Bipolar lidelse er en sygdom, som kan kræve meget af den pårørende, fordi den har så mange udtryk og der er mange ændringer undervejs. Som pårørende kan det være svært at stå på sidelinjen og hele tiden være på vagt og opmærksom på, hvor ens kære er mentalt. Som partner til en med bipolar lidelse spiller man en vigtig rolle, fordi man i høj grad kan hjælpe og støtte sin partner gennem sygdommen. Og man er ofte også den, som opdager de tidligste advarsels- eller bekymringstegn hurtigst og kan reagere på dem.

Cathrine Mariager er psykolog hos Aleris PP og specialist i psykoterapi for voksne. Hun giver her sine gode råd til dig, der er partner til én med bipolar lidelse.

Lav aftaler i en neutral og stabil periode

Det kan være en god ide at lave nogle aftaler med din partner, som har bipolar lidelse, i en neutral og stabil periode. Den med sygdommen har brug for en god holdkammerat, og det er nemmere at have lavet aftalerne på forhånd. Så er I begge indforståede med, hvad der skal ske, hvis eller når de svære perioder kommer og hvilke behov, I hver især har.

Aftalerne kan handle om, hvad I kan gøre før og efter en manisk eller depressiv periode.

Før
Som partner til en med bipolar lidelse er du oftest den, som spotter symptomerne først – ofte også før din kære. Så hvad gør I, når du som pårørende mærker en forandring? I kan i fællesskab lave en liste med bekymringstegn og aftale, at når du som pårørende har set disse tegn i nogle dage, så er det okay at sige ”Jeg er bekymret. Vi har jo lavet den her liste med bekymringstegn, og jeg har en oplevelse af, at de har udfoldet sig de sidste dage.”

Så skal I have en aftale om, hvad I gør herfra – for eksempel at kontakte behandleren. Det er godt at reagere hurtigt, så I måske kan nå at forebygge en manisk eller depressiv periode.

Udover det kan du som partner hjælpe med den daglige livsførelse: En god døgnrytme med søvn, motion og en stabil hverdag med kendte rutiner.

Efter
Efter en manisk eller depressiv periode, kan det være en god ide at lave et debrief eller en form for evaluering af, hvad I lige har været igennem. Hvor står I nu? Er der noget, I skal have bearbejdet her efterfølgende? Og er der noget, I kan gøre bedre og anderledes næste gang, I oplever de her svære perioder? På den måde får I hjulpet hinanden med sammen at komme på den anden side af de her svære perioder.

Giv slip i stabile perioder

Som pårørende kan man godt have tendens til konstant at være i et slags alarmberedskab, fordi man er så opmærksom på sin kære. Det kan være opslidende for begge parter. Derfor er det vigtigt, at man i de neutrale og stabile perioder også lærer at give slip og finder en hverdag, hvor man kommer ned i gear og har en tillid til og tro på, at det nok skal gå. Og hvor man finder tid og plads til én selv og aktiviteter, man selv kan lide at lave. Det er vigtigt at tanke op og gøre ting, der er gode for dig.

Det kan være en god ide at inddrage andre i omgangskredsen, så I kan være flere om at holde øje med symptomer og faresignaler. Det kan være en god ven eller et familiemedlem. Så står du ikke alene som partner.

Tal om intimitet

For nogle par, hvor den ene har bipolar lidelse, kan intimitet være svært i perioder. Det er helt naturligt at opleve udfordringer ved intimitet og for mange er det en del af sygdommen. For nogle kan det faktisk komme på den tidligere nævnte liste over bekymringstegn.

Det kan være svært for par at tale om. Hvis I oplever, at det er svært at gøre på egen hånd, kan det være en god ide at få hjælp til det. Enten med en parterapeut eller hvis din kæres behandler også har mulighed for at rådgive jer som par på det område.

I de depressive perioder kan partneren med bipolar lidelse have nedsat lyst – både til nærhed og sex. Her kan I tale om og finde frem til alternative måder at være nærværende og intime på. Måske det at holde i hånd eller ligge tæt sammen, uden forventninger om sex, kan være en måde, hvorpå I alligevel kan mærke hinanden.

I maniske perioder kan partneren med bipolar lidelse opleve øget lyst til sex. Det er forskelligt, hvor problematisk man oplever det, men mange pårørende oplever det som en uligevægt i sexlyst. I nogle tilfælde oplever nogle pårørende, at grænser overskrides, selvom det ikke er hensigten fra ens kære. Det er vigtigt at tage det alvorligt, hvis du som pårørende oplever det som grænseoverskridende adfærd. I skal finde en løsning, som gør jer begge trygge og tilpasse. For nogle er det en løsning at finde aktiviteter, hvor ens kære bruger sin krop fysisk og kommer af med noget energi på den måde. Det er en god ide at få hjælp af en professionel til situationen.

