Du kan i nogle tilfælde få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis dit barn har en sygdom, som påvirker dine muligheder for at arbejde. Det vil sige en form for betaling fra kommunen som kompensation for de timer, dit barns situation forhindrer dig i at arbejde.
Du kan ansøge om kompensation for en længere eller kortere periode. Det tager afsæt i, hvor stort et behov barnet har for pasning. Du kan også ansøge for enkeltdage. Det giver mening, hvis dit barn fx skal til undersøgelse, eller hvis du skal til et møde med jeres sagsbehandler.
Det er kommunen, som behandler din ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. Du søger ved at udfylde en blanket på borger.dk eller din kommunes hjemmeside.
Når dit barn fylder 18 år, bortfalder din mulighed for at få tabt arbejdsfortjeneste. Men det betyder ikke, at dit barn ikke har behovet for støtte. Derfor kan det være en god ide at være på forkant og tale med sagsbehandleren i god tid om, hvilke muligheder der er, når barnet bliver 18 år. Det kan fx være afløsning/aflastning (§ 84) eller støtte i hjemmet (§ 85).
Sygedagpengelovens § 56-aftale: Refusion fra 1. sygedag til din arbejdsgiver
Din arbejdsgiver kan få refusion fra din første sygedag, hvis du er så belastet af din kæres sygdom eller udviklingsforstyrrelse, at du selv må sygemelde dig eller tage sygedage, og dit sygefravær derfor er væsentligt forøget. Det betyder, at din arbejdsgiver bliver kompenseret for noget af den løn, du har fået, da du var syg. Det kan for mange være en hjælp til at have mindre dårlig samvittighed over at melde sig syg, og det kan gøre dig mere tilpas i din arbejdssituation, selvom du har mange sygedage. Det kaldes en § 56-aftale.
§ 56-aftalen bliver mest brugt af mennesker, som selv har en diagnose og altså i mindre grad af pårørende. Men den kan være relevant for dig, hvis din pårørendesituation er så belastende, at du bliver syg – fx med PTSD, angst eller depression, og din risiko for sygefravær derfor er væsentligt forøget.
Tre forhold skal være gældende
Du kan søge kommunen om en § 56-aftale efter sygedagpengeloven. Med en § 56-aftale kan din arbejdsgiver få refusion fra din første sygedag, hvis der er tale om en langvarig, tilbagevendende eller kronisk lidelse hos dig, som øger din risiko for fravær.
Tre forhold skal være gældende, for at du kan søge om § 56-aftale:
Du skal have en kronisk eller langvarig lidelse. Det kan for eksempel være angst eller PTSD som en reaktion på din pårørendesituation.
Din lidelse skal give dig betydeligt større risiko for sygefravær.
Du skal have udsigt til mindst 10 sygedage inden for ét år på grund af lidelsen.
Hvis alle tre ting er gældende, skal kommunen indhente oplysninger fra dig, din læge og måske din arbejdsgiver for at vurdere og godkende aftalen. Aftalen bliver bevilget for to år ad gangen. Den kan ikke fornyes, hvis sygefraværet på grund af lidelsen ikke har medført mindst 10 sygedage det seneste år.
Lettere at tage de nødvendige sygefraværsdage
Med en § 56-aftale kan det blive lettere for dig at tage de sygefraværsdage, som din lidelse medfører. Med aftalen har du på forhånd talt med din arbejdsgiver om din lidelse og fået accept af de sygedage, den kan medføre. Samtidig gør aftalen, at din sygdom giver din arbejdsgiver færre udgifter.
Hvis din kære i en periode har brug for at blive passet derhjemme, kan du i nogle tilfælde blive ”ansat” til at passe ham eller hende. Det hedder pasnings- og plejeorlov.
Du kan søge om pasnings- og plejeorlov, hvis din kære har stort behov for pasning og pleje i hverdagen på grund af hans eller hendes nedsatte psykiske funktionsevne.
Pasnings- og plejeorlov kan komme på tale, hvis kommunen vurderer, at din kære har ”betydelig og varig nedsat funktionsevne” – det vil sige, at han eller hun har meget svært ved at klare sig i hverdagen. Derudover skal andre forhold også være opfyldt:
Alternativet til pasnings- og plejeorloven skal være et bosted eller en anden form for døgnophold eller hjælp, der kræver et fuldtidsjob.
Du og din kære skal være enige om, at pasnings- og plejeorloven er den rigtige løsning.
