Skip to content

Se alt indhold

Medicin

Eksperternes råd om antipsykotisk medicin og bivirkninger

”Hold øje med forandringer.” Sådan lyder et af rådene fra Christina Skovsende Eriksen, som er afdelingsleder for farmaceuter og farmakonomer i psykiatrien hos Region Hovedstadens Apotek og Kasper Reff, der er afsnitsansvarlig overlæge hos Psykiatrisk Center Nordsjælland. Læs med her og få deres råd til, hvad du skal holde øje med som pårørende og hvordan du støtter din kære, som får antipsykotisk medicin.

Råd om antipsykotisk medicin

Antipsykotisk medicin gives i behandlingsøjemed og som forebyggende behandling. Det er hovedsageligt til mennesker, som oplever psykoser eller har bipolar affektiv sindslidelse. Antipsykotisk medicin helbreder ikke sygdommen, men den hjælper med at fjerne symptomerne eller gøre dem mere milde.

Christina Skovsende Eriksen og Kasper Reff har gennem flere år arbejdet sammen og brugt hinandens fagligheder til at medicinjustere og hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at få den rette medicin.

Her er deres gode råd til dig, som er pårørende til en, der skal starte på antipsykotisk medicin.

Christina Skovsende Eriksen og Kasper Reff

Tag med til lægesamtaler

Det er en god ide at tage med din kære til lægesamtalen. Der er meget information at tage imod og huske, og det kan være nemmere at få stillet de spørgsmål, I har, hvis I er to. Til lægesamtalen er det også vigtigt, I fortæller om, hvis din kære tager andre former for medicin – det gælder alle former for medicin. Anden medicin kan nemlig have indflydelse på bivirkninger og din kæres reaktion på antipsykotisk medicin.

Til en lægesamtale giver det også god mening at have en forventningsafstemning om, hvad medicinen virker på, og hvor den ikke virker. Antipsykotisk medicin afhjælper bedst på symptomer som det at høre stemmer, føle sig forfulgt eller have forskellige forestillinger om verden, som afviger fra normalen. Den virker ikke godt på symptomer som for eksempel isolation og manglende drive i hverdagen.

Udover det kan det også give god mening at spørge ind til, hvordan din kære skal tage sin medicin. Nogle præparater vil fx virke sløvende – her giver det god mening at tage det om aftenen inden sengetid. Andre præparater virker bedst, hvis man tager det sammen med noget mad. Og nogle kan tages på alle tider af døgnet og når det passer bedst ind i din kæres rutiner.

Hold øje med forandringer

Når man tager medicin, er der altid risiko for bivirkninger. Nogle kommer med det samme og andre kommer senere i forløbet. Nogle er dosisafhængige og nogle bliver værre med tiden. Nogle er forbigående og andre er permanente. Det kan hurtigt virke skræmmende at se listen over mulige bivirkninger. Husk på, at det ikke er sikkert, din kære får nogle alvorlige bivirkninger.

Som pårørende kan du hjælpe til ved at holde øje med, om alle de ting, som normalt skal virke hos et menneske, stadig fungerer. Det kan være, om der stadig er gang i maven og om vedkommende kan tisse som normalt. Er der ro i kroppen, holder man sin normale vægt, kan din kære mærke mæthed? Er der kvalme, muskelspændinger, hovedpine eller smerte, som ikke var der før? Tal med lægen om alle bivirkninger – nogle ting kan virke harmløse, men de kan ende med at blive problematiske, hvis de står på for længe.  

Mange af bivirkningerne kan man afhjælpe. Som regel starter man med at justere i dosis, behandle bivirkningerne eller skifte præparat. I skal dog være opmærksomme på, at det er afgørende at acceptere, at der næsten altid vil være en grad af bivirkninger. Kun din kære kan afgøre, hvor invaderende bivirkningen er, og om bivirkningerne vejer højere end virkningen af medicinen. Meningen med medicin er, at din kære får et bedre liv – lever medicinen ikke op til det mål, skal man reagere på det. I den forbindelse skal man som pårørende være opmærksom på, at visse psykiatriske patienter kan mangle indsigt i deres sygdom. Det betyder, at beslutningen om eventuelle ændringer altid skal tages i fællesskab.

Vær opmærksom på risikoen for forstoppelse

En del oplever forstoppelse som en bivirkning ved antipsykotisk medicin. Det er en vigtig bivirkning at have et øje på. For nogen kan det være grænseoverskridende og intimt at tale om, men hvis du kan, så forsøg alligevel at finde modet frem til at spørge ind til og følge op på det hos din kære. Det vil med stor sandsynlighed være noget, din kæres behandler spørger ind til. Men når man har en psykose, er ens virkelighedsopfattelse svækket og det kan være svært for din kære at fornemme, hvad der er normalt og hvilke forandringer, der er kommet til. Hvis du og din kære kan tale om det, vil det være værdifuld viden, du kan videregive til behandleren. Det er en bivirkning, man forholdsvis nemt kan behandle. Så reagér på det hurtigst muligt, så det kan blive afhjulpet, før det udvikler sig og bliver mere alvorligt.

Tal om og vær opmærksom på seksuelle bivirkninger

Antipsykotisk medicin kan medføre forskellige seksuelle bivirkninger. For nogle kan niveauet af hormonet prolaktin i kroppen stige, når de tager antipsykotisk medicin. Det kan have indflydelse på både lyst og evne til seksuel aktivitet. Stigningen af hormonet prolaktin kan for nogle, både mænd og kvinder, betyde, at man får spændte bryster, og man kan opleve mælkelignende flåd fra brystvorterne. Hvis man i forvejen har psykoseproblemer, kan det være udfordrende også at have disse fysiske bivirkninger. Hvis man for eksempel under sin psykose tror, man er gravid, kan denne bivirkning forværre situationen.

Det er vigtigt, at behandleren får kendskab til denne bivirkning. Nogle mennesker i behandling med denne bivirkning vil gerne skifte præparat, imens andre ikke synes, det er et problem at leve med. Men vælger man at fortsætte med det præparat, kan det være, lægen også vil ordinere kalk og D-vitamin til din kære.

Observér om der er vægtøgning

Ved nogle præparater er vægtøgning en bivirkning. Der er ikke noget entydigt svar på, hvad det skyldes. Men det er en bivirkning, mange er kede af, og den går sjældent over af sig selv. Overvægt giver større risiko for sukkersyge, hjertekarsygdomme og har indvirkning på ens mentale trivsel – så den er vigtig at holde øje med. Som pårørende kan du hjælpe til ved at observere, om din kære tager på i vægt og reagere hurtigt – selv hvis det bare starter med to kilo. Det er langt nemmere at gøre noget ved en vægtøgning før den er nået at blive omfattende end at vente med at tage hånd om det.

Se alt indhold

Medicin

Psykiaterens råd om antidepressiv medicin og bivirkninger

”Tag bivirkningerne alvorligt.” Sådan lyder det fra Poul Videbech, der har mange års erfaring med forskning i og behandling af depressioner både medicinsk og psykoterapeutisk.

Ekspertinterview om antidepressiv medicin og bivirkninger

En af de bekymringer, som mange pårørende har, når det handler om deres kære og medicinering, det er, om lægen følger op på den medicinske behandling, og om medicinen bliver suppleret med terapi.

Poul Videbech er professor og overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup. Ifølge ham er den bedste behandling af en svær depression en kombination af medicin og psykoterapi. Det er vigtigt, der også tilbydes psykoterapi. Nogle privatpraktiserende læger tilbyder selv samtaler, imens andre læger henviser til en psykolog. Mennesker er forskellige, og nogle ønsker ikke andet end medicinsk behandling – og dem skal der også være plads til. Men faktisk har alle mennesker brug for støtte, når de kommer i medicinsk behandling, fordi der kan være mange bivirkninger, som følger med medicinen. Så selv hvis din kære ikke synes, han eller hun har brug for psykoterapi, kan vedkommende stadig have brug for at tale om bivirkninger med en læge. Støttende samtaler hos egen læge har altså også stor værdi.

Poul Videbech, professor og overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup.

Her får du Poul Videbechs gode råd til dig, der er pårørende til et menneske, som er på antidepressiv medicin.

Tag bivirkninger alvorligt

Mange oplever bivirkninger, når de tager antidepressiv medicin. Det kan for eksempel være vægtøgning, hovedpine, problemer med at mærke følelser, svimmelhed, forstoppelse eller nedsat sexlyst. Bivirkningerne kan være mere eller mindre generende for den enkelte. I mange tilfælde går de over efter 1-2 uger. Fylder de fortsat meget efter et par uger, skal I tage dem alvorligt og overveje, om din kære kan leve med dem eller ej. Nogle gange er der enkelte løsninger på bivirkningerne, og det er værd at undersøge alternativerne. Det er vigtigt at huske, at behandling altid er en afvejning af virkninger og bivirkninger.

Vær opmærksom, hvis din kære ønsker at trappe ud af medicinen

Nogle pårørende oplever, at deres kære gerne vil trappe ud af medicinen. Det kan enten være, at de ikke oplever sig selv som værende syge nok til at tage medicin, eller de synes, at bivirkningerne er værre end selve sygdommen. Det er vigtigt, at din kære ikke selv begynder at trappe ud. Forsøg derfor at få en tid til din kære hos den behandler, som har ordineret medicinen. Her kan din kære og lægen have en dialog om muligheden for at skifte præparat, som kan afhjælpe bivirkningerne. Insisterer din kære stadig på at skulle stoppe på medicinen, er det også vigtigt, at lægen er inde over udtrapningen. Både for at gøre eventuelle gener ved udtrapningen er så milde som muligt og for at tale om fremtidige behandlingsmuligheder. Men også, fordi det er vigtigt, at lægen følger med i udtrapningen på grund af risikoen for tilbagefald.

Forbered jer på lægesamtalen

Det kan være en god ide at forberede jer inden en lægesamtale. Har din kære tidligere været i behandling og har erfaring med medicin og reaktionen på det, er det god viden at have med og have gjort sig nogle tanker om inden.

Hvis det er okay med din kære, og du selv har overskuddet til det, så er det en god ide, hvis du som pårørende tager med til i hvert fald første lægesamtale. Så er I flere, der kan lytte, du kan supplere med din viden, og du har mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål og bekymringer, du kan have som pårørende.

Nogle oplever at få ordineret medicin efter en enkelt lægesamtale. Hvis du har overskuddet til det, så forsøg at insistere på at din kære har mindst to lægesamtaler, før der bliver ordineret medicin. På den måde har lægen meget bedre mulighed for at danne sig et billede af din kære og omfanget af depressionen. Hvis din kære er meget dårlig og selvmordstruet, er det selvfølgelig en anden sag, som man skal reagere hurtigt på.

Insistér på samtaler

Din kæres privatpraktiserende læge kan og må gerne udskrive antidepressiv medicin til voksne, uden der kommer en speciallæge i psykiatri – altså en psykiater – ind over. Det er vigtigt, at lægen i så fald understøtter medicinen med samtaler eller sikrer at den, der har en depression, ser en psykolog, som følger den medicinske behandling op med samtaler. For det første fordi det er vigtigt med opfølgning på eventuelle bivirkninger, og for det andet fordi kombinationen af terapi og medicin er det, som virker bedst i behandlingen af svær depression. Går din kære til egen læge og får en henvisning, får han eller hun tilskud gennem sygesikringen. Hvis man kommer i behandling i psykiatrien, er det gratis. Hvis lægen ikke henviser den, der er ramt af depression, til en psykiater eller psykolog og ikke selv tilbyder samtaler, kan du som pårørende være med til at insistere på, at samtaler bliver en del af behandlingen – enten hos lægen selv eller hos en psykolog eller psykiater, som lægen henviser til.

Reagér på de seksuelle bivirkninger, hvis det fylder

Er din kære en kæreste eller ægtefælle, kan de seksuelle bivirkninger for nogen fylde enormt meget – både for den med en depression og for dig som pårørende. Det skal man tage alvorligt. Mange pårørende er ofte kede af at italesætte det som et problem, fordi han eller hun ved, at ens kære i forvejen kan have nogle hårde tanker om sig selv. Men fylder det meget i jeres relation, er det vigtigt, I snakker om det og tager det op med lægen. Der er flere løsninger til at afhjælpe problemet – det kan for eksempel være en mulighed at skifte præparat eller gå i sexologisk behandling.

Giv håb og støtte i overgangen

Din kære vil mærke bivirkningerne, før han eller hun mærker selve virkningen af medicinen. Det kan være en hård overgang for din kære. Her fylder depressionen fortsat , imens han eller hun på samme tid skal bokse med bivirkningerne. I denne overgang kan du være en stor støtte ved at være med til at give håb om og tro på, at det er en midlertidig tilstand. Kan du hjælpe din kære med at dyrke motion, komme ud i naturen, spise sundt og forsøge at komme ind i eller bevare en god døgnrytme, så vil det også være meget hjælpsomt. En god døgnrytme er at gå i seng til normal og samme tid. Det er godt at undgå at sove om dagen, fordi det kan gøre det sværere at falde i søvn om natten. Har din kære problemer med at sove om natten, er det også noget, I kan tale om med lægen.

Vær opmærksom på, hvordan det går under behandlingen

Får din kære bivirkninger, som gør, at vedkommende får det værre under behandlingen – for eksempel med opblussende selvmordstanker – så skal I tage det alvorligt. Det sker sjældent, men gør det, så skal I reagere hurtigt og kontakte behandleren. Tilbyder lægen det ikke selv, så insistér på at din kære får opfølgende samtaler en gang i ugen særligt i starten af behandlingen. Det er vigtigt, han eller hun får hjælp til at håndtere bivirkningerne.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Få overblik Vejen ind

De to mest normale veje ind i behandlingssystemet

Der er mange veje ind i psykiatrien, og man kan nemt blive i tvivl om, hvor man skal henvende sig. I denne video hører du om de to mest almindelige veje ind i behandlingssystemet.

Man kan nemt blive i tvivl om, hvor man skal henvende sig, når man skal ind i behandlingssystemet. De to mest normale veje er enten gennem ens egen læge eller i den psykiatriske akutmodtagelse.

Egen læge

De fleste går gennem egen læge. Lægen laver nogle tests – det kan for eksempel være spørgeskemaer eller blodprøver, og bliver på den måde klogere på, hvilken slags hjælp, der er brug for. Herefter kan lægen lave en henvisning videre i systemet. Det kan være til en psykiater, en psykolog eller til behandling eller udredning i psykiatrien. Hvis du har overskuddet til det, er det en god ide at tage med, når lægen skal lave henvisningen. Du har som pårørende meget viden om din kære, som kan være relevant at få med i henvisningen. Det kan for eksempel være, hvilke former for behandling, din kære tidligere har modtaget, hvordan han eller hun reagerer på medicin eller noget helt tredje. Det kan også være en rar støtte for din kære at mærke din opbakning.

