Et af de første tegn på skizotypi er, at ens kære gradvist trækker sig tilbage, isolerer sig og bliver mere optaget af vedkommendes egen verden. Han eller hun kan begynde at få nogle lidt særegne tanker og interesser. Vedkommende kan også begynde at føle det, man kalder en forstyrret selvbevidsthed. Her føles omgivelserne lidt fremmede, der opstår en følelse af tomhed, og man har svært ved at stole på dem omkring sig.

Isolation og behovet for at trække sig fra sociale sammenhænge er altså ofte et af de første symptomer, du som pårørende vil bemærke. Det kan lede til mange frustrationer og bekymringer hos de pårørende – især hvis hverken ens kære eller man selv er bekendt med sygdommen. Mange pårørende kan føle sig tilsidesat og have svært ved at trænge ind til sin kære.

Jens Einar Jansen er specialist i psykoterapi og specialpsykolog i psykiatri. Han arbejder til dagligt som selvstændig psykolog. Her får du hans fem råd til dig, der er pårørende til et menneske med skizotypi.

Opsøg viden

Hvis I ved, der er tale om skizotypi, er det en rigtig god ide at opsøge viden om sygdommen. Manglende viden kan nemlig være med til at skabe frustrationer og bekymringer i hverdagen hos pårørende.

Skizotypi er en diagnose, mange ikke kender til. En større forståelse har meget betydning for, hvordan du som pårørende håndterer situationen. Når du opsøger viden, vil det dels imødekomme nogle af de bekymringer og følelser, du kan sidde inde med som pårørende. Men det vil også være med til at mindske stress og pres hos din kære, fordi du vil kunne udvise større forståelse over for ham eller hende. Det er vigtigt for personen med skizotypi at undgå stress og pres, da det kan forværre symptomerne.

Motivér og støt op om behandling

Når man har skizotypi, bliver det sociale ofte hårdt ramt. Mange bruger meget energi på at afkode andre og være i sociale relationer. Small-talk og naturlig socialisering er ofte anstrengende. Idet mødet med en behandler har et socialt aspekt, kan det derfor for mange med skizotypi være ekstra svært at opsøge og holde fast i behandling. Det kan være forbundet med stress, angst og ubehag. Især i starten, før en tryg relation er opbygget. Som pårørende kan du hjælpe til ved at opmuntre og motivere din kære til at gå i behandling.

Find et passende niveau for kontakt

Det kan det være en god ide at have en åben og konstruktiv dialog om, hvor meget kontakt I skal have og under hvilke præmisser. For pårørende kan det være meget svært, når ens kære trækker sig fra sociale aktiviteter. I nogle tilfælde kan man som pårørende komme til at presse så meget på med det sociale, at det har en omvendt effekt for personen med skizotypi – vedkommende trækker sig yderligere. Selv om man som pårørende gør det i bedste mening.

Derfor er det en god ide at finde en løsning sammen. Til fødselsdage kan I for eksempel aftale, at din kære kommer med til kakao og boller, men tager hjem inden aftensmaden. Det er helt okay. Det er vigtigt at vise, det er dejligt, personen kommer uanset, hvilket omfang det er i.

Det er først og fremmest din kæres opgave at finde en balance for, hvad der er for meget eller for lidt for vedkommende. Men du kan hjælpe til ved at være med i dialogen og ved at udvise forståelse for, at din kære ikke helt kan leve op til det samme, som andre måske kan. Har man skizotypi, bruger man ofte dobbelt så meget energi som andre på at være social.

Bevar håb og optimisme

Det kan være svært at bevare håbet og optimismen, hvis man som pårørende føler, at ens kære har ændret sig eller er gået i stå. Men bliver din kære mødt af forståelse, håb og optimisme, bliver han eller hun også mindre selvkritisk og skamfuld. Og så smitter håb. Det er et godt skridt mod et godt liv.

De fleste med skizotypi lever gode liv, når de først lærer sygdommen at kende og tager hensyn til den. For din kære handler det om at få nogle gode rutiner og rytmer ind i hverdagen og blive klogere på, hvilke aktiviteter, der gavner, og hvilke aktiviteter der stresser.

