Er du pårørende til et menneske med bipolar sindslidelse? Så kender du måske til de bekymringer og udfordringer, der følger med. I denne episode bliver du klogere på sygdommen bipolar sindslidelse, hvordan den behandles, og hvordan du bedst kan være der for din kære.
Hvilke tanker og følelser oplever ens kære med borderline? Og hvordan støtter man bedst som pårørende? I denne episode kommer vi ind på, hvordan sygdommen behandles, og hvordan du som pårørende bedst kan være der for din kære.
Som pårørende til én med psykisk sygdom hører man af og til om recovery, som er en tilgang i psykiatrien, når den, der er syg, skal få det bedre. Men hvad indebær recovery, og hvordan kan du som pårørende understøtte processen? Bliv klogere i dette webinar.
Medicin kan være en vigtig del af behandlingen, men den kan også give mange bivirkninger for den syge og bekymringer for de pårørende. I denne podcast kan du høre Anne, der er mor til én med skizofreni, fortælle om sin medicinskepsis, og overlæge Line Hansen, der giver gode råd om, hvordan man som pårørende kan hjælpe sin kære med vedkommendes medicin.
Her kan du få viden om forskellige typer behandling for psykisk sygdom, så du er klædt på til at hjælpe den syge med at finde den rette behandling.
At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtigt mange bliver helt eller delvist raske igen og lever gode liv. Det gælder også for svære psykiske sygdomme som for eksempel skizofreni og affektive lidelser. Der findes en række forskellige former for behandling, og det er forskelligt, hvad der virker fra person til person. Vejen til behandling for psykisk sygdom starter ofte med en henvisning fra en læge.
Mange pårørende har en oplevelse af, at den, der er syg, slet ikke får nogen behandling – udover medicin. Nogle gange er det desværre rigtigt, at behandlingen er sparsom, og at ensporet medicinsk behandling kommer til at overskygge det, der burde have været en tværfaglig terapeutisk indsats. Andre gange kan det være, fordi man som pårørende har svært ved at få indsigt i behandlingen, eller at man ikke har fået tilstrækkelig viden om, hvilke behandlingsformer der findes.
Her kan du få et overblik over de mest almindelige behandlingsformer.
I den offentlige psykiatri i Danmark er der to overordnede behandlingsspor: Terapi og medicinsk behandling.
Terapi er en vigtig del af behandlingen for mange mennesker med psykisk sygdom. Terapi er samtaler med en behandler som fx en psykolog, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige mønstre og får redskaber til at dæmpe symptomerne eller afhjælpe dem helt.
I psykiatrien bliver man ofte ikke behandlet med terapi, når man er i den akutte sygdomsfase. Det er, fordi man her ofte er for syg, til at kunne få gavn af terapien.
Terapi i psykiatrien foregår ofte i grupper, men kan også foregå individuelt.
En form for samtaleterapi, som ofte bliver brugt til behandling af angst og depression, men også kan bruges til at behandle andre psykiske sygdomme. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den situation, man aktuelt står i, og har mindre fokus på fortiden.
Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre – for eksempel hvad man tænker om sig selv og de psykiske udfordringer, man har.
Når man lider af depression, har man for eksempel ofte mange negative tanker om sig selv, mens man glemmer det positive. Ofte vil man tænke, at negative begivenheder sker, fordi man er en dårlig person, eller andre ikke kan lide en. Med kognitiv terapi vil man fokusere på at finde de tanker, der udløser de negative reaktioner, og finde alternative måder at tolke situationerne og dermed finde nye tankemønstre.
Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform, som tager udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske udfordringer. Det, der gør én syg, er i stedet al den tid og opmærksomhed, man bruger på sin negative tanker.
I metakognitiv terapi tager man ikke udgangspunkt i, hvad de negative tanker handler om – men i stedet, at den med psykisk sygdom hænger fast i og dvæler ved dem for længe. Derfor skal man bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads.
Målet er, at man skal bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads. Når man får bedre kontrol over sine negative tanker, vil den negative tankespiral påvirke én mindre, og derved vil symptomerne på fx en depression også blive færre
ACT står for Acceptance and Commitment Therapi.