Den psykiatriske akutmodtagelse

Hvis I står i en situation, hvor I akut har brug for psykiatrisk hjælp, skal I bruge den psykiatriske akutmodtagelse. Et typisk forløb i akutmodtagelsen starter med, at din kære først bliver vurderet af en sygeplejerske. Vedkommende skal vide, hvorfor I er her og hvor akut situationen er. Alt efter hvor akut situationen er, kan der være noget ventetid. Herefter skal din kære ind til lægesamtalen, hvor der bliver lavet en vurdering af, hvilken hjælp der er brug for. Efter lægesamtalen får I svar på, om din kære skal indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling, eller om han eller hun skal kontakte egen læge og derigennem få en henvisning til psykiatrien.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen

Sådan forbereder du dig til psykiatrisk akutmodtagelse

Nogle pårørende oplever at skulle på den psykiatriske akutmodtagelse med den, de holder af. Det kan være en frustrerende og meget voldsom oplevelse. Hvis du er godt forberedt, har du bedre mulighed for at blive hørt og for at hjælpe den, der er syg med at få den behandling, han eller hun har brug for. I denne video får du seks råd til, hvordan du kan forberede dig, inden I tager i akutmodtagelsen.

Se alt indhold

Bliv inddraget

Hvordan bliver jeg inddraget som pårørende?

Det er ikke dit ansvar, at den, du holder af, får god behandling. Ansvaret ligger hos lægen og de andre professionelle, og så betyder din kæres motivation for at få hjælp også meget.

Din relation og din erfaring kan dog have stor betydning for behandlingen. I denne video får du vores fire råd til, hvordan du bliver inddraget på en konstruktiv måde.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen

Afvist i den psykiatriske akutmodtagelse: Hvordan støtter jeg min kære bedst?

Det sker desværre, at man bliver afvist i den psykiatriske akutmodtagelse, selvom man er syg. Det kan være et hårdt slag dig, især hvis du selv har været med til at motivere ham eller hende til at søge hjælp. I denne video får du vores bedste råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.

Se alt indhold

Bliv inddraget Forstå systemet Kom i gang Vejen ind

En henvisning til psykiatrien – hvordan kan du hjælpe som pårørende?

For de fleste med en psykisk sygdom begynder den psykiatriske behandling med en henvisning fra egen læge. Men hvis henvisningen er upræcis eller mangler vigtige oplysninger, så er der en risiko for at psykiatrien afviser patientens henvisning.

I denne video kan du høre om de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du hjælper din kære med sin henvisning.

Se alt indhold

Behandlingsformer Bipolar lidelse Medicin

Podcast: Når din kære har bipolar sindslidelse

Er du pårørende til et menneske med bipolar sindslidelse? Så kender du måske til de bekymringer og udfordringer, der følger med. I denne episode bliver du klogere på sygdommen bipolar sindslidelse, hvordan den behandles, og hvordan du bedst kan være der for din kære.

Se alt indhold

Behandlingsformer Borderline

Podcast: Når din kære har borderline

Hvilke tanker og følelser oplever ens kære med borderline? Og hvordan støtter man bedst som pårørende? I denne episode kommer vi ind på, hvordan sygdommen behandles, og hvordan du som pårørende bedst kan være der for din kære.

Se alt indhold

Selvmordstanker

Podcast: Når din kære udviser selvmordsadfærd

Som pårørende kan det være rigtig svært, når ens kære udviser selvmordsadfærd. I dette afsnit bliver du klogere på selvmordsadfærd, hvordan det behandles og hvordan du bedst støtter din kære, som er selvmordstruet.

Se alt indhold

Medicin

Overlægens råd: Om medicin

Psykiatrisk medicin kan være en vigtig del af behandlingen og kan hjælpe mange med psykisk sygdom, men det kan også være en kilde til bekymring og spørgsmål.

overlægens råd medicin

Hvordan hjælper man bedst den syge med deres medicin? Og hvad gør man, hvis man er bekymret for bivirkninger? Det giver overlæge Mikkel Rune Vossen Rasmussen sine råd til her. Han er ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle, næstformand i Psykiatrisk Selskab og stifter af initiativet Værdig psykiatri for alle.

Medicinen er behandlerens ansvar

”Ansvaret for medicinen ligger hos behandleren, og derfor skal man som pårørende være påpasselig med at involvere sig i medicinen. Pårørende skal have lov til at være pårørende. Mit råd vil derfor være, at man så vidt muligt, selvom det er svært, lægger ansvaret og dialogen om medicinen over på behandleren. Hvis den syge ikke vil tage sin medicin eller er i tvivl om medicinen, er det ikke nødvendigvis en god dialog for den pårørende at gå ind i og kan gøre, at den pårørende kommer i klemme mellem to roller.”

Vær observatør

”Den pårørendes viden og observationer er meget vigtige og brugbare for behandleren. Derfor kan det være meget gavnligt for behandlingen, at den pårørende deler det, de observerer. Eksempelvis i forhold til bivirkninger ved medicinen. Det kan nogle gange også være rart for den syge, at der er et ekstra sæt øjne, der kan hjælpe med at opdage og videreformidle udfordringer i forhold til at tage medicinen.”

Spørg til viden om bivirkninger

”Jeg oplever ofte, at det for patienten og de pårørende kan være svært at spotte bivirkningerne ved medicinen, hvis der opstår noget. Det skyldes ofte manglende viden og fordi de ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om medicinen og bivirkningerne. Mit råd vil være at tage fat i behandleren og spørge ind til det på forhånd. Det er også en god idé at tage fat i behandleren, hvis man er bekymret eller usikker.”

Se alt indhold

Akutmodtagelsen

Overlægens råd: Om akutmodtagelsen

De pårørendes viden er uvurderlig i akutmodtagelsen, og ja, nogle gange kan det godt betale sig at presse på, hvis den, der er syg, ikke får den rigtige hjælp. Sådan lyder to af rådene om akutmodtagelsen fra overlæge og psykiater Kenneth Brandt Hansen fra Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital.

overlægens råd akutmodtagelsen

 Kontakt lægen først

”Kontakt egen læge eller vagtlægen først, så hjælper de med at vurdere, om der er behov for at kontakte akutmodtagelsen eller om hjælpen findes et andet sted. Det kan også være rart, hvis man er i tvivl om, hvor man skal henvende sig. I nogle regioner er der krav om, at man kontakter egen læge eller lægevagten først, men det kan være en god idé at gøre, uanset hvilken region du bor.”

Pårørendes viden er uvurderlig

”Når man står i akutmodtagelsen, kan det måske være svært som pårørende at vide, hvordan man bedst hjælper den syge. Her vil jeg understrege, at de pårørendes viden er uvurderlig. De kan hjælpe med information om den syge og personens sygdomshistorik. Og det kan være afgørende, når personalet skal vurdere situationen og finde den bedste løsning.”

Pres på, men vis forståelse

”Nogle kan måske have en oplevelse af at blive mødt med manglende forståelse og at personalet ikke er villige til at hjælpe. Men selvom der selvfølgelig kan ske fejl og afdelingerne kan være pressede, så er det min opfattelse, at dem, der er her, er her fordi de ønsker at hjælpe bedst muligt. Derfor vil jeg råde pårørende til, at de godt kan presse på, hvis de ikke oplever, at den syge får den rette hjælp, men hav forståelse for de rammer, personalet arbejder indenfor. Det skal ikke være patientens eller de pårørendes problem, men systemets, hvis de ikke får den rette hjælp.”

Det er ikke altid, akutmodtagelsen er den rette hjælp

”Akutmodtagelsen kan tilbyde hjælp her og nu til den syge i situationer, hvor personen er til fare for sig selv eller andre. Det er derfor ikke alle situationer, hvor hjælpen i akutmodtagelsen er den mest optimale for den syge. Hvis der er behov for et længere behandlingsforløb, kan der for eksempel være bedre hjælp at gå til den praktiserende læge.”

Krav på en løsning

”Det er ikke altid, at akutmodtagelsen kan tilbyde den rette hjælp til jer her og nu. Selvom den rigtige hjælp i jeres situation ikke findes i akutmodtagelsen, mener jeg, at man godt kan stille krav til, at personalet hjælper jer videre. For eksempel ved at spørge ind til, hvor I kan henvende jer for at få hjælp til den syge og hvad I skal gøre for at finde hjælp, når I forlader akutmodtagelsen.”

Se alt indhold

Behandling

Overlægens råd: Når din kære skal udskrives

For nogle pårørende kan en udskrivelse sætte gang i bekymringer og tanker. For hvordan støtter man bedst sin kære efter en udskrivelse? Og hvad skal man være opmærksom på efterfølgende? Overlæge og psykiater René Sjælland giver her tre gode råd til dig, som er pårørende til en, der står over for en udskrivelse i psykiatrien.

råd om udskrivelse

Vær opmærksom på planen efterfølgende

René Sjælland fortæller, at når man er så syg, at man har brug for indlæggelse, så overtager sundhedspersonalet for én. Det gælder både planlægningen af ens dagligdag, indtag af medicin, behandling og hvad der ellers hører sig til. Derfor kan man godt have brug for hjælp fra sine pårørende, når man bliver udskrevet.

”Når man bliver udskrevet, får mennesket med sygdommen igen ansvaret for sin dagligdag. Og det kan være rigtig svært at bevare overblikket og komme tilbage til dagligdagen. Det er noget, man langsomt skal lære igen,” fortæller René Sjælland og fortsætter: ”Derfor er den pårørende en enormt vigtig aktør. Den pårørende kan hjælpe med at holde styr på, hvad der skal ske hvornår. Hvad er den videre behandling? Hvilke ting skal jobcenteret vide? Hvornår skal der hentes ny medicin på apoteket?”

René Sjælland påpeger, at man som pårørende gerne må være lidt insisterende på at være med, når udskrivelsen bliver koordineret. På den måde bliver man bedre klædt på til, at ens kære bliver udskrevet. Her har du også mulighed for at stille opklarende spørgsmål.

En forventningsafstemning

”Når ens kære bliver udskrevet, er vedkommende blevet stabiliseret og behandlet på den akutte del. Din kære har det bedre, men er ikke rask. Det kan man godt nogle gange glemme som pårørende,” siger René Sjælland.

Ifølge ham, er det en rigtig god ide at lave en forventningsafstemning om tiden efter udskrivelsen.

”Når man har været indlagt, kan man sjældent bare gå i gang med livet, som det var før. I fasen op til sygdommen, er man gradvist blevet dårligere. Det fungerer faktisk på samme måde den anden vej rundt – man får det gradvist bedre. Derfor skal man som pårørende ikke have en forventning om, at nu bliver alt, som det var før, og I kan lave de ting, I plejede. For sådan er det sjældent. Man skal dosere tingene og langsomt starte op igen,” siger René Sjælland.

Han fortæller også, at situationen kommer an på sygdomshistorikken, og om ens kære tidligere har haft kontakt til psykiatrien eller ej.

”Har ens kære tidligere haft kontakt til psykiatrien, så har de fleste med tiden fået en god fornemmelse af, hvad man kan og ikke kan. Men hvis man ikke tidligere har haft en kendt diagnose eller været i behandling i psykiatrien, så kan det godt være en større omvæltning at komme tilbage efter en udskrivelse,” siger René Sjælland.

Han understreger, at man som pårørende ikke skal sætte barren for højt. Man skal derimod acceptere, at ens kære ikke nødvendigvis kan de samme ting, som de kunne før indlæggelsen. Og det er også helt okay.

Hold øje med tidlige advarselssignaler

Ifølge René Sjælland, er man som pårørende en vigtig ressource i forhold til at få øje på tidlige advarselssignaler på symptomer. Men det er vigtigt at finde en balance.

”Har ens kære for eksempel lige fået stillet en bipolar diagnose, så har mange pårørende en tendens til at være overopmærksomme og i alarmberedskab. Spørgsmålene står i kø: Grinede du lidt for meget der? Talte du lidt for ivrigt og hurtigt? Er det mon en mani, der er på vej her? Men som pårørende skal man også bare have lov til at være mor, far, en god ven, en nabo, eller hvad man nu er,” understreger René Sjælland.

Han uddyber, at man som pårørende ikke hele tiden skal gå rundt og holde øje, men at man skal forsøge at finde en god balance mellem at have et vågent øje på ens kæres adfærd, men også bare have lov til at være til og give plads til hinandens dagligdag.

”Hos mange fungerer det godt at have en aftale om, hvad den pårørende må og skal gøre, hvis der opstår symptomer. Det er en god ide at lave sådan en aftale, når ens kære er i en stabil periode,” afslutter René Sjælland.

Se alt indhold

Kom i gang Krisehåndtering

Overlægens råd: Når din kære ikke vil have hjælp

Det kan være meget vanskeligt for de pårørende, når deres kære ikke vil have hjælp. Overlæge Hans Henrik Ockelmann fortæller om den svære balance mellem at bevare relationen til den, der er syg, og samtidig være ærlig om behovet for hjælp.

Afmagt. Bekymringer. Skyld. Det er nogle af de følelser, der kan ramme pårørende, når den, der har en psykisk sygdom, ikke ønsker hjælp. Skal man som pårørende skubbe på, for at de søger hjælp? Skal man lade dem være? Det kan være svært at vide, hvad der er bedst at gøre, når man er bekymret for sin kære og bare ønsker dem det bedste.

Hans Henrik Ockelmann, der er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center Sct. Hans, deler her sin viden og råd til pårørende om, hvad man kan gøre, når ens kære ikke vil have hjælp.

Manglende sygdomserkendelse

Der kan være forskellige årsager til, at mennesker med psykisk sygdom ikke ønsker hjælp. En af de mest almindelige grunde er, at man i sin sygdom ikke har en oplevelse af at fejle noget, fortæller Hans Henrik Ockelmann.

”Hvis man ikke fejler noget, så er der heller ikke nogen grund til, at man søger psykiatrisk hjælp. Det vil føles som en misforståelse at gøre det,” forklarer han.

Hans Henrik Ockelmann forklarer, at hvis man fx har en oplevelse af, at naboen sender stråler ind gennem væggen, så vil det mest oplagte for den, der oplever det, være at ringe og bede politiet om at fjerne naboen. Det kan også være, hvis man føler, man bliver forfulgt.

