Tilbage til Forstå systemet
En udskrivelse betyder en ny hverdag, som er væk fra de trygge, velkendte behandlingsrammer. Hvordan foregår en udskrivelse? Hvornår kommer den på tale? Og hvad kan du som pårørende gøre før, under og efter en udskrivelse, for at støtte din kære bedst muligt? Få svar på dét og meget andet i dette afsnit af Bedre Psykiatris Podcast.
Tilbage til Forstå systemet eller Behandling
Mange pårørende er usikre på, hvad der foregår under en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Overlæge og psykiater René Sjælland giver her en indføring i hverdagen og behandlingen i psykiatrien.
Mange pårørende oplever en uvished om, hvad der foregår under en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Man har ikke lige så meget føling med, hvad der sker og den manglende information kan give en fornemmelse af, at der ikke sker så meget under indlæggelsen. Det kan være frustrerende for de pårørende, der måske længe har kæmpet for at motivere deres kære til behandling.
Behandlerne på den psykiatriske afdeling bruger en behandlingsplan til at planlægge, hvad der skal ske under indlæggelsen, og hvad der skal fokuseres på i behandlingen. Psykiater og overlæge ved Psykiatrisk Center Amager, René Sjælland, forklarer:
”Behandlingsplanen er et vigtigt redskab for lægen til at få et overblik over behandlingen, man skal have. Det er en opsummering af det, der er sket og et overblik over, hvilke symptomer der har været. Hvordan har vi behandlet det indtil videre? Hvad er det lige nu, der er sket, der har ledt til, at en indlæggelse er en nødvendighed?”
Behandlingsplanen er også et værktøj til at se fremad. Skal der justeres på medicinen eller er der andre former for behandling, der er relevante?
Mange pårørende har en oplevelse af, at medicin er den eneste form for behandling i psykiatrien. Men ifølge René Sjælland afhænger det af den konkrete situation og lægens vurdering.
”Det er en faglig vurdering, der afgør, hvilken behandling der er relevant,” siger René Sjælland.
Den rette behandling vil være forskellig afhængigt af patientens situation. Fx har medicinsk behandling ifølge René Sjælland en stærk plads, når patienten har psykotiske symptomer. Ved depression benytter man i højere grad psykoterapi og aktiviteter.
”Hvis man har en patient med depression, så vil det meget være psykoterapi og aktiviteter, der vil være fokus på. Det har vi god erfaring med. Og det ved vi faktisk fra undersøgelser, at det tit er mindst lige så effektivt,” siger han.
For at du kan få viden om, hvad der foregår under din kæres indlæggelse, er det afgørende, at din kære giver samtykke til det. Har du ikke samtykke, har du alligevel mulighed for at spørge til generel viden om diagnosen og typiske indlæggelsesforløb. Derudover har du også stadig mulighed for at give afdelingens personale relevant information om din kære, selvom de ikke må give dig information den anden vej.
Som pårørende kan du nemlig få en afgørende betydning, mener René Sjælland.
”Det kan jo være, at de pårørende har nogle informationer, som vi ikke har. Noget, som den, der har symptomer, ikke har fortalt. Det er jo ikke alting, man får fortalt og der er ting, patienten ikke altid selv lægger mærke til, som de pårørende gør,” siger René Sjælland.
Selvom de pårørende sidder inde med vigtig viden og har en stor betydning for forløbet, kan indlæggelsen også ofte give en mulighed for, at de pårørende kan trække sig lidt væk. Det kan give mulighed for at få et pusterum, når der lige nu er andre, der tager hånd om deres kære. Her kan det være en god idé at mærke efter, hvordan man selv har det og om man har brug for at sætte nogle grænser for, hvad man kan holde til i længden.
Tilbage til Forstå systemet eller Behandling
I denne podcast kan du blive klogere på, hvornår det kan være nødvendigt at tvangsindlægge, og hvordan det foregår i praksis. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op om din kære under en tvangsindlæggelse.