Når skizotypi bliver et problem, er det ofte, fordi man rammes af andre sygdomme. Det kan være depression, stress eller angst. Og det handler ofte om, at vedkommende ikke selv har lært og forstået, hvordan han eller hun skal håndtere hverdagen eller disse symptomer. Men den pårørendes evne til at være i det og udvise forståelse for ens kære har også indflydelse.

Hjælp med at sætte ord på

Prøv at hjælpe din kære med at sætte ord på, hvad vedkommende mærker. Skizotypi kan på mange måder virke overvældende, fordi det er en sygdom, der kommer snigende. Det betyder, din kære pludselig kan opdage, at noget ved ham eller hende selv føles anderledes, end vedkommende er vant til. Har man skizotypi, bruger man ofte meget tid på at reflektere, gruble og bekymre sig.

Du kan støtte din nærtstående ved at hjælpe med at sætte ord på symptomerne og prøve at være lyttende. Alle mennesker har brug for at sparre med andre og få andres perspektiver og holdninger på tingene. Men eftersom isolation er et af de gennemgående symptomer ved skizotypi, kan din kære nemt komme til at mangle de her inputs og perspektiver. I stedet vil hans eller hendes tanker få frit løb. På den måde kan vedkommende nemt komme til at grave sig endnu dybere ned i svære tanker. Du kan spille en vigtig rolle for din kære ved at give sparring og andre perspektiver på ting. Andre gange kan det være godt at hjælpe ham eller hende med at begrænse tiden, vedkommende bruger på at sidde og gruble på egen hånd.

Det kan give mange bekymringer at være pårørende til et menneske med skizotypi. Mange oplever at se deres kære isolere sig og være svær at nå ind til. Skizotypi kommer ofte mere snigende end andre psykiske sygdomme, og kendskabet til diagnosen er ikke så udbredt. Derfor kan den være svær at spotte. For mange når den at give mange frustrationer og bekymringer, inden man ved, hvad det er og kan begynde at handle på det.

Her er vores bedste råd til, hvordan du som pårørende kan hjælpe din kære med skizotypi og samtidig passe på dig selv.

Opsøg viden

Jo mere viden, du har om skizotypi, jo nemmere bliver det for dig at forstå din kæres opførsel og behov. Med mere viden bliver det også nemmere at forstå og håndtere de følelser, du selv sidder med. Mange pårørende føler sig frustreret eller irriteret, fordi de har svært ved at sætte sig ind i, hvordan deres kære har det.

Hjælp med at skabe struktur

Mennesker med skizotypi kan have et meget stort behov for rutiner og forudsigelighed. De kan have svært ved at kapere forandringer. Du kan som pårørende være med til at hjælpe din kære med at få struktur i hverdagen ved at skemalægge dagligdagen.

Det er ikke sikkert, din kære selv mener, han eller hun har behov for hjælp med strukturen i dagligdagen, men derfor kan du som pårørende godt have behov for det. Selvom det er dit behov, er det stadig en god idé, at din kære er med til at lave planen og også oplever, at den er hans eller hendes. Så bliver det nemmere og mere naturligt for ham eller hende at lægge planen selv, når den tid kommer.

Vær forstående for behovet for ro

Når man har skizotypi, er man tit meget opmærksom på ting, som andre ikke lægger mærke til. Det kan være, man overvejer, hvorfor der står tre vaser i vindueskarmen, eller hvorfor træer er grønne. Hovedet er på overarbejde, og man kan have svært ved at slappe af og slippe tankemylderet. Det kan være en hjælp for din kære at tale med dig om, hvilke aktiviteter der kan hjælpe ham eller hende med at slappe af i tankerne. Det kan måske være puslespil, gåture, beroligende musik eller yoga.

Søvn kan også have betydning for mennesker, der har svært ved at sortere i deres inputs. Så hvis du kan støtte din kære i at få gode aftenrutiner og godt sovemiljø, kan det også være en stor hjælp.

