For nogle pårørende kan en udskrivelse sætte gang i bekymringer og tanker. For hvordan støtter man bedst sin kære efter en udskrivelse? Og hvad skal man være opmærksom på efterfølgende? Overlæge og psykiater René Sjælland giver her tre gode råd til dig, som er pårørende til en, der står over for en udskrivelse i psykiatrien.
Vær opmærksom på planen efterfølgende
René Sjælland fortæller, at når man er så syg, at man har brug for indlæggelse, så overtager sundhedspersonalet for én. Det gælder både planlægningen af ens dagligdag, indtag af medicin, behandling og hvad der ellers hører sig til. Derfor kan man godt have brug for hjælp fra sine pårørende, når man bliver udskrevet.
”Når man bliver udskrevet, får mennesket med sygdommen igen ansvaret for sin dagligdag. Og det kan være rigtig svært at bevare overblikket og komme tilbage til dagligdagen. Det er noget, man langsomt skal lære igen,” fortæller René Sjælland og fortsætter: ”Derfor er den pårørende en enormt vigtig aktør. Den pårørende kan hjælpe med at holde styr på, hvad der skal ske hvornår. Hvad er den videre behandling? Hvilke ting skal jobcenteret vide? Hvornår skal der hentes ny medicin på apoteket?”
René Sjælland påpeger, at man som pårørende gerne må være lidt insisterende på at være med, når udskrivelsen bliver koordineret. På den måde bliver man bedre klædt på til, at ens kære bliver udskrevet. Her har du også mulighed for at stille opklarende spørgsmål.
En forventningsafstemning
”Når ens kære bliver udskrevet, er vedkommende blevet stabiliseret og behandlet på den akutte del. Din kære har det bedre, men er ikke rask. Det kan man godt nogle gange glemme som pårørende,” siger René Sjælland.
Ifølge ham, er det en rigtig god ide at lave en forventningsafstemning om tiden efter udskrivelsen.
”Når man har været indlagt, kan man sjældent bare gå i gang med livet, som det var før. I fasen op til sygdommen, er man gradvist blevet dårligere. Det fungerer faktisk på samme måde den anden vej rundt – man får det gradvist bedre. Derfor skal man som pårørende ikke have en forventning om, at nu bliver alt, som det var før, og I kan lave de ting, I plejede. For sådan er det sjældent. Man skal dosere tingene og langsomt starte op igen,” siger René Sjælland.
Han fortæller også, at situationen kommer an på sygdomshistorikken, og om ens kære tidligere har haft kontakt til psykiatrien eller ej.
”Har ens kære tidligere haft kontakt til psykiatrien, så har de fleste med tiden fået en god fornemmelse af, hvad man kan og ikke kan. Men hvis man ikke tidligere har haft en kendt diagnose eller været i behandling i psykiatrien, så kan det godt være en større omvæltning at komme tilbage efter en udskrivelse,” siger René Sjælland.
Han understreger, at man som pårørende ikke skal sætte barren for højt. Man skal derimod acceptere, at ens kære ikke nødvendigvis kan de samme ting, som de kunne før indlæggelsen. Og det er også helt okay.
Hold øje med tidlige advarselssignaler
Ifølge René Sjælland, er man som pårørende en vigtig ressource i forhold til at få øje på tidlige advarselssignaler på symptomer. Men det er vigtigt at finde en balance.
”Har ens kære for eksempel lige fået stillet en bipolar diagnose, så har mange pårørende en tendens til at være overopmærksomme og i alarmberedskab. Spørgsmålene står i kø: Grinede du lidt for meget der? Talte du lidt for ivrigt og hurtigt? Er det mon en mani, der er på vej her? Men som pårørende skal man også bare have lov til at være mor, far, en god ven, en nabo, eller hvad man nu er,” understreger René Sjælland.
Han uddyber, at man som pårørende ikke hele tiden skal gå rundt og holde øje, men at man skal forsøge at finde en god balance mellem at have et vågent øje på ens kæres adfærd, men også bare have lov til at være til og give plads til hinandens dagligdag.
”Hos mange fungerer det godt at have en aftale om, hvad den pårørende må og skal gøre, hvis der opstår symptomer. Det er en god ide at lave sådan en aftale, når ens kære er i en stabil periode,” afslutter René Sjælland.
Der kan følge mange spørgsmål med, når man overvejer at kontakte psykiatrisk akutmodtagelse for at få hjælp til sin kære. Sygeplejerske Anne Rolff og rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling giver et indblik i, hvordan man kan forberede sig til akutmodtagelsen.
Er det akut nok? Hvad hvis vi bliver afvist? Hvad spørger de om? Bekymringerne og spørgsmålene er mange, når man er på vej til psykiatrisk akutmodtagelse. Anne Rolff, der er sygeplejerske på Bispebjerg Hospitals psykiatriske akutmodtagelse, og Bedre Psykiatris sundhedsfaglige rådgiver, Linn Sofie Aabling, svarer her på nogle af de mest udbredte spørgsmål om akutmodtagelsen.