Tilbage til Forstå systemet eller Behandling
I denne podcast kan du høre, hvad sker der, når en person med psykisk sygdom bliver indlagt på et psykiatrisk afsnit. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op, hvis din kære bliver indlagt.
Tilbage til Ny som pårørende eller Forstå systemet
Psykiatrien er svær at finde rundt i for mange syge og pårørende. I denne podcast kan du møde Pernille Schmidt-Andersen, der er mor til døtre med psykisk sygdom, og Louise B. Rasmussen, klinikchef og overlæge på Ballerup Psykiatrisk Center, som giver gode råd om at finde rundt i systemet.
Tilbage til Forstå systemet eller Behandling
Hvis sygdommen forværres, og der er behov for hjælp med det samme, kan det være nødvendigt at besøge den psykiatriske akutmodtagelse. Her får du viden og råd, som du kan bruge til at hjælpe den, der er syg, i akutmodtagelsen.
Når personen med psykisk sygdom har brug for akut hjælp, er det oplagt at besøge en psykiatrisk akutmodtagelse. Her kan den, der er syg, blive vurderet og indlagt på psykiatrisk afdeling, hvis personalet mener, at der er behov for det. Personalet kan også vurdere, at der ikke er behov for akut indlæggelse, og vejlede jer om, hvad I skal gøre i stedet.
Desværre oplever mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende, at de ikke altid får den hjælp, de ønsker i akutmodtagelsen. Og det kan være nedslående og dybt frustrerende.
Når sygdommen tager til, og I ikke selv kan håndtere situationen, er det en god idé at henvende jer i akutmodtagelsen. Det kan for eksempel være, hvis en person med skizofreni får hallucinationer, eller hvis én med depression pludselig får selvmordstanker.
Hvis den syge har nægtet at søge hjælp, og du som pårørende endelig får motiveret personen, kan det også være relevant at besøge akutmodtagelsen. Tommelfingerregel: Hvis I er usikre, så henvend jer. Det er også muligt at ringe til akutmodtagelsen for rådgivning – så hvis du er i tvivl, kan du ringe først. Find kontaktinfo.
Her kan du se, hvordan et typisk forløb i akutmodtagelsen kan se ud. Længere nede på siden, finder du råd om, hvordan du kan forberede dig og den, du er pårørende til, på forløbet.
Den første, I møder i akutmodtagelsen, vil ofte være en sygeplejerske, som spørger, hvorfor I henvender jer. Sygeplejersken stiller spørgsmål for at vurdere, hvor akut situationen er, og hvor hurtigt den sygdomsramte skal tale med en læge.
Personen får desuden målt blodtryk, puls og temperatur, da det er afgørende for den vurdering, sygeplejersken laver.
Hvis sygeplejersken ikke vurderer, at der er behov for at se en læge med det samme, bliver I sat til at vente i afdelingens venterum.
Hvor længe, I venter, afhænger af travlheden og personens tilstand. Hvis personen får det værre, mens I sidder i venterummet, er det en god idé at kontakte personalet igen. Så kan de vurdere, om der er behov for hurtigere hjælp.
I kan opleve, at patienter, der kommer senere end jer, tilses før, fordi det er vurderet, at de har behov for det.
Den, der er syg, bliver kaldt ind til lægen, som taler med personen og laver en vurdering af, hvilken hjælp der er behov for. Lægen vil typisk gerne tale med patienten selv, så han/hun kan danne sig sit eget indtryk. Men som pårørende kan du også blive kaldt ind, hvis personalet eller den, der er syg, ønsker det, eller hvis det kan gøre den syge mere tryg.
Hvis den, der er syg, vil have, at du for eksempel er med til samtalen fra start, så fortæl det til sygeplejersken, I møder i indgangen. Så skriver han/hun ønskerne ned, og så kan personalet forsøge at imødekomme dem bedst muligt.