Hjælp med at undgå stress

Når man har skizotypi, er man mere følsom overfor stress end andre, og man har større risiko for negative følgevirkninger af stressende og belastende situationer. Som pårørende kan du hjælpe din kære ved sammen at undersøge, hvilke situationer han eller hun bliver presset eller stresset i. Herfter kan I tale om, hvordan I kan undgå eller håndtere dem. Det kan også være en god idé at minde din kære om, at det er vigtigt at indlægge pauser i hverdagen, så der bliver plads til at geare ned.

Sænk forventningerne til det sociale

Sociale sammenkomster kan være udmattende for mennesker med skizotypi. Som pårørende kan du hjælpe din kære ved at være forstående, når han eller hun har brug for at trække sig fra sociale sammenhænge. Men vær opmærksom på, at det er en balance – hvis din kære trækker sig for meget, risikerer han eller hun at blive isoleret og helt afskåret fra inputs fra omverdenen. I mange sammenhænge kan det være en god idé at finde en mellemvej. Når der er julefrokost, familiemiddag eller lignende kan det for eksempel være en løsning, at din kære kommer og er med til nogle timer, og så derefter tager hjem. Find det, som fungerer for jer.

Mennesker med skizotypi har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og ved at tolke det, andre siger. Mange med skizotypi bruger så meget energi på at tænke over ting, som for de fleste andre er almindeligt eller ligegyldigt, at de bliver helt udmattede. Det kan være noget, folk har sagt til dem, eller situationer, de har været i.

Hvad er skizotypi?

Skizotypi er en psykisk sygdom, der er beslægtet med skizofreni. Men med et andet symptombillede, der mildere. Nogle har små og kortvarige psykotiske symptomer (mikropsykoser) som hallucinationer og vrangforestillinger, men ikke i samme grad som mennesker med skizofreni. Mennesker med skizotypi har tendens til at gruble og bekymre sig overdrevet meget – fx over, om andre har dårlige tanker om dem. Nogle mennesker med skizotypi har en forstyrret opfattelse af, hvem de selv er. Det kan komme til udtryk ved, at de føler sig fremmede i forhold til sig selv eller omverdenen.

Symptomer på skizotypi

Skizotypi påvirker ens tanker, følelser og måde at opføre sig på. De mest almindelige symptomer er:

• Mangelfulde eller indsnævrede følelser, følelseskulde
• Excentrisk, sær eller aparte udseende eller adfærd
• Mistroiskhed eller paranoide ideer
• Overdrevne spekulationer – uden indre modstand
• Usædvanlige sanseoplevelser, det kan være ift. oplevelser i kroppen
• Mange har tendens til at isolere sig eller minimalt ønske om socialkontakt med andre.
• Tankegang og tale kan fremstå vagt, metaforisk eller kunstigt
• Mikropsykoser, fx med intense illusioner, hallucinatoriske oplevelser. Optræder typisk uden ydre provokation.

Behandling for skizotypi

Behandlingen for skizotypi er i vidt omfang den samme som for skizofreni men med væsentlig mindre medicin. Unge, der bliver ramt af sygdommen bliver ofte henvist til et såkaldt OPUS-forløb, hvor behandlingen typisk er en kombination af medicin, samtaletertapi og familiebaseret psykoedukation. For de fleste vil sygdommen vare ved hele livet. Men med den rigtige behandling kan de fleste lære at håndtere deres symptomer og få en god hverdag på trods af sygdommen.

• Medicin

Den mest almindelige medicinske behandling er med antidepressiv eller antipsykotisk medicin. Doserne er betydeligt mindre end for mennesker med skizofreni.

• Samtaleterapi

Målet med samtaleterapien er at hjælpe den ramte med at forstå symptomerne og ens egne reaktionsmønstre, og at blive bedre til at håndtere de sociale udfordringer, der følger med sygdommen.

• Psykoedukation

Psykoedukation er undervisning, hvor man lærer om sygdommen og behandlingen. Det hjælper en med at opdage og håndtere symptomer. Psykoedukation har altid bedst effekt, hvis den også omfatter forældrene eller andre nære pårørende.