”Så vil det ikke alene være misforstået, det vil også være krænkende og måske ligefrem farligt at søge den såkaldte hjælp. For hvad nu hvis man bliver lullet ind i troen på, at man er syg,” fortæller han.

Tag med for min skyld

Hvis man vil overbevise sin kære om, at der er et behov for hjælp, kan det være svært at vide, hvordan man skal takle situationen. Det kan være et svært dilemma at finde ud af, hvornår man skal følge sygdommens tanker og give sin kære ret, og hvornår man skal sige personen imod. Hvis man siger personen imod, risikerer man måske, at de bryder relationen til en. Men det kan være problematisk ikke er sige sin ærlige mening om situationen, mener Hans Henrik Ockelmann.

”Hvis du giver patienten ret i noget, du ikke er enig i, så vil de fleste opdage, at man lyver for dem på et tidspunkt eller bare snakker dem efter munden. Og det er jo også et svigt,” siger han.

Ifølge Hans Henrik Ockelmann handler det om at finde den rette balance og måde at sige det på, for man skal ikke undlade at fortælle sin kære, at man mener, de skal søge hjælp.

”I forbindelse med at man skal opsøge psykiatrisk skadestue, kan man for eksempel sige til patienten: Jeg har den oplevelse, at du har det sådan. Vil du ikke godt for min skyld tage med og snakke med en læge? Det kan være det er dig, der tager fejl, det kan være det er mig, der tager fejl. Men skal vi ikke bede en ekspert om at vurdere det?” siger han.

Relationen kan heles igen

I nogle tilfælde kan relationen til din kære blive påvirket af de uenigheder, der kan opstå om at søge hjælp. Dette kan være en stor bekymring for mange pårørende. Men det er Hans Henrik Ockelmanns opfattelse, at relationen i mange tilfælde kan heles igen.

”Det min erfaring, at når sygdommen træder i baggrunden, så kan der gennemføres et helingsarbejde. Nogle gange hjælper det bare, at patienten får det bedre og indser, at de har en sygdom, og at de pårørende faktisk bare forsøgte at hjælpe,” siger Hans Henrik Ockelmann.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen Behandling Behandling Forstå systemet Kom i gang

Sådan kan du forberede dig til akutmodtagelsen

Der kan følge mange spørgsmål med, når man overvejer at kontakte psykiatrisk akutmodtagelse for at få hjælp til sin kære. Sygeplejerske Anne Rolff og rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling giver et indblik i, hvordan man kan forberede sig til akutmodtagelsen.

Er det akut nok? Hvad hvis vi bliver afvist? Hvad spørger de om? Bekymringerne og spørgsmålene er mange, når man er på vej til psykiatrisk akutmodtagelse. Anne Rolff, der er sygeplejerske på Bispebjerg Hospitals psykiatriske akutmodtagelse, og Bedre Psykiatris sundhedsfaglige rådgiver, Linn Sofie Aabling, svarer her på nogle af de mest udbredte spørgsmål om akutmodtagelsen.

Akutmodtagelsen kan hjælpe, når der er tale om akutte psykiske problematikker. Det kan være en akut krise, akutte svære selvmordstanker eller nyopståede psykoser – fx hvis en person med skizofreni begynder at hallucinere eller hvis en med depression får alvorlige selvmordstanker.

Ring først

Men det er en selv, der bedst vurderer, hvornår det er akut nok, mener Anne Rolff, der er sygeplejerske i på psykiatrisk akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.

”Hvis man er i tvivl, kan man ringe ind til os på vores telefon, som har døgnåbent. Det kan man gøre selv eller ens pårørende kan ringe og tale med en sygeplejerske i forhold til, hvad der er det bedste at gøre i situationen,” siger hun.

I nogle regioner skal du ringe, før du møder op i akutmodtagelsen, mens det er frivilligt i andre. Det kan derfor være en god idé at tjekke op på reglerne i din region først.

Forberedelse

For nogle kan det være rart at forberede sig lidt på det, der venter. Det kan fx være en hjælp på forhånd at formulere et svar på, hvorfor I søger hjælp.

”Hvis man kan overskue det, kan man prøve at gøre sig nogle tanker om forløbet op til. Alt hvad der kan bidrage til, at vi kan yde den bedste behandling overfor mennesket med sygdom,” siger Anne Rolff.

I kan på forhånd tjekke, om I har samlet al den viden, I vil give videre til lægerne. Eksempelvis information om symptomer, bivirkninger og hvordan du og din kære oplever sygdommen.

Lav aftaler før I tager afsted

Rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling fortæller, at det kan være en god idé at lave nogle aftaler med din kære, inden I tager afsted mod akutmodtagelsen.

”I kan på forhånd tale om, hvor meget du som pårørende skal være med. I kan fx aftale, om du skal være med til lægesamtalen eller om din kære foretrækker at gøre det alene. Dog kan det være godt også at forberede din kære på, at lægen formentlig også gerne vil tale alene med ham eller hende,” siger hun.

Lægesamtalen vil have til formål at vurdere situationen og det videre forløb for den, der er syg. Her er der fokus på symptomer – hvad personen oplever, og hvornår symptomerne er startet. Det kan også handle om humøret, og hvordan man fungerer socialt.

”Ved lægesamtalen kan den pårørendes synspunkt og viden være meget hjælpsomt for forløbet, men det er helt op til den, der er syg, om de ønsker deres pårørende med,” siger Linn Sofie Aabling.

Hvis din kære med psykisk sygdom ikke giver samtykke, har du som pårørende alligevel mulighed for at dele din viden om situationen.

Se alt indhold

Behandlingspsykiatrien

Overlægens råd til pårørende om indlæggelse

Mange pårørende er usikre på, hvad der foregår under en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Overlæge og psykiater René Sjælland giver her en indføring i hverdagen og behandlingen i psykiatrien.

Mange pårørende oplever en uvished om, hvad der foregår under en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Man har ikke lige så meget føling med, hvad der sker og den manglende information kan give en fornemmelse af, at der ikke sker så meget under indlæggelsen. Det kan være frustrerende for de pårørende, der måske længe har kæmpet for at motivere deres kære til behandling.

Behandlingsplanen

Behandlerne på den psykiatriske afdeling bruger en behandlingsplan til at planlægge, hvad der skal ske under indlæggelsen, og hvad der skal fokuseres på i behandlingen. Psykiater og overlæge ved Psykiatrisk Center Amager, René Sjælland, forklarer:

Overlæge og psykiater René Sjælland deler sin viden om indlæggelse.

”Behandlingsplanen er et vigtigt redskab for lægen til at få et overblik over behandlingen, man skal have. Det er en opsummering af det, der er sket og et overblik over, hvilke symptomer der har været. Hvordan har vi behandlet det indtil videre? Hvad er det lige nu, der er sket, der har ledt til, at en indlæggelse er en nødvendighed?”

Behandlingsplanen er også et værktøj til at se fremad. Skal der justeres på medicinen eller er der andre former for behandling, der er relevante?

Altid medicin som behandling?

Mange pårørende har en oplevelse af, at medicin er den eneste form for behandling i psykiatrien. Men ifølge René Sjælland afhænger det af den konkrete situation og lægens vurdering.

”Det er en faglig vurdering, der afgør, hvilken behandling der er relevant,” siger René Sjælland.

Den rette behandling vil være forskellig afhængigt af patientens situation. Fx har medicinsk behandling ifølge René Sjælland en stærk plads, når patienten har psykotiske symptomer. Ved depression benytter man i højere grad psykoterapi og aktiviteter.

”Hvis man har en patient med depression, så vil det meget være psykoterapi og aktiviteter, der vil være fokus på. Det har vi god erfaring med. Og det ved vi faktisk fra undersøgelser, at det tit er mindst lige så effektivt,” siger han.

Pårørende har afgørende betydning

For at du kan få viden om, hvad der foregår under din kæres indlæggelse, er det afgørende, at din kære giver samtykke til det. Har du ikke samtykke, har du alligevel mulighed for at spørge til generel viden om diagnosen og typiske indlæggelsesforløb. Derudover har du også stadig mulighed for at give afdelingens personale relevant information om din kære, selvom de ikke må give dig information den anden vej.

Som pårørende kan du nemlig få en afgørende betydning, mener René Sjælland.

”Det kan jo være, at de pårørende har nogle informationer, som vi ikke har. Noget, som den, der har symptomer, ikke har fortalt. Det er jo ikke alting, man får fortalt og der er ting, patienten ikke altid selv lægger mærke til, som de pårørende gør,” siger René Sjælland.

Selvom de pårørende sidder inde med vigtig viden og har en stor betydning for forløbet, kan indlæggelsen også ofte give en mulighed for, at de pårørende kan trække sig lidt væk. Det kan give mulighed for at få et pusterum, når der lige nu er andre, der tager hånd om deres kære. Her kan det være en god idé at mærke efter, hvordan man selv har det og om man har brug for at sætte nogle grænser for, hvad man kan holde til i længden.

Se alt indhold

Behandlingspsykiatrien Kom i gang Vejen ind

Podcast: Sådan foregår en tvangsindlæggelse

I denne podcast kan du blive klogere på, hvornår det kan være nødvendigt at tvangsindlægge, og hvordan det foregår i praksis. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op om din kære under en tvangsindlæggelse.

Se alt indhold

Kom i gang Krisehåndtering

Podcast: Når din kære ikke vil have hjælp

Hvorfor vil nogle mennesker med psykisk sygdom ikke modtage hjælp fra hverken behandlere eller pårørende? I denne podcast får du viden og råd til, hvordan du som pårørende kan motivere og hjælpe din kære i situationen – og samtidig passe på dig selv.

Se alt indhold

Behandlingspsykiatrien Få overblik

Podcast: Hvordan foregår en indlæggelse i psykiatrien?

I denne podcast kan du høre, hvad sker der, når en person med psykisk sygdom bliver indlagt på et psykiatrisk afsnit. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op, hvis din kære bliver indlagt.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen

Podcast: Hvad sker der i akutmodtagelsen?

I denne podcast kan du høre, hvad der foregår bag dørene i den psykiatriske akutmodtagelse, og hvad der ligger til grund for en indlæggelse eller afvisning. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op om din kære på akutmodtagelsen.

Se alt indhold

Bliv inddraget Kommunikation

Webinar: Kommunikation med sundhedspersonalet

Pårørendes kommunikation med personalet er vigtig. Både for behandlingen og de pårørende selv. Men hvordan får man bedst kommunikationen til at flyde? Det kan du blive klogere på i dette webinar.

Se kommende webinarer

Se alt indhold

Behandlingsformer Kommunikation

Recovery – i et pårørendeperspektiv

Som pårørende til én med psykisk sygdom hører man af og til om recovery, som er en tilgang i psykiatrien, når den, der er syg, skal få det bedre. Men hvad indebær recovery, og hvordan kan du som pårørende understøtte processen? Bliv klogere i dette webinar.

Se kommende webinarer

Se alt indhold

Behandling Bliv inddraget Kommunikation

Podcast: Viden og råd om inddragelse

Når pårørende bliver inddraget, forbedres behandlingen af psykisk sygdom markant. Alligevel oplever mange, at det er svært at blive inddraget. I denne podcast giver Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og psykiater Louise Behrend Rasmussen gode råd om, hvad du kan gøre for at ikke at ende på sidelinjen.

Se alt indhold

Behandlingsformer Medicin

Podcast: Medicin – bivirkninger og bekymringer

Medicin kan være en vigtig del af behandlingen, men den kan også give mange bivirkninger for den syge og bekymringer for de pårørende. I denne podcast kan du høre Anne, der er mor til én med skizofreni, fortælle om sin medicinskepsis, og overlæge Line Hansen, der giver gode råd om, hvordan man som pårørende kan hjælpe sin kære med vedkommendes medicin.

Se alt indhold

Behandling Behandlingsformer Få overblik Forstå systemet

Hvilke former for behandling findes der?

Her kan du få viden om forskellige typer behandling for psykisk sygdom, så du er klædt på til at hjælpe den syge med at finde den rette behandling.

Forældre sidder lyttende og kigger på taler

At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtigt mange bliver helt eller delvist raske igen og lever gode liv. Det gælder også for svære psykiske sygdomme som for eksempel skizofreni og affektive lidelser. Der findes en række forskellige former for behandling, og det er forskelligt, hvad der virker fra person til person. Vejen til behandling for psykisk sygdom starter ofte med en henvisning fra en læge.

Mange pårørende har en oplevelse af, at den, der er syg, slet ikke får nogen behandling – udover medicin. Nogle gange er det desværre rigtigt, at behandlingen er sparsom, og at ensporet medicinsk behandling kommer til at overskygge det, der burde have været en tværfaglig terapeutisk indsats. Andre gange kan det være, fordi man som pårørende har svært ved at få indsigt i behandlingen, eller at man ikke har fået tilstrækkelig viden om, hvilke behandlingsformer der findes.

Her kan du få et overblik over de mest almindelige behandlingsformer.

I den offentlige psykiatri i Danmark er der to overordnede behandlingsspor: Terapi og medicinsk behandling.

Psykoterapi

Terapi er en vigtig del af behandlingen for mange mennesker med psykisk sygdom. Terapi er samtaler med en behandler som fx en psykolog, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige mønstre og får redskaber til at dæmpe symptomerne eller afhjælpe dem helt.

I psykiatrien bliver man ofte ikke behandlet med terapi, når man er i den akutte sygdomsfase. Det er, fordi man her ofte er for syg, til at kunne få gavn af terapien.

Terapi i psykiatrien foregår ofte i grupper, men kan også foregå individuelt.

Former inden for psykoterapi er:

Kognitiv terapi

En form for samtaleterapi, som ofte bliver brugt til behandling af angst og depression, men også kan bruges til at behandle andre psykiske sygdomme. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den situation, man aktuelt står i, og har mindre fokus på fortiden.

Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre – for eksempel hvad man tænker om sig selv og de psykiske udfordringer, man har.

Når man lider af depression, har man for eksempel ofte mange negative tanker om sig selv, mens man glemmer det positive. Ofte vil man tænke, at negative begivenheder sker, fordi man er en dårlig person, eller andre ikke kan lide en. Med kognitiv terapi vil man fokusere på at finde de tanker, der udløser de negative reaktioner, og finde alternative måder at tolke situationerne og dermed finde nye tankemønstre.

Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform, som tager udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske udfordringer. Det, der gør én syg, er i stedet al den tid og opmærksomhed, man bruger på sin negative tanker.