Akutmodtagelsen kan hjælpe, når der er tale om akutte psykiske problematikker. Det kan være en akut krise, akutte svære selvmordstanker eller nyopståede psykoser – fx hvis en person med skizofreni begynder at hallucinere eller hvis en med depression får alvorlige selvmordstanker.
Ring først
Men det er en selv, der bedst vurderer, hvornår det er akut nok, mener Anne Rolff, der er sygeplejerske i på psykiatrisk akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.
”Hvis man er i tvivl, kan man ringe ind til os på vores telefon, som har døgnåbent. Det kan man gøre selv eller ens pårørende kan ringe og tale med en sygeplejerske i forhold til, hvad der er det bedste at gøre i situationen,” siger hun.
I nogle regioner skal du ringe, før du møder op i akutmodtagelsen, mens det er frivilligt i andre. Det kan derfor være en god idé at tjekke op på reglerne i din region først.
Forberedelse
For nogle kan det være rart at forberede sig lidt på det, der venter. Det kan fx være en hjælp på forhånd at formulere et svar på, hvorfor I søger hjælp.
”Hvis man kan overskue det, kan man prøve at gøre sig nogle tanker om forløbet op til. Alt hvad der kan bidrage til, at vi kan yde den bedste behandling overfor mennesket med sygdom,” siger Anne Rolff.
I kan på forhånd tjekke, om I har samlet al den viden, I vil give videre til lægerne. Eksempelvis information om symptomer, bivirkninger og hvordan du og din kære oplever sygdommen.
Lav aftaler før I tager afsted
Rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling fortæller, at det kan være en god idé at lave nogle aftaler med din kære, inden I tager afsted mod akutmodtagelsen.
”I kan på forhånd tale om, hvor meget du som pårørende skal være med. I kan fx aftale, om du skal være med til lægesamtalen eller om din kære foretrækker at gøre det alene. Dog kan det være godt også at forberede din kære på, at lægen formentlig også gerne vil tale alene med ham eller hende,” siger hun.
Lægesamtalen vil have til formål at vurdere situationen og det videre forløb for den, der er syg. Her er der fokus på symptomer – hvad personen oplever, og hvornår symptomerne er startet. Det kan også handle om humøret, og hvordan man fungerer socialt.
”Ved lægesamtalen kan den pårørendes synspunkt og viden være meget hjælpsomt for forløbet, men det er helt op til den, der er syg, om de ønsker deres pårørende med,” siger Linn Sofie Aabling.
Hvis din kære med psykisk sygdom ikke giver samtykke, har du som pårørende alligevel mulighed for at dele din viden om situationen.
Når pårørende bliver inddraget, forbedres behandlingen af psykisk sygdom markant. Alligevel oplever mange, at det er svært at blive inddraget. I denne podcast giver Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og psykiater Louise Behrend Rasmussen gode råd om, hvad du kan gøre for at ikke at ende på sidelinjen.
Her kan du få viden om forskellige typer behandling for psykisk sygdom, så du er klædt på til at hjælpe den syge med at finde den rette behandling.
At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtigt mange bliver helt eller delvist raske igen og lever gode liv. Det gælder også for svære psykiske sygdomme som for eksempel skizofreni og affektive lidelser. Der findes en række forskellige former for behandling, og det er forskelligt, hvad der virker fra person til person. Vejen til behandling for psykisk sygdom starter ofte med en henvisning fra en læge.
Mange pårørende har en oplevelse af, at den, der er syg, slet ikke får nogen behandling – udover medicin. Nogle gange er det desværre rigtigt, at behandlingen er sparsom, og at ensporet medicinsk behandling kommer til at overskygge det, der burde have været en tværfaglig terapeutisk indsats. Andre gange kan det være, fordi man som pårørende har svært ved at få indsigt i behandlingen, eller at man ikke har fået tilstrækkelig viden om, hvilke behandlingsformer der findes.
Her kan du få et overblik over de mest almindelige behandlingsformer.
I den offentlige psykiatri i Danmark er der to overordnede behandlingsspor: Terapi og medicinsk behandling.
Psykoterapi
Terapi er en vigtig del af behandlingen for mange mennesker med psykisk sygdom. Terapi er samtaler med en behandler som fx en psykolog, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige mønstre og får redskaber til at dæmpe symptomerne eller afhjælpe dem helt.
I psykiatrien bliver man ofte ikke behandlet med terapi, når man er i den akutte sygdomsfase. Det er, fordi man her ofte er for syg, til at kunne få gavn af terapien.
Terapi i psykiatrien foregår ofte i grupper, men kan også foregå individuelt.