En form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal stoppe med at kæmpe imod negative følelser og i stedet rumme sig selv. Forskning viser, at når man er optaget af at kontrollere ubehaget ved ens symptomer, så har det ofte den modsatte effekt: Ubehaget kommer mere i fokus og føles mere intenst.
ACT handler i høj grad om at hjælpe personen med at acceptere sig selv, finde nærvær fx ved hjælp af mindfulness, at leve mere i nuet og at blive mere bevidst om sine personlige værdier.
Med denne form for terapi får man nye færdigheder i at håndtere følelser, der ofte kan gøre én selvdestruktiv. DAT er typisk anvendt ved personlighedsforstyrrelse, som fx kan føre til selvskade og aggressioner.
Medicin, der anvendes til behandling af psykiske sygdomme, kaldes psykofarmaka. Der findes over 70 forskellige psykofarmaka lægemidler i Danmark, som kan groft kan inddeles i:
Medicin påvirker forskellige receptorer i hjernen, der har en effekt på den psykiske sygdom.
Desværre kan medicinen også give bivirkninger og afhængighed. Og der bør fra psykiatriens side være tæt samarbejde og opfølgning i forhold til den medicinske behandling.
Nogle gange er det nødvendigt at prøve forskellige medicinpræparater, for at finde det, der har bedst effekt og færrest bivirkninger. Det er ofte en hård proces at skifte medicin, fordi det kræver en udtrapningsplan for det ene præparat og en optrapningsplan for det nye præparat. Har du brug for mere viden om bivirkninger ved antidepressiv medicin, kan du blive klogere her.
Som pårørende kan det være en god idé, at du hjælper personen med at tage sin medicin.
Har du brug for konkret viden og rådgivning om medicin, kan du kontakte MedicinRådgivningen.
Elektrochok bliver mest brugt til at behandle svære eller livstruende depressioner, men metoden bliver også brugt til andre sygdomme i særlige situationer. Under behandlingen, der foregår i fuld bedøvelse, bliver der sendt strømstød gennem kroppen på den, der er syg. Formålet er at øge aktiviteten i bestemte områder af hjernen.
Mange har stærke følelser om elektrochokbehandling, og for mange pårørende kan behandlingen, eller tanken om den, virke voldsom. Men det er et faktum, at mange patienter har gavn af elektrochok.
Bivirkningen ved behandlingen er, at hukommelsen bliver påvirket. Hos de fleste er påvirkningen kortvarig, men nogle få oplever, at deres hukommelse og evne til at lære nye ting bliver påvirket i længere tid.
Den psykiatriske behandling kan foregå under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling på et sygehus eller hospital. Men behandlingen kan også fungere på andre måder.
Ambulant behandling betyder, at den, du er pårørende til, ikke er indlagt på en afdeling. I stedet kommer personen til behandling hjemmefra eller modtager behandling i hjemmet. Den ambulante behandling foregår typisk i dagtimerne og på hverdagene, og både udredning og behandling kan foregå ambulant.
Er den syge indlagt, kan den behandlingsansvarlige læge henvise til et relevant ambulant team, når personen skal udskrives.
Har personen ikke være indlagt, kan psykiatriens visitation vurdere, om der er et relevant ambulant tilbud. Det vil oftest ske efter en henvisning fra egen læge til psykiatrien.
Ved psykiske sygdomme som mild eller moderat depression eller angst kan behandling hos en privatpraktiserende psykolog være en god mulighed.
Der er forskellige muligheder for at få dækket hele eller dele af regningen.
Den, der er syg, kan få tilskud til 60 procent af psykologregningen, hvis personen får en henvisning fra egen læge. Lægen stiller en række spørgsmål om den syges tilstand og kan også foretage nogle screeningstest for eksempel for at vurdere, hvilken grad af depression, personen har.
På baggrund af lægens vurdering kan man potentielt få en henvisning. Vær opmærksom på, at der stadig er en egenbetaling på 40 procent af psykologens pris. De forskellige henvisningsgrupper kan findes på sundhed.dk
Unge mellem 18 og 24 år med angst eller moderat depression kan få gratis psykologhjælp. Også her kræver det en henvisning fra egen læge.
Hvis den, du er pårørende til, ønsker det, kan du tage med til lægen og hjælpe med at skabe tryghed og sætte ord på situationen.
Det kan være en god idé at tjekke, om end private forsikring dækker psykologhjælp. Det er nemlig ofte tilfældet.
