Det kan være svært at være pårørende til en person med angst. Man ser en, som man holder af, have det dårligt, og det er let at komme til at føle sig magtesløs. Faldgruben er, at mange pårørende bliver løsningsorienterede og vil forsøge at skubbe angsten væk eller fjerne den. Problemet er bare, at man ikke kan fjerne angst. Løsningen er derfor ikke at forsøge at få angsten til at gå væk – løsningen er at få øje på, at det er en følelse og at blive mindre bange, når man mærker den. På den måde vil angsten begynde at fylde mindre og mindre.

Anne Stærk Dickenson er selvstændig psykolog og har arbejdet med blandt andet angst i mange år. Her får du hendes råd til, hvordan du som pårørende selv kan bevare roen og støtte din kære, når han eller hun oplever angst. 

Husk at angsten forsvinder igen

Angst er en helt naturlig følelse ligesom glæde, vrede, stress og jalousi. Alle følelser er midlertidige tilstande, som går væk igen – det gælder også angsten. Grunden til at angsten kan komme til at fylde så meget, er fordi, at vi bliver bange for den og forsøger at få den til at gå væk. Paradoksalt nok vil det forstærke og vedligeholde angsten. 

Det kan være svært at opdage, at angsten ikke er farlig, fordi den kan opleves så skræmmende eller være så invaliderende. Det kan derfor være hjælpsomt at få øje på de tidspunkter, hvor angsten faktisk er væk og alt er okay. Det kan minde os om, at angsten er en midlertidig tilstand – og forhåbentlig kan bevidstheden om dét hjælpe dig som pårørende til at bevare roen omkring din kære, når han eller hun mærker angsten næste gang.

Undgå at fodre angsten

Du og din kære må selvfølgelig gerne tale om angst – det er bare vigtigt, den ikke fylder alt. Det er helt almindeligt at få lyst til at forberede sig mentalt på, hvis det skulle ske igen, tale meget om det eller undgå situationer, som man tænker kan trigge angsten. Det er strategier, som kan give en kortvarig ro, men som på den lange bane kan vedligeholde angsten. Vi kan ikke styre eller kontrollere angsten uanset, hvor meget vi prøver.

Som pårørende kan du hjælpe ved at anerkende, at følelsen er der, men ellers forsøge at lade den være og acceptere den som en naturlig følelse, der forsvinder igen. Sindet regulerer sig selv, så derfor vil alle følelser forsvinde igen, når vi ikke længere giver den vores opmærksomhed.  

Bevar troen på bedring – angst er ikke en del af vores personlighed

Mange angstramte har en forestilling om, at angst er en del af deres personlighed, og at de derfor ikke kan få det bedre. Men angst er ikke et karaktertræk – det er en følelse. Følelsen opstår, når vi har nogle tanker, som vi tror på og bliver bange for.

For hvor er angsten, når din kære har det godt? Den er væk – og din kære er der stadig. Angsten er derfor ikke et karaktertræk. Det er en følelse, som er skabt af tanker.

Din kære kan få det godt igen, når han eller hun får den rette hjælp og opdager, at tanker og følelser ikke er farlige og at sindet er skabt til at falde til ro igen, uanset hvor længe man har lidt af angst.

Det kan være vigtig og forløsende viden at have i sin bevidsthed, når bekymringerne fylder meget i dig som pårørende.

Angst kan komme til udtryk på mange måder. Symptomerne kan både være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige, og for nogle angstramte kan det være altoverskyggende i hverdagen.

Clas Winding Christensen er ledende overlæge på Psykoterapeutisk Ambulatorium ved Psykiatrisk Center Ballerup og har mange års erfaring med behandling af angst. Her er hans råd til dig, som er pårørende til et menneske med angst.

Søg viden og hjælp

Jo mere du lærer om angst, jo bedre vil du kunne forstå din kære. Derfor er det en god ide at sætte sig ind i sygdommen og dens symptomer, så du bedst muligt kan støtte din kære. På den måde er du også klædt bedre på til at kunne forstå hans eller hendes reaktioner og behov. Du kan også spørge din kære og lytte til, hvordan han eller hun oplever sin angst. Her er det vigtigt at være tålmodig og bare lytte frem for at skride til handling.

Derudover er det også vigtigt, du husker dig selv. Det er svært og opslidende at være pårørende. Det kan være gavnligt for dig at søge hjælp og tage imod de pårørendetilbud, der findes. Det kunne for eksempel være i samtalegrupper, hvor du møder andre, som forstår din situation.