Former inden for psykoterapi er:
Kognitiv terapi
En form for samtaleterapi, som ofte bliver brugt til behandling af angst og depression, men også kan bruges til at behandle andre psykiske sygdomme. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den situation, man aktuelt står i, og har mindre fokus på fortiden.
Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre – for eksempel hvad man tænker om sig selv og de psykiske udfordringer, man har.
Når man lider af depression, har man for eksempel ofte mange negative tanker om sig selv, mens man glemmer det positive. Ofte vil man tænke, at negative begivenheder sker, fordi man er en dårlig person, eller andre ikke kan lide en. Med kognitiv terapi vil man fokusere på at finde de tanker, der udløser de negative reaktioner, og finde alternative måder at tolke situationerne og dermed finde nye tankemønstre.
Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform, som tager udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske udfordringer. Det, der gør én syg, er i stedet al den tid og opmærksomhed, man bruger på sin negative tanker.
At få kontrol over tankerne
I metakognitiv terapi tager man ikke udgangspunkt i, hvad de negative tanker handler om – men i stedet, at den med psykisk sygdom hænger fast i og dvæler ved dem for længe. Derfor skal man bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads.
Målet er, at man skal bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads. Når man får bedre kontrol over sine negative tanker, vil den negative tankespiral påvirke én mindre, og derved vil symptomerne på fx en depression også blive færre
ACT (Acceptance and Commitment Therapi)
ACT står for Acceptance and Commitment Therapi.
En form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal stoppe med at kæmpe imod negative følelser og i stedet rumme sig selv. Forskning viser, at når man er optaget af at kontrollere ubehaget ved ens symptomer, så har det ofte den modsatte effekt: Ubehaget kommer mere i fokus og føles mere intenst.
ACT handler i høj grad om at hjælpe personen med at acceptere sig selv, finde nærvær fx ved hjælp af mindfulness, at leve mere i nuet og at blive mere bevidst om sine personlige værdier.
DAT (Dialektisk adfærdsterapi)
Med denne form for terapi får man nye færdigheder i at håndtere følelser, der ofte kan gøre én selvdestruktiv. DAT er typisk anvendt ved personlighedsforstyrrelse, som fx kan føre til selvskade og aggressioner.
Medicinsk behandling for psykisk sygdom
Medicin, der anvendes til behandling af psykiske sygdomme, kaldes psykofarmaka. Der findes over 70 forskellige psykofarmaka lægemidler i Danmark, som kan groft kan inddeles i:
Antipsykotika: Lægemidler mod psykoser – herunder skizofreni
Antidepressiva: Lægemidler mod depression
Lægemidler mod bipolar affektiv sindslidelse (tidligere kaldet maniodepressiv)
Benzodiazepiner: Midler mod angst og søvnforstyrrelse
Medicin påvirker forskellige receptorer i hjernen, der har en effekt på den psykiske sygdom.
Bivirkninger
Desværre kan medicinen også give bivirkninger og afhængighed. Og der bør fra psykiatriens side være tæt samarbejde og opfølgning i forhold til den medicinske behandling.
Nogle gange er det nødvendigt at prøve forskellige medicinpræparater, for at finde det, der har bedst effekt og færrest bivirkninger. Det er ofte en hård proces at skifte medicin, fordi det kræver en udtrapningsplan for det ene præparat og en optrapningsplan for det nye præparat. Har du brug for mere viden om bivirkninger ved antidepressiv medicin, kan du blive klogere her.
Som pårørende kan det være en god idé, at du hjælper personen med at tage sin medicin.
Har du brug for konkret viden og rådgivning om medicin, kan du kontakte MedicinRådgivningen.
Elektrochok (ECT-behandling)
Elektrochok bliver mest brugt til at behandle svære eller livstruende depressioner, men metoden bliver også brugt til andre sygdomme i særlige situationer. Under behandlingen, der foregår i fuld bedøvelse, bliver der sendt strømstød gennem kroppen på den, der er syg. Formålet er at øge aktiviteten i bestemte områder af hjernen.
Mange har stærke følelser om elektrochokbehandling, og for mange pårørende kan behandlingen, eller tanken om den, virke voldsom. Men det er et faktum, at mange patienter har gavn af elektrochok.
Bivirkningen ved behandlingen er, at hukommelsen bliver påvirket. Hos de fleste er påvirkningen kortvarig, men nogle få oplever, at deres hukommelse og evne til at lære nye ting bliver påvirket i længere tid.
Behandling for psykisk sygdom uden indlæggelse
Den psykiatriske behandling kan foregå under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling på et sygehus eller hospital. Men behandlingen kan også fungere på andre måder.