I kommunen kan man kan også søge om tilskud til et samtaleforløb hos en psykolog. Langt fra alle bliver godkendt, men tilskuddet kan søges, hvorefter kommunen foretager en vurdering af ens sociale og økonomiske situation og afgør, om de kan bevillige helt eller delvist tilskud til psykologhjælp.
Kontakt din kommune og hør, hvordan du søger tilskud til psykologhjælp.
Internetpsykiatrien tilbyder gratis online behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression.
Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er på samme niveau som ved fysisk møde med en psykolog. Den, du er pårørende til, kan anmode om behandling, uanset hvor i landet I kommer fra.
Din egen læge kan henvise til en psykiater. Det er gratis og du kan på sundhed.dk, finde en oversigt over psykiatere.
En psykiater er en læge der er videre uddannet i psykiatri, og kan ordinere medicin. Psykiatere kan kombinere medicinsk behandling med samtaleterapi.
Udover de ovennævnte behandlingsformer findes der også mange andre forskellige typer af behandlingsformer, som er mere eller mindre udbredt i de forskellige regioner. Det kan for eksempel være sansestimulation gennem musikterapi, magnetstimulation (TMS) og NADA (øreakupunktur).
Psykinfo kan rådgive om behandlingen i Psykiatrien. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find jeres regionale psykinfo her:
Her kan du få viden og råd om, hvordan du bedst kan hjælpe den, du er pårørende til, med den medicinske behandling.
Medicin hjælper mange med psykisk sygdom og kan være en vigtig del af behandlingen. Men medicin mod psykisk sygdom kan have bivirkninger, og alt for ofte står medicinen alene. For mange pårørende er medicinen forbundet med store bekymringer.
For hvor meget og hvordan skal man hjælpe den, der er syg med sin medicin? Hvilke bivirkninger skal man holde øje med? Hvad skal man gøre, og hvem skal man tale med, hvis man bliver bekymret?
Den medicinske behandling er ikke de pårørendes ansvar. Men hvis du har overskud til det, kan du hjælpe med at sikre, at medicinen bliver taget rigtigt. Her er råd til, hvad du kan gøre.
Hvis den, der er syg, er hårdt præget af symptomerne og har svært ved at tage sin medicin, kan du som pårørende hjælpe ved helt konkret at huske personen på at tage det på de rigtige tidspunkter.
Læg fx pillen frem, hvis det er en pille, det handler om.
For nogle pårørende kan det virke mærkeligt eller grænseoverskridende, men det kan være en god opbakning og støtte i de perioder, hvor det er særligt svært for personen at tage sin medicin
Når den, du er pårørende til, har svært ved at motivere sig selv til at tage sin medicin, kan du hjælpe ved at tale med personen om, hvad der er at vinde.
Tal om, hvilke ønsker personen har for fremtiden. Hvilke fordele og ulemper er der i forhold til medicinen? Vil det have en risiko at stoppe med medicinen og omvendt?
Er der en periode, hvor medicinen virker godt, så skriv sammen ned, hvordan I oplever virkningen. Det, I skriver ned, kan du hive frem, når personen måske glemmer, hvordan det var før. En påmindelse om en periode, hvor medicinen virkede, kan motivere til at forsætte.
Det kan være hårdt at holde gejsten og blive ved med at motivere, men prøv, hvis du har overskuddet. Som pårørende skal du prioritere, hvilke opgaver du tager på dig, og bliver det for meget, så involver behandlingsstedet.
Selvom det kan hjælpe at lægge medicinen frem og motivere til at tage den, så skal man passe på ikke at være for dominerende.
Hvis den, du er pårørende til, grundlæggende er modstander af at tage medicinen, kan der opstå en splittelse og en dårlig situation i hjemmet, hvis du hele tiden opfordrer til at fortsætte.
Så hvis du fornemmer, at jeres relation kan tage skade af, at du motiverer til at tage medicinen, så stop og tag i stedet dialogen med behandlerne om, hvad de kan gøre for at sikre, at personen holder sin behandlingen.
Medicin mod psykisk sygdom kan have stor effekt, men den kan desværre også give bivirkninger.
Antidepressiv medicin, kan for eksempel give kvalme og søvnbesvær, mens andre præparater kan give bivirkninger som sløvhed, apati og overvægt.
