Der er mange veje ind i psykiatrien, og man kan nemt blive i tvivl om, hvor man skal henvende sig. I denne video hører du om de to mest almindelige veje ind i behandlingssystemet.
Man kan nemt blive i tvivl om, hvor man skal henvende sig, når man skal ind i behandlingssystemet. De to mest normale veje er enten gennem ens egen læge eller i den psykiatriske akutmodtagelse.
Egen læge
De fleste går gennem egen læge. Lægen laver nogle tests – det kan for eksempel være spørgeskemaer eller blodprøver, og bliver på den måde klogere på, hvilken slags hjælp, der er brug for. Herefter kan lægen lave en henvisning videre i systemet. Det kan være til en psykiater, en psykolog eller til behandling eller udredning i psykiatrien. Hvis du har overskuddet til det, er det en god ide at tage med, når lægen skal lave henvisningen. Du har som pårørende meget viden om din kære, som kan være relevant at få med i henvisningen. Det kan for eksempel være, hvilke former for behandling, din kære tidligere har modtaget, hvordan han eller hun reagerer på medicin eller noget helt tredje. Det kan også være en rar støtte for din kære at mærke din opbakning.
Den psykiatriske akutmodtagelse
Hvis I står i en situation, hvor I akut har brug for psykiatrisk hjælp, skal I bruge den psykiatriske akutmodtagelse. Et typisk forløb i akutmodtagelsen starter med, at din kære først bliver vurderet af en sygeplejerske. Vedkommende skal vide, hvorfor I er her og hvor akut situationen er. Alt efter hvor akut situationen er, kan der være noget ventetid. Herefter skal din kære ind til lægesamtalen, hvor der bliver lavet en vurdering af, hvilken hjælp der er brug for. Efter lægesamtalen får I svar på, om din kære skal indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling, eller om han eller hun skal kontakte egen læge og derigennem få en henvisning til psykiatrien.
Sådan forbereder du dig til psykiatrisk akutmodtagelse
Nogle pårørende oplever at skulle på den psykiatriske akutmodtagelse med den, de holder af. Det kan være en frustrerende og meget voldsom oplevelse. Hvis du er godt forberedt, har du bedre mulighed for at blive hørt og for at hjælpe den, der er syg med at få den behandling, han eller hun har brug for. I denne video får du seks råd til, hvordan du kan forberede dig, inden I tager i akutmodtagelsen.
Det er ikke dit ansvar, at den, du holder af, får god behandling. Ansvaret ligger hos lægen og de andre professionelle, og så betyder din kæres motivation for at få hjælp også meget.
Din relation og din erfaring kan dog have stor betydning for behandlingen. I denne video får du vores fire råd til, hvordan du bliver inddraget på en konstruktiv måde.
Afvist i den psykiatriske akutmodtagelse: Hvordan støtter jeg min kære bedst?
Det sker desværre, at man bliver afvist i den psykiatriske akutmodtagelse, selvom man er syg. Det kan være et hårdt slag dig, især hvis du selv har været med til at motivere ham eller hende til at søge hjælp. I denne video får du vores bedste råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.
En henvisning til psykiatrien – hvordan kan du hjælpe som pårørende?
For de fleste med en psykisk sygdom begynder den psykiatriske behandling med en henvisning fra egen læge. Men hvis henvisningen er upræcis eller mangler vigtige oplysninger, så er der en risiko for at psykiatrien afviser patientens henvisning.
I denne video kan du høre om de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du hjælper din kære med sin henvisning.
Er du pårørende til et menneske med bipolar sindslidelse? Så kender du måske til de bekymringer og udfordringer, der følger med. I denne episode bliver du klogere på sygdommen bipolar sindslidelse, hvordan den behandles, og hvordan du bedst kan være der for din kære.
Hvilke tanker og følelser oplever ens kære med borderline? Og hvordan støtter man bedst som pårørende? I denne episode kommer vi ind på, hvordan sygdommen behandles, og hvordan du som pårørende bedst kan være der for din kære.
Som pårørende kan det være rigtig svært, når ens kære udviser selvmordsadfærd. I dette afsnit bliver du klogere på selvmordsadfærd, hvordan det behandles og hvordan du bedst støtter din kære, som er selvmordstruet.
Psykiatrisk medicin kan være en vigtig del af behandlingen og kan hjælpe mange med psykisk sygdom, men det kan også være en kilde til bekymring og spørgsmål.
Hvordan hjælper man bedst den syge med deres medicin? Og hvad gør man, hvis man er bekymret for bivirkninger? Det giver overlæge Mikkel Rune Vossen Rasmussen sine råd til her. Han er ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle, næstformand i Psykiatrisk Selskab og stifter af initiativet Værdig psykiatri for alle.
Medicinen er behandlerens ansvar
”Ansvaret for medicinen ligger hos behandleren, og derfor skal man som pårørende være påpasselig med at involvere sig i medicinen. Pårørende skal have lov til at være pårørende. Mit råd vil derfor være, at man så vidt muligt, selvom det er svært, lægger ansvaret og dialogen om medicinen over på behandleren. Hvis den syge ikke vil tage sin medicin eller er i tvivl om medicinen, er det ikke nødvendigvis en god dialog for den pårørende at gå ind i og kan gøre, at den pårørende kommer i klemme mellem to roller.”
Vær observatør
”Den pårørendes viden og observationer er meget vigtige og brugbare for behandleren. Derfor kan det være meget gavnligt for behandlingen, at den pårørende deler det, de observerer. Eksempelvis i forhold til bivirkninger ved medicinen. Det kan nogle gange også være rart for den syge, at der er et ekstra sæt øjne, der kan hjælpe med at opdage og videreformidle udfordringer i forhold til at tage medicinen.”
Spørg til viden om bivirkninger
”Jeg oplever ofte, at det for patienten og de pårørende kan være svært at spotte bivirkningerne ved medicinen, hvis der opstår noget. Det skyldes ofte manglende viden og fordi de ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om medicinen og bivirkningerne. Mit råd vil være at tage fat i behandleren og spørge ind til det på forhånd. Det er også en god idé at tage fat i behandleren, hvis man er bekymret eller usikker.”
De pårørendes viden er uvurderlig i akutmodtagelsen, og ja, nogle gange kan det godt betale sig at presse på, hvis den, der er syg, ikke får den rigtige hjælp. Sådan lyder to af rådene om akutmodtagelsen fra overlæge og psykiater Kenneth Brandt Hansen fra Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital.
Kontakt lægen først
”Kontakt egen læge eller vagtlægen først, så hjælper de med at vurdere, om der er behov for at kontakte akutmodtagelsen eller om hjælpen findes et andet sted. Det kan også være rart, hvis man er i tvivl om, hvor man skal henvende sig. I nogle regioner er der krav om, at man kontakter egen læge eller lægevagten først, men det kan være en god idé at gøre, uanset hvilken region du bor.”
Pårørendes viden er uvurderlig
”Når man står i akutmodtagelsen, kan det måske være svært som pårørende at vide, hvordan man bedst hjælper den syge. Her vil jeg understrege, at de pårørendes viden er uvurderlig. De kan hjælpe med information om den syge og personens sygdomshistorik. Og det kan være afgørende, når personalet skal vurdere situationen og finde den bedste løsning.”
Pres på, men vis forståelse
”Nogle kan måske have en oplevelse af at blive mødt med manglende forståelse og at personalet ikke er villige til at hjælpe. Men selvom der selvfølgelig kan ske fejl og afdelingerne kan være pressede, så er det min opfattelse, at dem, der er her, er her fordi de ønsker at hjælpe bedst muligt. Derfor vil jeg råde pårørende til, at de godt kan presse på, hvis de ikke oplever, at den syge får den rette hjælp, men hav forståelse for de rammer, personalet arbejder indenfor. Det skal ikke være patientens eller de pårørendes problem, men systemets, hvis de ikke får den rette hjælp.”
Det er ikke altid, akutmodtagelsen er den rette hjælp
”Akutmodtagelsen kan tilbyde hjælp her og nu til den syge i situationer, hvor personen er til fare for sig selv eller andre. Det er derfor ikke alle situationer, hvor hjælpen i akutmodtagelsen er den mest optimale for den syge. Hvis der er behov for et længere behandlingsforløb, kan der for eksempel være bedre hjælp at gå til den praktiserende læge.”
Krav på en løsning
”Det er ikke altid, at akutmodtagelsen kan tilbyde den rette hjælp til jer her og nu. Selvom den rigtige hjælp i jeres situation ikke findes i akutmodtagelsen, mener jeg, at man godt kan stille krav til, at personalet hjælper jer videre. For eksempel ved at spørge ind til, hvor I kan henvende jer for at få hjælp til den syge og hvad I skal gøre for at finde hjælp, når I forlader akutmodtagelsen.”
For nogle pårørende kan en udskrivelse sætte gang i bekymringer og tanker. For hvordan støtter man bedst sin kære efter en udskrivelse? Og hvad skal man være opmærksom på efterfølgende? Overlæge og psykiater René Sjælland giver her tre gode råd til dig, som er pårørende til en, der står over for en udskrivelse i psykiatrien.
Vær opmærksom på planen efterfølgende
René Sjælland fortæller, at når man er så syg, at man har brug for indlæggelse, så overtager sundhedspersonalet for én. Det gælder både planlægningen af ens dagligdag, indtag af medicin, behandling og hvad der ellers hører sig til. Derfor kan man godt have brug for hjælp fra sine pårørende, når man bliver udskrevet.
”Når man bliver udskrevet, får mennesket med sygdommen igen ansvaret for sin dagligdag. Og det kan være rigtig svært at bevare overblikket og komme tilbage til dagligdagen. Det er noget, man langsomt skal lære igen,” fortæller René Sjælland og fortsætter: ”Derfor er den pårørende en enormt vigtig aktør. Den pårørende kan hjælpe med at holde styr på, hvad der skal ske hvornår. Hvad er den videre behandling? Hvilke ting skal jobcenteret vide? Hvornår skal der hentes ny medicin på apoteket?”
René Sjælland påpeger, at man som pårørende gerne må være lidt insisterende på at være med, når udskrivelsen bliver koordineret. På den måde bliver man bedre klædt på til, at ens kære bliver udskrevet. Her har du også mulighed for at stille opklarende spørgsmål.
En forventningsafstemning
”Når ens kære bliver udskrevet, er vedkommende blevet stabiliseret og behandlet på den akutte del. Din kære har det bedre, men er ikke rask. Det kan man godt nogle gange glemme som pårørende,” siger René Sjælland.
Ifølge ham, er det en rigtig god ide at lave en forventningsafstemning om tiden efter udskrivelsen.
”Når man har været indlagt, kan man sjældent bare gå i gang med livet, som det var før. I fasen op til sygdommen, er man gradvist blevet dårligere. Det fungerer faktisk på samme måde den anden vej rundt – man får det gradvist bedre. Derfor skal man som pårørende ikke have en forventning om, at nu bliver alt, som det var før, og I kan lave de ting, I plejede. For sådan er det sjældent. Man skal dosere tingene og langsomt starte op igen,” siger René Sjælland.