Ambulant behandling
Ambulant behandling betyder, at den, du er pårørende til, ikke er indlagt på en afdeling. I stedet kommer personen til behandling hjemmefra eller modtager behandling i hjemmet. Den ambulante behandling foregår typisk i dagtimerne og på hverdagene, og både udredning og behandling kan foregå ambulant.
Vejen til ambulant behandling
Er den syge indlagt, kan den behandlingsansvarlige læge henvise til et relevant ambulant team, når personen skal udskrives.
Har personen ikke være indlagt, kan psykiatriens visitation vurdere, om der er et relevant ambulant tilbud. Det vil oftest ske efter en henvisning fra egen læge til psykiatrien.
Privatpraktiserende psykolog
Ved psykiske sygdomme som mild eller moderat depression eller angst kan behandling hos en privatpraktiserende psykolog være en god mulighed.
Der er forskellige muligheder for at få dækket hele eller dele af regningen.
Henvisning
Den, der er syg, kan få tilskud til 60 procent af psykologregningen, hvis personen får en henvisning fra egen læge. Lægen stiller en række spørgsmål om den syges tilstand og kan også foretage nogle screeningstest for eksempel for at vurdere, hvilken grad af depression, personen har.
På baggrund af lægens vurdering kan man potentielt få en henvisning. Vær opmærksom på, at der stadig er en egenbetaling på 40 procent af psykologens pris. De forskellige henvisningsgrupper kan findes på sundhed.dk
Gratis for 18-24-årige
Unge mellem 18 og 24 år med angst eller moderat depression kan få gratis psykologhjælp. Også her kræver det en henvisning fra egen læge.
Hvis den, du er pårørende til, ønsker det, kan du tage med til lægen og hjælpe med at skabe tryghed og sætte ord på situationen.
Tjek forsikringen
Det kan være en god idé at tjekke, om end private forsikring dækker psykologhjælp. Det er nemlig ofte tilfældet.
Søg kommunalt tilskud
I kommunen kan man kan også søge om tilskud til et samtaleforløb hos en psykolog. Langt fra alle bliver godkendt, men tilskuddet kan søges, hvorefter kommunen foretager en vurdering af ens sociale og økonomiske situation og afgør, om de kan bevillige helt eller delvist tilskud til psykologhjælp.
Kontakt din kommune og hør, hvordan du søger tilskud til psykologhjælp.
Internetpsykiatri – online behandling af angst og depression
Internetpsykiatrien tilbyder gratis online behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression.
Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er på samme niveau som ved fysisk møde med en psykolog. Den, du er pårørende til, kan anmode om behandling, uanset hvor i landet I kommer fra.
Privatpraktiserende psykiater
Din egen læge kan henvise til en psykiater. Det er gratis og du kan på sundhed.dk, finde en oversigt over psykiatere.
En psykiater er en læge der er videre uddannet i psykiatri, og kan ordinere medicin. Psykiatere kan kombinere medicinsk behandling med samtaleterapi.
Øvrige behandlingsformer
Udover de ovennævnte behandlingsformer findes der også mange andre forskellige typer af behandlingsformer, som er mere eller mindre udbredt i de forskellige regioner. Det kan for eksempel være sansestimulation gennem musikterapi, magnetstimulation (TMS) og NADA (øreakupunktur).
Få rådgivning om behandling for psykisk sygdom
Psykinfo kan rådgive om behandlingen i Psykiatrien. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find jeres regionale psykinfo her:
Psykiatrien er svær at finde rundt i for mange syge og pårørende. I denne podcast kan du møde Pernille Schmidt-Andersen, der er mor til døtre med psykisk sygdom, og Louise B. Rasmussen, klinikchef og overlæge på Ballerup Psykiatrisk Center, som giver gode råd om at finde rundt i systemet.
Her får du et overblik over de forskellige afdelinger, der findes i psykiatrien, og hvilke retningslinjer der gælder.
Som pårørende kan det være en fordel at kende de forskellige afdelinger og retningslinjer i det psykiatriske system. Det kan give ro og klæde dig på til at hjælpe den, du er pårørende til.
Men man får mange informationer, når man er pårørende i psykiatrien. Og det kan være svært at bevare overblikket. Her får du derfor et overblik over psykiatriens afdelinger.
Lukket afdeling
På en lukket afdeling er dørene er låst, så patienterne ikke kan ind og gå ud, som det passer dem.
Man bliver indlagt her, hvis personalet vurderer, at man for eksempel er uforudsigelig, selvmordstruet eller til fare for andre. På en lukket afdeling er der mere personale og flere restriktioner end på en åben afdeling.
Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den indlagte skal observeres. Og siden vurderer de løbende, om niveauet skal skrues op eller ned, og om personen skal udskrives eller flyttes til en åben afdeling.
Pårørende til én på lukket afdeling
Besøg:
Typisk er der et tidsrum på dagen, hvor du kan besøge den, du er pårørende til, i den lukkede afdelings besøgsrum. Flere steder er det nødvendigt at lave en aftale dagen inden besøget. Spørg derfor personalet, hvilke regler der gælder på afdelingen.