Det kan være hårdt at holde gejsten oppe og blive ved med at motivere. Og som pårørende skal du prioritere, hvilke opgaver du tager på dig. Bliver det for meget, så involvér behandlingsstedet, så du ikke står med hele ansvaret selv.
Nogle gange er mennesker med psykisk sygdom ikke bevidste om bivirkningerne. Ofte er det faktisk lettere som pårørende at opdage dem.
Hold derfor øje med, om personen ændrer adfærd i takt med den medicinske behandling. Del dine observationer med den, du er pårørende til, og eventuelt med den behandlingsansvarlige læge efterfølgende.
Bivirkninger kommer ofte løbende. Måske bliver personen liggende i sengen hele dagen og undgår socialt samvær? Eller måske sover han/hun dårligere om natten end før? Det kan også være en begyndende rysten med hænderne eller stigende vægt.
Dine observationer kan have stor værdi for behandlingen, og når du gør behandlerne opmærksomme på dem, kan du være med til at sikre, at den syge får den rette medicin og slipper for ubehagelige bivirkninger.
Det er lægens pligt at vurdere bivirkningernes omfang, og om der er behov for at justere i medicinen.
Vær ikke for dominerende, når du vil motivere til at tage medicinen. Hvis den, du er pårørende til, grundlæggende er modstander af at tage medicinen, kan der opstå en splittelse og en dårlig situation i hjemmet, hvis du som pårørende hele tiden opfordrer til at fortsætte.
Så hvis du fornemmer, at jeres relation kan tage skade af, at du motiverer til at tage medicinen, så stop og tag i stedet dialogen med behandlerne om, hvad de kan gøre.
Desværre oplever mange pårørende, at de ikke bliver tilstrækkeligt informeret om medicinen og bivirkningerne. Og det kan være svært at spotte bivirkningerne, hvis man ikke ved, hvad man skal være opmærksom på.
Hvis du mangler viden, så tag fat i behandleren og spørg ind til potentielle bivirkninger. Spørg både til, hvad der kan være af risiko nu og på længere sigt.
Mange pårørende er bekymrede på grund af den medicinske behandling. Her er et par bud på, hvor du kan få svar på de typiske spørgsmål.
Hvis du er bekymret for den medicinske behandling, er det oplagt at gå til den behandlende psykiater og læge og stille spørgsmål. De kender forskel på bivirkninger og symptomer, og de kender alt til de forskellige former for medicin.
Mange er modstandere af medicin, og nogle mener, at mennesker med psykisk sygdom får alt for meget medicinsk behandling. Hvis du har det sådan, så tal gerne med behandlerne om det. Det får dig ikke nødvendigvis til at skifte mening, men måske kan det give større forståelse for, hvorfor den, der er syg, får medicin.
For at du kan få informationer om behandlingen, kræver det, at den, der er syg, har givet samtykke.
Der findes forskellige tilbud om gratis rådgivning, som kan være relevante, når du har spørgsmål om den medicinske behandling.
MedicinRådgivningen er en rådgivning drevet af frivillige der tilbyder rådgivning om sove-, beroligende og antipsykotisk medicin, antidepressiva samt antiepileptika, som ofte bruges mod angst eller abstinenser. Medicinrådgivningen er ikke drevet af fagprofessionelle.
De hjælper både brugere og pårørende og kan blandt andet svare på spørgsmål om ned- og udtrapning samt eventuelle senfølger.
Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Rådgivningen består blandt andre af en sundhedsfaglig rådgiver, som har stort kendskab til behandling og kan rådgive dig om dine bekymringer.
Kontakt pårørenderådgivningen.
Psykinfo kan rådgive dig generelt om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner.
I Bedre Psykiatris podcast Medicin – bivirkninger og bekymringer kan du blive klogere på medicin i psykiatrien og høre Line Hansen, der er overlæge på Psykiatrisk center Amager, give gode råd om, hvordan du som pårørende kan hjælpe den syge med sin medicin.
Der er store udfordringer forbundet med at være pårørende til en, der både har psykisk sygdom og misbrug. En af udfordringerne kan være at finde frem til det rette behandlingstilbud. Her får du råd og inspiration til, hvordan I får den bedste behandling.
