Skip to content

Se alt indhold

Få bedre hjælp

Bostøtte – Socialpædagogisk støtte i hjemmet

Bliv klogere, hvad bostøtte er og hvordan du som pårørende kan bidrage til, at din kære får den rigtige bostøtte.

Hvordan får min kære mest ud af bostøtten

Bostøtte er et af kommunens vigtigste værktøjer til at hjælpe mennesker med psykisk sygdom. Det dækker socialpædagogisk støtte til en bred vifte af indsatser, som skal hjælpe den, der er syg, med at udvikle eller genvinde sociale og praktiske færdigheder og få hverdagen til at fungere.

Der skal i alle tilfælde være fokus på at øge personens selvstændighed og livskvalitet på de områder, hvor det er muligt.

I mange tilfælde får man støtten derhjemme. Men det kan også foregå udenfor hjemmet. Medarbejderen, som giver støtten, er ofte pædagog eller socialpædagog, men kan også have en anden baggrund. Nogle kommuner bruger private firmaer til at give bostøtte. Man kan også få bostøtte, når man bor på bosted. Bostøtten bliver typisk givet ud fra et mål og nogle delmål, kommunen har sat sammen med den, der er syg, og eventuelt de pårørende. Et mål kan fx være, at ens hjem er rent og ryddeligt, og nogle af delmålene kan være, at få skabt en rutine omkring daglig opvask. Hvilken og hvor meget bostøtte, man kan få, beror på kommunens vurdering.

Bostøtten bliver som regel givet ud fra §85 i serviceloven. Men der er også andre typer socialpædagogisk hjælp, som bliver givet ud fra andre paragraffer. Der er flere ting, du kan gøre for at bidrage til, at din
pårørende får den rigtige bostøtte og får mest muligt ud af den.

Hjælp med at tydeliggøre udfordringer og behov

Kommunen vurderer, hvilken hjælp og hvor meget hjælp, de skal give, ud fra et helhedsbillede af den, der er syg. Du kan som pårørende være med til at forklare, hvilke udfordringer du ser, at din pårørende har i hverdagen, og hvor du mener, at han eller hun har brug for hjælp. Vær sikker på, at du på forhånd har afstemt med den, du er pårørende til, hvad personen har lyst til, at der bliver fortalt og hvordan.

Vær konkret

Når I skal beskrive situationen og behovene, er det godt at være så konkret som muligt. Fortæl kommunen, hvilke specifikke situationer, der skaber udfordringer for personen og kom gerne ind på, hvor
du som pårørende er nødt til at kompensere for den manglende hjælp. Det giver et godt grundlag til, at kommunen kan vurdere støttebehovet. Hvis du fx oplever, at den, der er syg, ikke får læst sin post, og at du er nødt til at sikre, at regningerne bliver betalt, kan det være en god konkret ting at gøre opmærksom på.

Få en skriftlig afgørelse

Når kommunen kommer med en afgørelse, skal det ske på skrift, og her skal det altid være til at læse, hvorfor de har besluttet, som de har. Hvis man vil klage, er det en god idé at tage konkret udgangspunkt i
kommunens begrundelse.

Spørg, hvorfor hjælpen er ændret

Kommunen skal give en konkret begrundelse, hvis de vil ændre eller reducere bostøtten. Hvis de fx ikke længere vil bevilge hjælp til indkøb, skal der være en god grund til det. Det kan fx være, at den, der er syg, har lært at klare det selv eller ikke længere vil have hjælp til det. Du kan spørge ind til kommunens konkrete begrundelse for at ændre hjælpen og bruge svaret i en eventuel klage.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen

Værgemål gennem Familieretshuset

Værgemålsloven § 5

Værgemål hvis din kære ikke er i stand til at handle på egne vegne

Hvis din kære på grund af sin psykiske sygdom eller udviklingsforstyrrelse ikke er i stand til at handle på egne vegne, kan vedkommende komme under et værgemål. Det kan både gælde økonomiske forhold som køb og salg af ejendom, lån og aftaler med banken. Og det kan være personlige forhold som beslutninger om behandling hos læge eller psykolog, eller lavpraktiske ting som at indgive en klage eller anmode om aktindsigt i en sag om din kære. Et værgemål betyder, at din kære får en værge, som kan træffe beslutninger og kan handle på vedkommendes vegne. Et værgemål kan tilpasses meget specifikt, så det passer til den enkelte situation. Værgemålet må ikke være mere omfattende og indgribende, end hvad din kære har behov for hjælp til.

Ved de fleste værgemål er din kære stadig myndig og har stemmeret.