Afhængigt af tilstanden hos den, der er syg, kan der være mulighed for, at han eller hun kan komme hjem på besøg eller komme ud at gå en tur sammen med dig. Spørg personalet om det er en mulighed.
Hvis der er mistanke om narkotika eller våben på afdelingen, vil den indlagte muligvis blive kropsvisiteret ved ind- og udgang. Kropsvisitering kan føles voldsomt, når man har en psykisk sygdom, og som pårørende kan det derfor være en god idé at berolige og forberede personen på det.
Inddragelse:
Når den, der er syg, bliver indlagt, skal personen give samtykke for, at du som pårørende kan få informationer om behandlingen. Hvis den med sygdom ikke giver samtykke fra start, kan det være en god idé at give dine kontaktoplysninger til personalet alligevel, så de kan kontakte dig, hvis personen efterfølgende beslutter, at du gerne må blive inddraget.
Selvom der ikke er samtykke, må du gerne dele ud af din viden om personen til personalet.
Intensivt og stationært afsnit
Der er både et intensivt og et stationært lukket afsnit på psykiatrisk afdeling.
Intensivt lukket afsnit er typisk der, man kommer hen direkte fra akutmodtagelsen, mens personalet behandler og vurderer, hvor man skal overføres til, når man er blevet mere stabil. På et intensivt lukket afsnit er man mellem én til syv dage, mens man primært får medicinsk behandling.
På et stationært lukket afsnit kan man være indlagt i længere tid, mens man modtager behandling. Her behandler personalet både medicinsk og terapeutisk, og der er ofte ergoterapeuter, fysioterapeuter og aktivitetsmedarbejdere tilknyttet. De laver aktiviteter for patienterne sammen med det øvrige personale.
Personalet vurderer løbende den indlagtes tilstand. Hvis der sker forbedringer, kan personen eventuelt blive udskrevet eller flyttet til en åben afdeling.
Åben afdeling
Hvis den, du er pårørende til, har behov for indlæggelse, men ikke er selvmordstruet eller til fare for andre, bliver personen typisk indlagt på en åben afdeling. Her er dørene ikke låst, og patienterne behøver ikke være på afdelingen hele dagen. Mange steder skal man dog fortælle personalet, hvis man går ud.
På en åben afdeling er der mindre personale tilknyttet end på en lukket afdeling. Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den indlagte skal observeres, og siden vurderer de løbende, om personen skal udskrives eller flyttes til en lukket afdeling.
Vejen ind
Man kan godt komme direkte fra den psykiatriske akutmodtagelse ind på en åben afdeling. Men oftest vil vejen til indlæggelse være gennem en henvisning fra egen læge til psykiatrien, hvor det så bliver vurderet, at din kæres behov passer til en indlæggelse på den åbne afdeling.
Pårørende til én på åben afdeling
På åbne afdelinger er der god mulighed for at besøge eller mødes og fx gå en tur. Her er dørene ikke låst, og som pårørende kan du typisk komme på besøg uden foregående aftale.
Hvis den, du er pårørende til, har givet samtykke til, at du gerne må blive inddraget i behandlingen, kan du undersøge, hvornår lægen kommer forbi på stuen og taler med personen. Det kan være en god mulighed for at få viden om, hvad der sker i behandlingen. Vær dog opmærksom på, at stuegang næsten altid foregår i dagtimerne og derfor kan falde sammen med det tidspunkt, du er på arbejde.
Afdelingen har ofte en husorden og/eller en velkomstpjece, som du kan bede om at se.
Retspsykiatrisk afdeling
Hvis den, du er pårørende til, får en behandlingsdom og skal indlægges, kan personen blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling. De indlagte her kan også være fængselsindsatte, som er for syge til at kunne begå sig i fængslet – eller personer, som ikke har begået en forbrydelse, men har behov for nogle ekstra restriktioner, som findes på en retspsykiatrisk afdeling.
På retspsykiatrisk afdeling er der mange aktiviteter for de indlagte, som typisk er indlagt længe og på ubestemt tid.
Pårørende til én på retspsykiatrisk afdeling
Besøg
Der er et besøgsrum på retspsykiatrisk afdeling, hvor du som pårørende kan mødes med den indlagte. Besøget skal typisk ske i et bestemt tidsrum og aftales med personalet, som skal godkende besøget.
Der kan være særlige restriktioner på besøget, som afhænger af, hvorfor personen er indlagt på afdelingen.
Når du kommer på besøg, skal du for eksempel fremvise billede-ID, og dine medbragte ting skal låses inde. Har du noget med til den indlagte, skal det gennemgås af personalet, inden du tager det med ind.