Efter lægesamtalen får den, der er syg, svar på, om personen skal indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling. Hvis lægen vurderer, at der er behov for indlæggelse med det samme, vil der oftest være tale om en indlæggelse på en intensiv lukket afdeling.
Hvis lægen vurderer, at der ikke er behov for indlæggelse, vil han/hun ofte foreslå, at personen kontakter egen læge og derfra for eksempel får en henvisning til psykiatrien. På den måde kan den, der er syg, stadig få behandling, men bare ikke blive indlagt med det samme.
Hvilke retningslinjer der gælder, når man skal ind i akutmodtagelsen, afhænger af, hvor I bor. Nogle steder skal man for eksempel have en henvisning, og andre steder skal man ikke. Det kan derfor være en fordel af kende retningslinjerne for din lokale akutmodtagelse.
Man kan af og til opleve, at der er lang ventetid i akutmodtagelsen. Og der kan desuden være uro eller politi til stede, da det også er den afdeling, de tvangsindlagte patienter skal igennem.
Det kan derfor være en god idé at ringe til afdelingen i forvejen og forhøre sig om ventetiden eller tilstanden på afdelingen, så du kan forberede den, du er pårørende til, på, hvad han/hun kan forvente. Find kontaktoplysninger.
Det første, I bliver spurgt om, når I møder op i akutmodtagelsen, er: Hvorfor henvender I jer?
Som pårørende kan det være en fordel at have et kort og præcist svar klar til det spørgsmål. Formuler derfor et svar på forhånd, så du hurtigt kan fortælle personalet, hvad det drejer sig om. Gerne et svar, som tydeliggør, at personens tilstand er forværret, hvis det er tilfældet.
Lægesamtalen er en afgørende del af besøget i akutmodtagelsen. Det er nemlig her, det bliver vurderet, om personen, skal indlægges til behandling med det samme eller ej. Nogle mennesker med psykisk sygdom vil gerne have en pårørende med til samtalen med lægen, og andre vil ikke.
Aftal gerne med den, du er pårørende til, hvad han/hun ønsker på forhånd – Og fortæl det videre til personalet på afdelingen.
Når personalet kender til jeres specifikke ønsker, kan de forsøge at imødekomme dem bedst muligt.
Sig for eksempel: ’vi vil gerne starte med at være sammen til samtalen, og så kan I eventuelt skille os ad’ eller ’han/hun vil gerne tale selv, og jeg vil ikke være med.’
Som pårørende har du dyrebar viden om personens tilstand, som du måske er bedre til at huske og formulere, end han/hun selv er. Overvej derfor på forhånd, om der er nogle vigtige informationer, du ønsker at give videre til personalet.
Oplysningerne kan du give allerede ved det første møde med sygeplejersken, eller du kan opsøge personalet, mens I venter på lægesamtalen og dele dine bekymringer der.
Vær dog opmærksom på, at nogle medarbejdere kan finde på at skrive dine informationer i ind journalen. Og hvis den, du er pårørende til, ikke ønsker, at du deler oplysningerne og senere ser det i journalen, kan det opfattes som et tillidsbrud, hvilket ikke er godt for jeres relation. Spørg derfor personalet, om det bliver ført til journal, og sig at du ikke ønsker det, hvis det er tilfældet.
Det kan være enormt frustrerende ikke at få tilbudt et forløb i psykiatrien, når man er mødt op i akutmodtagelsen. Her kan du læse om, hvad I kan stille op i situationen.
Du kan også se vores video, hvor du får råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.
Tilbage til Forstå systemet eller Behandling
Her kan du se, hvilke procedurer der gælder i din region, når man skal have hjælp i den psykiatriske akutmodtagelse. Du finder også afdelingernes kontaktoplysninger.
Hver region har psykiatriske akutmodtagelser, hvor man kan henvende sig, når der er akut behov for psykiatrisk behandling. Men der er forskellige procedurer for, hvordan man kommer ind på akutmodtagelsen. Nogle steder skal man have en henvisning, andre steder skal man ikke.