Kommunen skal vurdere, at der ikke er noget, der taler imod, at det er dig, der passer din kære.
Man kan få pasnings- og plejeorlov i op til seks måneder. Bagefter har du under særlige forhold mulighed for at forlænge det med yderligere tre måneder.
Man kan ikke få pasnings- og plejeorlov til den samme sygdom eller udviklingsforstyrrelse af flere omgange. Hvis du har behov for pasnings- og plejeorlov i længere tid end ni måneder, er I nødt til at prøve at finde en anden løsning. Derfor giver det i nogle tilfælde mening at forsøge at få orloven, indtil man har fundet den rette løsning på den lange bane.
Det er muligt at dele orloven mellem flere. Det kan både gøres mellem andre familiemedlemmer som for eksempel ægtefæller, bedsteforældre eller søskende. Men det er også muligt med andre nære pårørende, som ikke har et familiemæssigt bånd.
Lønnen ligger på kr. 25.138 pr. måned (2023 takst), og du betaler skat af den løn, du får udbetalt. Du skal søge om pasnings- og plejeorlov i den kommune, hvor din kære bor.
Hvordan kan man som pårørende hjælpe den, der er syg, med at få et aktivt liv med arbejde og uddannelse? I denne podcast møder du Bettina, der har kæmpet for at få uddannelsesstøtte og dispensation til sin datter. Og du får gode råd fra Bea, der har været beskæftigelseskonsulent og nu forsker i recovery og inklusion.
På job med psykisk sygdom: Hvilken støtte kan man få?
Her får du overblik over de muligheder, personen med psykisk sygdom har for at søge støtte fra kommunen, når han/hun er i job.
At have et job er afgørende for mange mennesker med psykisk sygdom. Og for dig som pårørende kan det have stor betydning, at den, der er syg, har et liv med indhold og noget at stå op til i hverdagen.
Det kan dog være udfordrende at passe og fastholde et job med psykisk sygdom. For at du som pårørende kan hjælpe bedst muligt, er det en god idé at kende til de muligheder for støtte, kommunen tilbyder.
Der findes nemlig særlige ordninger, som er til for hjælpe mennesker med nedsat funktionsevne med at beholde sit job, og de gælder ofte også for mennesker med psykisk sygdom.
Handicapkompenserende ordninger
I det kommunale system findes de handicapkompenserende ordninger. Selvom psykisk sygdom ikke normalt kategoriseres som et handicap, gælder de handicapkompenserende ordninger også for mennesker med psykisk sygdom, hvis sygdommen svækker personens arbejdsevne.
Personlig assistance
Er den, du er pårørende til, så hæmmet af sin psykiske sygdom, at personen ikke magter opgaverne på sit arbejde? Så kan kommunen måske bevillige en personlig assistent.
En personlig assistent bliver ansat op til 20 timer om ugen, hvis personen, der skal hjælpes, arbejder fuld tid. Assistenten hjælper løbende med de opgaver, den, der er syg, ikke selv kan klare, og arbejdsgiveren kan få tilskud til en del af lønnen.
Sådan søger I:
Kontakt jobcenteret i jeres kommune og hør om mulighederne for at få en personlig assistent. Herefter laver I sammen med en sagsbehandler en grundig vurdering af din kæres arbejdsevne, hvorefter det bliver besluttet, om der er mulighed for personlig assistance.
Isbryderordningen: Løntilskud for nyuddannede med nedsat funktionsevne
Hvis personen med en psykisk sygdom er nyuddannet, er der mulighed for at søge om en særlig form for løntilskud. Ordningen hedder isbryderordningen og giver ham/hende mulighed for at få erhvervserfaring indenfor sit fagområde ved at komme i løntilskud i en offentlig eller privat virksomhed.
Personen kan blive en del af isbryderordningen, uanset om han/hun er i job, så længe personen:
Har gennemført en uddannelse, der varer mindst 18 måneder og giver ret til optagelse i en a-kasse.
Mangler erhvervserfaring inden for sit fagområde.
Er blevet færdiguddannet indenfor de seneste to år.
Hvis den, du er pårørende til, vil skifte job, men har svært ved det på grund af sin sygdom, er der mulighed for at få fortrinsadgang til jobsamtaler på ledige stillinger i det offentlige.
Personen kan søge stillinger med fortrinsadgang på to måder:
Gennem jobcenteret: Jobcentret henvender sig til arbejdsgiveren og gør opmærksom på, at personen søger stillingen med fortrinsadgang.