Dyrk det, som gør jer gode sammen som par

Din partner har en sygdom, men han eller hun er meget andet og mere end sin sygdom. Og du er meget andet end en pårørende. Det er godt og sundt for forholdet at mærke de andre sider af hinanden. Alle de ting, I også er og også laver sammen, som er sunde, almindelige og sjove.

I kan genbesøge de gode perioder og se på, hvad I gjorde der, som var godt for jer. Ved at dyrke de gode ting, bliver I også stærkere til at kunne stå sammen i de svære perioder, som kræver noget ekstra af din kære og dig som pårørende.

Mennesker med bipolar lidelse har gode muligheder for at komme sig fra deres perioder med mani eller depression. Men sygdommen og risikoen for nye anfald vil for de fleste være der resten af livet. Med den rigtige behandling vil de fleste mennesker med bipolar lidelse dog kunne leve et godt liv med familie, arbejde og fællesskab.

Forskellige typer bipolar lidelse

Man skelner overordnet mellem to slags bipolar lidelse. De bliver kaldt type I og type II. Opdelingen har betydning for behandlingen. I type I har man manier og i de fleste tilfælde depressioner. Det er den klassiske form for bipolar lidelse. I type II er de maniske faser mindre voldsomme og bliver i stedet kaldt hypomanier. Der er også en tredje type, hvor man har vedvarende svingninger mellem depressive og hypomane perioder. Det bliver kaldt cyklotomi.

Hvem bliver ramt af bipolar lidelse?

I følge Sundhed.dk har ca. én procent af befolkningen bipolar lidelse, men væsentlig færre får stillet diagnosen. Mænd og kvinder har lige stor risiko for at få sygdommen. De fleste, der bliver ramt af bipolar lidelse, bliver ramt i de sene teenageår. I de første år er de depressive symptomer typisk mere fremherskende end de maniske.

Symptomer på bipolar lidelse

Der er to meget forskellige grupper af symptomer på bipolar lidelse: Maniske og depressive. Begge dele kan være alvorligt. Når de maniske perioder er kortere og symptomerne er lettere, kaldes de hypomanier.

Behandling for bipolar lidelse

Formålet med behandlingen af bipolar lidelse er dels at afhjælpe de enkelte episoder/perioder og dels at forebygge, at der kommer nye episoder. Ved alvorlige anfald kan det være nødvendigt for mennesker med bipolar lidelse at blive indlagt. Det kan fx være for at få ro og søvn og i særligt akutte situationer for at forhindre selvmord. Vil du vide mere om, hvordan du som pårørende kan støtte din kære, kan du se vores rådgivningsvideo her.

Er bipolar lidelse arveligt?

Bipolar lidelse er arveligt, og dét kan have stor betydning for, om man udvikler bipolar lidelse. Men der er også andre faktorer, som spiller ind. For eksempel kan stressbelastninger fremprovokere en depressiv eller manisk episode hos mennesker, som i forvejen er disponeret for sygdommen.

De typiske symptomer ved en mani er, at vedkommende er opstemt, hensynsløs og irriteret. Tit har man en let ukritisk, til tider upassende og måske grænseoverskridende adfærd under en mani. Din kære kan have en følelse af at kunne alt, og det smitter af på vedkommendes aktiviteter. Tingene går tit rigtig hurtigt, og din kære har tendens til at lægge nye planer og sætte aktiviteter i gang, men har svært ved at fuldføre eller afslutte dem. Desuden har et menneske under en mani ofte et nedsat behov for søvn og en øget sexlyst.

Den anden pol er depressionen. Her føler den ramte sig trist og håbløs til mode. Vedkommende kan have svært ved at mærke sine følelser og kan måske fremstå negativ, affærdigende og holder sig ofte for sig selv. Et symptom på en depression er ændret søvnmønster. Nogle har svært ved at falde i søvn, vågner mange gange om natten og vågner tidligt, imens andre er trætte og kan sove hele tiden. Som pårørende oplever man for eksempel, at ens kære ikke viser initiativ, interesse og til tider virker helt passiv og ligeglad. Samtidig kan der være opstået en ændret selvtillid, hvor selvkritik og mindreværdsfølelser dominerer.