Her får du et overblik over de psykiatriske akutmodtagelser i din region, og hvilke procedurer der gælder, så du bedre kan hjælpe den, du er pårørende til, hvis personen får akut behov for hjælp.
I Region Syddanmark anbefaler de, at du ringer før du møder op. Der kan af og til være ventetid i akutmodtagelsen.
Nordbanen 5
7100 Vejle
Telefon: 99 44 77 90
Åbningstider: Døgnåben
Kresten Philipsens Vej 15
6200 Aabenraa
Telefon: 99 44 56 59
Åbningstider: Døgnåben
Gl. Vardevej 101
6715 Esbjerg N
Telefon: 99 44 67 00
Åbningstider: Døgnåben
J.B. Winsløvs Vej 20 (indgang 224)
5000 Odense C
Telefon: 99 44 91 40 eller 99 44 91 41
Åbningstider: Døgnåben
I Nordjylland anbefaler de at kontakte egen læge eller vagtlæge (70 15 03 00) først. Lægen udarbejder så en henvisning, hvor det fremgår, hvorfor personen har behov for akut psykiatrisk hjælp.
Er du i forvejen i behandling i psykiatrien, behøver du ikke en henvisning.
Mølleparkvej 10
Psykiatrisk Skadestue, Indgang 4
9000 Aalborg
Tlf.: 97 64 37 00
Åbningstider: Døgnåben
Har du akut behov for hjælp i Region Midtjylland, skal du tale med din egen læge eller lægevagten for at blive visiteret til akutskadestuen.
Egen læge har typisk åbent mellem 08:00 – 16:00
Lægevagten har åbnet hele døgnet og kan i Region Midtjylland kontaktes på telefon: 70 11 31 31
Palle Juul-Jensens Boulevard 161, Indgang J3
8200 Aarhus N
I Aarhus har de ikke noget decideret nummer til den psykiatriske skadestue, men de har en psykiatrisk rådgivningslinje på: 78 47 04 70
Åbningstider: Døgnåben
Sundvej 30L (i fysisk forlængelse af det lukkede afsnit O2)
8700 Horsens
Telefon: 78 47 50 31
Åbningstider: Døgnåben
Psykiatrisk Rådgivningstelefon tilbyder hele døgnet anonym rådgivning til patienter og pårørende i Region Midtjylland på: 78 47 04 70
I Region Hovedstaden behøver man ikke henvisning eller visitation, inden man møder på i psykiatrisk akutmodtagelse.
Du skal dog være opmærksom på at henvende dig i den rette psykiatriske akutmodtagelse. Der er seks akutmodtagelser i regionen, og din bopæl afgør, hvor du skal henvende dig.
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Esther Ammundsens Vej 36A
2400 København NV
Telefon: 38 64 73 60
Åbningstider: Døgnåben
Tager imod borgere fra bydelene Bispebjerg, Brønshøj/Husum, Indre by, Nørrebro, Østerbro, Vanløse, Frederiksberg og Christianshavn i Københavns kommune.
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Dyrehavevej 48
3400 Hillerød
Telefon: 38 64 32 00
Åbningstider: Døgnåben
Tager imod borgere fra Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm kommuner samt en del af Furesø Kommune.
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Nordstjernevej 29-31
Hovedbygning B
2600 Glostrup
Telefon: 38 64 06 71
Åbningstider: Døgnåben
Tager imod borgere fra Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Herudover tager akutmodtagelsen imod borgere fra Valby.
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Digevej 110
2300 København S
Telefon: 38 64 16 50
Åbningstider: Døgnåben
Tager imod borgere fra Tårnby og Dragør kommuner samt bydelene Amager Vest, Amager Øst, København V og København SV i Københavns Kommune.
