse af omgivelserne.

Se alt indhold

ADD/ADHD

Professorens råd: Når dit barn har ADD

”Vær bevidst om følelsesmæssige udsving.” Sådan lyder et af rådene fra Per Hove Thomsen, der til dagligt arbejder med og forsker i forskellige psykiatriske lidelser og funktionsnedsættelser, herunder ADD.

Råd til pårørende med ADD

ADD står for Attention Deficit Disorder og er en del af ADHD-spektret. Har man ADD, vil man ofte opleve mange af de samme vanskeligheder, som mennesker med ADHD oplever. Herunder besvær med koncentrationen, at være glemsom og have svært ved forandringer. ADD adskiller sig dog ved, at H’et ikke er til stede – det betyder, at den hyperaktive adfærd ikke er der. ADD opdages ofte sent, fordi den ikke er så synlig for omgivelserne.

Per Hove Thomsen, der er professor og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, arbejder til dagligt med og forsker i blandt andet ADD/ADHD, OCD, tics og tourettes. Her giver han fire gode råd til dig, der er forælder eller på anden måde pårørende til et barn, som har ADD.

Per Hove Thomsen, professor og overlæge på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Vær klar og præcis

Er der noget, du skal have dit barn til at huske eller gøre, så vær klar og præcis i din måde at formidle det på. Når man har ADD, har man tendens til at glemme. Derfor vil det være nemmere for dit barn at huske, hvis du siger det simpelt og uden at pakke det ind. Du kan på en ordentlig og respektfuld måde bede dit barn om lige at opsummere, hvad der er blevet sagt, så I er sikre på, at han eller hun er med.

Hjælp til med at komme i gang

Når man har ADD, kan det være meget svært at overskue og samle energi til små dagligdagsgøremål. Det kan være, dit barn skal tage madpakken op ad skoletasken, men simpelthen ikke orker. Eller måske har I ligget og set film i sofaen, og nu skal I i seng. Men din kære synes måske, det er virkelig uoverskueligt at rejse sig, børste tænder og gå i seng. Som pårørende kan du hjælpe dit barn med at komme i gang og styre vedkommende i den retning, han eller hun skal. Det er dog vigtigt, I har lavet en aftale på forhånd om, at det er okay, du blander dig på den måde – især hvis dit barn er lidt ældre og måske i teenagealderen. Har I en aftale på forhånd, bliver det mere opfattet som hjælpsomt frem for anklagende eller bebrejdende.

Hjælp med struktur

Som pårørende kan du hjælpe din kære ved at skabe noget struktur i dagligdagen. Det kan være rigtig svært for personen med ADD at overskue og skabe det selv. Helt lavpraktisk kan I lave et skema, der hænger på køleskabet og som er nemt at aflæse. Der kan både stå tidspunkter for skærmtid, lektier, fritidsaktiviteter eller hvad end, der fylder i hverdagen. Uanset om man er barn, ung eller voksen med ADD, så er tidsfornemmelse svært. Derfor kan du som pårørende også være en hjælp ved at minde din kære om, hvornår en ny aktivitet starter, eller hvornår han eller hun skal gøre sig klar til at tage af sted til en fritidsaktivitet.

Vær bevidst om følelsesmæssige udsving

Har man ADD, kan man have store følelsesmæssige udsving, som er svære at regulere. På den måde kan man nemt komme til at overreagere på noget, der sker. Det er en vigtig viden at have som pårørende, fordi de følelsesmæssige udsving ofte er roden til konflikt i relationen mellem forældre og barn. Denne viden kan være med til at gøre tolerancen og forståelsen hos dig som forælder større, og man kan som forælder bedre undgå at være med til at køre en konflikt op i en spids.

Se alt indhold

ADD/ADHD Tal med barnet

Når dit barn har ADHD: En hverdag med færre konflikter

Har dit barn ADHD? Så kender du sikkert til en hverdag med konflikter og uenigheder. I denne video får du tre konkrete råd, som kan være med til at styrke dit forhold til dit barn og skabe en hverdag med mindre skældud.

Se alt indhold

ADD/ADHD

Sådan kan du støtte dit barn med ADHD

Det kan give mange udfordringer at have et barn med ADHD. Vi har samlet en række råd og værktøjer til, hvordan du kan støtte dit barn og få hverdagen til at fungere bedst muligt.