At få kontrol over tankerne

I metakognitiv terapi tager man ikke udgangspunkt i, hvad de negative tanker handler om – men i stedet, at den med psykisk sygdom hænger fast i og dvæler ved dem for længe. Derfor skal man bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads.

Målet er, at man skal bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads. Når man får bedre kontrol over sine negative tanker, vil den negative tankespiral påvirke én mindre, og derved vil symptomerne på fx en depression også blive færre

ACT (Acceptance and Commitment Therapi)

ACT står for Acceptance and Commitment Therapi.

En form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal stoppe med at kæmpe imod negative følelser og i stedet rumme sig selv. Forskning viser, at når man er optaget af at kontrollere ubehaget ved ens symptomer, så har det ofte den modsatte effekt: Ubehaget kommer mere i fokus og føles mere intenst.

ACT handler i høj grad om at hjælpe personen med at acceptere sig selv, finde nærvær fx ved hjælp af mindfulness, at leve mere i nuet og at blive mere bevidst om sine personlige værdier.

DAT (Dialektisk adfærdsterapi)

Med denne form for terapi får man nye færdigheder i at håndtere følelser, der ofte kan gøre én selvdestruktiv. DAT er typisk anvendt ved personlighedsforstyrrelse, som fx kan føre til selvskade og aggressioner.

Medicinsk behandling for psykisk sygdom

Medicin, der anvendes til behandling af psykiske sygdomme, kaldes psykofarmaka. Der findes over 70 forskellige psykofarmaka lægemidler i Danmark, som kan groft kan inddeles i:

  • Antipsykotika: Lægemidler mod psykoser – herunder skizofreni
  • Antidepressiva: Lægemidler mod depression
  • Lægemidler mod bipolar affektiv sindslidelse (tidligere kaldet maniodepressiv)
  • Benzodiazepiner: Midler mod angst og søvnforstyrrelse

Medicin påvirker forskellige receptorer i hjernen, der har en effekt på den psykiske sygdom.

Bivirkninger

Desværre kan medicinen også give bivirkninger og afhængighed. Og der bør fra psykiatriens side være tæt samarbejde og opfølgning i forhold til den medicinske behandling.

Nogle gange er det nødvendigt at prøve forskellige medicinpræparater, for at finde det, der har bedst effekt og færrest bivirkninger. Det er ofte en hård proces at skifte medicin, fordi det kræver en udtrapningsplan for det ene præparat og en optrapningsplan for det nye præparat. Har du brug for mere viden om bivirkninger ved antidepressiv medicin, kan du blive klogere her.

Som pårørende kan det være en god idé, at du hjælper personen med at tage sin medicin.

Har du brug for konkret viden og rådgivning om medicin, kan du kontakte MedicinRådgivningen.

Elektrochok (ECT-behandling)

Elektrochok bliver mest brugt til at behandle svære eller livstruende depressioner, men metoden bliver også brugt til andre sygdomme i særlige situationer. Under behandlingen, der foregår i fuld bedøvelse, bliver der sendt strømstød gennem kroppen på den, der er syg. Formålet er at øge aktiviteten i bestemte områder af hjernen.

Mange har stærke følelser om elektrochokbehandling, og for mange pårørende kan behandlingen, eller tanken om den, virke voldsom. Men det er et faktum, at mange patienter har gavn af elektrochok.

Bivirkningen ved behandlingen er, at hukommelsen bliver påvirket. Hos de fleste er påvirkningen kortvarig, men nogle få oplever, at deres hukommelse og evne til at lære nye ting bliver påvirket i længere tid.

Behandling for psykisk sygdom uden indlæggelse

Den psykiatriske behandling kan foregå under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling på et sygehus eller hospital. Men behandlingen kan også fungere på andre måder.

Ambulant behandling

Ambulant behandling betyder, at den, du er pårørende til, ikke er indlagt på en afdeling. I stedet kommer personen til behandling hjemmefra eller modtager behandling i hjemmet. Den ambulante behandling foregår typisk i dagtimerne og på hverdagene, og både udredning og behandling kan foregå ambulant.

Vejen til ambulant behandling

Er den syge indlagt, kan den behandlingsansvarlige læge henvise til et relevant ambulant team, når personen skal udskrives.

Har personen ikke være indlagt, kan psykiatriens visitation vurdere, om der er et relevant ambulant tilbud. Det vil oftest ske efter en henvisning fra egen læge til psykiatrien.

Privatpraktiserende psykolog

Ved psykiske sygdomme som mild eller moderat depression eller angst kan behandling hos en privatpraktiserende psykolog være en god mulighed.

Der er forskellige muligheder for at få dækket hele eller dele af regningen.

Henvisning

Den, der er syg, kan få tilskud til 60 procent af psykologregningen, hvis personen får en henvisning fra egen læge. Lægen stiller en række spørgsmål om den syges tilstand og kan også foretage nogle screeningstest for eksempel for at vurdere, hvilken grad af depression, personen har.

På baggrund af lægens vurdering kan man potentielt få en henvisning. Vær opmærksom på, at der stadig er en egenbetaling på 40 procent af psykologens pris. De forskellige henvisningsgrupper kan findes på sundhed.dk

Gratis for 18-24-årige

Unge mellem 18 og 24 år med angst eller moderat depression kan få gratis psykologhjælp. Også her kræver det en henvisning fra egen læge.

Hvis den, du er pårørende til, ønsker det, kan du tage med til lægen og hjælpe med at skabe tryghed og sætte ord på situationen.

Tjek forsikringen

Det kan være en god idé at tjekke, om end private forsikring dækker psykologhjælp. Det er nemlig ofte tilfældet.

Søg kommunalt tilskud

I kommunen kan man kan også søge om tilskud til et samtaleforløb hos en psykolog. Langt fra alle bliver godkendt, men tilskuddet kan søges, hvorefter kommunen foretager en vurdering af ens sociale og økonomiske situation og afgør, om de kan bevillige helt eller delvist tilskud til psykologhjælp.

Kontakt din kommune og hør, hvordan du søger tilskud til psykologhjælp.

Internetpsykiatri – online behandling af angst og depression

Internetpsykiatrien tilbyder gratis online behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression.

Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er på samme niveau som ved fysisk møde med en psykolog. Den, du er pårørende til, kan anmode om behandling, uanset hvor i landet I kommer fra.

Privatpraktiserende psykiater

Din egen læge kan henvise til en psykiater. Det er gratis og du kan på sundhed.dk, finde en oversigt over psykiatere.

En psykiater er en læge der er videre uddannet i psykiatri, og kan ordinere medicin. Psykiatere kan kombinere medicinsk behandling med samtaleterapi.

Øvrige behandlingsformer

Udover de ovennævnte behandlingsformer findes der også mange andre forskellige typer af behandlingsformer, som er mere eller mindre udbredt i de forskellige regioner. Det kan for eksempel være sansestimulation gennem musikterapi, magnetstimulation (TMS) og NADA (øreakupunktur).

Få rådgivning om behandling for psykisk sygdom

Psykinfo kan rådgive om behandlingen i Psykiatrien. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find jeres regionale psykinfo her:

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen Behandlingspsykiatrien Kom i gang

Kom godt ind i akutmodtagelsen

Hvis sygdommen forværres, og der er behov for hjælp med det samme, kan det være nødvendigt at besøge den psykiatriske akutmodtagelse. Her får du viden og råd, som du kan bruge til at hjælpe den, der er syg, i akutmodtagelsen.

Psykiatrisk akutmodtagelse

Når personen med psykisk sygdom har brug for akut hjælp, er det oplagt at besøge en psykiatrisk akutmodtagelse. Her kan den, der er syg, blive vurderet og indlagt på psykiatrisk afdeling, hvis personalet mener, at der er behov for det. Personalet kan også vurdere, at der ikke er behov for akut indlæggelse, og vejlede jer om, hvad I skal gøre i stedet.

Desværre oplever mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende, at de ikke altid får den hjælp, de ønsker i akutmodtagelsen. Og det kan være nedslående og dybt frustrerende.

Hvornår skal man henvende sig til psykiatrisk akutmodtagelse?

Når sygdommen eller symptomerne bliver værre, og der er behov for hjælp med det samme, kan det være nødvendigt at kontakte den psykiatriske akutmodtagelse. Det kan for eksempel være, hvis en person med skizofreni får hallucinationer, eller hvis én med depression pludselig får selvmordstanker.

Hvis den syge har nægtet at søge hjælp, og du som pårørende endelig får motiveret personen, kan det også være relevant at besøge akutmodtagelsen. Tommelfingerregel: Hvis I er usikre, så henvend jer. Det er også muligt at ringe til akutmodtagelsen for rådgivning – så hvis du er i tvivl, kan du ringe først. Find kontaktinfo.

Hvad sker der, når I henvender jer i psykiatrisk akutmodtagelse?

Her kan du se, hvordan et typisk forløb i akutmodtagelsen kan se ud. Længere nede på siden, finder du råd om, hvordan du kan forberede dig og den, du er pårørende til, på forløbet.

1. Vurdering fra sygeplejerske

Den første, I møder i akutmodtagelsen, vil ofte være en sygeplejerske, som spørger, hvorfor I henvender jer. Sygeplejersken stiller en række spørgsmål for at vurdere, hvor akut situationen er, og hvor hurtigt den sygdomsramte skal tale med en læge.

Personen får desuden målt blodtryk, puls og temperatur, da det er afgørende for den vurdering, sygeplejersken laver.

2. Ventetid

Hvis sygeplejersken ikke vurderer, at der er behov for at se en læge med det samme, bliver I sat til at vente i afdelingens venterum.

Hvor længe, I venter, afhænger af travlheden og personens tilstand. Hvis personen får det værre, mens I sidder i venterummet, er det en god idé at kontakte personalet igen. Så kan de vurdere, om der er behov for hurtigere hjælp.

I kan opleve, at patienter, der kommer senere end jer, tilses før jer. Det er, fordi det er vurderet, at de har behov for det.

3. Lægesamtale

Den, der er syg, bliver kaldt ind til lægen, som taler med personen og laver en vurdering af, hvilken hjælp der er behov for. Lægen vil typisk gerne tale med patienten selv, så han/hun kan danne sig sit eget indtryk. Men som pårørende kan du også blive kaldt ind, hvis personalet eller den, du er pårørende til, ønsker det, eller hvis det kan gøre din kære mere tryg.

Hvis den, du er pårørende til, vil have, at du for eksempel er med til samtalen fra start, så fortæl det til sygeplejersken, I møder i indgangen. Så skriver han/hun ønskerne ned, og så kan personalet forsøge at imødekomme dem bedst muligt.

4. Indlæggelse eller ej efter besøg?

Efter lægesamtalen får den, der er syg, svar på, om personen skal indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling. Hvis lægen vurderer, at der er behov for indlæggelse med det samme, vil der oftest være tale om en indlæggelse på en intensiv lukket afdeling.

Hvis lægen vurderer, at der ikke er behov for indlæggelse, vil han/hun ofte foreslå, at personen kontakter egen læge og derfra for eksempel får en henvisning til psykiatrien. På den måde kan den, der er syg, stadig få behandling, men bare ikke blive indlagt med det samme.

Forbered jer på besøget i psykiatrisk akutmodtagelse

Når I er godt forberedt på mødet med akutmodtagelsen, har I bedre muligheder for at få god hjælp. Der er flere ting, I kan gøre for at forberede jer

Undersøg, hvilke retningslinjer, der gælder

Hvilke retningslinjer der gælder, når man skal ind i akutmodtagelsen, afhænger af, hvor I bor. Nogle steder skal man for eksempel have en henvisning, og andre steder skal man ikke. Det kan derfor være en fordel af kende retningslinjerne for din lokale akutmodtagelse.

Kontakt stedet i forvejen

Man kan af og til opleve, at der er lang ventetid i akutmodtagelsen. Og der kan desuden være uro eller politi til stede, da det også er den afdeling, de tvangsindlagte patienter skal igennem.

Ring til psykiatrisk akutmodtagelse

Det kan derfor være en god idé at ringe til afdelingen i forvejen og forhøre sig om ventetiden eller tilstanden på afdelingen, så du kan forberede den, du er pårørende til, på, hvad han/hun kan forvente. Find kontaktoplysninger.

Formuler et svar på, hvorfor I søger hjælp

Det første, I bliver spurgt om, når I møder op i akutmodtagelsen, er: Hvorfor henvender I jer?

Som pårørende kan det være en fordel at have et kort og præcist svar klar til det spørgsmål. Formuler derfor et svar på forhånd, så du hurtigt kan fortælle personalet, hvad det drejer sig om. Gerne et svar, som tydeliggør, at personens tilstand er forværret, hvis det er tilfældet.

Aftal, om du skal med til lægesamtale

Lægesamtalen er en afgørende del af besøget i akutmodtagelsen. Det er nemlig her, det bliver vurderet, om personen, skal indlægges til behandling med det samme eller ej. Nogle mennesker med psykisk sygdom vil gerne have en pårørende med til samtalen med lægen, og andre vil ikke.

Aftal gerne med den, du er pårørende til, hvad han/hun ønsker på forhånd – og fortæl det videre til personalet på afdelingen.

Når personalet kender til jeres specifikke ønsker, kan de forsøge at imødekomme dem bedst muligt.

Sådan kan du spørge

Sig for eksempel: “Vi vil gerne starte med at være sammen til samtalen, og så kan I eventuelt skille os ad’ eller ’han/hun vil gerne tale selv, og jeg vil ikke være med.”

Overvej, om du har viden, du vil give videre til personalet

Som pårørende har du dyrebar viden om personens tilstand, som du måske er bedre til at huske og formulere, end han/hun selv er. Overvej derfor på forhånd, om der er nogle vigtige informationer, du ønsker at give videre til personalet.

Oplysningerne kan du give allerede ved det første møde med sygeplejersken, eller du kan opsøge personalet, mens I venter på lægesamtalen og dele dine bekymringer der.

Vær dog opmærksom på, at nogle medarbejdere kan finde på at skrive dine informationer i ind journalen. Og hvis den, du er pårørende til, ikke ønsker, at du deler oplysningerne og senere ser det i journalen, kan det opfattes som et tillidsbrud, hvilket ikke er godt for jeres relation. Spørg derfor personalet, om det bliver ført til journal, og sig at du ikke ønsker det, hvis det er tilfældet.

Afvist – hvad nu?

Det kan være enormt frustrerende ikke at få tilbudt et forløb i psykiatrien, når man er mødt op i akutmodtagelsen. Her kan du læse om, hvad I kan stille op i situationen.

Du kan også se vores video, hvor du får råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.

Se alt indhold

Bliv inddraget Rettigheder

Intet samtykke – hvad nu?