Lav en aftale

Symptomerne ved en mani kan meget nemt starte nogle konflikter. Maj Vinberg anbefaler, at man så vidt muligt forsøger at trække sig fra konfliktfeltet, der kan opstå mellem den pårørende og ens kære. Hvis man ved, der er risiko for at udvikle manier, kan det være godt at have nogle aftaler om, hvordan man som pårørende må håndtere manier.

”Aftalen skal være meget konkret. Det kan være, man aftaler, at den pårørende må ringe til psykiateren og lave en aftale om ekstra sovemedicin. Eller måske aftaler man, at ens nærtstående med bipolar lidelse skal sygemeldes fra arbejde, når han eller hun er på vej ind i en manisk episode,” fortæller Maj Vinberg og fortsætter: ”Mange oplever, at deres nære med bipolar sindslidelse, som er på vej ind i en mani, bliver hurtige, egenrådige, let irritable og ekstremt veltalende. Derfor kan det være en rigtig god ide at skrive aftalen ned, så du helt fysisk kan trække den frem, når behovet opstår.”

Maj Vinberg påpeger, at det er en god ide at få aftalerne i stand i stabile perioder. Hun nævner også, at mange med bipolar sindslidelse er glade for den slags aftaler. Mange er nemlig bange for at miste kontrol, hvis der kommer en ny manisk episode. Derfor vil de fleste også meget gerne have hjælp til at forebygge, når de første symptomer kommer.

Giv bolden videre

Maj Vinbergs andet råd er at give bolden videre, når man som pårørende ikke længere kan hjælpe ens kære. Det kan for eksempel være, hvis din kære under en mani har en adfærd, der er præget af, at vedkommende tror, han eller hun kan alt og derfor handler dumdristigt eller upassende.

”Når ens kære er i eller på vej ind i en mani, så kan man komme til et point of no return. Her er det vigtigt at kunne erkende, når det ikke længere er dig, der skal hjælpe. Så skal man trække i behandlingssystemet og kontakte os, når behovet opstår. Man skal give bolden videre,” fortæller Maj Vinberg og fortsætter: ”Pårørende er i forvejen involveret i sygdommen. Hvis ens ægtefælle for eksempel skal indlægges, er det rart, at systemet tager over. Ellers er der risiko for, at der bliver skubbet for meget til balancen i et parforhold, så rollerne bliver ulige.”

I sammenhæng med forrige råd med at lave en aftale, nævner Maj Vinberg også ”det hvide flag.” Hun fortæller: ”Det hvide flag er et symbol på, at den pårørende ikke længere kan stå alene med de udfordringer, som ens kære kommer med. Når den pårørende vifter med det hvide flag, så er det en del af den skriftlige aftale om, at ens nærtstående skal lytte og følge aftalen.

Tag imod hjælp

Maj Vinberg fortæller, at det i perioder kan være svært og udfordrende at være pårørende til et menneske med en bipolar sindslidelse. Både manierne og depressionerne kan lede til forskellige bekymringer. Derfor er det godt at søge efter og tage imod hjælp.

”Det kan være svært at sidde i et forum, hvor andre ikke forstår det med at have psykisk sygdom tæt inde på livet. Derfor kan det være rigtig rart og givende at mødes i en pårørendegruppe. Her er der frit lejde, og du må fortælle alle de ting, du har på hjerte, uden at blive dømt. Det har en værdi at komme et sted hen, hvor du kan snakke med nogen, som ikke er tæt på dig, men som stadig forstår de ting, du går igennem. Det kan også være rigtig gavnligt at opsøge viden om ens kæres sygdom. På den måde får man en bedre forståelse for situationen. Her kan webinarer eller pårørendeundervisning for eksempel være rigtig godt,” afslutter Maj Vinberg.

At være pårørende til en person med bipolar lidelse kræver viden om, hvad man har med at gøre. Jo bedre man forstår symptomerne på mani og depression, jo bedre er man i stand til at kunne hjælpe. Man kan opsøge viden udefra, men man skal samtidig huske at alle situationer er forskellige. Det fortæller Rose-Marie Mollerup, der er psykolog ansat i psykiatrien og forkvinde og regionsrådsmedlem for Psykiatri-Listen. Hun giver her sine råd til at hjælpe en med bipolar lidelse.