Bor den syge på Amager, København V eller København SV, kan I kontakte et akutteam hver dag mellem 09:00-21:00 på telefon: 38 64 16 50.
Her vurderer en sygeplejerske, hvilken hjælp der har brug for, og efterfølgende kan den syge få besøg i sit eget hjem eller nærmiljø efter aftale.
Psykiatrisk Akutmodtagelse
Maglevænget 2
2750 Ballerup
Telefon: 38 64 50 03
Åbningstider: Døgnåben
Tager imod borgere fra Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner.
Der er ingen psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm. Men du kan blive henvist til Psykiatrisk Center Bornholm gennem den somatiske akutmodtagelse på Bornholms Hospital, vagtlægen eller din egen læge.
Helsevej 3
3700 Rønne
Telefon: 38 64 40 50
Bornholms Hospitals Akutmodtagelse
Telefon: 56 90 93 50
I Region Sjælland kan du henvende dig direkte på modtagelserne uden foregående kontakt eller henvisning.
Du skal dog være opmærksom på at henvende dig i den rette psykiatriske akutmodtagelse. Der er tre akutmodtagelser i regionen, og din bopæl afgør, hvor du skal henvende dig.
Poppelhus, Smedegade 16
4000 Roskilde
Telefon: 58 53 75 00
Åbningstider: Døgnåben
Tager imod borgere fra Lejre, Roskilde, Solrød, Køge, Faxe og Stevns kommuner.
Fælledvej 6
4200 Slagelse
Telefon: 58 53 64 20
Åbningstider: Døgnåben
Tager imod borgere fra Slagelse, Ringsted, Sorø, Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner
Færgegaardsvej 15
4760 Vordingborg
Telefon: 58 53 70 30.
Åbningstider: Døgnåben
Tager imod borgere fra Lolland, Guldborgsund, Vordingborg og Næstved kommuner.
Det kan være svært at forberede sig på akutte situationer. Men nogle ting er gode at vide og forberede sig på, hvis den, du er pårørende til, en dag står og har behov for akut hjælp.
Vi har samlet en række råd til, hvordan du bedst kan hjælpe den, der er syg, i akutmodtagelsen.
Det kan være enormt frustrerende at henvende sig i akutmodtagelsen og ikke få den hjælp, man efterspørger. Men giv ikke op. Det betyder nemlig ikke, at personen ikke kan få hjælp i psykiatrien. Læs mere.
Du kan også se vores video her, hvor du får råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.
Tilbage til Ny som pårørende eller Forstå systemet
Her får du et overblik over de forskellige afdelinger, der findes i psykiatrien, og hvilke retningslinjer der gælder.
Som pårørende kan det være en fordel at have styr på psykiatriens afdelinger og retningslinjer. Viden om systemet kan give ro og klæde dig på til at hjælpe den, der er syg, igennem behandlingen.
Men man får mange informationer, når man er pårørende i psykiatrien. Og det kan være svært at bevare overblikket. Her får du derfor en guide til psykiatriens afdelinger.
På en lukket afdeling er dørene er låst, så patienterne ikke kan ind og gå ud, som det passer dem.
Man bliver indlagt her, hvis personalet vurderer, at man for eksempel er uforudsigelig, selvmordstruet eller til fare for andre. På en lukket afdeling er der mere personale og flere restriktioner end på en åben afdeling.
Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den indlagte skal observeres. Og siden vurderer de løbende, om niveauet skal skrues op eller ned, og om personen skal udskrives eller flyttes til en åben afdeling.
Typisk er der et tidsrum på dagen, hvor du kan besøge den, du er pårørende til, i den lukkede afdelings besøgsrum. Flere steder er det nødvendigt at lave en aftale dagen inden besøget. Spørg derfor personalet, hvilke regler der gælder på afdelingen.
Afhængigt af personens tilstand kan der være mulighed for at komme hjem på besøg eller komme ud at gå en tur sammen med dig. Spørg personalet, om det er en mulighed.