Mor omfavner omsorgsfuldt sin søn

Skab trygge rammer for dit barn med ADHD

Noget af det bedste og vigtigste, du kan gøre, er at skabe nogle rammer i hverdagen, som hjælper og understøtter dit barns behov.

Faste rutiner

Når man har ADHD, er det svært at filtrere de mange indtryk, man møder i løbet af en dag. Alle indtryk kan opleves som lige vigtige og får samme opmærksomhed. Dit barns opmærksomhed flyttes konstant, og det er udmattende.

Derfor kan det være en stor hjælp, at du skaber en struktureret hverdag med faste rutiner. Sørg for eksempel for at gøre de samme ting i samme rækkefølge hver morgen og aften, og når I skal ud ad døren. Når dit barn ved, hvad der skal ske, behøver han eller hun ikke bruge kræfter på at forholde sig til det. En fast struktur i hverdagsaktiviteter kan også reducere antallet af konflikter.

Vær på forkant

Prøv hele tiden at være et skridt foran dit barn – både når I har planlagt aktiviteter uden for hjemmet og i de daglige, hjemlige rutiner. Ved at gennemtænke fremtidige situationer kan I forberede jeres selv og jeres barn på, hvad der kommer til at ske og på den måde forebygge konflikter og frustrationer.

Hvis I for eksempel har planlagt en tur i Zoologisk have, kan I være på forkant ved på forhånd at aftale, hvor længe I vil være der, hvilke dyr I gerne vil se, og hvor der er et roligt sted, I kan gå hen og spise jeres madpakke.

Det er ikke altid let at være på forkant, og det kræver ofte øvelse. Det kan derfor være god idé at evaluere jeres dag og finde frem til det, der fungerede, og det, I vil ændre næste gang.

Eksempel: Familiefødselsdag

Skal I som familie for eksempel til en familiefødselsdag, kan I som forberedelse prøve at finde svar på disse spørgsmål:

  • Hvilke aktiviteter vil der være?
  • Vil der være andre børn?
  • Hvem holder øje med, om barnet trives i legen med de andre børn?
  • Er der et sted, hvor barnet kan lege, hvis det får brug for at trække sig?
  • Skal vi selv tage noget legetøj med?
  • Hvor lang tid skal vi være der?

Begræns indtryk

Dit barn kan derfor let blive afledt, miste koncentrationen og blive rigtig træt og udmattet fordi han eller hun ikke kan filtrere i de mange forskellige indtryk.

Derfor kan du hjælpe dit barn ved at begrænse mængden af indtryk. Lav for eksempel en hyggekrog, hvor dit barn sidder med ryggen til rummet, sluk for tv og radio, sæt mobilen på lydløs og undlad at stille unødvendige spørgsmål.

Giv tid til omstilling

For et barn med ADHD er det svært at gå fra at koncentrere sig om én aktivitet til at skulle fokusere på en anden.

Derfor hjælper du dit barn, hvis du sørger for, at der er tid mellem to aktiviteter, hvor dit barn kan få en pause og mulighed for at omstille sig til den næste. Inden dit barn holder pause, så sørg for at fortælle ham eller hende, hvad der skal ske som det næste.

Styrk dit barns selvværd

Når man har ADHD, bliver man ofte skældt ud eller bedt om at opføre sig anderledes. Det kan gå hårdt ud over barnets selvværd. For at dit barn ikke kommer ind i en negativ spiral, kan du bruge disse greb for at styrke hans eller hendes selvbillede.

Giv små opgaver til dit barn med ADHD

Når du giver dit barn små, vigtige opgaver, er du med til at styrke barnets selvværd. Opgaverne skal gerne minde om rigtige ’voksenopgaver’ som for eksempel at skrælle kartofler, starte vaskemaskinen eller sætte kaffe over. Sørg for, at opgaverne ikke er for svære.

Den slags opgaver giver barnet en følelse af at være dygtig, hjælpe til og være til gavn. Det er samtidig en god anledning til at rose og anerkende dit barn.

Beløn god opførsel

Det er vigtigt, du benytter enhver lejlighed til at rose og anerkende dit barn, når han eller hun gør noget godt.

Selv de mindste ting skal belønnes med ros. Dyrk dit barns successer, og tal ofte om dem. Tag gerne udgangspunkt i dig selv. Du kan for eksempel sige ting som ’Hvor er jeg stolt af dig, når du rydder op på dit skrivebord’ i stedet for det mere neutrale ’Det var godt’.