Lav aftaler, når det går godt

”Mennesker med bipolar lidelse kan have perioder med maniske faser, mens andre perioder kan være præget af håbløshed og manglende energi. Det kan være godt at være forberedt på, hvordan din kære gerne vil have, du reagerer, når situationerne spidser til. Hav en samtale om dette på et tidspunkt, hvor personen er i en mere neutral fase, og når du selv og den anden er i et neutralt følelsesleje. Nogle har aftaler om, at man f.eks. har adgang til netbank og kan spærre konti og hævekort, hvis den, de er pårørende til, har et mønster med uhæmmet brug af penge i maniske faser. Man kan også have aftaler om, hvordan man bedst kan hjælpe i de depressive perioder. Det kan være med praktiske ting som at lave aftaler med sygehuset eller tage med ud en tur.”

Giv ikke op på kontakten

”Mange oplever, at det kan være svært, når personen, de er pårørende til, trækker sig i dårlige perioder eller bliver vred og anklagende. Man føler sig måske afvist eller har et ønske om at hjælpe personen, når de har det allersværest. Det bedste, man kan gøre i sådan en situation, er at holde fast i kontakten. Lad dem vide, at man er der, men pas på med at presse for meget på eller komme med bebrejdelser.”

Søg energi et andet sted

”Det kan være rigtig hårdt at være tæt på en person, der har det rigtig svært. Det er vigtigt at give sig selv lov til at ’tage fri’, og ikke føle skyld, når man har brug for en pause. Find nogle steder, hvor du får fyldt energi på. Det kan være ved at gøre ting, du holder af. Vandreture, læse bøger, lave mad eller hvad det nu lige præcis er for dig, der giver ro og glæde.”

Få hjælp og støtte hos andre

”Søg hjælp og støtte andre steder, så du sørger for at passe på dig selv. Det er naturligt, at det går op og ned, og at det i bølger kan være svært at håndtere. Det er vigtigt at give sig selv lov til at føle vrede og sorg og ikke gå med det hele selv. Ensomhed, vrede, sorg og frustration er fuldstændig almindelige menneskelige reaktioner. Det kan være svært, men givende at række hånden ud til andre pårørende f.eks. i en samtalegruppe. Man kan også kontakte fagpersoner som kan hjælpe en til at bære de svære tanker og følelser. Som pårørende til en med svær psykisk sygdom har man mulighed for at få en lægehenvisning til en psykolog.”

Bipolar affektiv sindslidelse kan være svært at håndtere som pårørende. Skiftene mellem mani, hypomanier og depressive episoder er ofte utilregnelige og enormt svære at finde rundt i – og mange er på bar bund, når de skal hjælpe én, som er midt i en manisk eller depressiv episode.

Her får du råd om, hvordan du kan navigere i nogle af de problemstillinger, du som pårørende kan opleve.

Husk altid først og fremmest at overveje, om det er dig, der som pårørende bør hjælpe, og om du har overskuddet til det. Alternativt kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp – eventuelt i psykiatrien.

Råd til dig, som pårørende til én med bipolar sindslidelse

Hvis personen med bipolar sindslidelse er begyndt at misbruge

Nogle mennesker med bipolar sindslidelse udvikler et misbrug af alkohol eller narkotika – ofte som en form for selvmedicinering. Når man både har psykisk sygdom og misbrug, kaldes det dobbeltdiagnose.

Det kan være enormt hårdt som pårørende at være vidne til. Og samtidig kan misbruget forværre sygdommen.

Der er flere måder du kan hjælpe. Blandt andet ved at hjælpe med at finde den rette behandling.

Læs om, hvordan I finder den rette behandling af psykisk sygdom og misbrug.

Læs om, hvordan du kan støtte en med psykisk sygdom og misbrug.

Behandling af bipolar sindslidelse

Bipolar sindslidelse kan behandles både terapeutisk og medicinsk, og i langt de fleste tilfælde er det muligt at dæmpe symptomerne betydeligt eller få dem til helt at forsvinde.

Nogle af behandlingsformerne for bipolar sindslidelse er:

• Psykoterapi
• Psykoedukation
• Medicin

Det er forskelligt fra person til person, hvad der virker bedst. Kontakt den syges praktiserende læge og hør om mulighederne. Lægen kan for eksempel henvise til en psykolog eller en psykiater eller et pakkeforløb i psykiatrien. Med en henvisning til psykolog, har I desuden mulighed for at få økonomisk tilskud, mens en psykiater er gratis.

Få rådgivning om psykiatriens behandling hos Psykinfo

Psykinfo kan rådgive jer om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:

• Region Hovedstaden
• Region Syddanmark
• Region Sjælland
• Region Midt
• Region Nordjylland

Du kan også læse mere om bipolar lidelse på sundhed.dk.