Hvis der er mistanke om narkotika eller våben på afdelingen, vil den, der er syg, muligvis blive kropsvisiteret, når personen skal ind på afdelingen igen efter udgang. Kropsvisitering kan føles voldsomt, når man har en psykisk sygdom, og som pårørende kan det derfor være en god idé at berolige og forberede personen på det.
Når den, der er syg, bliver indlagt, skal personen give samtykke, for at du som pårørende kan få informationer om behandlingen. Hvis den syge ikke giver samtykke fra start, kan det være en god idé at give dine kontaktoplysninger til personalet, så de kan kontakte dig, hvis personen efterfølgende beslutter, at du gerne må blive inddraget alligevel.
Selvom der ikke er samtykke, må du desuden gerne dele ud af din viden om personen til personalet.
Der findes både et intensiv og et stationært lukket afsnit på psykiatrisk afdeling.
Intensivt lukket afsnit er typisk der, man kommer hen direkte fra akutmodtagelsen, mens personalet behandler og vurderer, hvor man skal overføres til, når man er blevet mere stabil. På et intensivt lukket afsnit er man mellem én til syv dage, mens man primært får medicinsk behandling.
På et stationært lukket afsnit kan man være indlagt i længere tid, mens man modtager behandling. Her behandler personalet både medicinsk og terapeutisk, og der er ofte ergoterapeuter, fysioterapeuter og aktivitetsmedarbejdere tilknyttet. De laver aktiviteter for patienterne sammen med det øvrige personale.
Personalet vurderer løbende den syges tilstand, og hvis der sker forbedringer, kan personen potentielt blive udskrevet eller flyttet til en åben afdeling.
Hvis den, der er syg, har behov for indlæggelse, men ikke er selvmordstruet eller til fare for andre, bliver personen typisk indlagt på en åben afdeling. Her er dørene ikke låst, og patienterne behøver ikke være på afdelingen hele dagen. Mange steder skal man dog fortælle personalet, hvis man går ud.
På en åben afdeling er der mindre personale tilknyttet end på en lukket afdeling. Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den indlagte skal observeres, og siden vurderer de løbende, om personen skal udskrives eller flyttes til en lukket afdeling.
Man kan godt komme direkte fra den psykiatriske akutmodtagelse ind på en åben afdeling. Men oftest vil vejen til indlæggelse være gennem en henvisning fra egen læge til psykiatrien, hvor det så bliver vurderet, at den syges behov passer til en indlæggelse på den åbne afdeling.
På åbne afdelinger er der god mulighed for at komme på besøg eller mødes og for eksempel gå en tur. Her er dørene ikke låst, og som pårørende kan du typisk komme på besøg uden foregående aftale.
Hvis den, du er pårørende til, har givet samtykke til, at du må blive inddraget i behandlingen, kan du undersøge, hvornår lægen kommer forbi på stuen og taler med personen. Det er en god mulighed for at få viden om, hvad der sker i behandlingen. Vær dog opmærksom på, at stuegang næsten altid foregår i dagtimerne, og derfor kan falde sammen med det tidspunkt, du er på arbejde.
Hvis den, du er pårørende til, får en behandlingsdom og skal indlægges, kan personen blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling. De indlagte her kan også være fængselsindsatte, som er for syge til at kunne begå sig i fængslet – eller personer, som ikke har begået en forbrydelse, men har behov for nogle ekstra restriktioner, som findes på en retspsykiatrisk afdeling.
På retspsykiatrisk afdeling er der mange aktiviteter for de indlagte, som typisk er indlagt længe og på ubestemt tid.
Der er et besøgsrum på retspsykiatrisk afdeling, hvor du som pårørende kan mødes med den indlagte. Besøget skal typisk ske i et bestemt tidsrum og aftales med personalet, som skal godkende besøget.
Der kan være særlige restriktioner på besøget, som afhænger af, hvorfor personen er indlagt på afdelingen.