Husk desuden at anerkende hver gang, dit barn forsøger at gøre det rigtige – også selvom han eller hun måske ikke lykkes med det. Det er selve indsatsen, du skal anerkende.

Håndtér konflikter med dit barn med ADHD

Konflikter og uenigheder er en stor del af hverdagen i mange familier, hvor et barn har ADHD. I artiklen ”Hvordan håndterer jeg konflikter?” kan du finde en række råd om, hvordan du håndterer og forebygger konflikter.

Du kan også se vores video med tre konkrete råd, som kan være med til at styrke dit forhold til dit barn og skabe en hverdag med mindre skældud.

Se alt indhold

ADD/ADHD

Forælder til barn med ADHD: Hvordan håndterer jeg konflikter?

Her får du råd om, hvordan du kan forebygge og håndtere konflikter med dit barn med ADHD.

Mor står i baggrunden og betragter søn

Konflikter og uenigheder er en del af hverdagen for mange forældre til børn med ADHD.

ADHD’en gør det svært for dit barn at koncentrere sig, udføre opgaver og tage imod beskeder – og hvis du som forælder ikke ved, hvordan du bedst kommunikerer og reagerer, kan det skabe frustrationer. Både for dig selv og dit barn.

Selvom det er svært, er vejen til at forebygge og håndtere konflikter ofte at fokusere på kommunikationen. Her er nogle simple greb, du kan forsøge at bruge:

Bliv ved dit barn

Når du og dit barn står midt i en konflikt, kan det være fristende at tage noget tid hver for sig. Den tilgang er dog ikke en god idé ifølge eksperter. Man skal altid blive ved sit barn.

Det gælder både fysisk, hvor man helst skal blive i samme rum som barnet, mens konflikten står på – og mentalt, hvor man for eksempel ikke skal begynde at ignorere sit barn.

Én af de hårdeste straffe for et barn er at blive forladt. Derfor kan det være en hård og skræmmende oplevelse for barnet, hvis du går midt i konflikten.

Vær empatisk – og spejl barnets følelser

Når dit barn reagerer, og der er ved at opstå en konflikt, er det bedste, du kan gøre, at prøve at se verden fra hans eller hendes perspektiv. Vis empati og gå over på barnets banehalvdel på en følsom og forstående måde.

Helt konkret kan du sætte dig i øjenhøjde med ham eller hende og sige, at du forstår, at det er svært, og at det er okay at have det sådan. På den måde viser du, at du prøver at forstå, hvordan dit barn har det, og hvorfor han eller hun reagerer på den måde.

At vise empati og forståelse er ikke det samme som at acceptere barnets handlinger, men det kan give et godt udgangspunkt for at tale om situationen i stedet for at gå i konflikt over den.

Anvis bedre handlemuligheder

Når dit barn har gjort noget uacceptabelt – for eksempel er kommet til at slå en klassekammerat – kan du forsøge at se din rolle som hjælper i stedet for én, der skal skælde ud.

Hjælp dit barn med at finde bedre handlemuligheder til næste gang, han eller hun befinder sig i en lignende situation.  

Led efter barnets intention bag handlingen: Hvorfor gjorde eller reagerede barnet sådan? Og tal så med dit barn om, hvad han eller hun kunne have gjort i stedet.

Giv besked med omhu

Alle forældre har oplevet konflikter, der er opstået, fordi deres barn ikke hører efter, når der bliver givet en besked. Også her findes en række simple greb, du kan prøve at anvende:

Vær tæt på barnet

Sandsynligheden for, at dit barn modtager din besked, er større, hvis du fysisk går hen til barnet og får hans eller hendes opmærksomhed, før beskeden gives.

Vær præcis og kortfattet

Lange forklaringer hægter de fleste børn af, så brug hellere to korte sætninger end én lang, når du giver beskeden.

Undgå at stille spørgsmål

På dansk bruger vi ofte spørgsmål, når vi høfligt vil bede hinanden om noget. For eksempel ’Vil du ikke lukke vinduet?’, ’Kan jeg få dig til at gå ned med skraldet?’ og så videre.

For de fleste børn er det mere effektivt, hvis du i stedet bruger formuleringer som ’Vær sød at lukke vinduet’ eller ’Jeg vil gerne have, du går ned med skraldet’.

Giv kun din besked én gang

Børn er ikke altid i stand til straks at reagere, når de får en besked. Giv derfor dit barn lidt tid til at reagere.

