Hvordan kommer borderline til udtryk? Hvilke problematikker kan man typisk møde som pårørende, og hvordan håndterer man dem?
Se med i webinaret og få svar på dét og meget andet, hvor psykolog Jens Einar Jansen gør dig klogere på borderline. Han vil i sit oplæg også have fokus på de typiske reaktioner, man har som pårørende, og hvordan man kan passe på sig selv.
Borderline er en psykisk sygdom, som gør det svært at regulere følelser og impulser, og hvor man har svært ved at sætte sig ind i og forstå andre mennesker og deres reaktioner. Borderline er en såkaldt personlighedsforstyrrelse. Det betyder, at ens personlighed og handlinger afviger væsentligt fra det, de fleste af os opfatter som normalt.
Diagnosen fik oprindeligt navnet borderline, fordi man mente, at sygdommen var i grænsefeltet mellem psykose og neurose.
De fleste, der bliver ramt af borderline som unge, får det bedre i løbet af livet, og mange får med tiden et normalt liv med familie, fællesskab og arbejde. Men det er afgørende, at sygdommen bliver opdaget tidligt, og at man får den hjælp og behandling, man har brug for.
Ligesom de fleste andre psykiske sygdomme, rammer borderline som regel i ungdomsårene. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 1,6 pct. af befolkningen borderline. Flere kvinder end mænd får diagnosen borderline. Men mange mener, at det er fordi mænd og kvinder reagerer forskelligt på sygdommen, og at de mænd, der får den, får andre eller ingen diagnoser.
Borderline er til en vis grad arveligt. Men i modsætning til de fleste andre psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser kan opvæksten – særligt i de tidlige år – have betydning for, om man udvikler personlighedsforstyrrelse – herunder borderline.
Der er stor forskel på, hvordan borderline kommer til udtryk, og hvor invaliderende symptomerne er. Blandt de almindelige symptomer er:
Den vigtigste behandling for borderline er terapi. Terapien sigter blandt andet på at lære at forstå, og regulere sine følelser og handlinger, at kunne sætte sig ind i og rumme andre menneskers reaktioner og at få gode relationer til andre.
Det er en vigtig hjælp for mange at lære om sygdommen, symptomerne og behandlingen. Ligesom for alle andre psykiske sygdomme er det meget gavnligt, når de pårørende bliver involveret i psykoedukationen.
Der er ingen medicin, der er særligt beregnet til at behandle borderline eller andre personlighedsforstyrrelser. Men nogle mennesker med borderline har gavn af medicin til at dæmpe følgerne af nogle af de sygdomme eller følelser, der kan følge med borderline – især depression, angst eller voldsomme humørsvingninger.
Mange, som er tæt på én med borderline, oplever desværre, at de indimellem bliver skældt ud og endda verbalt overfaldet af den, de holder af. Det kan være ekstremt ubehageligt og i længden er meget opslidende. I denne video får du nogle råd til, hvad du kan gøre, når du bliver skældt ud eller på andre måder møder meget stærke følelser fra én, du holder af, som har borderline.
Følelsesmæssige udsving. Impulsiv og selvskadende adfærd. Vanskeligheder sammen med andre. Tendens til sort-hvid tænkning. Det er nogle af de symptomer, som kendetegner sygdommen borderline. Og netop de kendetegn er væsentlige i Kirsten Bonderup Kirsteins råd til pårørende, som du får i denne artikel.
Kirsten Bonderup Kirstein er specialpsykolog og afsnitsleder på psykoterapeutisk ambulatorium på Psykiatrisk Center Amager. Hun arbejder til daglig med borderlinepatienter og har mange års erfaring inden for faget og denne sygdom.
Her giver hun fem gode råd til dig, som er pårørende til et menneske med borderline.
Til sygdommens spidsbelastede situationer, er det en rigtig god ide med en kriseplan. Den skal indeholde konkrete strategier, som hjælper mennesket med borderline til at komme ned i følelsesregisteret igen. Du kan som pårørende både hjælpe med at udpege strategierne, og du kan hjælpe ved at minde din kære om dem. Er du som pårørende god til at få ro på din kære i spidsbelastningssituationerne, kan et opkald til dig faktisk også i sig selv være et punkt i strategien.