I nogle tilfælde kan ens kære delvist få frataget sin økonomiske retlige handleevne. Det kan for eksempel være for at undgå, at vedkommende bliver udnyttet eller kommer til at indgå uhensigtsmæssige økonomiske aftaler. Her har man stadig stemmeret, men man kan ikke indgå gyldige økonomiske aftaler på de områder, hvor det er blevet vedtaget, at handleevnen er frataget.

Bliver den retlige handleevne frataget helt, er man umyndig. Det betyder, at man ikke kan stemme ved valg til Folketinget, optage lån eller lignende. Det er domstolene, som helt eller delvist fratager din kæres retlige handleevne.

Ansøgningen om værgemål går gennem Familieretshuset. Du kan læse mere om værgemål på familieretshusets hjemmeside.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen

Praktisk assistance til at hjælpe din kære

Servicelovens § 96: Borgerstyret personlig assistance (BPA)

Praktisk assistance til at hjælpe din kære

Mennesker med psykisk sygdom eller andre fysiske eller psykiske problemer kan få tilskud til at ansætte en hjælper. Det kaldes borgerstyret personlig assistance – forkortet BPA-ordningen. Hjælperen kan fx blive ansat til ledsagelse, pleje eller overvågning.

Det er den, der får hjælpen, som ansøger om BPA-tilskud og selv fungerer som arbejdsgiver. Der er altså nogle konkrete opgaver og et konkret ansvar, din kære er nødt til at kunne håndtere for at få en BPA-ordning.

Du kan som pårørende selv blive ansat til at hjælpe din kære vha. BPA-ordningen. Det kan være en stor hjælp, fordi du så bliver ansat til at udføre opgaver, du som pårørende udfører i forvejen, men vha. BPA-ordningen får løn for. Alternativt kan en anden blive ansat, så du får fjernet noget af arbejdsbyrden.

Din kære skal søge om BPA-ordningen i kommunen. BPA-ordningen kan være svær at få bevilliget, fordi det er relativt dyrt for kommunen, og fordi kommunen ofte vurderer, at ansøgeren ikke er i målgruppen for ordningen. Derfor kan det være gavnligt at se på alternativerne. Det kan fx være støtte i hjemmet (§ 85), ledsagelse (§ 97) eller støttekontaktperson (§ 99).

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen

Hjælp til at dække udgifter til voksne

Servicelovens § 100: Dækning af merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og folkepensionsalderen.

Hjælp til at dække udgifter til voksne med psykisk sygdom

Hvis du har ekstraudgifter som direkte følge af, at du er nær pårørende til og bor sammen med en voksen, der har en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse, kan du i nogle tilfælde få dækket nogle af udgifterne. For at få udgifterne dækket er det en betingelse, at de overstiger et bestemt beløb. Beløbet bliver reguleret hvert år. I 2024 var minimumsgrænsen på kr. 7.296 pr. år.

Det kan for eksempel være egenbetaling til medicin, transportudgifter til behandling eller aflønning for at andre slår græs, handler ind, gør rent eller følger børnene i skole. Det skal være udgifter, som er opstået på grund af den psykiske sygdom hos den voksne, og som I ikke ville have haft under andre omstændigheder.

Der er en tilsvarende paragraf for pårørende til børn under 18 år. Den hedder § 86 i barnets lov.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen Støtte

Hjælp til at dække udgifter til børn

Barnets lov § 86: Dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år

Dækning af merudgifter

For nogle familier giver det ekstra udgifter at have et barn med en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Hvis udgifterne er opstået som følge barnets diagnose, og I altså ikke havde haft udgiften under andre omstændigheder, kan du søge om at få dem dækket af kommunen. Det er en betingelse for at få udgifterne dækket, at de overstiger et bestemt beløb. Beløbet bliver reguleret hvert år. I 2024 var minimumsgrænsen på kr. 5.519 pr. år.

Det kan både være løbende udgifter og enkelte udgifter.

Det er typisk forældre til børn med fysiske handicap, som har glæde af denne mulighed, men det kan også være forældre til børn med psykiske diagnoser. Det kan fx være til et kursus, der hjælper dig som forælder eller bedsteforælder, til medicin eller transport til dit barns behandling (sygehus, fysioterapi eller andet) inklusive parkeringsudgifter.

Der er en tilsvarende paragraf for pårørende til voksne. Den hedder § 100 i serviceloven.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen

Servicelovens § 84: Aflastning til at passe din kære

Servicelovens § 84: Aflastning/afløsning

Aflastning eller afløsning til at passe ens kære

Hvis det er meget krævende for dig at passe og hjælpe din kære, kan kommunen i nogle tilfælde bevilge dig aflastning eller afløsning. Det gælder både, hvis din kære er voksen eller barn.