Her får du råd om, hvad du kan gøre, hvis den, du er pårørende til, ikke har givet samtykke til, at du må inddrages og få informationer.

Mand ser på kvinde i samtalegruppe

Hvis den, der er syg, ikke giver samtykke eller fuldmagt, kan du ikke få noget at vide om sagen. Så er du som udgangspunkt ikke bedre stillet i forhold til informationer og medvirken, end du er overfor et helt
fremmed menneske. Mange pårørende ender i den situation, og det kan være meget nedslående og frustrerende. Der er dog stadig noget, du kan gøre for at spille en rolle.

Drejer det sig derimod om en person under 18 år, behøver du som forælder ikke samtykke for at få informationer og være part i sagen. Da har du nemlig myndigheden over barnet.

Manglende samtykke kan være nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Her får du tre råd om, hvordan du bedst kan gribe situationen af.

Del din viden med personalet

Du må gerne fortælle behandlere og sagsbehandlere om dine erfaringer og bekymringer, og de må gerne bruge de informationer, de får fra dig, til at kvalificere deres handlinger og beslutninger. Så selvom behandlerne ikke må videregive eller dele de informationer, du giver, kan du altså stadig spille en meget værdifuld rolle for behandlingen.

Pas på tillidsbrud

Afhængigt af din relation til den, du er pårørende til, skal du være opmærksom på, om du bryder jeres tillid ved at give personalet oplysninger. Vær desuden opmærksom på, at personalet nogle steder skriver de oplysninger, du giver, ind i patientens journal, og at patienten vil kunne se det senere. Spørg eventuelt, om det er noget, de gør på afdelingen. Hvis du er alvorligt bekymret, bør du dog altid
orientere sundhedspersonalet eller sagsbehandleren i kommunen. Du har mulighed for at underrette eller skrive om dine bekymringer anonymt.

Få generelle oplysninger

Både på sygehuset og i kommunen har du stadig mulighed for at få generelle oplysninger. På sygehuset må lægen og de øvrige behandlere fx gerne mødes med dig og give dig generelle oplysninger om symptomer, medicin og behandlingsformer eller andet, som ikke er direkte relateret til den, der er syg. Vær opmærksom på, at behandlerne ikke altid er opmærksomme på, at de må tale med dig, når du ikke har samtykke, og nogle bryder sig ikke om det. Det kan fx være, fordi de er bekymrede for, om det kan få konsekvenser for deres relation til den indlagte. I nogle tilfælde vil de derfor henvise til at finde viden et andet sted

For generel rådgivning og information om behandling kan du også kontakte din regionale Psykinfo. Find dem her:

Husk, at personen kan skifte mening

Husk, at selvom den, du er pårørende til, har afvist at give samtykke i første omgang, behøver afvisningen ikke gælde for evigt.

Når behandlingen skrider frem, og han eller hun forhåbentlig får det bedre, er der også mulighed for, at din kære skifter mening om samtykket.

Giv eventuelt dit telefonnummer til personalet, så de kan kontakte dig, hvis det sker. Spørg gerne direkte, om de har skrevet dine oplysninger ind i systemet, da det ikke altid er tilfældet.

Motivér – uden at presse

Det kan hjælpe, hvis du og personalet bliver ved med at motivere den, der er syg, til at give samtykke, men pas på med at presse for meget, da det kan have negativ effekt. Af og til kan det være bedst at anerkende, at personen ikke ønsker, at du bliver direkte inddraget, men i stedet selv vil bestemme, hvor meget du får at vide.

Kontakt Bedre Psykiatris pårørenderådgivning

Det kan være enormt frustrerende ikke at få samtykke og føle sig uvidende og handlingslammet på sidelinjen. Kontakt Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, hvis du har brug at tale med nogen om din situation. Rådgiverne kender til den situation, du står i, og kan hjælpe dig videre.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen Behandlingspsykiatrien Vejen ind

Akutmodtagelsen: Hvad gælder i min region?

Her kan du se, hvilke procedurer der gælder i din region, når man skal have hjælp i den psykiatriske akutmodtagelse. Du finder også afdelingernes kontaktoplysninger.

Akutmodtagelse skilt

Hver region har psykiatriske akutmodtagelser, hvor man kan henvende sig, når der er akut behov for psykiatrisk behandling. Men der er forskellige procedurer for, hvordan man kommer ind på akutmodtagelsen. Nogle steder skal man have en henvisning, andre steder skal man ikke.

Her får du et overblik over de psykiatriske akutmodtagelser i din region, og hvilke procedurer der gælder, så du bedre kan hjælpe den, du er pårørende til, hvis personen får akut behov for hjælp.

Region Syddanmark

I Region Syddanmark anbefaler de, at du ringer før du møder op. Der kan af og til være ventetid i akutmodtagelsen. 

Regionens psykiatriske akutmodtagelser:

Vejle

Nordbanen 5

7100 Vejle
Telefon: 99 44 77 90

Åbningstider: Døgnåben

Aabenraa

Kresten Philipsens Vej 15

6200 Aabenraa
Telefon: 99 44 56 59

Åbningstider: Døgnåben

Esbjerg (modtager børn)

Gl. Vardevej 101

6715 Esbjerg N
Telefon: 99 44 67 00

Åbningstider: Døgnåben

J.B. Winsløvs Vej 20 (indgang 224)

5000 Odense C
Telefon: 99 44 91 40 eller 99 44 91 41

Åbningstider: Døgnåben

Region Nordjylland

I Nordjylland anbefaler de at kontakte egen læge eller vagtlæge (70 15 03 00) først. Lægen udarbejder så en henvisning, hvor det fremgår, hvorfor personen har behov for akut psykiatrisk hjælp.

Er du i forvejen i behandling i psykiatrien eller har været det inden for det seneste år, behøver du ikke en henvisning.

Regionens psykiatriske akutmodtagelse:

Psykiatrisk Skadestue – Aalborg

Mølleparkvej 10

Psykiatrisk Skadestue, indgang 4
9000 Aalborg
Tlf.: 97 64 37 00

Åbningstider: Døgnåben

Region Midtjylland

Har du akut behov for hjælp i Region Midtjylland, skal du tale med din egen læge eller lægevagten for at blive visiteret til akutskadestuen.

Egen læge har typisk åbent mellem 08:00 – 16:00

Lægevagten har åbnet hele døgnet og kan i Region Midtjylland kontaktes på telefon: 70 11 31 31

Regionens psykiatriske akutmodtagelser:

Aarhus

Palle Juul-Jensens Boulevard 161, indgang J3

8200 Aarhus N

I Aarhus har de ikke noget decideret nummer til den psykiatriske skadestue, men de har en psykiatrisk rådgivningslinje på: 78 47 04 70

Åbningstider: Døgnåben

Horsens

Sundvej 30, indgang L (i fysisk forlængelse af det lukkede afsnit O2)
8700 Horsens
Telefon: 78 47 50 31

Åbningstider: Døgnåben

Psykiatrisk Modtagelse i Horsens tager imod dig, som bor i enten Hedensted kommune, Horsens kommune, Odder kommune eller Skanderborg kommune.

Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Psykiatrisk Rådgivningstelefon tilbyder hele døgnet anonym rådgivning til patienter og pårørende i Region Midtjylland på: 78 47 04 70

Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden behøver man ikke henvisning eller visitation, inden man møder på i psykiatrisk akutmodtagelse.

Du skal dog være opmærksom på at henvende dig i den rette psykiatriske akutmodtagelse. Der er seks akutmodtagelser i regionen, og din bopæl afgør, hvor du skal henvende dig.

Find din akutmodtagelse:

Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Esther Ammundsens Vej 36A
2400 København NV
Telefon: 38 64 73 60

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra bydelene Bispebjerg, Brønshøj/Husum, Indre by, Nørrebro, Østerbro, Vanløse, Frederiksberg og Christianshavn i Københavns kommune.

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk A​kutmodtagelse
Dyrehavevej 48
3400 Hillerød
Telefon: 38 64 32 00

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm kommuner samt en del af Furesø Kommune.

Glostrup Psykiatrisk Akutmodtagelse (tager imod børn)

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Nordstjernevej 29-31
Hovedbygning B
2600 Glostrup
Telefon: 38 64 06 71

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Herudover tager akutmodtagelsen imod borgere fra Valby.

Amager Psykiatriske Akutmodtagelse

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Digevej 110
2300 København S
Telefon: 38 64 16 50

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Tårnby og Dragør kommuner samt bydelene Amager Vest, Amager Øst, København V og København SV i Københavns Kommune.

Udkørende Akut Team – hører til Amager Psykiatriske Akutmodtagelse

Bor den med en psykisk sygdom på Amager, i København V eller København SV, kan I kontakte et akutteam døgnet rundt på telefon: 38 64 16 50.

Her vurderer en sygeplejerske, hvilken hjælp der har brug for, og efterfølgende kan din kære få besøg i sit eget hjem eller nærmiljø efter aftale.

Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Akutmodtagelse
Maglevænget 2
2750 Ballerup
Telefon: 38 64 50 03

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner.

Psykiatrisk Center Bornholm

Der er ingen psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm. Men du kan blive henvist til Psykiatrisk Center Bornholm gennem den somatiske akutmodtagelse på Bornholms hospital, vagtlægen på 1813 eller din egen læge.

Du kan henvende dig direkte på akutmodtagelsen på Bornholms hospital eller kontakte akuttelefonen på 1813.

Helsevej 3
3700 Rønne
Telefon: 38 64 40 50
Bornholms Hospitals Akutmodtagelse
Telefon: 56 90 93 50

Region Sjælland

I Region Sjælland kan du henvende dig direkte på modtagelserne uden foregående kontakt eller henvisning.

Du skal dog være opmærksom på at henvende dig i den rette psykiatriske akutmodtagelse. Der er tre akutmodtagelser i regionen, og din bopæl afgør, hvor du skal henvende dig.
Har I akut brug for hjælp, kan I kontakte den psykiatriske akutmodtagelsen på 1818. Her kan du blive omstillet til den rette afdeling.

Regionens psykiatriske akutmodtagelser:

Roskilde (modtager også børn)

Poppelhus, Smedegade 16
4000 Roskilde
Telefon: 58 53 75 00

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Lejre, Roskilde, Solrød, Køge, Faxe og Stevns kommuner. Men alle borgere er velkomne og bliver modtaget, hvis de henvender sig.

Slagelse

Fælledvej 6
4200 Slagelse
Telefon: 58 53 64 20

Til akutmodtagelsen er der også et afsnit, som hedder Psykiatrisk Akutmodtagelse intensiv, som fortrinsvist modtager patienter, der indlægges med tvang eller som led i en behandlingsdom. Nummeret til denne afdeling er 58 53 63 80.

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Slagelse, Ringsted, Sorø, Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommune. Men alle borgere er velkomne og bliver modtaget, hvis de henvender sig.

Vordingborg

Færgegaardsvej 15
4760 Vordingborg
Telefon: 58 53 70 30.

Åbningstider: Døgnåben

Tager imod borgere fra Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved kommune.

Få råd og viden om at komme ind i akutmodtagelsen

Det kan være svært at forberede sig på akutte situationer. Men nogle ting er gode at vide og forberede sig på, hvis den, du er pårørende til, en dag står og har behov for akut hjælp.

Vi har samlet en række råd til, hvordan du bedst kan hjælpe den, der er syg, i akutmodtagelsen.

Afvist i akutmodtagelsen – hvad nu?

Det kan være enormt frustrerende at henvende sig i akutmodtagelsen og ikke få den hjælp, man efterspørger. Men giv ikke op. Det betyder nemlig ikke, at personen ikke kan få hjælp i psykiatrien. Læs mere.

Du kan også se vores video her, hvor du får råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.

Se alt indhold

Kom i gang

Hjælp med at blive henvist til psykiatrien

Her kan du få viden og råd om, hvordan du som pårørende kan hjælpe den, der er syg, med at få en henvisning til psykiatrien.

Ung kvinde på gynge, mor sidder ved siden af og kigger omsorgsfuldt på hende

Vejen til at få behandling eller udredning for en psykisk sygdom begynder typisk med et besøg hos en læge eller psykiater, som laver en henvisning til psykiatrien.

En henvisning er et dokument, som indeholder en række relevante oplysninger om den, der er syg. På baggrund af henvisningen vurderer visitationen i psykiatrien, om der skal tilbydes behandling eller udredning.

Du kan hjælpe den, du er pårørende til, med at få en henvisning ved for eksempel at tage med til lægen, når henvisningen skal laves. Det kan gøre personen mere tryg, og som pårørende har du ofte viden, som kan bruges i henvisningen.

Oplysninger, du kan hjælpe med som pårørende

Oplysningerne i en henvisning er vigtige, når psykiatrien skal vurdere den. Men når man har en psykisk sygdom, kan det være svært at svare på alle spørgsmålene og give alle de korrekte oplysninger.

Her er derfor en liste over nogle af de oplysninger, du som pårørende kan hjælpe med at give.

Bemærk: Drejer det sig om dit barn, som er under 18, skal du typisk hjælpe med endnu flere oplysninger til henvisningen.

Kontaktoplysninger

I henvisningen skal der stå navn og kontaktoplysninger på personens pårørende. Det skal også fremgå, om personen har en værge, børn eller en kontaktperson fra kommunen.

Aktuelle symptomer

Som pårørende kan dit input være vigtigt, når symptomerne skal beskrives i journalen. Du har typisk en stor viden om symptomerne, adfærden, og hvordan personen var, inden sygdommen ramte.

Medicin

Hvis den, der er syg, får nogen former for medicin, skal de alle sammen nævnes. Også hvis personen for eksempel bruger naturmedicin. Som pårørende kan du desuden fortælle, om det er dit indtryk, at den medicinske behandling blevet fulgt.

Rusmidler

Har den, du er pårørende til, et forbrug eller misbrug af rusmidler? Hvis det er tilfældet, kan du dele din viden om, hvor ofte og hvor meget det drejer dig om.

Hvis personen har været i misbrugsbehandling for eksempel i kommunalt regi, kan du også nævne det og fortælle, hvordan effekten var.

Anden behandling

Alt, hvad der er afprøvet af behandling forud for henvisningen, skal med i henvisningen. Hvilken behandling drejer det sig om? Hvornår er det prøvet? Hvor mange gange og hvor? Som pårørende kan du have bedre overblik end personen selv.

Sociale forhold

Personens private forhold skal også skrives ind i henvisningen. Har han/hun for eksempel børn? Er personen i job eller under uddannelse, og hvor mange timer bruges der på det?