Han fortæller også, at situationen kommer an på sygdomshistorikken, og om ens kære tidligere har haft kontakt til psykiatrien eller ej.
”Har ens kære tidligere haft kontakt til psykiatrien, så har de fleste med tiden fået en god fornemmelse af, hvad man kan og ikke kan. Men hvis man ikke tidligere har haft en kendt diagnose eller været i behandling i psykiatrien, så kan det godt være en større omvæltning at komme tilbage efter en udskrivelse,” siger René Sjælland.
Han understreger, at man som pårørende ikke skal sætte barren for højt. Man skal derimod acceptere, at ens kære ikke nødvendigvis kan de samme ting, som de kunne før indlæggelsen. Og det er også helt okay.
Hold øje med tidlige advarselssignaler
Ifølge René Sjælland, er man som pårørende en vigtig ressource i forhold til at få øje på tidlige advarselssignaler på symptomer. Men det er vigtigt at finde en balance.
”Har ens kære for eksempel lige fået stillet en bipolar diagnose, så har mange pårørende en tendens til at være overopmærksomme og i alarmberedskab. Spørgsmålene står i kø: Grinede du lidt for meget der? Talte du lidt for ivrigt og hurtigt? Er det mon en mani, der er på vej her? Men som pårørende skal man også bare have lov til at være mor, far, en god ven, en nabo, eller hvad man nu er,” understreger René Sjælland.
Han uddyber, at man som pårørende ikke hele tiden skal gå rundt og holde øje, men at man skal forsøge at finde en god balance mellem at have et vågent øje på ens kæres adfærd, men også bare have lov til at være til og give plads til hinandens dagligdag.
”Hos mange fungerer det godt at have en aftale om, hvad den pårørende må og skal gøre, hvis der opstår symptomer. Det er en god ide at lave sådan en aftale, når ens kære er i en stabil periode,” afslutter René Sjælland.
Det kan være meget vanskeligt for de pårørende, når deres kære ikke vil have hjælp. Overlæge Hans Henrik Ockelmann fortæller om den svære balance mellem at bevare relationen til den, der er syg, og samtidig være ærlig om behovet for hjælp.
Afmagt. Bekymringer. Skyld. Det er nogle af de følelser, der kan ramme pårørende, når den, der har en psykisk sygdom, ikke ønsker hjælp. Skal man som pårørende skubbe på, for at de søger hjælp? Skal man lade dem være? Det kan være svært at vide, hvad der er bedst at gøre, når man er bekymret for sin kære og bare ønsker dem det bedste.
Hans Henrik Ockelmann, der er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center Sct. Hans, deler her sin viden og råd til pårørende om, hvad man kan gøre, når ens kære ikke vil have hjælp.
Manglende sygdomserkendelse
Der kan være forskellige årsager til, at mennesker med psykisk sygdom ikke ønsker hjælp. En af de mest almindelige grunde er, at man i sin sygdom ikke har en oplevelse af at fejle noget, fortæller Hans Henrik Ockelmann.
”Hvis man ikke fejler noget, så er der heller ikke nogen grund til, at man søger psykiatrisk hjælp. Det vil føles som en misforståelse at gøre det,” forklarer han.
Hans Henrik Ockelmann forklarer, at hvis man fx har en oplevelse af, at naboen sender stråler ind gennem væggen, så vil det mest oplagte for den, der oplever det, være at ringe og bede politiet om at fjerne naboen. Det kan også være, hvis man føler, man bliver forfulgt.
”Så vil det ikke alene være misforstået, det vil også være krænkende og måske ligefrem farligt at søge den såkaldte hjælp. For hvad nu hvis man bliver lullet ind i troen på, at man er syg,” fortæller han.
Tag med for min skyld
Hvis man vil overbevise sin kære om, at der er et behov for hjælp, kan det være svært at vide, hvordan man skal takle situationen. Det kan være et svært dilemma at finde ud af, hvornår man skal følge sygdommens tanker og give sin kære ret, og hvornår man skal sige personen imod. Hvis man siger personen imod, risikerer man måske, at de bryder relationen til en. Men det kan være problematisk ikke er sige sin ærlige mening om situationen, mener Hans Henrik Ockelmann.
”Hvis du giver patienten ret i noget, du ikke er enig i, så vil de fleste opdage, at man lyver for dem på et tidspunkt eller bare snakker dem efter munden. Og det er jo også et svigt,” siger han.
Ifølge Hans Henrik Ockelmann handler det om at finde den rette balance og måde at sige det på, for man skal ikke undlade at fortælle sin kære, at man mener, de skal søge hjælp.
”I forbindelse med at man skal opsøge psykiatrisk skadestue, kan man for eksempel sige til patienten: Jeg har den oplevelse, at du har det sådan. Vil du ikke godt for min skyld tage med og snakke med en læge? Det kan være det er dig, der tager fejl, det kan være det er mig, der tager fejl. Men skal vi ikke bede en ekspert om at vurdere det?” siger han.
Relationen kan heles igen
I nogle tilfælde kan relationen til din kære blive påvirket af de uenigheder, der kan opstå om at søge hjælp. Dette kan være en stor bekymring for mange pårørende. Men det er Hans Henrik Ockelmanns opfattelse, at relationen i mange tilfælde kan heles igen.
”Det min erfaring, at når sygdommen træder i baggrunden, så kan der gennemføres et helingsarbejde. Nogle gange hjælper det bare, at patienten får det bedre og indser, at de har en sygdom, og at de pårørende faktisk bare forsøgte at hjælpe,” siger Hans Henrik Ockelmann.
Der kan følge mange spørgsmål med, når man overvejer at kontakte psykiatrisk akutmodtagelse for at få hjælp til sin kære. Sygeplejerske Anne Rolff og rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling giver et indblik i, hvordan man kan forberede sig til akutmodtagelsen.
Er det akut nok? Hvad hvis vi bliver afvist? Hvad spørger de om? Bekymringerne og spørgsmålene er mange, når man er på vej til psykiatrisk akutmodtagelse. Anne Rolff, der er sygeplejerske på Bispebjerg Hospitals psykiatriske akutmodtagelse, og Bedre Psykiatris sundhedsfaglige rådgiver, Linn Sofie Aabling, svarer her på nogle af de mest udbredte spørgsmål om akutmodtagelsen.
Akutmodtagelsen kan hjælpe, når der er tale om akutte psykiske problematikker. Det kan være en akut krise, akutte svære selvmordstanker eller nyopståede psykoser – fx hvis en person med skizofreni begynder at hallucinere eller hvis en med depression får alvorlige selvmordstanker.
Ring først
Men det er en selv, der bedst vurderer, hvornår det er akut nok, mener Anne Rolff, der er sygeplejerske i på psykiatrisk akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.
”Hvis man er i tvivl, kan man ringe ind til os på vores telefon, som har døgnåbent. Det kan man gøre selv eller ens pårørende kan ringe og tale med en sygeplejerske i forhold til, hvad der er det bedste at gøre i situationen,” siger hun.
I nogle regioner skal du ringe, før du møder op i akutmodtagelsen, mens det er frivilligt i andre. Det kan derfor være en god idé at tjekke op på reglerne i din region først.
Forberedelse
For nogle kan det være rart at forberede sig lidt på det, der venter. Det kan fx være en hjælp på forhånd at formulere et svar på, hvorfor I søger hjælp.
”Hvis man kan overskue det, kan man prøve at gøre sig nogle tanker om forløbet op til. Alt hvad der kan bidrage til, at vi kan yde den bedste behandling overfor mennesket med sygdom,” siger Anne Rolff.
I kan på forhånd tjekke, om I har samlet al den viden, I vil give videre til lægerne. Eksempelvis information om symptomer, bivirkninger og hvordan du og din kære oplever sygdommen.
Lav aftaler før I tager afsted
Rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling fortæller, at det kan være en god idé at lave nogle aftaler med din kære, inden I tager afsted mod akutmodtagelsen.
”I kan på forhånd tale om, hvor meget du som pårørende skal være med. I kan fx aftale, om du skal være med til lægesamtalen eller om din kære foretrækker at gøre det alene. Dog kan det være godt også at forberede din kære på, at lægen formentlig også gerne vil tale alene med ham eller hende,” siger hun.
Lægesamtalen vil have til formål at vurdere situationen og det videre forløb for den, der er syg. Her er der fokus på symptomer – hvad personen oplever, og hvornår symptomerne er startet. Det kan også handle om humøret, og hvordan man fungerer socialt.
”Ved lægesamtalen kan den pårørendes synspunkt og viden være meget hjælpsomt for forløbet, men det er helt op til den, der er syg, om de ønsker deres pårørende med,” siger Linn Sofie Aabling.
Hvis din kære med psykisk sygdom ikke giver samtykke, har du som pårørende alligevel mulighed for at dele din viden om situationen.
Mange pårørende er usikre på, hvad der foregår under en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Overlæge og psykiater René Sjælland giver her en indføring i hverdagen og behandlingen i psykiatrien.
Mange pårørende oplever en uvished om, hvad der foregår under en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Man har ikke lige så meget føling med, hvad der sker og den manglende information kan give en fornemmelse af, at der ikke sker så meget under indlæggelsen. Det kan være frustrerende for de pårørende, der måske længe har kæmpet for at motivere deres kære til behandling.
Behandlingsplanen
Behandlerne på den psykiatriske afdeling bruger en behandlingsplan til at planlægge, hvad der skal ske under indlæggelsen, og hvad der skal fokuseres på i behandlingen. Psykiater og overlæge ved Psykiatrisk Center Amager, René Sjælland, forklarer:
Overlæge og psykiater René Sjælland deler sin viden om indlæggelse.
”Behandlingsplanen er et vigtigt redskab for lægen til at få et overblik over behandlingen, man skal have. Det er en opsummering af det, der er sket og et overblik over, hvilke symptomer der har været. Hvordan har vi behandlet det indtil videre? Hvad er det lige nu, der er sket, der har ledt til, at en indlæggelse er en nødvendighed?”
Behandlingsplanen er også et værktøj til at se fremad. Skal der justeres på medicinen eller er der andre former for behandling, der er relevante?
Altid medicin som behandling?
Mange pårørende har en oplevelse af, at medicin er den eneste form for behandling i psykiatrien. Men ifølge René Sjælland afhænger det af den konkrete situation og lægens vurdering.
”Det er en faglig vurdering, der afgør, hvilken behandling der er relevant,” siger René Sjælland.
Den rette behandling vil være forskellig afhængigt af patientens situation. Fx har medicinsk behandling ifølge René Sjælland en stærk plads, når patienten har psykotiske symptomer. Ved depression benytter man i højere grad psykoterapi og aktiviteter.