Aflastning sker uden for hjemmet – fx hos nogen i jeres netværk eller på en institution. Hvis det er dit barn, som er syg eller har en udviklingsforstyrrelse, kan det foregå i en aflastningsfamilie.

Afløsning sker i hjemmet. Her kommer der en hjem til jer og afløser dig som pårørende i nogle timer. Det kan fx hjælpe dig til at få ordnet praktiske ting eller give dig tid til at være sammen med dine andre børn eller din ægtefælle.

Du søger om aflastning eller afløsning hos jeres sagsbehandler i kommunen. Det er en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i din og jeres situation. Det er sagsbehandleren, der tager stilling til, om dit behov lever op til kriterierne. Hvis du får bevilget hjælpen, skal du sammen med sagsbehandleren finde frem til den bedste ordning for jeres familie.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen Rettigheder

§ 118 Pasnings- og plejeorlov

For nogle pårørende kan det være hjælpsomt eller nødvendigt at kunne tage sig af sin kære i en kortere periode, hvor sygdommen fylder meget. I denne video bliver du klogere på servicelovens §118: Pasnings- og plejeorlov.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen Kommunen Rettigheder

Få digital fuldmagt

Som pårørende kan du anmode om digital fuldmagt hos din kære, som har en psykisk sygdom. I denne video kan du trin for trin se, hvordan du anmoder om digital fuldmagt hos din kære.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen Rettigheder

Få digital læseadgang

I denne video viser vi dig trin for trin, hvordan du anmoder om adgang til at læse din kæres digitale post.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen Kommunen Rettigheder

Pårørendevejleder i kommunen

Nogle kommuner har en medarbejder ansat, som skal hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Bliv klogere på pårørendevejledere i videoen her.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen

Kommunens tilbud til voksne med en psykisk sygdom

Kommunens hjælp er afgørende for mange med en psykisk sygdom. Det er nemlig den hjælp, som er med til at skabe og vedligeholde en hverdag. I den her video kan du blive klogere på de mest almindelige former for hjælp, som mennesker med psykisk sygdom kan få i kommunen.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen

Ekspertens råd: Om botilbud

Hvis dokumentationen og oplysningerne i sagen er forkerte, kommer afgørelsen med stor sandsynlighed også til at være forkert. Så vær opmærksom og kom med indvendinger, hvis du er uenig. Sådan lyder et af ekspertens råd til pårørende om botilbud.

råd botilbud

Botilbud er en del af den hjælp, som kommunen kan tilbyde til mennesker med psykisk sygdom. Botilbud gives, når den, der er syg, har behov, der ikke kan dækkes i eget hjem. Det vil typisk være i form af en bolig på et bosted, hvor der er personale til at hjælpe beboerne.

Kommunen skal give en borger et botilbud, når borgeren ikke kan klare sig selv i eget hjem, og hjælpen ikke kan ydes under de rammer, som borgeren bor under lige nu. Det fortæller Søren Blæsbjerg, der er studielektor i socialret ved Aalborg Universitet. Han forsker og underviser i socialforvaltningsret med fokus på udsatte-, handicap- og ældreområdet.

”Et botilbud er relevant, hvis man fx ikke kan lave mad på nogen måde, man ikke kan handle ind, man ikke selv kan lave en indkøbsseddel eller man ikke kan gøre rent. Det kan være, hvis man skal have meget guidning eller man ikke kan gå i gang med det selv. Det kan også handle om relationer. Fx hvis man ikke har nogen sociale relationer eller man ikke kommer udenfor en dør,” fortæller Søren Blæsbjerg.

Han understreger, at det dog altid er en samlet, konkret og individuel vurdering. Her skal alle relevante oplysninger og vurderinger holdes op overfor hinanden.

”Hvis kommunen kan konstatere, at rammerne for at levere den nødvendige støtte ikke er til stede, vil borgeren være berettiget til et midlertidigt botilbud, indtil kommunen har sørget for, at borgeren kan få leveret den nødvendige hjælp på anden vis. I sådanne tilfælde vil et tilbud om et midlertidigt botilbud være den eneste måde, kommunen kan levere den nødvendige hjælp på og dermed leve op til sin omsorgsforpligtelse i serviceloven,” siger Søren Blæsbjerg.

Tjek oplysningerne løbende

Når den, der er syg, skal visiteres til et botilbud, er der forskellige måder, pårørende kan støtte processen på. For det første råder Søren Blæsbjerg til, at man sikrer sig, at kommunen har alle relevante oplysninger.