Når du kommer på besøg, skal du for eksempel fremvise billede-ID, og dine medbragte ting skal låses inde. Har du noget med til den indlagte, skal det gennemgås af personalet, inden du tager det med ind.
Nogle indlagte kan komme på udgang. Både ledsaget og uledsaget. Det er dog langt fra alle, og igen afhænger det af personalets vurdering, samt hvorfor personen er indlagt.
Hvis man er indlagt på retspsykiatrisk afdeling i henhold til dom eller anbringelse, er man typisk indlagt på ubestemt tid, og det vurderes løbende hvilke restriktioner, der skal gælde. Det vurderes også løbende, om personen nærmer sig en tilstand, hvor han/hun kan blive udskrevet.
Det er en læge, som laver vurderingen, der efterfølgende skal godkendes juridisk. Hvis du som pårørende vil følge med og have informationer om behandlingen, og hvordan den syge udvikler sig, skal personen give samtykke.
Hvis man er i behandling, men ikke skal være indlagt, kan man være i ambulant behandling. Det foregår enten ved, at man kommer ind på behandlingsstedet, modtager behandling og tager hjem igen, eller at personalet kommer hjem til den, der er syg, og behandler. Ambulant behandling bliver nogle steder kaldt distriktspsykiatri eller lokalpsykiatri.
Ambulant behandling kan for eksempel bestå af læge- og psykologsamtaler og gruppeterapi, og behandlingen bliver skræddersyet til den enkelte patient. Det er ofte på ambulatorierne, at man får udleveret sin medicin.
En stor del af mennesker med psykisk sygdom bliver i dag behandlet ambulant.
Typisk begynder vejen til ambulant behandling med et besøg hos den syges egen læge. Lægen laver en henvisning til psykiatrien på baggrund af en samtale med den, det drejer sig om, og eventuelt en pårørende. Hvis personalet på psykiatrisk afdeling vurderer, at personen har behov for behandling, men ikke indlæggelse, kan et ambulant behandlingsforløb sættes i gang.
Man kan blive tilbudt ambulant behandling, når man bliver udskrevet efter indlæggelse på en af psykiatriens afdelinger.
Når den, du er pårørende til, skal udskrives, så spørg, om personen kan mødes med en kontaktperson fra det ambulatorie, vedkomne bliver udskrevet til. Når han/hun har mødt personalet på forhånd, er personen typisk mere tryg ved det ambulante forløb. Og det øger chancerne for, at behandlingen lykkes.
Ambulant behandling kan bestå af behandling på et ambulatorium, men mange steder er der også mulighed for, at personalet fra det ambulante team kan komme hjem til personen og behandle der.
Den psykiatrisk akutmodtagelse er stedet, hvor I kan henvende jer, hvis sygdommen er forværret, og der er behov for behandling her og nu. Som pårørende er der flere måder, du kan hjælpe personen igennem et forløb i akutmodtagelsen.
Der er psykiatriske akutmodtagelser i hver region, men procedurer og regler kan være forskellige alt efter, hvilken region du bor i.
I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning sidder blandt andre en rådgiver, som tidligere har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien. Rådgivningen kan give dig viden om det psykiatriske system og guide dig i din specifikke situation. Kontakt rådgivningen.
Psykinfo kan rådgive dig om selve behandlingen på psykiatriens afdelinger. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:
I Bedre Psykiatris podcast ‘Ny i psykiatrien’ deler Louise B. Rasmussen, klinikchef og overlæge på Ballerup Psykiatrisk Center, ud af sin viden om det psykiatriske system. Hør blandt andet, hvordan du kan hjælpe med at finde rundt i psykiatriens afdelinger og få den bedst mulige behandling. Lyt til podcasten.
Tilbage til Forstå systemet eller Behandling
Her kan du læse, hvor man typisk henvender sig, når man skal have behandling for psykisk sygdom.