”Hvis man har en patient med depression, så vil det meget være psykoterapi og aktiviteter, der vil være fokus på. Det har vi god erfaring med. Og det ved vi faktisk fra undersøgelser, at det tit er mindst lige så effektivt,” siger han.
Pårørende har afgørende betydning
For at du kan få viden om, hvad der foregår under din kæres indlæggelse, er det afgørende, at din kære giver samtykke til det. Har du ikke samtykke, har du alligevel mulighed for at spørge til generel viden om diagnosen og typiske indlæggelsesforløb. Derudover har du også stadig mulighed for at give afdelingens personale relevant information om din kære, selvom de ikke må give dig information den anden vej.
Som pårørende kan du nemlig få en afgørende betydning, mener René Sjælland.
”Det kan jo være, at de pårørende har nogle informationer, som vi ikke har. Noget, som den, der har symptomer, ikke har fortalt. Det er jo ikke alting, man får fortalt og der er ting, patienten ikke altid selv lægger mærke til, som de pårørende gør,” siger René Sjælland.
Selvom de pårørende sidder inde med vigtig viden og har en stor betydning for forløbet, kan indlæggelsen også ofte give en mulighed for, at de pårørende kan trække sig lidt væk. Det kan give mulighed for at få et pusterum, når der lige nu er andre, der tager hånd om deres kære. Her kan det være en god idé at mærke efter, hvordan man selv har det og om man har brug for at sætte nogle grænser for, hvad man kan holde til i længden.
I denne podcast kan du blive klogere på, hvornår det kan være nødvendigt at tvangsindlægge, og hvordan det foregår i praksis. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op om din kære under en tvangsindlæggelse.
Hvorfor vil nogle mennesker med psykisk sygdom ikke modtage hjælp fra hverken behandlere eller pårørende? I denne podcast får du viden og råd til, hvordan du som pårørende kan motivere og hjælpe din kære i situationen – og samtidig passe på dig selv.
Podcast: Hvordan foregår en indlæggelse i psykiatrien?
I denne podcast kan du høre, hvad sker der, når en person med psykisk sygdom bliver indlagt på et psykiatrisk afsnit. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op, hvis din kære bliver indlagt.
I denne podcast kan du høre, hvad der foregår bag dørene i den psykiatriske akutmodtagelse, og hvad der ligger til grund for en indlæggelse eller afvisning. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op om din kære på akutmodtagelsen.
Pårørendes kommunikation med personalet er vigtig. Både for behandlingen og de pårørende selv. Men hvordan får man bedst kommunikationen til at flyde? Det kan du blive klogere på i dette webinar.
Som pårørende til én med psykisk sygdom hører man af og til om recovery, som er en tilgang i psykiatrien, når den, der er syg, skal få det bedre. Men hvad indebær recovery, og hvordan kan du som pårørende understøtte processen? Bliv klogere i dette webinar.
Når pårørende bliver inddraget, forbedres behandlingen af psykisk sygdom markant. Alligevel oplever mange, at det er svært at blive inddraget. I denne podcast giver Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og psykiater Louise Behrend Rasmussen gode råd om, hvad du kan gøre for at ikke at ende på sidelinjen.
Medicin kan være en vigtig del af behandlingen, men den kan også give mange bivirkninger for den syge og bekymringer for de pårørende. I denne podcast kan du høre Anne, der er mor til én med skizofreni, fortælle om sin medicinskepsis, og overlæge Line Hansen, der giver gode råd om, hvordan man som pårørende kan hjælpe den syge med sin medicin.
Her kan du få viden om forskellige typer behandling for psykisk sygdom, så du er klædt på til at hjælpe den syge med at finde den rette behandling.
At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtigt mange bliver helt eller delvist raske igen. Det gælder også for svære psykiske sygdomme som for eksempel skizofreni og affektive lidelser. Der findes en række forskellige former for behandling, og det er forskelligt, hvad der virker fra person til person. Vejen til behandling for psykisk sygdom starter ofte med en henvisning fra en læge.
Her kan du få et overblik, over de typiske behandlingsformer, som forhåbentligt kan klæde dig på til at hjælpe den, du er pårørende til, med at finde den rette behandling.
I den offentlige psykiatri i Danmark er der to overordnede behandlingsspor: Terapi og medicinsk behandling.
Psykoterapi
Terapi er en vigtig del af behandlingen for mange mennesker med psykisk sygdom. Psykoterapi er samtaleterapi med en behandler som for eksempel en psykolog eller psykiater, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige mønstre og får redskaber til at komme sig over sin sygdom eller dæmpe symptomerne.
I psykiatrien bliver man sjældent behandlet med terapi, når man er i den akutte sygdomsfase. Det skyldes typisk, at personen er vurderet til at være for syg, til at få gavn af terapien.
Former inden for psykoterapi er:
Kognitiv terapi
En form for samtaleterapi, som ofte bliver brugt til behandling af angst og depression, men også kan bruges til at behandle andre psykiske sygdomme. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den situation, man aktuelt står i, og har mindre fokus på fortiden.
Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre, hvad man tænker om sig selv og de psykiske udfordringer, man oplever.
Når man lider af depression, har man for eksempel ofte mange negative tanker om sig selv, mens man glemmer det positive. Ofte vil man tænke, at negative begivenheder sker, fordi man er en dårlig person, eller andre ikke kan lide en. Med kognitiv terapi vil man finde de tanker, der udløser de negative reaktioner, og finde alternative måder at tolke situationerne og dermed finde nye tankemønstre.
Metakognitiv terapi (Ny terapiform og ikke særlig udbredt)
Metakognitiv terapi er en ny terapiform som tager udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske udfordringer. Det, der gør én syg, er i stedet al den tid og opmærksomhed, man bruger på sin negative tanker.
Handler om at få kontrol over tankerne
I metakognitiv terapi tager man ikke udgangspunkt i, hvad de negative tanker handler om – men i stedet, at den syge hænger fast i og dvæler ved dem for længe. Derfor skal man bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads.
Når man får bedre kontrol over sine negative tanker, vil de påvirke mindre, og derfor vil symptomerne på for eksempel en depression også blive færre.
ACT (Acceptance and Commitment Therapi)
En form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal stoppe med at kæmpe imod negative følelser og i stedet rumme sig selv. Forskning viser, at når man er optaget af at kontrollere ubehaget ved ens symptomer, så har det ofte den modsatte effekt: Ubehaget kommer mere i fokus og føles mere intenst.
ACT handler i høj grad om at hjælpe den syge med at acceptere sig selv, finde nærvær for eksempel ved hjælp af mindfulness, leve mere i nuet og blive mere bevidst om sine personlige værdier.
DAT (Dialektisk adfærdsterapi)
Med denne form for terapi får man færdigheder i at håndtere følelser, der ofte kan gøre én selvdestruktiv. DAT er typisk anvendt ved personlighedsforstyrrelse, som kan føre til selvskade og aggressioner.
Medicinsk behandling for psykisk sygdom
Medicin, der anvendes til behandling af psykiske sygdomme, kaldes psykofarmaka. Der findes over 70 forskellige psykofarmaka lægemidler i Danmark, som kan groft kan inddeles i:
Antipsykotika: Lægemidler mod psykoser – herunder skizofreni
Antidepressiva: Lægemidler mod depression
Lægemidler mod bipolar affektiv sindslidelse (tidligere kaldet maniodepressiv)
Benzodiazepiner: Midler mod angst og søvnforstyrrelse
Medicin påvirker forskellige receptorer i hjernen, der gerne skulle have en effekt på den psykiske sygdom.
Bivirkninger
Desværre kan medicinen også give bivirkninger og afhængighed. Og der bør fra psykiatriens side være tæt samarbejde og opfølgning i forhold til den medicinske behandling.
Nogle gange er det nødvendigt at prøve forskellige medicinpræparater, for at finde det, der har bedst effekt og færrest bivirkninger. Det er ofte en hård proces at skifte medicin, fordi det kræver en udtrapningsplan for det ene præparat og en optrapningsplan for det nye præparat.
Som pårørende kan det være en god idé, at du hjælper personen med at tage sin medicin.
Har du brug for konkret viden og rådgivning om medicin, kan du kontakte MedicinRådgivningen.
Behandling for psykisk sygdom uden indlæggelse
Den psykiatriske behandling kan foregå under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling på et sygehus eller hospital. Men behandlingen kan også fungere på andre måder.
Ambulant behandling
Ambulant behandling betyder, at den, du er pårørende til, ikke er indlagt på en afdeling. I stedet kommer personen til behandling hjemmefra eller modtager behandling i hjemmet. Den ambulante behandling foregår typisk i dagtimerne og på hverdagene, og både udredning og behandling kan foregå ambulant.
Vejen til ambulant behandling
Er den syge indlagt, kan den behandlingsansvarlige læge henvise til et relevant ambulant team, når personen skal udskrives.
Har personen ikke være indlagt, kan psykiatriens visitation vurdere, om der er et relevant ambulant tilbud. Det vil oftest ske efter en henvisning fra egen læge til psykiatrien.
Privatpraktiserende psykolog
Ved psykiske sygdomme som mild eller moderat depression eller angst kan behandling hos en privatpraktiserende psykolog være en god mulighed.
Der er forskellige muligheder for at få dækket hele eller dele af regningen.
Henvisning
Den, der er syg, kan få tilskud til 60 procent af psykologregningen, hvis personen får en henvisning fra egen læge. Lægen stiller en række spørgsmål om den syges tilstand og kan også foretage nogle screeningstest for eksempel for at vurdere, hvilken grad af depression, personen har.
På baggrund af lægens vurdering kan man potentielt få en henvisning. Vær opmærksom på, at der stadig er en egenbetaling på 40 procent af psykologens pris. De forskellige henvisningsgrupper kan findes på sundhed.dk
Gratis for 18-24-årige
Unge mellem 18 og 24 år med angst eller moderat depression kan få gratis psykologhjælp. Også her kræver det en henvisning fra egen læge.
Hvis den, du er pårørende til, ønsker det, kan du tage med til lægen og hjælpe med at skabe tryghed og sætte ord på situationen.
Tjek forsikringen
Det kan være en god idé at tjekke, om end private forsikring dækker psykologhjælp. Det er nemlig ofte tilfældet.
Søg kommunalt tilskud
I kommunen kan man kan også søge om tilskud til et samtaleforløb hos en psykolog. Langt fra alle bliver godkendt, men tilskuddet kan søges, hvorefter kommunen foretager en vurdering af ens sociale og økonomiske situation og afgør, om de kan bevillige helt eller delvist tilskud til psykologhjælp.
Kontakt din kommune og hør, hvordan du søger tilskud til psykologhjælp.
Internetpsykiatri – online behandling af angst og depression
Internetpsykiatrien tilbyder gratis online behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression.
Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er på samme niveau som ved fysisk møde med en psykolog. Den, du er pårørende til, kan anmode om behandling, uanset hvor i landet I kommer fra.