Udgang
Nogle indlagte kan komme på udgang. Både ledsaget og uledsaget. Det er dog langt fra alle, og igen afhænger det af personalets vurdering, samt hvorfor personen er indlagt.
Løbende vurdering
Hvis man er indlagt på retspsykiatrisk afdeling i henhold til dom eller anbringelse, er man typisk indlagt på ubestemt tid, og det vurderes løbende hvilke restriktioner, der skal gælde. Det vurderes også løbende, om personen nærmer sig en tilstand, hvor han/hun kan blive udskrevet.
Det er en læge, som laver vurderingen, der efterfølgende skal godkendes juridisk. Hvis du som pårørende vil følge med og have informationer om behandlingen, og hvordan personen med sygdommen udvikler sig, skal han eller hun give samtykke.
Ambulatorier
Hvis man er i behandling, men ikke skal være indlagt, kan man være i ambulant behandling. Det foregår enten ved, at man kommer ind på behandlingsstedet, modtager behandling og tager hjem igen, eller at personalet kommer hjem til den, der er syg, og behandler. Ambulant behandling bliver nogle steder kaldt distriktspsykiatri eller lokalpsykiatri.
Ambulant behandling kan for eksempel bestå af gruppeterapi eller samtaler med en sygeplejerske, læge eller psykolog. Behandlingen kan foregå på et ambulatorium, men mange steder er der også mulighed for, at personalet fra det ambulante team kommer hjem til én. Det er ofte på ambulatoriet, at den, der er syg, får medicin.
En stor del af mennesker med psykisk sygdom bliver i dag behandlet ambulant.
Vejen til ambulant behandling
Typisk begynder vejen til ambulant behandling med et besøg hos din kæres egen læge. Lægen laver en henvisning til psykiatrien på baggrund af en samtale med den, det drejer sig om, og eventuelt en pårørende. Hvis personalet på psykiatrisk afdeling vurderer, at personen har behov for behandling, men ikke indlæggelse, kan et ambulant behandlingsforløb sættes i gang.
Efter indlæggelse
Man kan blive tilbudt ambulant behandling, når man bliver udskrevet efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Når den, du er pårørende til, står foran en udskrivelse, så spørg, om der mulighed for, at han eller hun møder en kontaktperson fra det ambulatorie, som vedkommende bliver udskrevet til. Det kan give tryghed og øge chancerne for, at behandlingen lykkes.
Akutmodtagelsen
Den psykiatrisk akutmodtagelse er stedet, hvor I kan henvende jer, hvis sygdommen er forværret, og der er behov for behandling her og nu. Som pårørende er der flere måder, du kan hjælpe personen igennem et forløb i akutmodtagelsen.
Der er psykiatriske akutmodtagelser i hver region, men procedurer og regler kan være forskellige alt efter, hvilken region du bor i.
Få rådgivning om psykiatriens afdelinger
I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning sidder blandt andre en rådgiver, som tidligere har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien. Rådgivningen kan give dig viden om det psykiatriske system og guide dig i din specifikke situation. Kontakt rådgivningen.
Få rådgivning om psykiatrisk behandling hos Psykinfo
Psykinfo kan rådgive dig om selve behandlingen på psykiatriens afdelinger. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:
I Bedre Psykiatris podcast Ny i psykiatrien deler Louise B. Rasmussen, klinikchef og overlæge på Ballerup Psykiatrisk Center, ud af sin viden om det psykiatriske system. Hør blandt andet, hvordan du kan hjælpe med at finde rundt i psykiatriens afdelinger og få den bedst mulige behandling. Lyt til podcasten.
Her kan du få et overblik over, hvad kommunen og den regionale psykiatri har ansvar for, når mennesker med psykisk sygdom skal have hjælp.
Når den, du er pårørende til, skal have hjælp, kan I både få brug for kommunen og den regionale psykiatri. Men hvad har kommunen og regionen hver især ansvar for i forhold til hjælp til psykisk sygdom? Det kan du få et overblik over her.
Kommunen
Kommunen hjælper mennesker med psykisk sygdom med mange af de ting, som ikke har med selve den psykiatriske behandling at gøre.
Kommunen har ansvar for:
Misbrugsbehandling
Bostøtte (støtte i eget hjem)
Aflastning – til forældre til personer under 18 med psykisk sygdom
Bosteder
Hjælp til skole, job og uddannelse
Akut hjælp gennem tilbud som akuttelefon og lignende
Alle landets offentlige hospitaler og sygehuse styres regionalt. Regionens psykiatriske afdelinger kendes også som psykiatrien eller behandlingspsykiatrien.
I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning sidder både rådgivere med erfaring fra tidligere arbejde i kommunen og i psykiatrien, som kender til systemet og kan guide dig, når I skal have hjælp til psykisk sygdom. Kontakt rådgivningen.