Udenom jobcentret: Personen med psykisk sygdom gør i sin jobansøgning opmærksom på, at han/hun søger med fortrinsadgang på grund af sin funktionsnedsættelse.
Hjælpemidler
Det er muligt at søge om fysiske hjælpemidler, som kan gøre arbejdet nemmere. I kan søge om at få bevilliget hjælpemidler i jobcenteret på kommunen. Tilbuddet er mest relevant, hvis personen med psykisk sygdom også har en fysisk funktionsnedsættelse.
Der findes andre ordninger, som også kan være relevante for personer med psykisk sygdom på arbejdsmarkedet. Dem kan du læse om her:
§ 56 aftale: Refusion fra 1. sygedag til din arbejdsgiver
En § 56-aftale gør, at arbejdsgiver kan få refusion fra første sygedag, hvis medarbejderen har øget risiko for fravær på grund af en kronisk eller langvarig lidelse. Det vil ofte være relevant for en ansat med psykisk sygdom.
Ordningen er en stor hjælp for arbejdsgiveren og gør det mere attraktivt at ansatte eller beholde personen på arbejdspladsen. Tal derfor med arbejdsgiveren om denne mulighed. For mange mennesker med psykisk sygdom kan det også være en hjælp til at have mindre dårlig samvittighed over at melde sig syg.
Sådan søger I
Kommunen skal i sidste ende godkende § 56 aftalen, men i første omgang indgås den mellem den ansatte og arbejdsgiveren, som sammen udfylder en blanket, der hedder DP 211. Find blanketten i jeres kommune eller elektronisk på borger.dk.
Hvis den, der er syg, har behov for det, kan det hjælpe, at du tager initiativet og er med til at udfylde blanketten. Når den er udfyldt, skal den afleveres i kommunen, som behandler sagen og giver accept eller afslag.
Mentorordning
Jobcentret kan tilbyde en ordning, hvor den, du er pårørende til, får tilknyttet en mentor i en indkøringsperiode. Mentoren hjælper i perioden med det, der er svært, og understøtter på den måde, at personen får eller fastholder et arbejde.
Udover hjælp på arbejdspladsen kan mentorens opgaver bestå af hjælp til at overkomme barrierer, der står i vejen for job eller uddannelse. Det kan for eksempel være hjælp til at komme op om morgenen og møde på arbejdspladsen eller hjælp til at kontakte læge eller jobcentret. Derfor kan en mentorordning ofte være relevant for mennesker med psykisk sygdom.
Sådan søger I
Kontakt jobcenteret og hør om mulighederne for at få mentorstøtte. Find nummeret på kommunens hjemmeside.
Fleksjob og fastholdelsesfleksjob
Hvis personen med psykisk sygdoms arbejdsevne er så nedsat, at han/hun ikke kan arbejde på normale vilkår, er der mulighed for at få et fleksjob. Ved et fleksjob tilrettelægges arbejdet ud fra personens evne og behov for at blive skånet. Ofte vil det være på nedsat tid.
Er personen allerede i arbejde, kan han/hun søge om at få bevilliget et fastholdelsesfleksjob på sin arbejdsplads.
Sådan søger I
For at søge om at få bevilliget fleksjob, skal I kontakte kommunens jobcenter, hvorefter I sammen med en sagsbehandler begynder et forløb for at vurdere den syges arbejdsevne, og om personen er berettiget til et fleksjob.
Er personen i arbejde, så tal først med arbejdspladsen om, hvorvidt de er interesserede i at lade personen fortsætte i et fastholdelsesfleksjob.
Et fleksjobforløb kan desværre af og til være langt, og det kan være en god idé at forberede sig.
Vil I have generel vejledning om de forskellige ordninger, så kontakt Styrelsen for Arbejdsmarkedsområdet, Specialfunktionen for Job og Handicap på sjh@star.dk.
Du er også altid velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris rådgivning, hvor der blandt andre er ansat en socialrådgiver, som har erfaring fra en kommune. Kontakt rådgivningen.
Har den, der er syg, allerede en sagsbehandler i jobcenteret, kan sagsbehandleren informere om, hvordan I søger om forskellige ordninger. Hvis der ikke er en sagsbehandler tilknyttet, kan jobcenteret kontaktes på deres hovednummer for oplysninger om, hvordan personen søger.
Hvis dit barn har en psykisk sygdom, kan du muligvis få dækket din tabte arbejdsfortjeneste. Her får du viden om, hvordan du søger, og hvilke regler der gælder.