Eventuelle allergier

Er der noget medicin eller lignende, som den, du er pårørende til, ikke kan tåle? Som pårørende kan du have viden, som personen måske ikke selv er opmærksom på.

Når en henvisning til psykiatrien er sendt afsted

Når I har udfyldt henvisningen i samarbejde med lægen, bliver den sendt til psykiatriens visitation, som vurderer, om der skal tilbydes hjælp, eller om den syge eventuelt skal kaldes ind til en opfølgende samtale.

Er personen over 15 år, får han eller hun selv besked i Digital Post. Ellers bliver svaret sendt til forældrene

Hvis henvisningen bliver godkendt, kan du motivere din kære til at møde op i psykiatrien til behandling eller samtale. Skriv fx dato og tidspunkt i kalenderen, så du kan hjælpe med at huske det.

Hvis du og din kære, er interesseret, kan du tilbyde at deltage i lægesamtaler i psykiatrien. Respektér gerne, hvis din kære ønsker at tage samtalen selv.

Hvad hvis en henvisning til psykiatrien bliver afvist?

Man kan godt blive afvist i psykiatrien, selvom man er blevet henvist fra sin egen læge. Det sker desværre ofte. Det kan være nedslående, men giv ikke op, for der er andre muligheder

Personens egen læge kan for eksempel henvise til en psykolog eller en privatpraktiserende psykiater. Og afhængigt af hvad han/hun/hen kæmper med, kan der være relevante støttetilbud i kommunen. Hvis I står i den situation, og du som pårørende har brug for en hjælpende hånd til at komme videre, så er du altid velkommen til at kontakte os i Bedre Psykiatris pårørenderådgivning.

Se alt indhold

Behandlingspsykiatrien Kom i gang Vejen ind

Behandling: Hvor henvender man sig?

Her kan du læse, hvor man typisk henvender sig, når man skal have behandling for psykisk sygdom.

Mor taler i telefon med rådgivning omkring hjælp til sygt barn

Som pårørende kan du let komme i tvivl om, hvor du skal henvende dig i forskellige situationer. Blandt andet når den, du er pårørende til, har brug for behandling af psykisk sygdom.

Som udgangspunkt bliver psykisk sygdom behandlet i psykiatrien – altså på sygehuses og hospitalers psykiatriske afdeling. Og der er tre typiske veje ind i behandlingssystemet, som kan være gode at kende som pårørende:

Egen læge

For at få hjælp i psykiatrien skal den, du er pårørende til, som udgangspunkt henvende sig til egen læge. Hvis det er svært for personen, kan du som pårørende hjælpe. Når I henvender jer til den syges egen læge, kan I aftale en tid, hvor egen læge kan vurdere, hvad næste skridt skal være.

Lægen kan lave tests, for eksempel i form af spørgeskemaer og blodprøver, der kan være med til at afklare, hvilken hjælp der er behov for.

Ud fra vurderingen kan lægen så henvise personen videre i systemet. Det kan for eksempel være til psykiater eller psykolog. Det kan også være til behandling eller udredning i psykiatrien.

Hjælp med at få en henvisning til behandling af psykisk sygdom

Som pårørende kan det være godt at vide, hvilke informationer lægen skal skrive i en henvisning til psykiatrien. Oplysningerne er vigtige, når psykiatriens visitationen vurderer om den, du er pårørende til, får tilbudt et udrednings- eller behandlingsforløb.

Lægevagten

Når du har brug for at tale med sundhedsfagligt personale uden for din egen praktiserende læges åbningstid, kan du ringe til lægevagten. Her vil du typisk komme til at tale med en sygeplejerske, som spørger ind til den situation, du ringer ind om.

Sygeplejersken laver så en vurdering af, hvad der skal ske som det næste. Lægevagten kan ligesom egen læge henvise til behandling eller udredning på psykiatrisk afdeling.

Lægevagten har åbent hverdage kl. 16.00-08.00 samt lørdage, søn- og helligdage hele døgnet.

Telefonnumre til lægevagten

Region Nordjylland – 70 15 03 00

Region Midtjylland – 70 11 31 31

Region Syddanmark – 70 11 07 07

Region Sjælland – 70 15 07 00

Region Hovedstaden – 18 13

Psykiatrisk akutmodtagelse: Akut behandling af psykisk sygdom

Er du eller den, du er pårørende til, i en situation, som kræver øjeblikkelig psykiatrisk hjælp, kan den psykiatriske akutmodtagelse hjælpe. Det kan for eksempel være, hvis den syge oplever voldsom angst, svær depression eller har abstinenser.

Vær opmærksom på, at proceduren for at henvende sig på psykiatrisk akutmodtagelse kan variere fra region til region. I nogle regioner kan man for eksempel henvende sig direkte, og i andre skal man have en henvisning fra egen læge eller vagtlægen.

Få rådgivning om behandling af psykisk sygdom hos Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig om selve den psykiatriske behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:

Se alt indhold

Akutmodtagelsen

Afvist i akutmodtagelsen: Hvad nu?

Hvad stiller du op, hvis den, du er pårørende til, ikke får tilbudt en indlæggelse efter et besøg i akutmodtagelsen. Få viden og råd her.

Trist ung mand kigger u af vinduet, bekymret mor står i baggrunden

Som pårørende kan det være meget nedslående, når den, der er syg, bliver afvist i akutmodtagelsen. Særligt hvis man selv har været med til at motivere ham eller hende til at søge hjælp. Men afvisningen betyder ikke, at man ikke kan få hjælp. Den betyder, at personalet vurderer, at en indlæggelse ikke er nødvendig eller den bedste løsning.

Mange mennesker med psykisk sygdom og pårørende har den opfattelse, at de er blevet afvist, fordi der ikke var tilstrækkeligt plads på afdelingen. Det er et stort problem i psykiatrien, at der ikke er sengepladser og ansatte nok, men akutmodtagelsen må ikke afvise nogen alene på grund af pladsmangel.

På denne side får du viden om, hvorfor man kan blive afvist i psykiatrisk akutmodtagelse, og råd om hvad du kan stille op i situationen.

I videoen herunder får du vores råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.

Hvorfor bliver man ikke tilbudt indlæggelse?

Når den, der er syg, kommer ind i akutmodtagelsen, vurderer personalet personens tilstand. De vurderer blandt andet, om personen er selvmordstruet eller til fare for sig selv eller andre. Herefter afgør de, om en akut indlæggelse er den bedste løsning.

Hvis det ikke er tilfældet, får personen at vide, hvad han/hun skal gøre i stedet. Ofte lyder beskeden, at den syge skal henvende sig til egen læge og derfra få en henvisning – for eksempel til psykiatrien.

Afvisningen betyder altså ikke, at man ikke kan få hjælp. Men den betyder, at personalet vurderer, at en indlæggelse ikke er nødvendig eller den bedste løsning.

Hvad kan I gøre, hvis I bliver afvist i psykiatrisk akutmodtagelse?

På afdelingen

Spørg ind, hvis du har overskuddet

Når den, der er syg, får at vide, at personen ikke kan blive indlagt med det samme, kan du som pårørende spørge ind til, hvad de anbefaler i stedet, og hvad I skal gøre herefter.

Det er ofte lettere sagt end gjort, da man måske er skuffet eller frustreret og derfor ikke kan komme på alle de spørgsmål, man gerne vil stille. Men hvis du har overskuddet, kan det være en god idé at spørge ind, så du kan holde overblikket og hjælpe personen videre.

Forklar dine bekymringer

Som pårørende kan du have nogle reelle bekymringer for, hvad der sker, når I tager hjem fra akutmodtagelsen igen.

Hvis du ikke længere tør tage ansvar for den, du er pårørende til, eller ikke er i stand til at være der for personen, så sig det. Måske kan det få personalet til at genoverveje situationen, og ellers kan de måske berolige dig eller sørge for at hjælpe dig videre.

Hvis jeres besøg på akutmodtagelsen kommer efter, at du i længere tid har forsøgt at motivere personen til at få hjælp, kan det være svært at tro på, at han/hun bare vil gå til egen læge dagen efter. Den bekymring kan også være god at dele med personalet.

Når I er taget derfra

Besøg egen læge

I de fleste tilfælde er næste skridt til at få hjælp, at den, der er syg, i stedet tager til egen læge. Lægen laver så en henvisning til psykiatrien, en psykiater eller en psykolog, hvor han eller hun kan få tilbud om hjælp og behandling mod en egenbetaling på 40%. Hvis den, du er pårørende til, ikke vil til lægen, kan du forsøge at motivere personen til det.

Du kan desuden tage med, hvis personen ønsker det, og hjælpe med at få en henvisning.

Kontakt Bedre Psykiatri eller Psykinfo

Der er mange følelser på spil, når man står i akutmodtagelsen, og bliver bedt om at tage hjem igen. Af og til kan det være svært at samle hovedet om, hvad det nu for eksempel var, lægen sagde. Og måske fik man ikke stillet de spørgsmål, man ville i situationen.

Din regionale Psykinfo kan rådgive dig specifikt om behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner.

Find din lokale Psykinfo her:

Lyt og vær forstående

Den syge kan opleve afvisningen som et nederlag, og som pårørende er det vigtigt, at du lytter til, hvad personen har at sige. Fortæl, at du forstår personen, og at du også er skuffet.

Når I er på samme hold, føler den syge sig ikke alene, og det bliver lettere at bearbejde skuffelsen og motivere den syge til at søge hjælp.

Pas på dig selv

Den, der er syg, kan opleve afvisningen som et nederlag, og som pårørende er det vigtigt, at du lytter til, hvad han eller hun har at sige. Selvom det kan være hårdt at være rummelig og lyttende, når du også selv er påvirket af situationen, er det ofte det bedste greb. Fortæl, at du forstår skuffelsen, og at du også er skuffet. Når I er på samme hold, føler den, du er pårørende til, sig ikke alene, og det bliver lettere at motivere til at søge hjælp

Som pårørende kan det føles som et hårdt slag, når du forsøger at få hjælp til den syge, og det ikke lykkes. Det er vigtigt, at du tager hånd om dig selv, så du ikke ender med at knække på grund af presset. Forsøg for eksempel at give dig selv små pauser i hverdagen, og klæd dig på med viden om at håndtere kriser.

Få rådgivning

Du er også altid velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning, som kan støtte dig og hjælpe dig videre.

Hvis du vil klage

Vi anbefaler, at du i første omgang taler med afdelingslægen, hvis du er utilfreds med hjælpen i akutmodtagelsen. Men du har også mulighed for at klage over behandlingen til Styrelsen for Patientklager. Det gør du ved at udfylde en formular på borger.dk.

Styrelsen for Patientklagers hjemmeside kan du se en video, som forklarer klageprocessen og læse mere om, hvordan den foregår.

Hvis du vil have rådgivning om dine rettigheder, og hvordan du klager over behandlingen, kan du desuden kontakte en patientkontoret i din region og tale med en patientvejleder. Find dem her:

Se alt indhold

Bliv inddraget Få bedre hjælp Kommunikation

Skab en god dialog og få bedre hjælp

Det kan være svært at få den rette hjælp til et menneske med psykisk sygdom. Af og til kan det hjælpe, at du som pårørende går i dialog med personalet. Her får du viden og råd til, hvordan du kan gå i dialog for at få bedre hjælp.

Forældrepar til med læge

Når hænderne er få og tiden knap, kan det være svært at få den nødvendige hjælp. Og mange pårørende bliver forståeligt frustrerede, når hjælpen ikke er god nok. Men du får næsten altid mere ud af at gå i dialog end af at gå i krig mod systemet.

Undrer du dig for eksempel over, at den syge kun får medicin og ingen terapi, så spørg om terapi kunne være en mulighed? Og lægger kommunen op til, at den syges støttekontaktperson skal hjælpe med at lave mad, så foreslå, at han eller hun også hjælper med indkøb.

Det er vigtigt for dig som pårørende at få et godt samarbejde og så vidt muligt undgå konflikter med sagsbehandlere og andre kommunale medarbejdere. Her er vores råd til, hvordan du opnår et godt samarbejde i stedet for at skændes med kommunens medarbejdere.

Kend dine rettigheder og muligheder

Jo bedre du er forberedt, desto bedre kan du indgå i dialogen. Kend gerne til rettigheder og muligheder og undersøg, hvilke tilbud der findes – for eksempel på sygehuset, bostedet, i kommunen eller lignende. Der kan være tilbud, som ikke findes andre steder, eller nye tilbud, som medarbejderen ikke kender endnu.

Brug for eksempel Bedre Psykiatris lokalafdelinger til at søge informationer om tilbud og muligheder i lokalområdet.

Læs om dine rettigheder som pårørende til én under 18 år.

Læs om dine rettigheder til som pårørende til én over 18 år .

Formulér et mål og læg en strategi

Prøv at blive enig med den, du er pårørende til, om jeres spørgsmål og behov, inden I skal til møde. Skriv gerne punkterne ned på forhånd. For eksempel:

  • Hvad vil I opnå med mødet?
  • Hvilke forslag vil I spille på banen hvornår?
  • Hvordan vil I reagere på forskellige udspil?
  • Hvilket udbytte er I som minimum tilfredse med?

Skab alliance med medarbejderen

Du, medarbejderen og den, du er pårørende til, ønsker det samme: At hjælpe den, der er syg. Hold fast i det og brug det i dialogen – også når I er uenige. Vær åben overfor medarbejderens perspektiv, erfaring og faglige viden og respekter, at medarbejderen arbejder indenfor økonomiske og lovmæssige begrænsninger.

Når medarbejderen mærker, at du accepterer og respekterer personens udgangspunkt, er der markant større mulighed for, at dine ønsker bliver hørt og tilgodeset.

Hav øjet på bolden

Når man bliver ked af det, frustreret eller vred, kommer man let til at fokusere forkert og kæmpe de forkerte kampe. Hold fokus på jeres ønsker, og lad ikke din frustration gå udover medarbejderne. Tillæg dem ikke følelser eller motiver, og undgå at starte konflikter om mindre relevante emner, der ikke gavner målet.

Køb tid

Hvis du oplever, at medarbejdere eller behandlere lægger pres på jer for at få en hurtig beslutning, så husk, at I næsten altid har mulighed for at købe jer lidt tid, så I kan overveje udspillet og søge råd hos andre – for eksempel i Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning eller en af Bedre Psykiatris lokalafdelinger. Sig eventuelt, at I har brug for at tale det igennem eller sove på det, inden I kan tage stilling.