Som regel har barnet hørt dit budskab første gang. Hvis barnet ikke reagerer efter noget tid, så formulér dig på en anden måde eller vis barnet, hvad du gerne vil have ham eller hende til.

Lav fælles regler

At lave fælles regler for hele familien er et effektivt værktøj til at undgå konflikter. Når der er ved at opstå en konflikt, kan I alle henvise til de regler, I er blevet enige om. Det kan for eksempel være:

  • Vi må ikke slå
  • Vi må ikke afbryde
  • Vi må ikke kaste med ting

Visualisér gerne reglerne ved at tegne dem, bruge ikoner el.lign. og hæng dem op et centralt sted i jeres hjem. Lav reglerne sammen, når I ikke står midt i en konflikt.

Afled barnet

Når man har ADHD, vælter alle indtryk ufiltreret ind i hovedet. Det er svært at vide, hvad der er vigtigt at fokusere på, og hvad der ikke er. Derfor mister folk med ADHD let fokus på det, de er i gang med. Står du i en konflikt med dit barn, kan du gøre brug af dette greb.

Hvis dit barn for eksempel bliver frustreret over, at I først skal spise om en halv time, kan du aflede ham eller hende ved at spørge, hvad der er hans eller hendes livret. Du kan også aflede dit barn ved at give ham eller hende en lille opgave som for eksempel at dække bord.

Se alt indhold

ADD/ADHD

Viden om ADHD

Her kan du finde viden om ADHD, som kan være vigtigt, når du skal hjælpe den, du er pårørende til.

Far og søn går

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som påvirker hjernens evne til at regulere opmærksomhed, impulskontrol og aktivitetsniveau. ADHD står for Attention Deficit/Hyperactive Disorder.

Hvem får ADHD?

ADHD er en af de mest udbredte diagnoser blandt børn og unge i Danmark. Antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret med ADHD er næsten fordoblet de seneste 10-15 år.

De første tegn på ADHD viser sig typisk tidligt i livet, men den neuropsykiatriske lidelse konstateres ofte først, når personen med ADHD skal klare flere ting på egen hånd.

Hvad er symptomerne på ADHD?

Det er forskelligt, hvordan ADHD kommer til udtryk, men nogle af de typiske symptomer er:

  • Udfordringer med at koncentrere sig og holde opmærksomhed på én opgave
  • Uro i kroppen og besvær med at sidde stille og tie stille
  • Utålmodighed
  • Glemsomhed
  • Vanskeligheder med at planlægge og udføre aktiviteter og opgaver

Nogle mennesker med ADHD, kan opleve at få andre udfordringer og/eller sygdomme fx flere diagnoser, selvskade og misbrug.

Kan give udfordringer både for børn og voksne

Symptomerne kan give en række udfordringer – blandt andet i skolen, på job og i familielivet. Hos en del vil symptomerne aftage med tiden, men hos cirka halvdelen følger de med ind i voksenalderen og opfylder fortsat kriterierne for at stille diagnosen ADHD (kilde: Sundhed.dk)

De fleste voksne med ADHD lærer at kompensere for deres vanskeligheder i dagligdagen. Dog vil mange opleve at dette forstyrres, så snart de ydre rammer ændrer sig, og der stilles nye krav til personen – og den omstilling kan være svær.

Hvad er årsagen til ADHD?

ADHD opstår på grund af en nedsat evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin rundt i hjernen. Det gør, at hjernecellerne ikke kan kommunikere ordentligt sammen.

ADHD skyldes altså en biologisk forstyrrelse i den del af hjernen, der styrer vores opmærksomhedsevne, motoriske aktivitet og impulsivitet. Derfor har mennesker med ADHD blandt andet vanskeligt ved at tage initiativ, planlægge, overskue og gennemføre specifikke handlinger og aktiviteter.

Forskning peger på, at ADHD er arveligt, og det ses ofte, at flere i samme familie rammes. Der er desuden tegn på, at årsagen til ADHD også kan findes i faktorer som tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

Hvad er behandlingsmulighederne for ADHD?

Erfaringer viser, at børn og unge med ADHD oplever størst effekt af en kombineret psykologisk og pædagogisk indsats. Medicinsk behandling kan være gavnligt for nogle – både alene og sammen med den psykologiske indsats.

Et vigtigt element for at få det bedre er desuden at have god støtte omkring sig. Jo mere støtte personen med ADHD får, desto nemmere er det at have et godt og normalt fungerende hverdagsliv.

