Arbejdet kan være et vigtigt pusterum for mange pårørende. Her er der fokus på andet end sygdom, og samværet med gode kollegaer kan være med til at give en følelse af normalitet og hverdag.

Jess Haderslev er erhvervspsykolog og har erfaring med at rådgive både ledere og ansatte. Han giver her sine råd til, hvordan du kan bevare den gode relation og det gode samarbejde med dine kollegaer, når pårørendesituationen har indflydelse på arbejdslivet.

Find balancen for åbenhed

Det er hjælpsomt, hvis du lader dine kollegaer vide, hvilken situation du står i. Viden om din pårørendesituation er en forudsætning for, at de forstår, du kan være påvirket både fysisk og mentalt. Det vil også være nemmere for dem at forstå, hvis der er nogle ting, du plejer at stå for tidligere, men lige nu ikke er i stand til at gøre.

Dog er det vigtigt at nævne, at åbenheden ikke skal være grænseløs. Nogle pårørende føler, de skal legitimere, at de har brug for andre hensyn. Af den grund kan man komme til at fortælle for meget, som man muligvis fortryder efterfølgende. Derfor er det en god ide at overveje på forhånd, hvor meget og hvor lidt, du vil indvie dine kollegaer. Du kan have en standardsvar klar, som er imødekommende, men som ikke nødvendigvis lægger op til dialog, hvis du ikke ønsker det.

Indvi dine kollegaer i aftalerne med din leder

Det er en god ide at melde ud, hvad der bliver aftalt med lederen på de punkter, som har indflydelse på arbejdsgangen med dine kollegaer. Det kan være, I aftaler, at du har flere hjemmearbejdsdage, måske lægger du dine timer anderledes, så man ikke kan kontakte dig om formiddagen, eller måske er der nogle arbejdsopgaver, du ikke længere skal tage dig af. Uanset hvordan aftalen bliver, er det en god ide at indvie dine kollegaer. Du kan aftale med din leder, hvordan og hvornår det skal meldes ud. På den måde opstår der ikke tvivl eller undren, hvis din gang på arbejdspladsen bliver anderledes. Og så er det også nemmere for dine kollegaer at agere i ændringer og tage hensyn til dig.

Fortæl at du stadig er en del af holdet

Som pårørende vil man gerne mødes med forståelse, men samtidig også bevare de positive forventninger fra ens kollegaer. Nogle kollegaer kan som et misforstået hensyn komme til at ville skåne dig. For eksempel ved at undgå at involvere dig i nogle opgaver eller udfordringer. Det kan give dig som pårørende en følelse af at blive forbigået eller glemt. For at undgå det, er det en god ide at italesætte, at du fortsat både kan og vil bidrage, og at du stadig er en del af holdet, som de kan regne med. Det vil gøre det nemmere for dine kollegaer at navigere i situationen. Samtidig er det med til at bevare følelsen i dig af at være værdifuld for dine kollegaer.

Det kræver tid og energi at være pårørende til én med en psykisk sygdom. Det kan have stor indflydelse på arbejdslivet. Udover at et arbejde er afgørende for ens økonomi, så kan arbejdet også være vigtigt mentalt for mange pårørende. Her er der nemlig et pusterum og en følelse af noget normalitet i hverdagen, hvor sygdom ellers kan fylde meget. Derfor er det vigtigt at forsøge at bevare relationen til jobbet.

Jess Haderslev er erhvervspsykolog. Han hjælper både ledere og ansatte med at finde løsninger på problemstillinger og dilemmaer, man kan møde i arbejdslivet. Ifølge ham gør du som pårørende og ansat dig selv en tjeneste ved at påtage dig ansvaret for at hjælpe din leder med at hjælpe dig. Her får du hans råd til, hvordan du i samarbejde med din leder, kan få nogle rammer på dit arbejde, som du kan fungere under som pårørende.

Forbered dig inden mødet – vær et skridt foran

Når du og din leder skal have et møde om situationen og omstændighederne, gør du både dig selv og din leder en tjeneste ved at have forberedt dig inden. Gør dig nogle overvejelser om, hvad der skal til, for at du kan lykkes som ansat. Det kan for eksempel være, du har behov for at gå ned i timer, arbejde mere hjemmefra eller have større fleksibilitet. I stedet for at gå ind til mødet med en forventning om, at din leder har svaret, så kom med et forslag til en løsning og læg op til, at I kan have en dialog om det.
Derudover er det en god ide, hvis I har en månedlig fast aftale, hvor I checker ind og kan tale om, hvordan det går.

Afsøg dine rettigheder og muligheder

Det er ikke givet, at din leder ved alt og har løsningen. Derfor er det en fordel, hvis du hjælper dig selv på vej. Undersøg hvilke rettigheder og muligheder du har. Det kan for eksempel være muligheden for pasnings- og plejeorlov eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Kom gerne med ideer og forslag, så din leder har noget konkret at forholde sig til. Du kan tage din fagforening, sagsbehandler eller anden kontaktperson med på råd inden, hvis du har behov for det.