Det kræver tid og kræfter at have et barn med psykisk sygdom. Nogle forældre må blive væk fra arbejdet for at passe barnet hjemme eller deltage i møder – og for andre er det nødvendigt at sætte arbejdslivet helt på standby. Oplever du det, har du mulighed for at søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Men hvordan søger jeg tabt arbejdsfortjeneste? Det får du viden om på denne side.
Når du skal søge tabt arbejdsfortjeneste
Hav gerne en dialog med din arbejdsgiver
Det kan være en fordel at have en dialog med din arbejdsgiver, inden du søger.
Det kommer selvfølgelig an på situationen og forholdet mellem dig og arbejdsgiveren. Men fortæl eventuelt, at du planlægger at søge orlov eller arbejde på nedsat tid for at imødekomme sit barns behov.
Ansøgning
Det er din kommune, der behandler din ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. Du søger ved at udfylde en blanket på borger.dk.
I blanketten skal du besvare en række spørgsmål om din og barnets situation og give samtykke til, at kommunen må indhente de nødvendige oplysninger. Du skal desuden svare på, hvem der kunne være relevant at indhente oplysninger fra. Det kan for eksempel være helbredsoplysninger fra psykiatrien eller en udtalelse fra skolen.
Vær grundig i din ansøgning og anfør alle de begrænsninger, dit barn oplever. Er du i tvivl om noget ved ansøgningen, så kontakt eventuelt din kommunes familierådgivning, find deres nummer på kommunes hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris pårørenderådgivning.
Kommunens vurdering
Når kommunen har modtaget de nødvendige oplysninger, vurderer den, om dit barn er i målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste. Vurderingen foretages ud fra en række betingelser, du kan finde længere nede på denne side.
Godkendelse fra arbejdsgiver
Når kommunen har foretaget vurderingen, skal de have en erklæring på, at din arbejdsgiver giver dig orlov/fri uden løn i en periode.
Hvad vurderer kommunen ud fra?
Kommunens vurdering foretages ud fra følgende betingelser:
At det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet passes hjemme.
At det er mest hensigtsmæssigt, at det er moren, faren eller anden pårørende, der passer barnet. Heri ligger en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne passes af andre på det nødvendige tidspunkt.
At du som forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med din beskæftigelse for at passe barnet eller ikke kan påtage dig beskæftigelse, fordi du passer dit barn.
At dit barn er under 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysiskellerpsykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Se hvad der menes med de fremhævede ord herunder:
Betydelig
Betydelig funktionsnedsættelse betyder, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. Hvad betyder dit barns handicap for hans eller hendes aktivitetsniveau? For eksempel i forhold til institution, skole, sociale forhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.
Varig
Ved varig funktionsnedsættelse er der tale om en funktionsnedsættelse, hvor der ikke er udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold inden for en overskuelig fremtid, og hvor der vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen i lang tid.
Nedsat funktionsevne
Barnets sygdom eller diagnose er i sig selv ikke afgørende for, om man er i målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste. Det er derimod følgerne af den nedsatte funktionsevne.
Den samlede vurdering
Det er den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til dagligdagen, der er afgørende for vurderingen.
Fysisk eller psykisk
Eksempler på fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan være udviklingshæmning, psykiske sygdomme, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse.
Indgribende
Indgribende betyder, at sygdommen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i dagligdagen.
Kronisk
Med betegnelsen kronisk forventes det, at der er tale om en sygdom, som varer i flere år eller barnealderen ud.
Langvarig
Sygdommen skønnes at vare i et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selvom sygdommen kan forventes at vare mindre end et år.
Hvordan søger jeg tabt arbejdsfortjeneste? Find mere viden
Vil du læse mere om, hvilke regler der gælder omkring tabt arbejdsfortjeneste, eller for eksempel hvordan ydelsen bliver beregnet, så gå ind på Social- og Ældreministeriets hjemmeside.
I Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning sidder blandt andre en socialrådgiver, som har flere års erfaring fra det kommunale system og kan rådgive dig i forhold til din ansøgning.
Når den, du er pårørende til, ønsker at komme i arbejde eller modtage dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp, skal personen i kontakt med kommunens jobcenter. De første skridt i den proces kan du blive klogere på her, så du bliver rustet til at hjælpe.