De konkrete strategier er forskellige fra person til person. For nogle hjælper det at tage et koldt bad. For andre virker det at gå en tur med musik i ørerne. Og andre igen har held med at have huskesætninger i hovedet, som siger ”Det går over igen.” Det er ikke altid, at det samme hjælper hver gang. Men med tiden vil din kære have lært forskellige strategier, som hjælper.
Når borderlinepatienten er i et voldsomt følelsesmæssigt udsving, skal man som pårørende ikke tænke og reflektere over, hvorfor det er sådan. Her er første prioritet at bruge strategier til at komme ned i følelsesniveau igen.
Mange mennesker med borderline savner og efterspørger, at deres pårørende er nysgerrige på, hvad der ligger bag borderlinepatienternes handlinger. Har man en selvskadende adfærd, ligger der ofte noget til baggrund for selvskaden. Her er det en god ide, hvis man som pårørende kan være mindre nysgerrig på selve den selvskadende handling, og mere nysgerrig på baggrunden for det. Hvilke tanker og følelser ligger til grund for handlingerne? Og har der været konkrete situationer, som påvirkede eller udløste forværringen?
Nogle pårørende bliver lidt forskrækkede over følelsesintensiteten, og så undgår man somme tider at spørge i frygt for, om det vil få situationen til at eskalere igen. Men mange personer med borderline savner, at de bliver spurgt. De vil nemlig gerne føle sig set og forstået, og føle sig tryg i, at deres nærmeste gerne vil dem, selvom deres handlinger ikke altid er hensigtsmæssige.
Det kan være svært for pårørende at forstå, at følelsesregisteret hos den med borderline kan have så store udsving. På én og samme dag kan ens kære have mistet lysten til at leve, og nogle timer senere er tingene normale og okay igen. Det er en del af sygdommen, at der er så store udsving.
Det kan være svært selv at omstille sig så hurtigt. Men prøv at minde dig selv om, at selvom det er voldsomt, og det måske føles mærkeligt, at tingene så hurtigt er normale igen, så er det okay. Giv dig selv og jer lov til, at I griner sammen, at du som pårørende fortæller ting om dig selv, din dag og følelser, og du også spørger ind til helt almindelige ting hos personen med borderline.
Sæt grænser for, hvad du som pårørende synes er okay og kan holde til. Hvis din nærtstående ringer til dig mange gange om dagen for at snakke, og det bliver for meget, så sig det. Fortæl at du rigtig gerne vil tale og lytte, men at det bliver for hårdt, hvis det er fire gange om dagen. Aftal at I taler i telefon én gang om dagen i stedet. Eller måske er du pårørende til en, som har meget selvskade. Her kan du fortælle, at du gerne vil være der for vedkommende, men at det er for voldsomt og skræmmende at høre detaljerne om, hvordan han eller hun gør sig selv ondt.
I situationen kan det godt skabe en konflikt at sætte grænser, men i det lange løb er det nødvendigt. Både for personen, der lider af borderline, og for dig, så du kan være en stabil pårørende over tid. Alternativet er nemlig, at man som pårørende selv brænder ud.
Det er hårdt at være pårørende uanset, hvilken sygdom der er tale om. Mennesker med borderline har ofte svært ved at være alene. Derfor kan den pårørende godt komme til at være ekstra meget på banen, og måske komme til at indstille sit liv for meget efter den syge. Derfor er det virkelig vigtigt at tale med andre om det. Det kan være venner, familie, en fagprofessionel eller en samtalegruppe.
Hvilke tanker og følelser oplever ens kære med borderline? Og hvordan støtter man bedst som pårørende? I denne episode kommer vi ind på, hvordan sygdommen behandles, og hvordan du som pårørende bedst kan være der for din kære.
Her kan du finde viden og råd til, hvordan du kan hjælpe en med borderline.
Det kan være svært og opslidende at være tæt på én med borderline. Det uforudsigelige humør og de følelsesmæssige udbrud kan være svære at navigere i.
Der er stor forskel på, hvordan mennesker med borderline oplever symptomerne, og hvordan sygdommen påvirker dem. Det gør det svært at finde råd, der hjælper alle. Men her er nogle generelle råd og værktøjer, som du kan tage udgangspunkt i og vælge mellem alt efter, hvad der giver mening i jeres situation.