Brug Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning

Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning er her for dig, og du er altid velkommen til at tage fat denne og drøfte din sag. Vi har siddet på begge sider af bordet og har lang erfaring med at skabe dialog om bedre hjælp.

Kontakt rådgivningen.

Se webinar om kommunikationen med sundhedspersonalet

Sundhedspersonalet er en af de faggrupper, du som pårørende kan få behov for at gå i dialog med.

I dette webinar sætter Bedre Psykiatris pårørenderådgivere Linn Sofie Aabling og Cecilie Elmira Sørensen fokus på, hvordan du bedst får kommunikationen med sundhedspersonalet til at fungere.

Se alt indhold

Bliv inddraget Kommunikation

Behandling: Hvornår og hvordan byder jeg mig til?

Noget af det, du kan gøre for at blive inddraget i behandlingen, er at byde dig til. Her får du råd om, hvornår og hvordan du bedst kan gøre det.

Kvinde taler i telefon med en læge

Din viden er vigtig, når den, du er pårørende til, skal have behandling for sin psykiske sygdom.

Men som pårørende kan det være svært at vide, hvornår man skal byde sig til og bringe sin viden i spil. Her får du derfor en guide, som kan hjælpe dig med at byde dig til.

Situationer, hvor det er oplagt at byde dig til

Ved den praktiserende læge

Vejen til behandling begynder ofte ved et besøg hos personens praktiserende læge. Allerede her kan det være en god idé, at du byder dig til.

Fortæl for eksempel om din oplevelse af situationen, og hvad, du mener, vil gavne den, der er syg. Du kan også hjælpe personen med at formidle situationen fra hans eller hendes perspektiv, hvilket kan være svært, når man har en psykisk sygdom.

I den psykiatriske akutmodtagelse

Hvis du tager med din kære på psykiatrisk akutmodtagelse, har du for eksempel mulighed for at blive inddraget i følgende situationer.

  • Ved ankomsten, hvor I bliver mødt af en sygeplejerske, der spørger ind til din kæres situation og tilstand.
  • Ved samtalen med lægen, hvor han eller hun skal vurdere, om personen skal indlægges eller ej.

I begge situationer kan det være en god idé, at du fortæller om dine egne oplevelser og hjælper personen med at sætte ord på sin tilstand, hvis det er svært.

Det vil desuden være en god idé at have afklaret, hvor hans/hendes grænse går i forhold til inddragelsen, og hvordan personen foretrækker, at du bliver inddraget.

Under indlæggelse på et psykiatrisk hospital

Hvis den, du er pårørende til, bliver indlagt, kan du byde dig til i følgende situationer:

Ved stuegang

Stuegang er der, hvor en lægefaglig kommer ind på stuen og informerer om behandlingsplanen. Her kan du bidrage med din viden om den, der er syg. Spørg personalet, hvornår næste stuegang er.

Ved at ringe til personalet på afdelingen.

Personalet har som regel nok at se til, og derfor kan det være en god idé at lave en aftale med dem om, hvornår de har tid og ro til at tale med dig. Spørge derfor med personalet, hvornår det er bedst at ringe.

Når behandlingsplanen bliver lagt.

Personalet vil i begyndelsen af indlæggelsen lægge en plan for behandlingen. Planen bliver ofte justeret undervejs – for eksempel hvis lægen får et nyt syn på patientens sygdom eller udvikling. I forbindelse med at planen bliver lagt eller ændret, er det en god idé at fortælle, hvad du oplever og mener. Og her er det også vigtigt, at du stiller spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.

Når personen bliver udskrevet fra et psykiatrisk hospital

Når den, du er pårørende til, bliver udskrevet, skal personalet lave en plan for udskrivningen – en såkaldt epikrise. I planen står, hvad de anbefaler i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme efter udskrivelsen. Her kan du også spille en rolle.

Nogle gange kan det for eksempel være nødvendigt med et netværksmøde, hvor alle relevante parter mødes og laver en plan for den syges videre forløb. På mødet deltager udover den syge og lægen ofte en socialrådgiver fra kommunen og en kontaktsygeplejerske. Her kan du deltage og høre om planen efter udskrivelsen og få svar på dine spørgsmål.

Hvad kan jeg sige, når jeg byder mig til?

Som pårørende kan det være helt nyt for dig at tale med fagfolk i psykiatrien og på kommunen. Og derfor er det af og til svært at vide, hvad man skal sige, når man gerne vil byde sig til.

Her får du nogle helt konkrete forslag, som kan inspirere dig til, hvad du kan sige til personalet.

Når du vil i gang med dialogen med personalet

  • Er det muligt at deltage i nogle af lægesamtalerne?
  • Er det muligt at finde et tidspunkt, hvor vi kan tale om mine bekymringer for den, jeg er pårørende til?
  • Jeg vil gerne vide lidt om, hvad der sker herfra?

Hvis ikke det hjælper, kan du spørge mere direkte:

  • Den, jeg er pårørende til, og jeg vil gerne have gennemgået behandlingsplanen. Hvornår er det muligt?
  • Hvornår kan vi aftale en tid til et møde om mine bekymringer for han/hende? Jeg synes, de er vigtige for den videre behandling.
  • Jeg vil meget gerne høre, om det er muligt at få en pårørendesamtale?

Når du vil videregive din viden

Du har vigtig viden om symptomer, udfordringer, ønsker og hverdagsliv. Her får du idéer til, hvad du kan sige for at gøre personalet opmærksom på, at du har denne viden, og at du gerne vil dele den med dem.

  • Jeg vil gerne tale med jer om, hvad jeg har oplevet på det sidste med hans/hendes sygdom, som vi begge synes, I skal vide.
  • Jeg er bekymret for, om personen får talt nok om, hvordan han/hun har det. Han/hun er begyndt at lukke sig mere og mere inde i sig selv. Jeg vil gerne høre, hvad I tænker om det.
  • Jeg har lagt mærke til, at han/hun er blevet mere indelukket. Kan han/hun få lidt mere støtte til at tale om, hvordan han/hun har det?
  • Jeg er bekymret for, hvordan han/hun skal klare sig efter forløbet hos jer. Hvordan bliver der taget hånd om det?

Når du vil have svar på spørgsmål

At spørge personalet om personens behandling, muligheder for støtte eller selve sygdommen, er også en måde at vise personalet, at du gerne vil inddrages. Her får du idéer til, hvordan du kan spørge.

  • Hvordan får jeg viden om behandlingsplanen?
  • Jeg er ikke ekspert på det her område, men det undrer mig, at …?
  • Kan I fortælle om, hvorfor I vælger at gøre, som I gør, for jeg har ikke helt forstået det?

Se webinar om kommunikation med sundhedspersonalet

I dette webinar zoomer Bedre Psykiatris pårørenderådgivere Linn Aabling og Cecilie Elmira Sørensen ind på, hvordan du bedst kan få kommunikationen med sundhedspersonalet til at flyde.

Se alt indhold

Behandlingsformer Medicin

Hjælp med medicinsk behandling

Her kan du få viden og råd om, hvordan du bedst kan hjælpe den, du er pårørende til, med den medicinske behandling.

Piller - medicin mod psykisk sygdom

Medicin hjælper mange med psykisk sygdom og kan være en vigtig del af behandlingen. Men medicin mod psykisk sygdom kan have bivirkninger, og alt for ofte står medicinen alene. For mange pårørende er medicinen forbundet med store bekymringer.

For hvor meget og hvordan skal man hjælpe den, der er syg med sin medicin? Hvilke bivirkninger skal man holde øje med? Hvad skal man gøre, og hvem skal man tale med, hvis man bliver bekymret?

Medicin mod psykisk sygdom: Sådan kan du hjælpe

Den medicinske behandling er ikke de pårørendes ansvar. Men hvis du har overskud til det, kan du hjælpe med at sikre, at medicinen bliver taget rigtigt. Her er råd til, hvad du kan gøre.

Læg medicinen frem, og husk på at tage den

Hvis den, der er syg, er hårdt præget af symptomerne og har svært ved at tage sin medicin, kan du som pårørende hjælpe ved helt konkret at huske personen på at tage det på de rigtige tidspunkter.

Læg fx pillen frem, hvis det er en pille, det handler om.

For nogle pårørende kan det virke mærkeligt eller grænseoverskridende, men det kan være en god opbakning og støtte i de perioder, hvor det er særligt svært for personen at tage sin medicin

Motivér til at fortsætte

Når den, du er pårørende til, har svært ved at motivere sig selv til at tage sin medicin, kan du hjælpe ved at tale med personen om, hvad der er at vinde.

Tal om, hvilke ønsker personen har for fremtiden. Hvilke fordele og ulemper er der i forhold til medicinen? Vil det have en risiko at stoppe med medicinen og omvendt?

Skriv ned

Er der en periode, hvor medicinen virker godt, så skriv sammen ned, hvordan I oplever virkningen. Det, I skriver ned, kan du hive frem, når personen måske glemmer, hvordan det var før. En påmindelse om en periode, hvor medicinen virkede, kan motivere til at forsætte.

Det kan være hårdt at holde gejsten og blive ved med at motivere, men prøv, hvis du har overskuddet. Som pårørende skal du prioritere, hvilke opgaver du tager på dig, og bliver det for meget, så involver behandlingsstedet.

Pas på relationen og pres ikke for meget

Selvom det kan hjælpe at lægge medicinen frem og motivere til at tage den, så skal man passe på ikke at være for dominerende.

Hvis den, du er pårørende til, grundlæggende er modstander af at tage medicinen, kan der opstå en splittelse og en dårlig situation i hjemmet, hvis du hele tiden opfordrer til at fortsætte.

Så hvis du fornemmer, at jeres relation kan tage skade af, at du motiverer til at tage medicinen, så stop og tag i stedet dialogen med behandlerne om, hvad de kan gøre for at sikre, at personen holder sin behandlingen.

Bivirkninger af medicin mod psykisk sygdom

Medicin mod psykisk sygdom kan have stor effekt, men den kan desværre også give bivirkninger.

Antidepressiv medicin, kan for eksempel give kvalme og søvnbesvær, mens andre præparater kan give bivirkninger som sløvhed, apati og overvægt.

Det kan være hårdt at holde gejsten oppe og blive ved med at motivere. Og som pårørende skal du prioritere, hvilke opgaver du tager på dig. Bliver det for meget, så involvér behandlingsstedet, så du ikke står med hele ansvaret selv.

Observér og del din viden med behandlerne

Nogle gange er mennesker med psykisk sygdom ikke bevidste om bivirkningerne. Ofte er det faktisk lettere som pårørende at opdage dem.

Hold derfor øje med, om personen ændrer adfærd i takt med den medicinske behandling. Del dine observationer med den, du er pårørende til, og eventuelt med den behandlingsansvarlige læge efterfølgende.

Vær opmærksom på typiske bivirkninger

Bivirkninger kommer ofte løbende. Måske bliver personen liggende i sengen hele dagen og undgår socialt samvær? Eller måske sover han/hun dårligere om natten end før? Det kan også være en begyndende rysten med hænderne eller stigende vægt.

Dine observationer kan have stor værdi for behandlingen, og når du gør behandlerne opmærksomme på dem, kan du være med til at sikre, at den syge får den rette medicin og slipper for ubehagelige bivirkninger.

Det er lægens pligt at vurdere bivirkningernes omfang, og om der er behov for at justere i medicinen.

Pas på relationen og pres ikke for meget på

Vær ikke for dominerende, når du vil motivere til at tage medicinen. Hvis den, du er pårørende til, grundlæggende er modstander af at tage medicinen, kan der opstå en splittelse og en dårlig situation i hjemmet, hvis du som pårørende hele tiden opfordrer til at fortsætte.

Så hvis du fornemmer, at jeres relation kan tage skade af, at du motiverer til at tage medicinen, så stop og tag i stedet dialogen med behandlerne om, hvad de kan gøre.

Bliv informeret om bivirkningerne

Desværre oplever mange pårørende, at de ikke bliver tilstrækkeligt informeret om medicinen og bivirkningerne. Og det kan være svært at spotte bivirkningerne, hvis man ikke ved, hvad man skal være opmærksom på.

Hvis du mangler viden, så tag fat i behandleren og spørg ind til potentielle bivirkninger. Spørg både til, hvad der kan være af risiko nu og på længere sigt.

Bekymringer over medicin mod psykisk sygdom

Mange pårørende er bekymrede på grund af den medicinske behandling. Her er et par bud på, hvor du kan få svar på de typiske spørgsmål.

Tal med behandlerne

Hvis du er bekymret for den medicinske behandling, er det oplagt at gå til den behandlende psykiater og læge og stille spørgsmål. De kender forskel på bivirkninger og symptomer, og de kender alt til de forskellige former for medicin.

Mange er modstandere af medicin, og nogle mener, at mennesker med psykisk sygdom får alt for meget medicinsk behandling. Hvis du har det sådan, så tal gerne med behandlerne om det. Det får dig ikke nødvendigvis til at skifte mening, men måske kan det give større forståelse for, hvorfor den, der er syg, får medicin.

For at du kan få informationer om behandlingen, kræver det, at den, der er syg, har givet samtykke.

Få rådgivning

Der findes forskellige tilbud om gratis rådgivning, som kan være relevante, når du har spørgsmål om den medicinske behandling.

MedicinRådgivningen

MedicinRådgivningen er en rådgivning drevet af frivillige der tilbyder rådgivning om sove-, beroligende og antipsykotisk medicin, antidepressiva samt antiepileptika, som ofte bruges mod angst eller abstinenser. Medicinrådgivningen er ikke drevet af fagprofessionelle.

De hjælper både brugere og pårørende og kan blandt andet svare på spørgsmål om ned- og udtrapning samt eventuelle senfølger.

Bedre Psykiatri – Rådgivning specifikt til pårørende

Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Rådgivningen består blandt andre af en sundhedsfaglig rådgiver, som har stort kendskab til behandling og kan rådgive dig om dine bekymringer.

Kontakt pårørenderådgivningen.

Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig generelt om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner.

Hør podcast om medicin mod psykisk sygdom

I Bedre Psykiatris podcast Medicin – bivirkninger og bekymringer kan du blive klogere på medicin i psykiatrien og høre Line Hansen, der er overlæge på Psykiatrisk center Amager, give gode råd om, hvordan du som pårørende kan hjælpe den syge med sin medicin.

Se alt indhold

Behandling Behandlingsformer Kom i gang

Dobbeltdiagnose: Find den rette behandling

Der er store udfordringer forbundet med at være pårørende til en, der både har psykisk sygdom og misbrug. En af udfordringerne kan være at finde frem til det rette behandlingstilbud. Her får du råd og inspiration til, hvordan I får den bedste behandling.