Overvej dine opgaver fremadrettet

Hvis du har et ønske om at få skåret nogle opgaver fra for at skabe mere luft, er det en god ide at overveje mulighederne og de opgaver, du har nu. Hvilke opgaver er vigtigst, du fortsat er en del af? Hvad skal prioriteres? Hvad kan overlades til andre? Og er der nogle opgaver, hvor ansvaret kan fordeles? Det er nemmere at tale med din leder om mulighederne, hvis du på forhånd har dannet dig et overblik og gjort dig nogle tanker om opgaverne fremadrettet. Hvis det bliver for uoverskueligt at sidde med selv, så lav en liste med alle dine opgaver. Så kan du og din leder i fællesskab finde ud af, hvad der skal prioriteres af dig, og hvilke opgaver der, for en periode, skal væk fra dit bord.

Formuler dine ønsker til kommunikationen

Det er en god ide at fortælle, hvilke ønsker du har til kommunikationen mellem jer fremadrettet. Hvis du for eksempel ikke møder ind på samme måde eller du har brug for at arbejde mere hjemmefra, kan det være vigtigt at aftale og forventningsafstemme, hvordan I er i kontakt og kan koordinere arbejde. Nogle ledere eller kollegaer kan være bange for at ringe eller skrive til den pårørende, fordi man ikke vil trænge sig på eller presse vedkommende. Derfor er det nemmere, hvis der er tydelige rammer. Så slipper din leder og kollegaer for at gætte sig frem. Det kan være, at du fortrækker at få beskeder på mail, så du kan svare i dit eget tempo. Eller måske passer det godt med opkald om formiddagen. Giv gerne et konkret bud selv. Husk at I altid kan ændre i jeres aftale om kommunikation, hvis det viser sig, at den ikke passer dig eller din leder. Men det er en stor hjælp for jer begge, hvis du kan formulere dine ønsker med et konkret bud.

Forsøg at være åben

Forsøg så vidt muligt at være åben omkring forløbet og tidsperspektivet over for din leder. Det kan være svært – og især tidsperspektivet er forskelligt alt efter, hvor man er henne i forløbet. Men dels er det nemmere for din leder at forstå alvoren, hvis han eller hun er opdateret. Og dels er det nemmere for din leder at støtte og hjælpe dig, når han eller hun kender til omstændighederne.

Mange pårørende oplever, at deres pårørendesituation har indflydelse på deres arbejdsliv. Hvor meget det fylder, vil variere efter relationen, sygdommen og om I er i en akut eller ikke-akut fase. Men fælles for de fleste pårørende er, at det til tider vil fylde i arbejdslivet.

Laura Hanghøj arbejder til daglig som autoriseret psykolog og erhvervspsykolog. Hun giver her sine fire råd til, hvordan du kan være med til at skabe en god arbejdsdag for dig selv som pårørende.

Overvej på forhånd, hvad du vil dele med dine kollegaer

Det kan være en god ide at gøre sig overvejelser på forhånd om, hvor meget du har lyst til at dele med dine kollegaer. Nogle oplever at komme til at dele mere, end man egentlig har lyst til. Især hvis man bliver spurgt på et tidspunkt, hvor man er uforberedt eller følelsesmæssigt påvirket. Så det er en god ide at overveje på forhånd, hvad du har lyst til at fortælle til hvem. Det kan være forskelligt, alt efter om det er en kollega, en kunde, elever, eller hvem der ellers er en del af din arbejdsplads.

Hav et standardsvar klar

Nogle pårørende er bange for at blive overvældet eller overrumplet af følelser på arbejdet, og har ikke lyst til at åbne for meget op for privatlivet. Har du det på samme måde, kan det være hjælpsomt at have forberedt et standardsvar. Mange pårørende oplever en stor tryghed i at have et høfligt og imødekommende svar klar. Men et svar som alligevel lukker samtalen ned og ikke inviterer til yderligere dialog. Det kan for eksempel være: ”Tak fordi du spørger. Det går stille og roligt fremad.”

Fordel vagttelefonen

Det kan være en stor mental byrde at være tilgængelig over for sin kære på mobilen konstant. Der er forskel på behovet alt efter, om man er i den akutte fase eller ikke-akutte fase.

Er I i den akutte fase, er det en god ide at fordele tiden for, hvem der er tilgængelig hvornår. Så ved I, hvornår I hver især kan være på arbejde med koncentration og ro i sindet, uden at blive ringet op.

Hvis I er i den ikke-akutte fase, er det en god ide at lave en aftale med din kære, som er syg. Det kan være, I aftaler, at din kære ikke må ringe i arbejdstiden, medmindre det er akut. Eller måske I laver en aftale med en bedsteforælder eller en moster om, at din kære ringer til en af dem.

Det er oftest først, når man prøver at være fri fra mobilen, at man opdager, hvor meget den egentlig fylder.

Ræk ud og få hjælp til dit eget forløb

Når man er pårørende, er man ofte tovholder og har mange forskellige kasketter på. Både for ens kæres liv, men også for éns eget, herunder også arbejdsliv og det sygefravær, situationen giver. Det kan være udmattende og meget tidskrævende. Derfor kan det være en god ide at række ud og bede om hjælp til din pårørendesituation i din omgangskreds.

Din ven for eksempel kan have svært ved at hjælpe din kære med hans eller hendes sygdomsforløb. Men vedkommende kan godt hjælpe dig med din pårørendesituation. Det kan være, du har brug for hjælp til at undersøge muligheden for kørselspenge, tabt arbejdsfortjeneste eller hvordan man udfylder en bestemt blanket hos kommunen for eksempel.