Det er vigtigt, at du som pårørende bliver hørt og inddraget i behandlingen, da det gavner den, der er syg, og gør det lettere at være pårørende. Men det er ofte svært at trænge igennem. Her får du viden og råd om, hvordan du kan blive inddraget.
Ansvaret for behandlingen skal altid være lægens og de andre behandleres. Men når du er mor, far, ægtefælle eller på andre måder tæt på den, der er syg, har du en unik relation til personen og vigtige erfaringer. Begge dele kan have stor betydning for, at den, der er syg, kan få det bedre. Hvis du har overskuddet til det, er det derfor ofte en god idé at forsøge at få en rolle i behandlingen og i kommunikationen mellem behandlerne og den, der er syg.
Desværre oplever mange, at det er svært at blive hørt og inddraget, og det kan føre til store frustrationer og magtesløshed. Her kan du læse om, hvad inddragelse er, hvorfor det gavner, og hvad du kan gøre for at blive hørt
Byd dig til
Det vigtigste, du kan gøre for at blive inddraget, er at byde dig til. Jo mere synlig og opsøgende du er, og jo mere du byder dig til, desto større er chancen for, at du blive hørt og inddraget. Du kan ikke regne med, at personalet kommer til dig. Det gør de nogle steder, men ikke alle. De mest oplagte situationer at byde sig til er:
Ved den praktiserende læge
Vejen til behandling begynder ofte med et besøg hos personens praktiserende læge. Allerede her kan det være en god idé, at du byder dig til. Fortæl fx om din oplevelse af situationen, og hvad, du mener, vil gavne, eller hjælp den, der er syg med at formidle situationen fra hans eller hendes perspektiv.
I den psykiatriske akutmodtagelse
Hvis du tager med på psykiatrisk akutmodtagelse, har du fx mulighed for at blive inddraget ved ankomsten, hvor I bliver mødt af en sygeplejerske, der spørger ind til personens situation og tilstand, og ved samtalen med lægen, som vurderer, om den, der er syg, skal indlægges eller ej. I begge situationer kan det være en god idé, at du fortæller om dine egne oplevelser og hjælper den, du er pårørende til, med at fortælle hvordan han eller hun har det.
Under indlæggelse på sygehuset
Hvis den, du er pårørende til, bliver indlagt, kan du fx byde dig til ved stuegang ved at ringe til personalet på afdelingen, og når behandlingsplanen bliver lagt. Planen bliver lagt i begyndelsen af indlæggelsen, men bliver ofte justeret undervejs. I forbindelse med at planen bliver lagt eller ændret, er det en god idé at fortælle, hvad du oplever og mener. Og her er det også vigtigt, at du stiller spørgsmål, hvis du er i tvivl.
Ved udskrivning
Når den, du er pårørende til, bliver udskrevet fra hospitalet, skal personalet lave en plan for udskrivningen. I planen står personalets anbefalinger om, hvad der skal ske efterfølgende. Her kan du også spille en rolle.
Nogle gange kan det fx være nødvendigt med et netværksmøde, hvor alle relevante parter mødes og laver en plan for det videre forløb. På mødet deltager den, der er syg, lægen og ofte en socialrådgiver fra kommunen og en kontaktsygeplejerske. Hvis den, du er pårørende til, giver samtykke, kan du deltage og høre om planen efter udskrivelsen og få svar på dine spørgsmål.
Gode råd til, hvordan du bliver hørt og informeret
Her er syv råd, som kan hjælpe dig til at blive hørt og sikre, at din viden og dine erfaringer bliver brugt bedst muligt i behandlingen.
Byd dig til
Jo mere synlig og opsøgende du er, og jo mere du byder dig til, desto større er chancen for, at du blive hørt og inddraget. Du kan ikke regne med, at personalet kommer til dig. Det gør de nogle steder, men ikke alle.
Så vis at du er interesseret og har noget at byde på. Fortæl at du har vigtig viden og erfaringer, som behandlerne skal tage med i deres overvejelser, og fortæl, at du gerne vil spille en rolle i behandlingen. Vær dog samtidig opmærksom på, at du ikke overskrider din kæres grænser i forhold til, hvad og hvor meget du byder ind med.
Spørg
Spørg om alt det, du vil have svar på. Gerne så konkret som muligt – det giver mulighed for konkrete svar. Skriv dine spørgsmål ned, når de dukker op, så du kan stille dem, når du får chancen, og lav aftaler med personalet om, hvornår du kan stille dine spørgsmål, så der er tid og ro. Hvis du ikke forstår svaret, så spørg igen, indtil du forstår. Og vend gerne tilbage til de samme spørgsmål nogle uger eller måneder senere. Måske fik du så meget information første gang, at noget gik tabt i forvirringen
Tal med personalet, når der er ro på
Ofte foregår kontakten, når den pårørende er allermest ramt, og patienten er allermest syg, og personalet derfor har allermest travlt. Men det kan være en stor fordel at tale sammen i den rolige fase i stedet, så I kan drøfte situationen i ro og mag og måske planlægge, hvordan kommunikationen og samarbejdet skal foregå fremadrettet.