Privatpraktiserende psykiater
Din egen læge kan henvise til en psykiater. Det er gratis og du kan på sundhed.dk, finde en oversigt over psykiatere.
En psykiater er en læge der er videre uddannet i psykiatri, og kan ordinere medicin. Psykiatere kan kombinere medicinsk behandling med samtaleterapi.
Få rådgivning om behandling for psykisk sygdom
Psykinfo kan rådgive om behandlingen i Psykiatrien. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find jeres regionale psykinfo her:
Hvis sygdommen forværres, og der er behov for hjælp med det samme, kan det være nødvendigt at besøge den psykiatriske akutmodtagelse. Her får du viden og råd, som du kan bruge til at hjælpe den, der er syg, i akutmodtagelsen.
Når personen med psykisk sygdom har brug for akut hjælp, er det oplagt at besøge en psykiatrisk akutmodtagelse. Her kan den, der er syg, blive vurderet og indlagt på psykiatrisk afdeling, hvis personalet mener, at der er behov for det. Personalet kan også vurdere, at der ikke er behov for akut indlæggelse, og vejlede jer om, hvad I skal gøre i stedet.
Desværre oplever mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende, at de ikke altid får den hjælp, de ønsker i akutmodtagelsen. Og det kan være nedslående og dybt frustrerende.
Hvornår skal man henvende sig til psykiatrisk akutmodtagelse?
Når sygdommen tager til, og I ikke selv kan håndtere situationen, er det en god idé at henvende jer i akutmodtagelsen. Det kan for eksempel være, hvis en person med skizofreni får hallucinationer, eller hvis én med depression pludselig får selvmordstanker.
Hvis den syge har nægtet at søge hjælp, og du som pårørende endelig får motiveret personen, kan det også være relevant at besøge akutmodtagelsen. Tommelfingerregel: Hvis I er usikre, så henvend jer. Det er også muligt at ringe til akutmodtagelsen for rådgivning – så hvis du er i tvivl, kan du ringe først. Find kontaktinfo.
Hvad sker der, når I henvender jer i psykiatrisk akutmodtagelse?
Her kan du se, hvordan et typisk forløb i akutmodtagelsen kan se ud. Længere nede på siden, finder du råd om, hvordan du kan forberede dig og den, du er pårørende til, på forløbet.
1. Vurdering fra sygeplejerske
Den første, I møder i akutmodtagelsen, vil ofte være en sygeplejerske, som spørger, hvorfor I henvender jer. Sygeplejersken stiller spørgsmål for at vurdere, hvor akut situationen er, og hvor hurtigt den sygdomsramte skal tale med en læge.
Personen får desuden målt blodtryk, puls og temperatur, da det er afgørende for den vurdering, sygeplejersken laver.
2. Ventetid
Hvis sygeplejersken ikke vurderer, at der er behov for at se en læge med det samme, bliver I sat til at vente i afdelingens venterum.
Hvor længe, I venter, afhænger af travlheden og personens tilstand. Hvis personen får det værre, mens I sidder i venterummet, er det en god idé at kontakte personalet igen. Så kan de vurdere, om der er behov for hurtigere hjælp.
I kan opleve, at patienter, der kommer senere end jer, tilses før, fordi det er vurderet, at de har behov for det.
3. Lægesamtale
Den, der er syg, bliver kaldt ind til lægen, som taler med personen og laver en vurdering af, hvilken hjælp der er behov for. Lægen vil typisk gerne tale med patienten selv, så han/hun kan danne sig sit eget indtryk. Men som pårørende kan du også blive kaldt ind, hvis personalet eller den, der er syg, ønsker det, eller hvis det kan gøre den syge mere tryg.
Hvis den, der er syg, vil have, at du for eksempel er med til samtalen fra start, så fortæl det til sygeplejersken, I møder i indgangen. Så skriver han/hun ønskerne ned, og så kan personalet forsøge at imødekomme dem bedst muligt.
4. Indlæggelse eller ej efter besøg?
Efter lægesamtalen får den, der er syg, svar på, om personen skal indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling. Hvis lægen vurderer, at der er behov for indlæggelse med det samme, vil der oftest være tale om en indlæggelse på en intensiv lukket afdeling.
Hvis lægen vurderer, at der ikke er behov for indlæggelse, vil han/hun ofte foreslå, at personen kontakter egen læge og derfra for eksempel får en henvisning til psykiatrien. På den måde kan den, der er syg, stadig få behandling, men bare ikke blive indlagt med det samme.
Forbered jer på besøget i psykiatrisk akutmodtagelse
Undersøg, hvilke retningslinjer, der gælder
Hvilke retningslinjer der gælder, når man skal ind i akutmodtagelsen, afhænger af, hvor I bor. Nogle steder skal man for eksempel have en henvisning, og andre steder skal man ikke. Det kan derfor være en fordel af kende retningslinjerne for din lokale akutmodtagelse.
Kontakt stedet i forvejen
Man kan af og til opleve, at der er lang ventetid i akutmodtagelsen. Og der kan desuden være uro eller politi til stede, da det også er den afdeling, de tvangsindlagte patienter skal igennem.
Ring til psykiatrisk akutmodtagelse
Det kan derfor være en god idé at ringe til afdelingen i forvejen og forhøre sig om ventetiden eller tilstanden på afdelingen, så du kan forberede den, du er pårørende til, på, hvad han/hun kan forvente. Find kontaktoplysninger.
Formuler et svar på, hvorfor I søger hjælp
Det første, I bliver spurgt om, når I møder op i akutmodtagelsen, er: Hvorfor henvender I jer?
Som pårørende kan det være en fordel at have et kort og præcist svar klar til det spørgsmål. Formuler derfor et svar på forhånd, så du hurtigt kan fortælle personalet, hvad det drejer sig om. Gerne et svar, som tydeliggør, at personens tilstand er forværret, hvis det er tilfældet.
Aftal, om du skal med til lægesamtale
Lægesamtalen er en afgørende del af besøget i akutmodtagelsen. Det er nemlig her, det bliver vurderet, om personen, skal indlægges til behandling med det samme eller ej. Nogle mennesker med psykisk sygdom vil gerne have en pårørende med til samtalen med lægen, og andre vil ikke.
Aftal gerne med den, du er pårørende til, hvad han/hun ønsker på forhånd – Og fortæl det videre til personalet på afdelingen.
Når personalet kender til jeres specifikke ønsker, kan de forsøge at imødekomme dem bedst muligt.
Sådan kan du spørge
Sig for eksempel: ’vi vil gerne starte med at være sammen til samtalen, og så kan I eventuelt skille os ad’ eller ’han/hun vil gerne tale selv, og jeg vil ikke være med.’
Overvej, om du har viden, du vil give videre til personalet
Som pårørende har du dyrebar viden om personens tilstand, som du måske er bedre til at huske og formulere, end han/hun selv er. Overvej derfor på forhånd, om der er nogle vigtige informationer, du ønsker at give videre til personalet.
Oplysningerne kan du give allerede ved det første møde med sygeplejersken, eller du kan opsøge personalet, mens I venter på lægesamtalen og dele dine bekymringer der.
Vær dog opmærksom på, at nogle medarbejdere kan finde på at skrive dine informationer i ind journalen. Og hvis den, du er pårørende til, ikke ønsker, at du deler oplysningerne og senere ser det i journalen, kan det opfattes som et tillidsbrud, hvilket ikke er godt for jeres relation. Spørg derfor personalet, om det bliver ført til journal, og sig at du ikke ønsker det, hvis det er tilfældet.
Her får du råd om, hvad du kan gøre, hvis den, du er pårørende til, ikke har givet samtykke til, at du må inddrages og få informationer.
Hvis den, du er pårørende til, er fyldt 18 år, så er det ham eller hende, der bestemmer, hvilken rolle du som pårørende kan spille i behandlingen eller i sagen med kommunen. Når personen er myndig, har personalet nemlig tavshedspligt, og så må du kun få oplysninger, hvis den, der er syg, har givet samtykke til det.
Drejer det sig derimod om en person under 18 år, behøver du som forælder ikke samtykke for at få informationer og være part i sagen, da du har myndigheden over barnet.
Manglende samtykke kan være nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Her får du tre råd om, hvordan du bedst kan gribe situationen af.
Del din viden med personalet
Uanset om der er givet samtykke, må personalet gerne være i dialog med dig. Og du må gerne kontakte personalet og fortælle om de, der er syg. Hvilke symptomer har du for eksempel set? Hvordan er personens reaktionsmønstre? Hvad plejer at hjælpe, og hvilke behov ser du?
Dine informationer kan være værdifulde for, at den, du er pårørende til, får den rette hjælp – så del ud af den viden, du har.
Pas på tillidsbrud
Afhængigt af hvordan din relation er til den sygdomsramte, skal du være opmærksom på, om du bryder jeres tillid ved at give personalet oplysninger, da det kan gå ud over jeres relation.
Vær desuden opmærksom på, at personalet nogle steder skriver de oplysninger, du giver, ind i patientens journal, da patienten så vil kunne se de senere. Spørg eventuelt, om det er noget, de gør på afdelingen.
Få generelle oplysninger
Når der ikke er givet samtykke, kan du ikke få oplysninger om den konkrete sag eller behandling. Men du må godt få general viden for eksempel om sygdommen, eller om hvilke hjælpemuligheder, der typisk er. Søg derfor informationer og viden, som kan give dig afklaring og ro. Det kan være for eksempel være hos personalet eller på internettet.
Nogle pårørende oplever, at personalet ikke selv er opmærksomme på muligheden for at give generel information. I de tilfælde kan det være nødvendigt, at du selv gør dem opmærksom på det.
For generel rådgivning og information om behandling kan du også kontakte din regionale Psykinfo. Find dem her:
Husk, at selvom den, du er pårørende til, har afvist at give samtykke i første omgang, behøver afvisningen ikke gælde for evigt.
Når behandlingen skrider frem, og personen forhåbentlig får det bedre, er der også mulighed for, at han/hun skifter mening om samtykket.
Giv eventuelt dit telefonnummer til personalet, så de kan kontakte dig, hvis det sker. Spørg gerne direkte, om de har skrevet dine oplysninger ind i systemet, da det ikke altid er tilfældet.
Motivér – uden at presse
Det kan hjælpe, hvis du og personalet bliver ved med at motivere den, der er syg, til at give samtykke, men pas på med at presse for meget, da det kan have negativ effekt. Af og til kan det være bedst at anerkende, at personen ikke ønsker, at du bliver direkte inddraget, men i stedet selv vil bestemme, hvor meget du får at vide.
Her kan du se, hvilke procedurer der gælder i din region, når man skal have hjælp i den psykiatriske akutmodtagelse. Du finder også afdelingernes kontaktoplysninger.
Hver region har psykiatriske akutmodtagelser, hvor man kan henvende sig, når der er akut behov for psykiatrisk behandling. Men der er forskellige procedurer for, hvordan man kommer ind på akutmodtagelsen. Nogle steder skal man have en henvisning, andre steder skal man ikke.