Dobbeltdiagnose og behandling

Mange pårørende oplever, at det er svært at finde den rigtige hjælp til personer med psykisk sygdom og misbrug – også kaldet dobbeltdiagnose. Blandt andet fordi misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling ofte er adskilt mellem kommunen og regionen. Den opdeling kan være forvirrende og svær at navigere i.

Samlet behandling for psykisk sygdom og misbrug

Der findes heldigvis steder, som behandler både psykisk sygdom og misbrug samlet. Selvom det kan virke uoverskueligt, så undersøg, om I kan finde sådan et behandlingssted.

Sådan kan du gøre

Her er råd til, hvad du kan gøre for at finde det bedste behandlingstilbud til én med psykisk sygdom og misbrug.

Spørg fagpersonalet til råds

Prøv at spørge din kæres sagsbehandler eller andet personale i vedkommendes kommune eller på sygehuset. Måske kender de til lokale steder, som behandler psykisk sygdom og misbrug samlet.

Hold et netværksmøde

Hvis den, du er pårørende til, er indlagt, så tal med ham eller hende og personalet om muligheden for at holde et netværksmøde, hvor kommunen også deltager. På den måde kan I sammen finde frem til et videre behandlingsforløb for både sygdom og misbrug.

Er den, du er pårørende til, i et ambulant forløb i psykiatrien, kan kontaktpersonen eller den behandlingsansvarlige læge aftale et møde sammen med kommunen.

Spørg andre pårørende

Personalet har ikke altid overblik over de forskellige tilbud, og derfor kan det være en god løsning at række ud til andre pårørende, som har indsigt i, hvad der er af gode behandlingssteder i nærområdet. Hør eventuelt din lokalafdeling i Bedre Psykiatri, hvilke muligheder de kender til.

Besøg behandlingsstederne

Når du leder efter den bedste behandling til personen med sygdom og misbrug, er det en god idé at besøge de forskellige steder for at danne jer et indtryk. Hvad er personalet for nogle mennesker, og hvordan arbejder de? Kan du se den, der er syg, få det bedre her? Besøget er helt uforpligtende og giver ofte et bedre billede end at kigge på en hjemmeside.

Samtidig kan et besøg på behandlingsstederne være med til at motivere personen til at få hjælp, da han eller hun ofte vil opdage, at stederne vil én det bedste.

Eksempler på steder, der behandler både misbrug og psykisk sygdom

Hvad gør jeg, når jeg har fundet et godt behandlingssted?

Hvis du selv har fundet frem til et godt behandlingssted, så foreslå det konkrete tilbud for din sagsbehandler. Nogle tilbud er private, men hvis sagsbehandleren godkender dit forslag, betaler kommunen.

Andre muligheder

Lykkes det ikke at finde et sted, som både behandler misbrug og psykisk sygdom, kan I forsøge at opsøge de tilbud om koordinering, som syge og udsatte har ret til eller mulighed for. Fx har aktivitetsparate ret til en koordinerende sagsbehandler, som kan udarbejde en ’Koordinerende indsatsplan’, hvor det fremgår, hvem der er sagsbehandler på hvilke indsatser, og hvad der sker i hvilket regi. Planen skal koordinere samarbejdet mellem fagpersoner for at opnå en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats om borgerens tilbud.

Koordinerende sagsbehandler og indsatsplan

Aktivitetsparate har ret til en koordinerende sagsbehandler, som kan udarbejde en ’Koordinerende indsatsplan’, hvor det fremgår, hvem der er sagsbehandler på hvilke indsatser, og hvad der sker i hvilket regi. Planen kan kun laves med samtykke fra den person, planen handler om. Planen skal koordinere samarbejdet mellem fagpersoner for at opnå en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats om borgerens tilbud.

Se en pjece om ’Den koordinerende indsatsplan’.

Hjælp til pårørende

Nogle kommuner og psykiatriske afdelinger har pårørendementorer, der kan hjælpe dig med at koordinere. Kontakt din kommune eller psykiatriske afdeling og hør, hvilke muligheder du har for at for hjælp til koordinering.

Lyt til podcast om psykisk sygdom og misbrug

I Bedre Psykiatris podcast om psykisk sygdom og misbrug kan du høre Cecilie Elmira Sørensen, Cand.mag i psykologi og rådgiver i Bedre Psykiatri, og misbrugsbehandler Kasper Sørensen fortælle, hvordan du hjælper den, der er syg, med at få hjælp, hvorfor du ikke skal acceptere misbruget, og hvordan du undgår at knække under presset.

Hør podcasten.

Webinar om psykisk sygdom og misbrug (alkoholafhængighed)

Linn Sofie Aabling, pårørenderådgiver i Bedre Psykiatri, og Dorte Christensen, psykoterapeut og alkoholbehandler, zoomer i dette webinar ind på det at være pårørende til en der har dobbeltdiagnose i form af psykisk sygdom og alkoholmisbrug.

Se webinaret.

Se alt indhold

Behandling Bliv inddraget Forstå systemet Kommunikation

Bliv inddraget i behandlingen

Det er vigtigt, at du som pårørende bliver hørt og inddraget i behandlingen, da det gavner den, der er syg, og gør det lettere at være pårørende. Men det er ofte svært at trænge igennem. Her får du viden og råd om, hvordan du kan blive inddraget.

Ung mand ser ud af vindue, mor står bekymret og ser på ham

Ansvaret for behandlingen skal altid være lægens og de andre behandleres. Men når du er mor, far, ægtefælle eller på andre måder tæt på den, der er syg, har du en unik relation til personen og vigtige erfaringer. Begge dele kan have stor betydning for, at den, der er syg, kan få det bedre. Hvis du har overskuddet til det, er det derfor ofte en god idé at forsøge at få en rolle i behandlingen og i
kommunikationen mellem behandlerne og den, der er syg.

Desværre oplever mange, at det er svært at blive hørt og inddraget, og det kan føre til store frustrationer og magtesløshed. Her kan du læse om, hvad inddragelse er, hvorfor det gavner, og hvad du kan gøre for at blive hørt

Byd dig til

Det vigtigste, du kan gøre for at blive inddraget, er at byde dig til. Jo mere synlig og opsøgende du er, og jo mere du byder dig til, desto større er chancen for, at du blive hørt og inddraget. Du kan ikke regne
med, at personalet kommer til dig. Det gør de nogle steder, men ikke alle. De mest oplagte situationer at byde sig til er:

Ved den praktiserende læge

Vejen til behandling begynder ofte med et besøg hos personens praktiserende læge. Allerede her kan det være en god idé, at du byder dig til. Fortæl fx om din oplevelse af situationen, og hvad, du mener, vil
gavne, eller hjælp den, der er syg med at formidle situationen fra hans eller hendes perspektiv.

I den psykiatriske akutmodtagelse

Hvis du tager med på psykiatrisk akutmodtagelse, har du fx mulighed for at blive inddraget ved ankomsten, hvor I bliver mødt af en sygeplejerske, der spørger ind til personens situation og tilstand, og ved samtalen med lægen, som vurderer, om den, der er syg, skal indlægges eller ej. I begge situationer kan det være en god idé, at du fortæller om dine egne oplevelser og hjælper den, du er pårørende til, med at fortælle hvordan han eller hun har det.

Under indlæggelse på sygehuset

Hvis den, du er pårørende til, bliver indlagt, kan du fx byde dig til ved stuegang ved at ringe til personalet på afdelingen, og når behandlingsplanen bliver lagt. Planen bliver lagt i begyndelsen af indlæggelsen, men bliver ofte justeret undervejs. I forbindelse med at planen bliver lagt eller ændret, er det en god idé at fortælle, hvad du oplever og mener. Og her er det også vigtigt, at du stiller spørgsmål, hvis du er i tvivl.

Ved udskrivning

Når den, du er pårørende til, bliver udskrevet fra hospitalet, skal personalet lave en plan for udskrivningen. I planen står personalets anbefalinger om, hvad der skal ske efterfølgende. Her kan du også
spille en rolle.


Nogle gange kan det fx være nødvendigt med et netværksmøde, hvor alle relevante parter mødes og laver en plan for det videre forløb. På mødet deltager den, der er syg, lægen og ofte en socialrådgiver fra
kommunen og en kontaktsygeplejerske. Hvis den, du er pårørende til, giver samtykke, kan du deltage og høre om planen efter udskrivelsen og få svar på dine spørgsmål.

Gode råd til, hvordan du bliver hørt og informeret

Her er syv råd, som kan hjælpe dig til at blive hørt og sikre, at din viden og dine erfaringer bliver brugt bedst muligt i behandlingen.

Byd dig til

Jo mere synlig og opsøgende du er, og jo mere du byder dig til, desto større er chancen for, at du blive hørt og inddraget. Du kan ikke regne med, at personalet kommer til dig. Det gør de nogle steder, men ikke alle.

Så vis at du er interesseret og har noget at byde på. Fortæl at du har vigtig viden og erfaringer, som behandlerne skal tage med i deres overvejelser, og fortæl, at du gerne vil spille en rolle i behandlingen. Vær dog samtidig opmærksom på, at du ikke overskrider din kæres grænser i forhold til, hvad og hvor meget du byder ind med.

Spørg

Spørg om alt det, du vil have svar på. Gerne så konkret som muligt – det giver mulighed for konkrete svar. Skriv dine spørgsmål ned, når de dukker op, så du kan stille dem, når du får chancen, og lav aftaler med personalet om, hvornår du kan stille dine spørgsmål, så der er tid og ro. Hvis du ikke forstår svaret, så spørg igen, indtil du forstår. Og vend gerne tilbage til de samme spørgsmål nogle uger eller måneder senere. Måske fik du så meget information første gang, at noget gik tabt i forvirringen

Tal med personalet, når der er ro på

Ofte foregår kontakten, når den pårørende er allermest ramt, og patienten er allermest syg, og personalet derfor har allermest travlt. Men det kan være en stor fordel at tale sammen i den rolige fase i stedet, så I kan drøfte situationen i ro og mag og måske planlægge, hvordan kommunikationen og samarbejdet skal foregå fremadrettet.

I Bedre Psykiatris webinar Kommunikation med sundhedspersonalet, kan du blive klogere på emnet.

Bevar den gode tone

Uanset hvor frustreret du bliver, og hvor urimeligt du synes, du eller din kære, der er syg, bliver behandlet, så prøv at bevare en god tone og det gode samarbejde med personalet. Bliver du alligevel vred, ked af det eller frustreret, så giv udtryk for dine følelser og fortæl, hvorfor du har det sådan. Men forsøg på ikke at lade følelserne komme i vejen for samarbejdet.

Stil krav og gå i dialog

Når du ikke får det, du har brug for eller ret til, så prøv at undgå konflikt. Vær bestemt om dine ønsker og stil gerne krav. Bed om forklaringerne bag beslutninger og afgørelser. Tag gerne forklaringerne med til en udenforstående – for eksempel Bedre Psykiatris rådgivning – og få deres perspektiv.

Husk, at I er på samme hold

Selvom du måske er frustreret, så husk, at I er på samme hold. Personalet vil gerne hjælpe dig og din kære bedst muligt, og de har også gavn af dine forslag til alternative løsninger og kompromiser. Det er derfor altid en fordel at få en god dialog op at stå.

Find den gode balance mellem dine roller

Som pårørende risikerer man at tage så meget ansvar, at ens rolle bliver blandet sammen med behandlerens. Pas på med det.

Det kan være meget udmattende, og det kan gå ud over din relation til den, der er syg. Fx bliver nogle pårørende involveret i beslutninger om tvang eller ansvarlige for, at personen tager sin medicin, eller at én med spiseforstyrrelse spiser. Overvej derfor, hvor meget du fx vil være med inde over behandlingen, og sig til behandlingssamtalerne, hvad du vil og ikke vil stå for.

Kend dine begrænsninger

Selvom du gør en indsats for at blive inddraget, skal du også passe på dig selv. Du risikerer at brænde ud, hvis du vil være med i alt og tage ansvar for alt. Prøv at danne dig et overblik over, hvad du er inddraget i, og om der er områder, som du eventuelt kan overlade til andre. Det kan fx være økonomien, maden, medicinen eller noget helt andet. Husk, at du ikke længere kan være der som pårørende, hvis du selv brænder ud

Undersøg dine muligheder

Sygehusene har forskellige tilbud, hvor du som pårørende kan få viden om behandling og sygdom. For eksempel mentorer, koordinatorer, kurser og samtalegrupper. Men langt fra alle tilbud findes på alle sygehuse, og du kan ikke være sikker på at få tilbuddet, selvom det findes.

Undersøg derfor, hvilke muligheder der findes, og hvad du kan få. Brug gerne din lokale afdeling hos Bedre Psykiatri. Her kender de mulighederne i kommunen og regionen.

Få rådgivning om psykiatrisk behandling hos Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:

Manglende samtykke kan gøre det svært – men ikke umuligt

En barriere, som mange oplever, er, at den med sygdommen ikke giver samtykke til, at du som pårørende må blive inddraget og få informationer om behandlingsforløbet. Når personen er fyldt 18 år, skal der nemlig gives samtykke.

Der er stadig muligheder

Manglende samtykke kan være nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Du har stadig ret til generel information om sygdommen, og personalet kan stadig være i dialog med dig. Uanset om der er givet samtykke eller ej, må du gerne fortælle personalet om patienten. Fortæl gerne din kære, der er syg, at du fortæller om din viden og bekymringer, så han eller hun ikke oplever, at det sker bag om ryggen. Vær opmærksom på, at det du fortæller, kan blive skrevet ned i din kæres journal. Spørg evt. personalet om det, du fortæller, bliver noteret i journalen. Del gerne din viden, den kan være værdifuld for behandlingen.

Lyt til podcast om pårørendeinddragelse i psykiatrisk behandling

I Bedre Psykiatris podcast om pårørendeinddragelse kan du høre Cecilie Elmira Sørensen, Cand.mag. i psykologi og rådgiver i Bedre Psykiatri, og Louise Behrend Rasmussen, klinikchef og psykiater på Ballerup Psykiatrisk Center, fortælle, hvad du som pårørende kan gøre for at blive bedre inddraget i behandlingen.

Se webinar om kommunikationen med sundhedspersonalet

For at du som pårørende kan blive inddraget i behandlingen, er det afgørende, at kommunikationen fungerer mellem dig og sundhedspersonalet.

I dette webinar stiller Bedre Psykiatris pårørenderådgivere Linn Aabling og Cecilie Sørensen skarpt på pårørendes kommunikation med sundhedspersonalet.