Mange pårørende oplever, at det er svært at finde den rigtige hjælp til personer med psykisk sygdom og misbrug – også kaldet dobbeltdiagnose. Blandt andet fordi misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling ofte er adskilt mellem kommunen og regionen. Den opdeling kan være forvirrende og svær at navigere i.
Der findes heldigvis steder, som behandler både psykisk sygdom og misbrug samlet. Selvom det kan virke uoverskueligt, så undersøg, om I kan finde sådan et behandlingssted.
Her er råd til, hvad du kan gøre for at finde det bedste behandlingstilbud til én med psykisk sygdom og misbrug.
Prøv at spørge din kæres sagsbehandler eller andet personale i vedkommendes kommune eller på sygehuset. Måske kender de til lokale steder, som behandler psykisk sygdom og misbrug samlet.
Hvis den, du er pårørende til, er indlagt, så tal med ham eller hende og personalet om muligheden for at holde et netværksmøde, hvor kommunen også deltager. På den måde kan I sammen finde frem til et videre behandlingsforløb for både sygdom og misbrug.
Er den, du er pårørende til, i et ambulant forløb i psykiatrien, kan kontaktpersonen eller den behandlingsansvarlige læge aftale et møde sammen med kommunen.
Personalet har ikke altid overblik over de forskellige tilbud, og derfor kan det være en god løsning at række ud til andre pårørende, som har indsigt i, hvad der er af gode behandlingssteder i nærområdet. Hør eventuelt din lokalafdeling i Bedre Psykiatri, hvilke muligheder de kender til.
Når du leder efter den bedste behandling til personen med sygdom og misbrug, er det en god idé at besøge de forskellige steder for at danne jer et indtryk. Hvad er personalet for nogle mennesker, og hvordan arbejder de? Kan du se den, der er syg, få det bedre her? Besøget er helt uforpligtende og giver ofte et bedre billede end at kigge på en hjemmeside.
Samtidig kan et besøg på behandlingsstederne være med til at motivere personen til at få hjælp, da han eller hun ofte vil opdage, at stederne vil én det bedste.
Hvis du selv har fundet frem til et godt behandlingssted, så foreslå det konkrete tilbud for din sagsbehandler. Nogle tilbud er private, men hvis sagsbehandleren godkender dit forslag, betaler kommunen.
Lykkes det ikke at finde et sted, som både behandler misbrug og psykisk sygdom, kan I forsøge at opsøge de tilbud om koordinering, som syge og udsatte har ret til eller mulighed for. Fx har aktivitetsparate ret til en koordinerende sagsbehandler, som kan udarbejde en ’Koordinerende indsatsplan’, hvor det fremgår, hvem der er sagsbehandler på hvilke indsatser, og hvad der sker i hvilket regi. Planen skal koordinere samarbejdet mellem fagpersoner for at opnå en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats om borgerens tilbud.
Aktivitetsparate har ret til en koordinerende sagsbehandler, som kan udarbejde en ’Koordinerende indsatsplan’, hvor det fremgår, hvem der er sagsbehandler på hvilke indsatser, og hvad der sker i hvilket regi. Planen kan kun laves med samtykke fra den person, planen handler om. Planen skal koordinere samarbejdet mellem fagpersoner for at opnå en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats om borgerens tilbud.
Se en pjece om ’Den koordinerende indsatsplan’.
Nogle kommuner og psykiatriske afdelinger har pårørendementorer, der kan hjælpe dig med at koordinere. Kontakt din kommune eller psykiatriske afdeling og hør, hvilke muligheder du har for at for hjælp til koordinering.
I Bedre Psykiatris podcast om psykisk sygdom og misbrug kan du høre Cecilie Elmira Sørensen, Cand.mag i psykologi og rådgiver i Bedre Psykiatri, og misbrugsbehandler Kasper Sørensen fortælle, hvordan du hjælper den, der er syg, med at få hjælp, hvorfor du ikke skal acceptere misbruget, og hvordan du undgår at knække under presset.
Linn Sofie Aabling, pårørenderådgiver i Bedre Psykiatri, og Dorte Christensen, psykoterapeut og alkoholbehandler, zoomer i dette webinar ind på det at være pårørende til en der har dobbeltdiagnose i form af psykisk sygdom og alkoholmisbrug.