Her får du et overblik over de psykiatriske akutmodtagelser i din region, og hvilke procedurer der gælder, så du bedre kan hjælpe den, du er pårørende til, hvis personen får akut behov for hjælp.
Region Syddanmark
I Region Syddanmark anbefaler de, at du ringer før du møder op. Der kan af og til være ventetid i akutmodtagelsen.
5000 Odense C Telefon: 99 44 91 40 eller 99 44 91 41
Åbningstider: Døgnåben
Region Nordjylland
I Nordjylland anbefaler de at kontakte egen læge eller vagtlæge (70 15 03 00) først. Lægen udarbejder så en henvisning, hvor det fremgår, hvorfor personen har behov for akut psykiatrisk hjælp.
Er du i forvejen i behandling i psykiatrien, behøver du ikke en henvisning.
Sundvej 30L (i fysisk forlængelse af det lukkede afsnit O2) 8700 Horsens Telefon: 78 47 50 31
Åbningstider: Døgnåben
Psykiatrisk Rådgivningstelefon
Psykiatrisk Rådgivningstelefon tilbyder hele døgnet anonym rådgivning til patienter og pårørende i Region Midtjylland på: 78 47 04 70
Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden behøver man ikke henvisning eller visitation, inden man møder på i psykiatrisk akutmodtagelse.
Du skal dog være opmærksom på at henvende dig i den rette psykiatriske akutmodtagelse. Der er seks akutmodtagelser i regionen, og din bopæl afgør, hvor du skal henvende dig.
Tager imod borgere fra bydelene Bispebjerg, Brønshøj/Husum, Indre by, Nørrebro, Østerbro, Vanløse, Frederiksberg og Christianshavn i Københavns kommune.
Tager imod borgere fra Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Herudover tager akutmodtagelsen imod borgere fra Valby.
Der er ingen psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm. Men du kan blive henvist til Psykiatrisk Center Bornholm gennem den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital, vagtlægen eller din egen læge.
I Region Sjælland kan du henvende dig direkte på modtagelserne uden foregående kontakt eller henvisning.
Du skal dog være opmærksom på at henvende dig i den rette psykiatriske akutmodtagelse. Der er tre akutmodtagelser i regionen, og din bopæl afgør, hvor du skal henvende dig.
Tager imod borgere fra Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved kommuner.
Få råd og viden om at komme ind i akutmodtagelsen
Det kan være svært at forberede sig på akutte situationer. Men nogle ting er gode at vide og forberede sig på, hvis den, du er pårørende til, en dag står og har behov for akut hjælp.
Vi har samlet en række råd til, hvordan du bedst kan hjælpe den, der er syg, i akutmodtagelsen.
Afvist i akutmodtagelsen – hvad nu?
Det kan være enormt frustrerende at henvende sig i akutmodtagelsen og ikke få den hjælp, man efterspørger. Men giv ikke op. Det betyder nemlig ikke, at personen ikke kan få hjælp i psykiatrien. Læs mere.
Du kan også se vores video her, hvor du får råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.
Her kan du få viden og råd om, hvordan du som pårørende kan hjælpe den, der er syg, med at få en henvisning til psykiatrien.
Vejen til at få behandling eller udredning for en psykisk sygdom begynder typisk med et besøg hos en læge eller psykiater, som laver en henvisning til psykiatrien.
En henvisning er et dokument, som indeholder en række relevante oplysninger om den, der er syg. På baggrund af henvisningen vurderer visitationen i psykiatrien, om der skal tilbydes behandling eller udredning.
Du kan hjælpe den, du er pårørende til, med at få en henvisning ved for eksempel at tage med til lægen, når henvisningen skal laves. Det kan gøre personen mere tryg, og som pårørende har du ofte viden, som kan bruges i henvisningen.
Oplysninger, du kan hjælpe med som pårørende
Oplysningerne i en henvisning er vigtige, når psykiatrien skal vurdere den. Men når man har en psykisk sygdom, kan det være svært at svare på alle spørgsmålene og give alle de korrekte oplysninger.
Her er derfor en liste over nogle af de oplysninger, du som pårørende kan hjælpe med at give.
Bemærk: Drejer det sig om dit barn, som er under 18, skal du typisk hjælpe med endnu flere oplysninger til henvisningen.
Kontaktoplysninger
I henvisningen skal der stå navn og kontaktoplysninger på personens pårørende. Det skal også fremgå, om personen har en værge, børn eller en kontaktperson fra kommunen.
Aktuelle symptomer
Som pårørende kan dit input være enormt vigtig, når den syges symptomer skal beskrives i journalen. Du har typisk en stor viden om symptomerne, adfærden, og hvordan personen var, inden sygdommen ramte.
Medicin
Hvis den, der er syg, får nogen former for medicin, skal de alle sammen nævnes. Også hvis personen for eksempel bruger naturmedicin. Som pårørende kan du desuden fortælle, om det er dit indtryk, at den medicinske behandling blevet fulgt.
Rusmidler
Har den, du er pårørende til, et forbrug eller misbrug af rusmidler? Hvis det er tilfældet, kan du dele din viden om, hvor ofte og hvor meget det drejer dig om.
Hvis personen har været i misbrugsbehandling for eksempel i kommunalt regi, kan du også nævne det og fortælle, hvordan effekten var.
Anden behandling
Alt, hvad der er afprøvet af behandling forud for henvisningen, skal med i henvisningen. Hvilken behandling drejer det sig om? Hvornår er det prøvet? Hvor mange gange og hvor? Som pårørende kan du have bedre overblik end personen selv.
Sociale forhold
Personens private forhold skal også skrives ind i henvisningen. Har han/hun for eksempel børn? Er personen i job eller under uddannelse, og hvor mange timer bruges der på det?
Eventuelle allergier
Er der noget medicin eller lignende han/hun ikke kan tåle? Som pårørende kan du have viden, som personen måske ikke selv er opmærksom på.
Når en henvisning til psykiatrien er sendt afsted
Når I har udfyldt henvisningen i samarbejde med lægen, bliver den sendt til psykiatriens visitation, som vurderer, om der skal tilbydes hjælp, eller om den syge eventuelt skal kaldes ind til en opfølgende samtale.
I får svar i Digital Post.
Hvis henvisningen bliver godkendt, kan du motivere din kære til at møde op i psykiatrien til behandling eller samtale. Skriv fx dato og tidspunkt i kalenderen, så du kan hjælpe med at huske det.
Hvis du og din kære, er interesseret, kan du tilbyde at deltage i lægesamtaler i psykiatrien. Respektér gerne, hvis din kære ønsker at klare samtalen selv.
Hvad hvis en henvisning til psykiatrien bliver afvist?
Det kan være nedslående, hvis man ikke bliver tilbudt et behandlingsforløb efter at have fået en henvisning til psykiatrien. Men giv ikke op – for der er andre muligheder.
Personens egen læge kan for eksempel henvise til en psykolog eller en privatpraktiserende psykiater. Og afhængigt af hvad han/hun/hen kæmper med, kan der være relevante støttetilbud i kommunen. Hvis I står i den situation, og du som pårørende har brug for en hjælpende hånd til at komme videre, så er du altid velkommen til at kontakte os i Bedre Psykiatris pårørenderådgivning.
Her kan du læse, hvor man typisk henvender sig, når man skal have behandling for psykisk sygdom.
Som pårørende kan du let komme i tvivl om, hvor du skal henvende dig i forskellige situationer. Blandt andet når den, du er pårørende til, har brug for behandling af psykisk sygdom.
Som udgangspunkt bliver psykisk sygdom behandlet i psykiatrien – altså på sygehuses og hospitalers psykiatriske afdeling. Og der er tre typiske veje ind i behandlingssystemet, som kan være gode at kende som pårørende:
Egen læge
For at få hjælp i psykiatrien skal den, du er pårørende til, som udgangspunkt henvende sig til egen læge. Hvis det er svært for personen, kan du som pårørende hjælpe. Når I henvender jer til den syges egen læge, kan I aftale en tid, hvor egen læge kan vurdere, hvad næste skridt skal være.
Lægen kan lave tests, for eksempel i form af spørgeskemaer og blodprøver, der kan være med til at afklare, hvilken hjælp der er behov for.
Ud fra vurderingen kan lægen så henvise personen videre i systemet. Det kan for eksempel være til psykiater eller psykolog. Det kan også være til behandling eller udredning i psykiatrien.
Hjælp med at få en henvisning til behandling af psykisk sygdom
Som pårørende kan det være godt at vide, hvilke informationer lægen skal skrive i en henvisning til psykiatrien. Oplysningerne er vigtige, når psykiatriens visitationen vurderer om den, du er pårørende til, får tilbudt et udrednings- eller behandlingsforløb.
Lægevagten / 1813
Når du har brug for at tale med sundhedsfagligt personale uden for din egen praktiserende læges åbningstid, kan du ringe til lægevagten. Her vil du typisk komme til at tale med en sygeplejerske, som spørger ind til den situation, du ringer ind om.
Sygeplejersken laver så en vurdering af, hvad der skal ske som det næste. Lægevagten kan ligesom egen læge henvise til behandling eller udredning på psykiatrisk afdeling.
I Region Hovedstaden kaldes lægevagten i daglig tale for ’18 13’.
Lægevagten har åbent hverdage kl. 16.00-08.00 samt lørdage, søn- og helligdage hele døgnet.
Psykiatrisk akutmodtagelse: Akut behandling af psykisk sygdom
Er du eller den, du er pårørende til, i en situation, som kræver øjeblikkelig psykiatrisk hjælp, kan den psykiatriske akutmodtagelse hjælpe. Det kan for eksempel være, hvis den syge oplever voldsom angst, svær depression eller har abstinenser.
Vær opmærksom på, at proceduren for at henvende sig på psykiatrisk akutmodtagelse kan variere fra region til region. I nogle regioner kan man for eksempel henvende sig direkte, og i andre skal man have en henvisning fra egen læge eller vagtlægen.
Få rådgivning om behandling af psykisk sygdom hos Psykinfo
Psykinfo kan rådgive dig om selve den psykiatriske behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:
Hvad stiller du op, hvis den, du er pårørende til, ikke får tilbudt en indlæggelse efter et besøg i akutmodtagelsen. Få viden og råd her.
Psykiatrisk akutmodtagelse er stedet, hvor man henvender sig, når den psykiske sygdom forværres, og der er brug for hjælp her og nu. Og det kan føles som et stort tilbageslag at blive afvist i psykiatrisk akutmodtagelse uden at have fået tilbudt en indlæggelse.
Som pårørende kan det særligt være nedslående, hvis du endelig har motiveret personen til at søge hjælp, og I må gå skuffet derfra.
På denne side får du viden om, hvorfor man kan blive afvist i psykiatrisk akutmodtagelse, og råd om hvad du kan stille op i situationen.
I videoen herunder får du vores råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.
Hvorfor bliver man ikke tilbudt indlæggelse?