Uanset hvor frustreret du bliver, og hvor urimeligt du synes, du eller din kære, der er syg, bliver behandlet, så prøv at bevare en god tone og det gode samarbejde med personalet. Bliver du alligevel vred, ked af det eller frustreret, så giv udtryk for dine følelser og fortæl, hvorfor du har det sådan. Men forsøg på ikke at lade følelserne komme i vejen for samarbejdet.
Stil krav og gå i dialog
Når du ikke får det, du har brug for eller ret til, så prøv at undgå konflikt. Vær bestemt om dine ønsker og stil gerne krav. Bed om forklaringerne bag beslutninger og afgørelser. Tag gerne forklaringerne med til en udenforstående – for eksempel Bedre Psykiatris rådgivning – og få deres perspektiv.
Husk, at I er på samme hold
Selvom du måske er frustreret, så husk, at I er på samme hold. Personalet vil gerne hjælpe dig og din kære bedst muligt, og de har også gavn af dine forslag til alternative løsninger og kompromiser. Det er derfor altid en fordel at få en god dialog op at stå.
Find den gode balance mellem dine roller
Som pårørende risikerer man at tage så meget ansvar, at ens rolle bliver blandet sammen med behandlerens. Pas på med det.
Det kan være meget udmattende, og det kan gå ud over din relation til den, der er syg. Fx bliver nogle pårørende involveret i beslutninger om tvang eller ansvarlige for, at personen tager sin medicin, eller at én med spiseforstyrrelse spiser. Overvej derfor, hvor meget du fx vil være med inde over behandlingen, og sig til behandlingssamtalerne, hvad du vil og ikke vil stå for.
Kend dine begrænsninger
Selvom du gør en indsats for at blive inddraget, skal du også passe på dig selv. Du risikerer at brænde ud, hvis du vil være med i alt og tage ansvar for alt. Prøv at danne dig et overblik over, hvad du er inddraget i, og om der er områder, som du eventuelt kan overlade til andre. Det kan fx være økonomien, maden, medicinen eller noget helt andet. Husk, at du ikke længere kan være der som pårørende, hvis du selv brænder ud
Undersøg dine muligheder
Sygehusene har forskellige tilbud, hvor du som pårørende kan få viden om behandling og sygdom. For eksempel mentorer, koordinatorer, kurser og samtalegrupper. Men langt fra alle tilbud findes på alle sygehuse, og du kan ikke være sikker på at få tilbuddet, selvom det findes.
Undersøg derfor, hvilke muligheder der findes, og hvad du kan få. Brug gerne din lokale afdeling hos Bedre Psykiatri. Her kender de mulighederne i kommunen og regionen.
Få rådgivning om psykiatrisk behandling hos Psykinfo
Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:
Manglende samtykke kan gøre det svært – men ikke umuligt
En barriere, som mange oplever, er, at den med sygdommen ikke giver samtykke til, at du som pårørende må blive inddraget og få informationer om behandlingsforløbet. Når personen er fyldt 18 år, skal der nemlig gives samtykke.
Der er stadig muligheder
Manglende samtykke kan være nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Du har stadig ret til generel information om sygdommen, og personalet kan stadig være i dialog med dig. Uanset om der er givet samtykke eller ej, må du gerne fortælle personalet om patienten. Fortæl gerne din kære, der er syg, at du fortæller om din viden og bekymringer, så han eller hun ikke oplever, at det sker bag om ryggen. Vær opmærksom på, at det du fortæller, kan blive skrevet ned i din kæres journal. Spørg evt. personalet om det, du fortæller, bliver noteret i journalen. Del gerne din viden, den kan være værdifuld for behandlingen.
Lyt til podcast om pårørendeinddragelse i psykiatrisk behandling
I Bedre Psykiatris podcast om pårørendeinddragelse kan du høre Cecilie Elmira Sørensen, Cand.mag. i psykologi og rådgiver i Bedre Psykiatri, og Louise Behrend Rasmussen, klinikchef og psykiater på Ballerup Psykiatrisk Center, fortælle, hvad du som pårørende kan gøre for at blive bedre inddraget i behandlingen.
Se webinar om kommunikationen med sundhedspersonalet
For at du som pårørende kan blive inddraget i behandlingen, er det afgørende, at kommunikationen fungerer mellem dig og sundhedspersonalet.
I dette webinar stiller Bedre Psykiatris pårørenderådgivere Linn Aabling og Cecilie Sørensen skarpt på pårørendes kommunikation med sundhedspersonalet.