Bevar roen

I situationer, hvor angsten er rigtig tydelig eller din kære måske står midt i et angstanfald, er det vigtigt, du som pårørende bevarer roen. For ro smitter. Prøv at få den angstramte til at trække vejret dybt og forsøg at have fysisk kontakt imens. Det kan være, I holder i hånd eller står i et kram. Kom ned i tempo og tal i et roligt toneleje. I kan også bryde situationen helt og fokusere på noget andet – I kan for eksempel gå en tur eller se noget sammen.

Mind vedkommende om, at selvom det føles meget ubehageligt og skræmmende, så er angst en følelse, der ikke er farlig, og som forsvinder igen. Hvis det tager overhånd, angsten er svær at nedregulere eller fylder for meget, skal I overveje at søge professionel hjælp.

Etablér kontakt til behandling – og husk så at være ven eller familiemedlem

Hvis din kære har svært ved at søge behandling og tage imod hjælp, må du gerne være guidende, presse lidt på og støtte op om etableringen af kontakt til behandlingsstedet. Når din kære så er i behandling, er det vigtigt at give slip på behandlerrollen. Nu skal du huske at være familiemedlem, kæreste eller ven. Det er meget normalt, at pårørende er i risiko for at blive overinvolveret og glemme deres egne interesser og behov. Men det er vigtigt at huske, du har dit eget liv, og minde dig selv om, hvor du får dine kræfter fra. Det er nemlig her, du får energi til at være en støttende pårørende.

Har du behov for det, er det også helt okay at trække sig for en periode. Det er bare vigtigt, du og din kære har en dialog om det og taler om det i fredstid, hvor der er ro på. De fleste angstramte skal lige vænne sig til, at du har behov for at trække dig, men de fleste forstår det godt.

Støt op om det samlede liv

Din kære er meget andet end sin angst. Derfor er det også vigtigt at støtte op om det samlede liv, som blandt andet indebærer arbejde, skole, interesser og det sociale liv. Det er med til at få livet på rette kurs på flere områder. Det kan være små ting, som at komme ud og gå en tur. Eller det kan være større ting som at hjælpe med at kigge på, hvordan han eller hun gradvist kommer i gang med arbejde eller uddannelse igen. Når du stille og roligt hjælper med at støtte op om det samlede liv, vil det også få en indirekte, positiv effekt på angsten.

Det vil også være en god øvelse i at give slip for dig som pårørende, hvis du har været meget involveret i angstbehandlingen.

Angst er én af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark og findes i forskellige variationer.

Hvor mange har angst?

I følge Sundhed.dk bliver mindst hver tiende dansker ramt af angst mindst én gang i livet, og angst er en af de symptomer, som flest danskere går til lægen med. Selvom sygdommen er hyppig, kan den være svær at forstå, hvis man ikke selv har været ramt.

En normal følelse – som også kan være en sygdom

Angst er som udgangspunkt en helt normal følelse, som hører til i vores følelsesregister ligesom blandt andet vrede, glæde, jalousi og afmagt.

Angstfølelsen er en del af det alarmberedskab, som gør os i stand til at reagere, hvis der opstår fare. Det er for eksempel normalt at mærke en følelse af angst, hvis du er tæt på en trafikulykke eller lignende.

Men angst bliver til en sygdom, når vi også aktiverer følelsen, uden at der er fare på færde, og når den hæmmer vores hverdag. I de tilfælde opstår angsten typisk ud af det blå og er stærkt overdrevet i forhold til situationen, man befinder sig i.

Hvad er symptomerne på angst?

Angst påvirker både krop, følelser, tanker og adfærd. Der findes derfor mange forskellige symptomer på angst, som hver især blusser op afhængigt af situationen, og hvilken type angst personen har.

Forskellige typer angst

Der findes mange forskellige former for angst. Dette er nogle af de mest hyppige:

Hvilke konsekvenser kan angst have?

Nogle af de konsekvenser, mennesker med angst kan opleve, er:

• Selvisolation: Manglende evne til at passe et arbejde, gå i skole eller deltage i sociale arrangementer.
• Depression: Fordi man er påvirket af isolationen og ikke at kunne det samme som før.
• Ensomhed: En konsekvens af isolation eller følelsen af, at ingen forstår, hvad man går igennem.
• Alkoholisme og andet misbrug: Som en uhensigtsmæssig mestringsstrategi for at dulme angsten.
• Stress

Typiske adfærdsmønstre: Undgåelses- og sikkerhedsadfærd

Mange personer med angst udvikler undgåelses- og sikkerhedsadfærd som en måde at håndtere angsten.