Hvad er ADD?

Diagnosen ADD kaldes af og til for den stille ADHD, fordi ADD ikke kommer til udtryk gennem hyperaktivitet og impulsivitet i modsætning til ADHD.

Ved ADD er uopmærksomhed og koncentrationsvanskeligheder i højere grad det tydeligste symptom, og ADD kan derfor give udfordringer med at opretholde et passende tempo og energiniveau i hverdagen.

Kilder og anbefalet litteratur om ADHD

Hvis du vil have mere viden om ADHD, anbefaler vi følgende bøger:

Se alt indhold

ADD/ADHD

Viden om ADD

Hvad er symptomerne på ADD og kan man lære at tackle dem? Find viden her.

Mor udviser omsorg for sit barn liggende i sengen

ADD er en neuropsykiatrisk lidelse. Den kaldes af og til for ‘den stille ADHD’, fordi ADD ikke kommer til udtryk gennem hyperaktivitet og impulsivitet i modsætning til ADHD.

Ved ADD er uopmærksomhed og koncentrationsvanskeligheder i højere grad det tydeligste symptom. Funktionsnedsættelsen kan derfor gøre det svært at opretholde et passende tempo og energiniveau i hverdagen. ADD er desuden sværere at opdage end ADHD på grund af fraværet af hyperaktivitet og impulsivitet. Derfor er der flere, som først får stillet diagnosen, når de er unge eller voksne.

ADD står for Attention Deficit Disorder. Funktionsnedsættelsen skyldes ligesom ADHD en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer vores impulser og sørger for, at vi kan planlægge, overskue og gennemføre aktiviteter.

Symptomer

Ved ADD ser man ofte en øget uopmærksomhed, lav koncentrationsevne og hyppige skift af fokus. Derudover er nogle af de typiske symptomer:

  • Let ved at blive distraheret af tanker, følelser og ydre stimuli
  • Vanskeligt ved at skabe overblik
  • Svært ved at motivere sig selv og udvise initiativ
  • Udfordringer ved at planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter
  • Tendens til at være mentalt fraværende eller distræt ved både opgaver og kontakten til andre mennesker
  • Svært ved at omstille sig til forandringer
  • Udfordringer ved at tilegne sig ny læring
  • Tilbøjelig til at forlægge ting som nøgler, dankort og andre betydelige ting for hverdagen

Mange med ADD kæmper med en følelse af at være doven, ubegavet, indadvendt eller genert/stille, og en uopdaget ADD kan derfor være med til at give et negativt selvbillede. Symptomerne gør det desuden ofte vanskeligt at følge med i skolen.

Hvordan kan man tackle ADD?

Mange lærer at leve med deres ADD på en måde, hvor den ikke har for stor indflydelse på ens liv. For at opnå det, er det vigtigt at kende ADD’ens betydning for ens adfærd, reaktioner og følelser. Jo større indsigt man har i sin egen situation, udfordringer og styrker, desto nemmere er det at finde de rette strategier til at håndtere ADD’en og indrette hverdagen på en måde, der passer til ens vanskeligheder.

Det lærer man typisk ved at afprøve og træne nye metoder til at mestre situationerne.

Det kan for eksempel hjælpe at skemalægge sine opgaver og på den måde skabe struktur over sine daglige gøremål. Det kan også være en god idé at udføre sine opgaver i etaper, så der indlægges faste pauser, som kan give et øget fokus på opgaverne.

Det er også vigtigt, at mennesker med ADD har fokus på søvnrytmen, da søvn har stor effekt på ens evner til at benytte sine mestringsstrategier.

Du kan læse mere om ADD på ADHD-foreningens hjemmeside.

Behandling af ADD

Man kan ikke kurere ADD. Men gennem træning, pædagogik og støtte i undervisningen kan man hjælpe mennesker med ADD, så de udvikler sig og bliver bedre til at håndtere deres udfordringer. Hos børn med ADD kan en væsentlig del af behandlingen bestå i at hjælpe forældrene til at forstå udviklingsforstyrrelsen, støtte deres barn og indrette hverdagen efter barnets særlige udfordringer. Derudover kan behandlingen blandt andet bestå af:

  • Træning og støtte i at skabe struktur
  • Hjælp til at indgå i sociale relationer
  • Ekstra støtte i skolen eller på uddannelsesforløb
  • Medicinsk behandling til at styrke koncentrationsevnen