Et kernesymptom på borderline er, at man har svært ved at regulere sine følelser. Det bliver kaldt affektlabilitet. Ens følelser bliver let meget voldsomme. Man bliver hurtigt vred, ked af det eller påvirket på måder, som kan være svært for andre at forstå. Derudover kan følelser hos mennesker med borderline også let ændre sig og på kort tid gå fra den ene følelsesmæssige yderlighed til den anden.
Det er meget forskelligt, hvad der udløser følelserne. Ofte er det eksterne faktorer, som får personen til at føle sig afvist, forladt eller uelsket. Faktorerne kan være så subtile, at du – som ikke har borderline – end ikke opfatter dem, men de er yderst virkelige og smertefulde for personen med borderline.
Det kan være godt at spørge ind til personens følelser og hvad han eller hun oplever, og spørge til, hvordan du bedst kan hjælpe. På den måde viser du respekt for personen og personens tilstand og anerkender følelserne, selvom du ikke forstår dem.
For mennesker med borderline, er det heller ikke ualmindeligt at svinge mellem meget positive og meget negative følelser over for sig selv og andre mennesker. Det kaldes også splitting. Mind dig selv om, at det ikke er dig, men sygdommen, der skaber humørskiftet. Hvis du gerne vil tale med din kære om, hvordan deres følelser og handlinger påvirker dig, kan det være en god idé at vente til et roligt tidspunkt med at sige det. Hvis du prøver at tage snakken, mens han eller hun er meget vred eller ked af det, ender det let med en ufrugtbar konflikt.
De fleste med borderline kæmper med et lavt selvværd og en stærk indre tomhedsfølelse, og ofte har de svært ved at mærke sig selv. Når man er sammen med andre mennesker, opleves tomheden ikke så voldsom, og mange prøver derfor at undgå at være alene. Nogle med borderline reagerer derfor voldsomt på, at deres pårørende skal gå eller lave andre ting.
Løsningen er ikke, at du aldrig kan forlade den, der er syg. Prøv i stedet at forebygge situationen, når din pårørende er i en stabil periode. Tal fx om, hvad den, der er syg, godt kan lide at lave, når han eller hun er alene. Det kan også være en god idé at lave en aftale om, hvor meget kontakt I skal have, mens du er væk.
Nogle med borderline har svært ved at kontrollere deres følelser. Det kan gå udover de pårørende. Hvis du oplever det, er det vigtigt, at du passer på dig selv. Prøv at holde fast i, at det er sygdommen, der taler, når den, der er syg, taler grimt til dig. Det er ikke dig, der er noget galt med.
Det er aldrig okay at overfalde nogen verbalt. Så selvom det er sygdommen, der taler, er det ok, at du sætter en grænse for, hvad du vil acceptere.
Prøv at bevare roen og øv dig i ikke at reagere på beskyldningerne. Mennesker med borderline kan have svært ved at tænke klart og rationelt, når de er fanget i deres følelser, så der kommer sjældent noget ud af at prøve at ’snakke dem til fornuft’, så længe de er i deres følelsers vold.
For nogle pårørende hjælper det at være empatisk og fx give knus eller vise forståelse. Andre har succes med bare at lytte og finde noget undervejs, de kan give deres kære ret i. For de fleste virker det dog bedst bare at være stille. Det er altid okay at tage en pause og rent fysisk gå væk fra personen.
Det er hårdt at være genstand for en andens vrede, og derfor er det værd at overveje at finde nogen, du kan tale med om, hvordan det er for dig. Det kan være venner og familie, men det kan også være andre pårørende eller en psykolog.
Tomhedsfølelsen får nogle med borderline til at blive rastløse og jage efter hvad som helst, der ser nyt og spændende ud, og som måske kan fylde tomheden ud og gøre én lykkelig og tryg. Når den, der er syg, ikke overholder jeres aftaler, kan det være derfor.
Det er en vigtig del af behandlingen af mennesker med borderline at hjælpe dem med at bremse deres impulsive handlinger og reaktioner. Det er ikke dit ansvar. Det bedste, du kan gøre, er at støtte op om behandlingen.
Ting, som folk uden borderline ofte slet ikke reagerer på, kan for en med borderline fremkalde så kraftige og intense følelsesudbrud, at man føler en uro og anspændthed i hele kroppen og ikke kan tænke fornuftigt. Mange vil gå rigtig langt for at slippe af med smerten – inklusiv at skade sig selv.
Mind dig selv om, at det er de professionelle behandleres ansvar at håndtere selvskaden. Det er ikke din.