Når den, der er syg, kommer ind i akutmodtagelsen, vurderer personalet personens tilstand. De vurderer blandt andet, om personen er selvmordstruet eller til fare for sig selv eller andre. Herefter afgør de, om en akut indlæggelse er den bedste løsning.
Hvis det ikke er tilfældet, får personen at vide, hvad han/hun skal gøre i stedet. Ofte lyder beskeden, at den syge skal henvende sig til egen læge og derfra få en henvisning – for eksempel til psykiatrien.
Afvisningen betyder altså ikke, at man ikke kan få hjælp. Men den betyder, at personalet vurderer, at en indlæggelse ikke er nødvendig eller den bedste løsning.
Hvad kan I gøre, hvis I bliver afvist i psykiatrisk akutmodtagelse?
På afdelingen
Spørg ind, hvis du har overskuddet
Når den, der er syg, får at vide, at personen ikke kan blive indlagt med det samme, kan du som pårørende spørge ind til, hvad de anbefaler i stedet, og hvad I skal gøre herefter.
Det er ofte lettere sagt end gjort, da man måske er skuffet eller frustreret og derfor ikke kan komme på alle de spørgsmål, man gerne vil stille. Men hvis du har overskuddet, kan det være en god idé at spørge ind, så du kan holde overblikket og hjælpe personen videre.
Forklar dine bekymringer
Som pårørende kan du have nogle reelle bekymringer for, hvad der sker, når I tager hjem fra akutmodtagelsen igen.
Hvis du ikke længere tør tage ansvar for den, du er pårørende til, eller ikke er i stand til at være der for personen, så sig det. Måske kan det få personalet til at genoverveje situationen, og ellers kan de måske berolige dig eller sørge for at hjælpe dig videre.
Hvis jeres besøg på akutmodtagelsen kommer efter, at du i længere tid har forsøgt at motivere personen til at få hjælp, kan det være svært at tro på, at han/hun bare vil gå til egen læge dagen efter. Den bekymring kan også være god at dele med personalet.
Når I er taget derfra
Besøg egen læge
I de fleste tilfælde er næste skridt til at få hjælp at tage til egen læge i stedet. Lægen laver så en henvisning til psykiatrien, en psykolog eller psykiater, hvor den, der er syg, kan få tilbud om hjælp og behandling.
Hvis personen ikke vil til lægen, kan du som pårørende forsøge at motivere personen til det. Du kan desuden tage med, hvis personen ønsker det, og hjælpe med at få en henvisning.
Kontakt Bedre Psykiatri eller Psykinfo
Der er mange følelser på spil, når man står i akutmodtagelsen, og bliver bedt om at tage hjem igen. Af og til kan det være svært at samle hovedet om, hvad det nu for eksempel var, lægen sagde. Og måske fik man ikke stillet de spørgsmål, man ville i situationen.
Din regionale Psykinfo kan rådgive dig specifikt om behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner.
Den syge kan opleve afvisningen som et nederlag, og som pårørende er det vigtigt, at du lytter til, hvad personen har at sige. Fortæl, at du forstår personen, og at du også er skuffet.
Når I er på samme hold, føler den syge sig ikke alene, og det bliver lettere at bearbejde skuffelsen og motivere den syge til at søge hjælp.
Pas på dig selv
Som pårørende kan det føles som et hårdt slag, når du forsøger at få hjælp til den syge, og det ikke lykkes.
Det er vigtigt, at du tager hånd om dig selv, så du ikke ender med at knække på grund af presset. Forsøg for eksempel at give dig selv små pauser i hverdagen, og klæd dig på med viden om at håndtere kriser.
Vi anbefaler, at du i første omgang taler med afdelingslægen, hvis du er utilfreds med hjælpen i akutmodtagelsen. Men du har også mulighed for at klage over behandlingen til Styrelsen for Patientklager. Det gør du ved at udfylde en formular på borger.dk.
Hvis du vil have rådgivning om dine rettigheder, og hvordan du klager over behandlingen, kan du desuden kontakte en patientkontoret i din region og tale med en patientvejleder. Find dem her:
Det kan være svært at få den rette hjælp til et menneske med psykisk sygdom. Af og til kan det hjælpe, at du som pårørende går i dialog med personalet. Her får du viden og råd til, hvordan du kan gå i dialog for at få bedre hjælp.
Når hænderne er få og tiden knap, kan det være svært at få den nødvendige hjælp. Og mange pårørende bliver forståeligt frustrerede, når hjælpen ikke er god nok. Men du får næsten altid mere ud af at gå i dialog end af at gå i krig mod systemet.
Undrer du dig for eksempel over, at den syge kun får medicin og ingen terapi, så spørg om terapi kunne være en mulighed? Og lægger kommunen op til, at den syges støttekontaktperson skal hjælpe med at lave mad, så foreslå, at han eller hun også hjælper med indkøb.
Det kan være svært at skabe en god dialog med fagpersonalet – særligt når du i forvejen er presset. Her får du nogle råd, som kan gøre dialogen lettere.
Kend dine rettigheder og muligheder
Jo bedre du er forberedt, desto bedre kan du indgå i dialogen. Kend gerne til rettigheder og muligheder og undersøg, hvilke tilbud der findes – for eksempel på sygehuset, bostedet, i kommunen eller lignende. Der kan være tilbud, som ikke findes andre steder, eller nye tilbud, som medarbejderen ikke kender endnu.
Brug for eksempel Bedre Psykiatris lokalafdelinger til at søge informationer om tilbud og muligheder i lokalområdet.
Læs om dine rettigheder som pårørende til én under 18 år.
Læs om dine rettigheder til som pårørende til én over 18 år .
Forbered jer godt til mødet
Prøv at blive enig med den, der er syg, om jeres spørgsmål og behov, inden I skal til møde. Skriv gerne punkterne ned sammen med jeres spørgsmål – så er I godt klædt på til at få det bedste ud af mødet.
Hvad vil I opnå med mødet?
Hvilke forslag vil I spille på banen hvornår?
Hvordan vil I reagere på forskellige udspil?
Hvilket udbytte er I som minimum tilfredse med?
Skab alliance med medarbejderen
Du, medarbejderen og den, du er pårørende til, ønsker det samme: at hjælpe personen til at få det bedre. Hold fast i det og brug det i dialogen – også når I er uenige. Vær åben overfor medarbejderens perspektiv, erfaring og faglige viden og respekter, at medarbejderen arbejder indenfor økonomiske og lovmæssige begrænsninger.
Når medarbejderen mærker, at du accepterer og respekterer personens udgangspunkt, er der markant større mulighed for, at dine ønsker bliver hørt og tilgodeset.
Hav øjet på bolden
Når man bliver ked af det, frustreret eller vred, kommer man let til at fokusere forkert og kæmpe de forkerte kampe. Hold fokus på jeres ønsker, og lad ikke din frustration gå udover medarbejderne. Tillæg dem ikke følelser eller motiver, og undgå at starte konflikter om mindre relevante emner, der ikke gavner målet.
Køb tid
Hvis du oplever, at medarbejdere eller behandlere lægger pres på dig og den syge for at få en hurtig beslutning, så husk, at I næsten altid har mulighed for at købe jer lidt tid, så I kan overveje udspillet og søge råd hos andre – for eksempel i Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning eller en af Bedre Psykiatris lokalafdelinger. Sig eventuelt, at I har brug for at tale det igennem eller sove på det, inden I kan tage stilling.
Brug Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning
Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning er her for dig, og du er altid velkommen til at tage fat denne og drøfte din sag. Vi har siddet på begge sider af bordet og har lang erfaring med at skabe dialog om bedre hjælp.
Se webinar om kommunikationen med sundhedspersonalet
Sundhedspersonalet er en af de faggrupper, du som pårørende kan få behov for at gå i dialog med.
I dette webinar sætter Bedre Psykiatris pårørenderådgivere Linn Sofie Aabling og Cecilie Elmira Sørensen fokus på, hvordan du bedst får kommunikationen med sundhedspersonalet til at fungere.
Noget af det, du kan gøre for at blive inddraget i behandlingen, er at byde dig til. Her får du råd om, hvornår og hvordan du bedst kan gøre det.
Din viden er vigtig, når den, du er pårørende til, skal have behandling for sin psykiske sygdom.
Men som pårørende kan det være svært at vide, hvornår man skal byde sig til og bringe sin viden i spil. Her får du derfor en guide, som kan hjælpe dig med at byde dig til.
Situationer, hvor det er oplagt at byde dig til
Ved den praktiserende læge
Vejen til behandling begynder ofte ved et besøg hos personens praktiserende læge. Allerede her kan det være en god idé, at du byder dig til.
Fortæl for eksempel om din oplevelse af situationen, og hvad, du mener, vil gavne den, der er syg. Du kan også hjælpe personen med at formidle situationen fra hans eller hendes perspektiv, hvilket kan være svært, når man har en psykisk sygdom.
I den psykiatriske akutmodtagelse
Hvis du tager med den syge på psykiatrisk akutmodtagelse, har du for eksempel mulighed for at blive inddraget i følgende situationer.
Ved ankomsten, hvor I bliver mødt af en sygeplejerske, der spørger ind til den syges situation og tilstand.
Ved samtalen med lægen, hvor han eller hun skal vurdere, om personen skal indlægges eller ej.
I begge situationer kan det være en god idé, at du fortæller om dine egne oplevelser og hjælper personen med at sætte ord på sin tilstand, hvis det er svært.
Det vil desuden være en god idé at have afklaret, hvor hans/hendes grænse går i forhold til inddragelsen, og hvordan personen foretrækker, at du bliver inddraget.
Under indlæggelse på et psykiatrisk hospital
Hvis den, du er pårørende til, bliver indlagt, kan du byde dig til i følgende situationer:
Ved stuegang
Stuegang er der, hvor en lægefaglig kommer ind på stuen og informerer om behandlingsplanen. Her kan du bidrage med din viden om den, der er syg. Spørg personalet, hvornår næste stuegang er.
Ved at ringe til personalet på afdelingen.
Personalet har som regel nok at se til, og derfor kan det være en god idé at lave en aftale med dem om, hvornår de har tid og ro til at tale med dig. Spørge derfor med personalet, hvornår det er bedst at ringe.
Når behandlingsplanen bliver lagt.
Personalet vil i begyndelsen af indlæggelsen lægge en plan for behandlingen. Planen bliver ofte justeret undervejs – for eksempel hvis lægen får et nyt syn på patientens sygdom eller udvikling. I forbindelse med at planen bliver lagt eller ændret, er det en god idé at fortælle, hvad du oplever og mener. Og her er det også vigtigt, at du stiller spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.
Når personen bliver udskrevet fra et psykiatrisk hospital
Når den, du er pårørende til, bliver udskrevet, skal personalet lave en plan for udskrivningen – en såkaldt epikrise. I planen står, hvad de anbefaler i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme efter udskrivelsen. Her kan du også spille en rolle.