Det kommunale system kan virke stort og uoverskueligt – både når man selv har en psykisk sygdom, og når man er pårørende til én, der har. Et af de steder i kommunen, mange kommer i kontakt med, er jobcenteret. Skal personen i arbejde med psykisk sygdom, en anden form for beskæftigelsesindsats eller modtage dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp, skal sagen behandles i jobcenteret.
Når den, du er pårørende til, er over 18 år, skal personen give samtykke, før du kan få oplysninger om sagen eller deltage i møderne. Uanset om du får samtykke eller ej, kan det være en fordel at kende vejen ind i jobcenteret, så du kan hjælpe og vejlede.
Når I kontakter jobcenteret
Skal du hjælpe den, der er syg, med at få kontakt til jobcenteret, kan du i de fleste kommuner finde kontaktoplysningerne på kommunens hjemmeside under punktet ’Om kommunen’. Alternativt kan I ringe til kommunens hovednummer og blive stillet om til jobcenteret.
Jobcenteret kan oplyse om diverse støttemuligheder på arbejdsmarkedsområdet for mennesker med psykisk sygdom.
Vigtigt: Som udgangspunkt skal personen, sagen drejer sig om, selv kontakte jobcenteret i første omgang. Han/hun skal give samtykke for, at du som pårørende må tage kontakten – medmindre personen er under 18 år.
Når sagen skal i gang
Hjælp med at få en lægeerklæring
Når den, der er syg, melder sig ledig og for eksempel skal modtage en ydelse eller i gang med et ressourceforløb, får personen tildelt en sagsbehandler i jobcenteret.
Inden han/hun kan få sin sag behandlet, skal sagsbehandleren have en lægeerklæring fra personens egen læge. Den, sagen drejer sig om, bliver derfor indkaldt af lægen, for at de sammen kan udfylde lægeerklæringen.
Hvis personen ønsker det, er det en god idé, at du tager med til lægen. På den måde kan du både gøre ham/hende tryg, få oplysninger om sagen fra starten og bidrage med din viden til lægeerklæringen.
Deltag i møder eller find en bisidder
Når lægeindkaldelsen er indhentet, skal den, der er syg, til møde med sin sagsbehandler, hvor situationen bliver drøftet, og forløbet aftales.
Det er en stor hjælp for mange med psykisk sygdom at have en bisidder med, der kan hjælpe med at forstå og huske, hvad der bliver sagt, samt at få sagt det, der bør siges ved mødet. Hvis den, du er pårørende til, ønsker det, kan du selv være bisidder. Alternativt tilbyder visse organisationer en frivillig bisidder, som kan hjælpe.
Hvad kan jeg byde ind med som bisidder?
Husk: Det er jobcentrets og ikke dit ansvar at kende reglerne og finde det bedste tilbud. Men du kan til møderne spørge ind til, om der er beskæftigelsesordninger, der egner sig særligt godt til mennesker med psykisk sygdom. Du kan også oplyse jobcentret om, at det kunne være relevant at invitere behandlere med til mødet, idet de har kendskab til personens sygdom og viden, som kan være relevant. For at få den bedst mulige hjælp, skal der ofte en god dialog til.
Klag, hvis I er uenige
Til et møde på jobcenteret besluttes det, hvilken ydelse, personen skal indstilles.
Hvis jobcenteret træffer en afgørelse, som du og den, du er pårørende til, ikke er enige i, kan I klage. Vær opmærksom på, at afgørelser fra kommunen har en klagefrist på fire uger, som man skal overholde for at få vurderet sin klage.
Send først klagen til jobcenteret, som har truffet afgørelsen. Hvis de fastholder afgørelsen, skal de sende klagen videre til ankestyrelsen.
Hvis den, der er syg, er fyldt 18 år, bestemmer han/hun, hvilken rolle du som pårørende kan spille i sagen. Og du må kun få oplysninger om sagen, hvis den syge har givet samtykke til det. Drejer sagen sig om en person under 18 år, har forældre eller værge ret til at blive informeret og være part i sagen, da de har myndigheden over barnet.
Manglende samtykke er selvfølgelig nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Du kan stadig fortælle personalet på jobcenteret om den syge. Husk, at din viden kan være værdifuld. Personalet må gerne modtage dine informationer, men de må ikke videregive informationer fra sagen til dig, da de har tavshedspligt.
Husk også, at afvisningen ikke behøver gælde for evigt. Hvis du og personalet bliver ved med at motivere den syge, kan det være, han eller hun skifter mening.