Som pårørende kan du let komme i tvivl om, hvor du skal henvende dig i forskellige situationer. Blandt andet når den, du er pårørende til, har brug for behandling af psykisk sygdom.
Som udgangspunkt bliver psykisk sygdom behandlet i psykiatrien – altså på sygehuses og hospitalers psykiatriske afdeling. Og der er tre typiske veje ind i behandlingssystemet, som kan være gode at kende som pårørende:
For at få hjælp i psykiatrien skal den, du er pårørende til, som udgangspunkt henvende sig til egen læge. Hvis det er svært for personen, kan du som pårørende hjælpe. Når I henvender jer til den syges egen læge, kan I aftale en tid, hvor egen læge kan vurdere, hvad næste skridt skal være.
Lægen kan lave tests, for eksempel i form af spørgeskemaer og blodprøver, der kan være med til at afklare, hvilken hjælp der er behov for.
Ud fra vurderingen kan lægen så henvise personen videre i systemet. Det kan for eksempel være til psykiater eller psykolog. Det kan også være til behandling eller udredning i psykiatrien.
Som pårørende kan det være godt at vide, hvilke informationer lægen skal skrive i en henvisning til psykiatrien. Oplysningerne er vigtige, når psykiatriens visitationen vurderer om den, du er pårørende til, får tilbudt et udrednings- eller behandlingsforløb.
Når du har brug for at tale med sundhedsfagligt personale uden for din egen praktiserende læges åbningstid, kan du ringe til lægevagten. Her vil du typisk komme til at tale med en sygeplejerske, som spørger ind til den situation, du ringer ind om.
Sygeplejersken laver så en vurdering af, hvad der skal ske som det næste. Lægevagten kan ligesom egen læge henvise til behandling eller udredning på psykiatrisk afdeling.
I Region Hovedstaden kaldes lægevagten i daglig tale for ’18 13’.
Lægevagten har åbent hverdage kl. 16.00-08.00 samt lørdage, søn- og helligdage hele døgnet.
Region Nordjylland – 70 15 03 00
Region Midtjylland – 70 11 31 31
Region Syddanmark – 70 11 07 07
Region Sjælland – 70 15 07 00
Region Hovedstaden – 18 13
Er du eller den, du er pårørende til, i en situation, som kræver øjeblikkelig psykiatrisk hjælp, kan den psykiatriske akutmodtagelse hjælpe. Det kan for eksempel være, hvis den syge oplever voldsom angst, svær depression eller har abstinenser.
Vær opmærksom på, at proceduren for at henvende sig på psykiatrisk akutmodtagelse kan variere fra region til region. I nogle regioner kan man for eksempel henvende sig direkte, og i andre skal man have en henvisning fra egen læge eller vagtlægen.
Psykinfo kan rådgive dig om selve den psykiatriske behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:
Tilbage til Ny som pårørende eller Forstå systemet
Her kan du få et overblik over, hvad kommunen og den regionale psykiatri har ansvar for, når mennesker med psykisk sygdom skal have hjælp.
Når den, du er pårørende til, skal have hjælp, kan I både få brug for kommunen og den regionale psykiatri. Men hvad har kommunen og regionen hver især ansvar for i forhold til hjælp til psykisk sygdom? Det kan du få et overblik over her.
Kommunen hjælper mennesker med psykisk sygdom med mange af de ting, som ikke har med selve den psykiatriske behandling at gøre.
Alle landets offentlige hospitaler og sygehuse styres regionalt. Regionens psykiatriske afdelinger kendes også som psykiatrien eller behandlingspsykiatrien.
Få en guide til psykiatriens forskellige afdelinger.
Få råd og viden om, hvordan du hjælper personen ind i psykiatriens behandlingssystem.
I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning sidder både rådgivere med fortid i kommunen og i psykiatrien, som kender til systemet og kan guide dig, når I skal have hjælp til psykisk sygdom. Kontakt rådgivningen.