Nogle gange kan det for eksempel være nødvendigt med et netværksmøde, hvor alle relevante parter mødes og laver en plan for den syges videre forløb. På mødet deltager udover den syge og lægen ofte en socialrådgiver fra kommunen og en kontaktsygeplejerske. Her kan du deltage og høre om planen efter udskrivelsen og få svar på dine spørgsmål.
Hvad kan jeg sige, når jeg byder mig til?
Som pårørende kan det være helt nyt for dig at tale med fagfolk i psykiatrien og på kommunen. Og derfor er det af og til svært at vide, hvad man skal sige, når man gerne vil byde sig til.
Her får du nogle helt konkrete forslag, som kan inspirere dig til, hvad du kan sige til personalet.
Når du vil i gang med dialogen med personalet
Er det muligt at deltage i nogle af lægesamtalerne?
Er det muligt at finde et tidspunkt, hvor vi kan tale om mine bekymringer for den, jeg er pårørende til?
Jeg vil gerne vide lidt om, hvad der sker herfra?
Hvis ikke det hjælper, kan du spørge mere direkte:
Den, jeg er pårørende til, og jeg vil gerne have gennemgået behandlingsplanen. Hvornår er det muligt?
Hvornår kan vi aftale en tid til et møde om mine bekymringer for han/hende? Jeg synes, de er vigtige for den videre behandling.
Jeg vil meget gerne høre, om det er muligt at få en pårørendesamtale?
Når du vil videregive din viden
Du har vigtig viden om symptomer, udfordringer, ønsker og hverdagsliv. Her får du idéer til, hvad du kan sige for at gøre personalet opmærksom på, at du har denne viden, og at du gerne vil dele den med dem.
Jeg vil gerne tale med jer om, hvad jeg har oplevet på det sidste med hans sygdom, som vi begge synes, I skal vide.
Jeg er bekymret for, om personen får talt nok om, hvordan han har det. Han er begyndt at lukke sig mere og mere inde i sig selv. Jeg vil gerne høre, hvad I tænker om det.
Jeg har lagt mærke til, at han er blevet mere indelukket. Kan han få lidt mere støtte til at tale om, hvordan han har det?
Jeg er bekymret for, hvordan han skal klare sig efter forløbet hos jer. Hvordan bliver der taget hånd om det?
Når du vil have svar på spørgsmål
At spørge personalet om personens behandling, muligheder for støtte eller selve sygdommen, er også en måde at vise personalet, at du gerne vil inddrages. Her får du idéer til, hvordan du kan spørge.
Hvordan får jeg viden om behandlingsplanen?
Jeg er ikke ekspert på det her område, men det undrer mig, at …?
Kan I fortælle om, hvorfor I vælger at gøre, som I gør, for jeg har ikke helt forstået det?
Se webinar om kommunikation med sundhedspersonalet
I dette webinar zoomer Bedre Psykiatris pårørenderådgivere Linn Aabling og Cecilie Elmira Sørensen ind på, hvordan du bedst kan få kommunikationen med sundhedspersonalet til at flyde.
Her kan du få viden og råd om, hvordan du bedst kan hjælpe den, du er pårørende til, med den medicinske behandling.
Medicin hjælper mange med psykisk sygdom og kan være en vigtig del af behandlingen. Men medicin mod psykisk sygdom kan have bivirkninger, og mange pårørende er bekymrede over den medicinske behandling.
For hvad kan og skal man gøre for at hjælpe den, der er syg, med sin medicin mod psykisk sygdom? Hvilke bivirkninger skal man holde øje med? Hvad skal man gøre, og hvem skal man tale med, hvis man bliver bekymret?
Medicin mod psykisk sygdom: Sådan kan du hjælpe
Den medicinske behandling er ikke de pårørendes ansvar. Men hvis du har overskud til det, kan du hjælpe med at sikre, at medicinen bliver taget rigtigt. Her er råd til, hvad du kan gøre.
Læg medicinen frem, og husk på at tage den
Hvis den, der er syg, har svært ved at tage sin medicin, kan du som pårørende hjælpe ved helt konkret at huske personen på at tage det til de rigtige tidspunkter. Læg for eksempel pillen frem, hvis det er en pille det handler om.
For nogle pårørende kan det virke mærkeligt eller grænseoverskridende. Men det er en rigtigt god opbakning og støtte i de perioder, hvor patienten er ambivalent og har svært ved at beslutte at tage medicinen fra dag til dag.
Motivér til at fortsætte
Når den, der er syg, har svært ved at motivere sig selv til at tage sin medicin, kan du hjælpe ved at tale med personen om, hvad der er at vinde.
Tal om, hvilke ønsker personen har for fremtiden. Hvilke fordele og ulemper er der i forhold til medicinen. Vil det have en risiko at stoppe med medicinen og omvendt?
Skriv ned
Er der en periode, hvor medicinen virker godt, så skriv sammen ned, hvordan I oplever virkningen. Det I skriver ned, kan du hive frem, når personen måske glemmer, hvordan det var før. En påmindelse om en periode, hvor medicinen virkede, kan motivere til at forsætte.
Det kan være hårdt at holde gejsten og blive ved med at motivere, men prøv, hvis du har overskuddet. Som pårørende skal du prioritere, hvilke opgaver du tager på dig, og bliver det for meget, så involver behandlingsstedet.
Pas på relationen og pres ikke for meget
Selvom det kan hjælpe at lægge medicinen frem og motivere til at tage den, så skal man passe på ikke at være for dominerende.
Hvis den, du er pårørende til, grundlæggende er modstander af at tage medicinen, kan der opstå en splittelse og en dårlig situation i hjemmet, hvis du hele tiden opfordrer til at fortsætte.
Så hvis du fornemmer, at jeres relation kan tage skade af, at du motiverer til at tage medicinen, så stop og tag i stedet dialogen med behandlerne om, hvad de kan gøre for at sikre, at personen holder sin behandlingen.
Bivirkninger af medicin mod psykisk sygdom
Medicin mod psykisk sygdom kan have stor effekt, men den kan desværre også give bivirkninger.
Antidepressiv medicin, kan for eksempel give kvalme og søvnbesvær, mens andre præparater kan give bivirkninger som sløvhed, apati og overvægt.
Som pårørende kan det være ubehageligt at se, hvordan personen pludselig skal kæmpe med både bivirkninger og sygdomssymptomer. Men hvis du har overskuddet til det, kan du være afgørende for, at bivirkningerne bliver opdaget i tide.
Observér og del din viden med behandlerne
Nogle gange er mennesker med psykisk sygdom ikke bevidste om bivirkningerne. Ofte er det faktisk lettere som pårørende at opdage dem.
Hold derfor øje med, om den, der er syg, ændrer adfærd i takt med den medicinske behandling. Del dine observationer med den, du er pårørende til, og derefter med den behandlingsansvarlige læge.
Vær opmærksom på typiske bivirkninger
Bivirkninger kommer ofte løbende. Måske bliver personen liggende i sengen hele dagen og undgår socialt samvær? Eller måske sover han/hun dårligere om natten end før? Det kan også være en begyndende rysten med hænderne eller stigende vægt.
Dine observationer kan have stor værdi for behandlingen, og når du gør behandlerne opmærksomme på dem, kan du være med til at sikre, at den syge får den rette medicin og slipper for ubehagelige bivirkninger.
Det er lægens pligt at vurdere bivirkningernes omfang, og om der er behov for at justere i medicinen.
Bliv informeret om bivirkningerne
Desværre oplever mange pårørende, at de ikke bliver tilstrækkeligt informeret om medicinen og bivirkningerne. Og det kan gøre det svært at spotte bivirkningerne, hvis de opstår, da man ikke hvad man skal være opmærksom på.
Hvis du føler, at du mangler viden, så tag fat i behandleren og spørg ind til du potentielle bivirkninger. Spørg både til, hvad der kan være af risiko nu og på længere sigt.
På den måde bliver du klædt på til at observere og hjælpe.
Bekymringer over medicin mod psykisk sygdom
Mange pårørende er bekymrede på grund af den medicinske behandling. Her er et par bud på, hvor du kan få svar på de typiske spørgsmål.
Tal med behandlerne
Hvis du er bekymret for den medicinske behandling, er det oplagt at gå til den behandlende psykiater og læge og stille spørgsmål. De kender forskel på bivirkninger og symptomer, og de kender alt til de forskellige former for medicin.
Nogle pårørende er modstandere af, at den, der er syg, tager medicin. Hvis det er tilfældet, så bed om en samtale med personalet få en dialog i gang om behandlingen.
For at du kan få informationer om behandlingen, kræver det, at den, der er syg, har givet samtykke.
Få rådgivning
Der findes forskellige tilbud om gratis rådgivning, som kan være relevante, når du har spørgsmål om den medicinske behandling.
MedicinRådgivningen
MedicinRådgivningen er en rådgivning drevet af frivillige der tilbyder rådgivning om sove-, beroligende og antipsykotisk medicin, antidepressiva samt antiepileptika, som ofte bruges mod angst eller abstinenser. Medicinrådgivningen er ikke drevet af fagprofessionelle.
De hjælper både brugere og pårørende og kan blandt andet svare på spørgsmål om ned- og udtrapning samt eventuelle senfølger.
Bedre Psykiatri – Rådgivning specifikt til pårørende
Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Rådgivningen består blandt andre af en sundhedsfaglig rådgiver, som har stort kendskab til behandling og kan rådgive dig om dine bekymringer.
I Bedre Psykiatris podcast Medicin – bivirkninger og bekymringer kan du blive klogere på medicin i psykiatrien og høre Line Hansen, der er overlæge på Psykiatrisk center Amager, give gode råd om, hvordan du som pårørende kan hjælpe den syge med sin medicin.
Der er store udfordringer forbundet med at være pårørende til en, der både har psykisk sygdom og misbrug. En af udfordringerne kan være at finde frem til det rette behandlingstilbud. Her får du råd og inspiration til, hvordan I får den bedste behandling.
Mange pårørende oplever, at det er svært at finde den rigtige hjælp til personer med psykisk sygdom og misbrug – også kaldet dobbeltdiagnose. Blandt andet fordi misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling ofte er adskilt og ligger i henholdsvis kommunen og regionen. Den opdeling kan være forvirrende og svær at navigere i.
Samlet behandling for psykisk sygdom og misbrug
Der findes heldigvis steder, som behandler psykisk sygdom og misbrug samlet. Og det er klart den bedste løsning. Selvom det kan virke uoverskueligt, så undersøg, hvilke muligheder, I har.
Sådan kan du gøre
Her er fire ting, du kan gøre for at finde det bedste behandlingstilbud til én med psykisk sygdom og misbrug.
Spørg fagpersonalet til råds
Prøv at spørge din sagsbehandler eller andet personale i din kommune eller på sygehuset. Måske kender de til lokale steder, som behandler psykisk sygdom og misbrug samlet, og som de kan anbefale?