Undgåelsesadfærd: Her forsøger personen for hver en pris at undgå den situation, person, genstand eller det sted, der kan udløse angsten. For eksempel vil en person med social fobi undgå situationer med mange mennesker og trække sig fra sammenkomster og sociale arrangementer.

Sikkerhedsadfærd: Minder meget om undgåelsesadfærd. Her handler det om, at man indretter sit liv efter angsten. For eksempel, hvis man siger til sig selv, at man kun kan køre bil, når der er en anden med.

Adfærdsmønstrene kan være problematiske

Selvom man oplever en tilfredsstillelse ved, at angsten holdes på afstand, så er undgåelses- og sikkerhedsadfærd en uhensigtsmæssig og kortsigtet løsning, som er med til at holde angsten vedlige.

Når man undgår situationer af frygt for angsten, finder man aldrig ud af, om man reelt kan håndtere situationen – og jo mere man indretter sig efter angsten, desto stærkere bliver den. Det er derfor ofte bedre at konfrontere angsten i tide og arbejde med at få kontrol over den, hvis man vil slippe af med eller mindske angsten.

Hvordan behandles angst?

Angst kan behandles både terapeutisk og medicinsk, og i langt de fleste tilfælde er det muligt at dæmpe symptomerne betydeligt eller få dem til at forsvinde helt.

Generelt anbefales terapeutisk behandling hos en psykolog, psykiater eller lignende som førstevalg til behandling. I nogle tilfælde vælger man også at behandle med antidepressiv medicin, som kan være med til at påvirke nogle af de kemiske processer i hjernen, der er forbundet med angsten.

Typiske terapiformer:

• Kognitiv terapi
• Metakognitiv terapi
• Eksponeringsterapi
• Gruppeterapi

Typisk medicinsk behandling:

• Antidepressiv medicin
• Benzodiazepiner

Jo hurtigere angst behandles, desto lettere er det at komme af med sygdommen. Dog kan behandling af angst ofte tage tid og kræve en aktiv indsats. Det er nemlig svært at bryde mønstre, der har bygget sig op over længere tid, da kroppen ofte husker angsten et betydeligt stykke tid efter, at behandlingen begynder at virke.

Det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst. For at høre om mulighederne, er det en god idé at kontakte egen praktiserende læge. Lægen kan for eksempel henvise jer til en psykolog, en psykiater eller et pakkeforløb i psykiatrien.

Som pårørende til én med angst kan det være vanskeligt at vide, hvad du skal gøre, når symptomerne blusser op. Angsten kan være svær at forstå, når man ikke selv er ramt og ved, hvordan det føles.

Angst er ikke rationelt, og du kan ikke bare tale til fornuften hos din kære, som har angst. Men der er flere andre ting, du som pårørende kan gøre. Her får du derfor en række råd og værktøjer, som du kan bruge til at hjælpe den, der har angst.

Når personen har et angstanfald

Når personen ikke har et angstanfald



Find behandling for angst

Angst kan behandles både terapeutisk og medicinsk, og i langt de fleste tilfælde er det muligt at dæmpe symptomerne betydeligt eller få dem til helt at forsvinde.

Jo hurtigere angst behandles, desto lettere er det at komme af med den. Det kan dog være en god idé at forberede den, der er syg, på, at behandling kan tage tid og kræver en aktiv indsats.

Der findes flere metoder til at behandle angst, og det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst. Kontakt jeres praktiserende læge og hør om mulighederne. Lægen kan for eksempel henvise jer til en psykolog, en psykiater eller et pakkeforløb i psykiatrien.

Online behandling for angst

Der er også mulighed for at få hjælp online gennem Internetpsykiatrien, som tilbyder gratis behandling af let til moderat angst.

Rådgivning om psykiatriens behandling af angst hos Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:

• Region Hovedstaden
• Region Syddanmark
• Region Sjælland
• Region Midt
• Region Nordjylland

Se webinar om angst

I dette webinar sætter Bedre Psykiatris pårørenderådgiver Cecilie Elmira Sørensen fokus på angst, og hvordan du som pårørende kan hjælpe en med angst. Se webinaret.

Se videoer om angst

I disse videoer giver Bedre Psykiatris pårørenderådgiver Cecilie Sørensen gode råd og værktøjer til, hvordan du kan hjælpe én med angst.

• Flyt fokus
• Gode råd til at hjælpe en med angst