Hold et netværksmøde
Hvis den, du er pårørende til, er indlagt, så tal med ham/hende og personalet om muligheden for at holde et netværksmøde, hvor kommunen også deltager. På den måde kan I sammen finde frem til et videre behandlingsforløb for både sygdom og misbrug.
Er den, du er pårørende til, i et ambulant forløb i psykiatrien, kan personen kontakte sin kontaktperson og den behandlingsansvarlige læge og aftale et møde sammen med kommunen.
Hør andre pårørende
Personalet har ikke altid overblik over de forskellige tilbud, og derfor kan det være en god løsning at række ud til andre pårørende, som har indsigt i, hvad der er af gode behandlingssteder i nærområdet. Hør eventuelt din lokale Bedre Psykiatri-afdeling, hvilke muligheder de kender til.
Besøg behandlingsstederne
Når du leder efter den bedste behandling til personen med sygdom og misbrug, er det en god idé at besøge de forskellige steder for at danne jer et indtryk. Hvad er personalet for nogle mennesker, og hvordan arbejder de? Kan du se den, der er syg, få det bedre her? Besøget er helt uforpligtende og giver ofte et bedre billede end at kigge på en hjemmeside.
Samtidig kan besøg på behandlingsstederne være med til at motivere personen til at få hjælp, da han/hun ofte vil opdage, at stederne vil én det bedste.
Eksempler på steder, der behandler både misbrug og psykisk sygdom
Hvad gør jeg, når jeg har fundet et godt behandlingssted?
Hvis du selv har fundet frem til et godt behandlingssted, så foreslå det konkrete tilbud for din sagsbehandler. Nogle tilbud er private, men hvis sagsbehandleren godkender dit forslag, betaler kommunen.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke finder et passende sted?
Lykkes det ikke at finde et sted, som både behandler misbrug og psykisk sygdom, er I ikke fortabt. Selvom det virker besværligt, kan det lykkes at få god behandling alligevel.
Udfordringen kan være, at der ofte er mange instanser og myndigheder indblandet, og det er belastende for dig, hvis du ender i rollen som brobygger imellem dem. Det kan derfor hjælpe at opsøge de tilbud om koordinering, som syge og udsatte har ret til eller mulighed for.
Koordinerende sagsbehandler og indsatsplan
Aktivitetsparate har ret til en koordinerende sagsbehandler, som kan udarbejde en ’Koordinerende indsatsplan’, hvor det fremgår, hvem der er sagsbehandler på hvilke indsatser, og hvad der sker i hvilket regi. Planen kan kun laves med samtykke fra den person, planen handler om. Planen skal koordinere samarbejdet mellem fagpersoner for at opnå en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats om borgerens tilbud.
Nogle kommuner og psykiatriske afdelinger har pårørendementorer, der kan hjælpe dig med at koordinere. Kontakt din kommune eller psykiatriske afdeling og hør, hvilke muligheder du har for at for hjælp til koordinering.
Lyt til podcast om psykisk sygdom og misbrug
I Bedre Psykiatris podcast om psykisk sygdom og misbrug kan du høre Cecilie Elmira Sørensen, Cand.mag i psykologi og rådgiver i Bedre Psykiatri, og misbrugsbehandler Kasper Sørensen fortælle, hvordan du hjælper den, der er syg, med at få hjælp, hvorfor du ikke skal acceptere misbruget, og hvordan du undgår at knække under presset.
Webinar om psykisk sygdom og misbrug (alkoholafhængighed)
Linn Sofie Aabling, pårørenderådgiver i Bedre Psykiatri, og Dorte Christensen, psykoterapeut og alkoholbehandler, zoomer i dette webinar ind på det at være pårørende til en der har dobbeltdiagnose i form af psykisk sygdom og alkoholmisbrug.
Det er vigtigt, at du som pårørende bliver hørt og inddraget i behandlingen, da det gavner den, der er syg, og gør det lettere at være pårørende. Men det er ofte svært at trænge igennem. Her får du viden og råd om, hvordan du kan blive inddraget.
Når du som pårørende bliver inddraget i psykiatrisk behandling, har din kære, der er syg, markant større muligheder for at få det bedre. Men desværre oplever mange, at det er svært at blive hørt og inddraget, og det kan føre til store frustrationer og magtesløshed.
Som pårørende har du dyrebar viden, der kan hjælpe behandlerne. Og samtidig kan det give dig ro og tryghed at få information om sygdommen og behandlingen i stedet for at blive efterladt uvidende i kulissen.
Nogle gange kan inddragelse kræve energi og mod, så afstem med dig selv, hvor og hvornår det giver mest mening for dig og din kære at du bliver inddraget i behandlingen.
Manglende samtykke kan gøre det svært – men ikke umuligt
En barriere, som mange oplever, er, at den syge ikke giver samtykke til, at du som pårørende må blive inddraget og få informationer om behandlingsforløbet. Når personen er fyldt 18 år, skal der nemlig gives samtykke.
Der er stadig muligheder
Manglende samtykke kan være nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Du har stadig ret til generel information om sygdommen, og personalet kan stadig være i dialog med dig. Uanset om der er givet samtykke, må du gerne fortælle personalet om patienten. Fortæl gerne din kære, der er syg, at du fortæller om din viden og bekymringer, så han/hun ikke oplever at det sker bag om ryggen. Vær opmærksom på at det du fortæller, kan blive skrevet ned i din kæres journal. Spørg evt. personalet, om det du fortæller bliver noteret i journalen. Del gerne din viden, den kan være værdifuld for behandlingen.
Gode råd til, hvordan du bliver hørt og informeret
Her er syv råd, som kan hjælpe dig til at blive hørt og sikre, at din viden og dine erfaringer bliver brugt bedst muligt i behandlingen.
Byd dig til
Jo mere synlig og opsøgende du er, og jo mere du byder dig til, desto større er chancen for, at du blive hørt og inddraget. Du kan ikke regne med, at personalet kommer til dig. Det gør de nogle steder, men ikke alle.
Så vis, at du er interesseret og har noget at byde på. Fortæl, at du har vigtig viden og erfaringer, som behandlerne skal tage med i deres overvejelser, og fortæl, at du gerne vil spille en rolle i behandlingen. Vær dog samtidig opmærksom på, at du ikke overskrider din kæres grænser i forhold til, hvad og hvor meget du byder ind med.
Spørg
Spørg både for din egen skyld og for din kære, der er syg. Spørg så konkret som muligt – det giver mulighed for konkrete svar.
Skriv gerne dine spørgsmål ned, når de dukker op, så du kan stille dem, når du får chancen, og lav aftaler med personalet om, hvornår du kan stille dine spørgsmål, så der er tid og ro.
Bliv ved – og vend tilbage
Hvis du ikke forstår svaret, så spørg igen, indtil du forstår. Og vend gerne tilbage til de samme spørgsmål nogle uger eller måneder senere. Måske fik du så meget information første gang, at noget gik tabt i forvirring.
Tal med personalet, når der er ro på
Ofte foregår kontakten, når den pårørende er allermest ramt, og patienten er allermest syg, og personalet derfor har allermest travlt. Men det kan være en stor fordel at tale sammen i den rolige fase i stedet, så I kan drøfte situationen i ro og mag og måske planlægge, hvordan kommunikationen og samarbejdet skal foregå fremadrettet.
Uanset hvor frustreret du bliver, og hvor urimeligt du synes, du eller din kære, der er syg, bliver behandlet, så prøv at bevare en god tone og det gode samarbejde med personalet. Bliver du alligevel vred, ked af det eller frustreret, så giv udtryk for dine følelser og fortæl, hvorfor du har det sådan. Men forsøg på ikke at lade følelserne komme i vejen for samarbejdet.
Stil krav og gå i dialog
Når du ikke får det, du har brug for eller ret til, så prøv at undgå konflikt. Vær bestemt om dine ønsker og stil gerne krav. Bed om forklaringerne bag beslutninger og afgørelser. Tag gerne forklaringerne med til en udenforstående – for eksempel Bedre Psykiatris rådgivning – og spørg, om de holder vand.
Husk, at I er på samme hold
Personalet vil gerne hjælpe dig og den syge bedst muligt, og de har også gavn af dine forslag til alternative løsninger og kompromiser. Det er derfor altid en fordel at få en god dialog op at stå.
Find den gode balance mellem dine roller
Som pårørende risikerer man at tage så meget ansvar, at ens rolle bliver blandet sammen med behandlerens. Pas på med det. Hvis du overtager ansvar fra behandleren, kan det gå ud over din pårørenderolle.
For meget ansvar kan have konsekvenser
For eksempel bliver nogle pårørende involveret i beslutninger om tvang eller ansvarlige for, at den syge tager sin medicin, eller at en med spiseforstyrrelse spiser. Alle eksemplerne kan være ekstremt følsomme og gå ud over den familie- eller omsorgsrelation, du har til den syge.
Overvej, hvor meget du vil for eksempel vil være med inde over behandlingen, og sig til behandlingssamtaler, hvad du kan, og hvad du ikke kan stå for.
Kend dine begrænsninger
Selvom du skal gøre meget for at blive inddraget, skal du også passe på dig selv. Du risikerer at brænde ud, hvis du vil være med i alt og tage ansvar for alt.
Prøv at danne dig et overblik over, hvad du er inddraget i, og om der er områder, som du eventuelt kan overlade til andre. Det kan for eksempel være økonomien, maden, medicinen eller noget helt andet. Husk, at du ikke længere kan være der for den syge, hvis du selv brænder ud.
Undersøg dine muligheder
Sygehusene har forskellige tilbud, hvor du som pårørende kan få viden om behandling og sygdom. For eksempel mentorer, koordinatorer, kurser og samtalegrupper. Men langt fra alle tilbud findes på alle sygehuse, og du kan ikke være sikker på at få tilbuddet, selvom det findes.
Undersøg derfor, hvilke muligheder der findes, og hvad du kan få. Brug gerne din lokale afdeling af Bedre Psykiatri. Her kender de mulighederne i kommunen og regionen.
Få rådgivning om psykiatrisk behandling hos Psykinfo
Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:
Lyt til podcast om pårørendeinddragelse i psykiatrisk behandling
I Bedre Psykiatris podcast om pårørendeinddragelse kan du høre Cecilie Elmira Sørensen, Cand.mag. i psykologi og rådgiver i Bedre Psykiatri, og Louise Behrend Rasmussen, klinikchef og psykiater på Ballerup Psykiatrisk Center, fortælle, hvad du som pårørende kan gøre for at blive bedre inddraget i behandlingen.
Se webinar om kommunikationen med sundhedspersonalet
For at du som pårørende kan blive inddraget i behandlingen, er det afgørende, at kommunikationen fungerer mellem dig og sundhedspersonalet.
I dette webinar stiller Bedre Psykiatris pårørenderådgivere Linn Aabling og Cecilie Sørensen skarpt på pårørendes kommunikation med sundhedspersonalet.