”Det er væsentligt at være opmærksom på, om der er nogle vurderinger eller oplysninger, som man ikke er enig i. Det er de oplysninger, kommunen bruger til at vurdere behovene og det er de behov, støtten skal kompensere. Fx hvis de skriver, at personen kan varetage opgaverne selv, og man som pårørende kan se, at det kan hun eller han ikke. Hvis personen eksempelvis kun kan klare opgaverne, når de bor hjemme ved den pårørende, hvor de pårørende er der til at guide og aktivere. Så er det vigtigt at tilføje, at det jo ikke er noget, de kan selv,” siger han.

Det er altså ikke kun afgørelsen, der er vigtig at være opmærksom på. Det er væsentligt også at være opmærksom på, hvad der sker inden og komme med indvendinger, hvis man er uenig.

”Hvis dokumentationen og oplysningerne i sagen er forkerte, så kommer afgørelsen også til at være forkert,” siger Søren Blæsbjerg.

Spørg om et referat

Søren Blæsbjerg råder også til, at man sikrer sig at få tingene på skrift og efterspørger referater. Han siger:

”Det er en god idé, hver gang man holder møder at få et referat fra mødet. Hvis de nægter at udarbejde et referat, så kan man lave sit eget referat og sende til kommunen. På den måde kan man skriftligt dokumentere, hvad der er blevet sagt. Hvis man vil være helt sikker på, at oplysningerne indgår, er man nødt til at kunne dokumentere det.”

Når behovene ændrer sig

Når den, der er syg, har fået bevilget et botilbud, oplever mange pårørende, at det er svært at vide, hvem der har ansvaret Fx hvis behovene hos den, der er syg, ændrer sig eller deres kære ikke får tilstrækkelig hjælp. Er det bostedet eller er det sagsbehandleren på socialkontoret?

Ifølge Søren Blæsbjerg kan man se det på den måde, at bostedet udfører støttetilbuddet, mens kommunen står for at træffe afgørelsen om omfanget af støtten.

”Den hjælp, der er bevilget, skal være beskrevet i afgørelsen. I den afgørelse skal der stå formål og indsats. Kommunen har en forpligtelse til at føre løbende tilsyn, og hvis behovet ændrer sig, skal de træffe en ny afgørelse. Hvis oplysningerne i sagen indikerer, at der er brug for mere hjælp, så skal der træffes en ny afgørelse. Det er lige meget, hvor de nye oplysninger kommer fra, så de kan selvfølgelig også komme fra pårørende og andre,” siger Søren Blæsbjerg.

Hvis der er behov for ændringer i omfanget af hjælp, så kræver det altså en ny afgørelse fra kommunen. Botilbuddet skal løbende gøre myndighedsafdelingen opmærksom på, hvis situationen og behovene ændrer sig i væsentlig grad.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen Kommunen

Overgangen til voksenlivet i kommunen

Når den unge fylder 18 år, sker der store forandringer i hjælpen fra kommunen. Læs om, hvad man kan være opmærksom på for at hjælpe den unge til en bedre overgang til voksenlivet. Artiklen er lavet i samarbejde med Linda Klingenberg, der er cand.jur. og direktør i Min Private Rådgiver.

Overgangen til voksenlivet

Der sker mange forandringer i kommunens hjælp, når den unge med psykisk sygdom fylder 18 år. Den hjælp, den unge og de pårørende tidligere har fået tildelt, bliver fjernet, og der skal startes forfra med at søge hjælp til den unge.

Blandt andet tilbydes der ikke længere hjælp til de pårørende. Noget af den hjælp, der forsvinder, er tabt arbejdsfortjeneste, familiebehandling og aflastning. Samtidig kan mange opleve, at der på voksenområdet er nogle andre former for støtte til den, der er syg.

Det kan lede til mange frustrationer for både den unge og de pårørende. Det bedste man kan gøre for at hjælpe til en bedre overgang til voksenlivet, er at komme i gang med planlægningen i god tid.

Forberedelse af overgangen

Som noget nyt er kommunen forpligtet til at planlægge overgangen til voksenlivet fra den unges 16-års fødselsdag. Det kan for eksempel indebære at holde fælles overgangsmøder med relevante parter fra voksenområdet og hjælpe med at tage stilling til, hvilke behov den unge har, hvor man skal bo, hvad man skal leve af mm. Målet er, at dette skal være afsluttet, når den unge fylder 18 år, så de nye støttetilbud kan gå i gang med det samme, og der ikke vil være en periode uden hjælp.

Det er kommunens ansvar at tage initiativ til at sikre overgangen, men sker det ikke, kan man selv efterspørge det.

Tjek at oplysningerne kommer med videre

En anden ting, man selv kan gøre for at sikre en god overgang, er at sikre sig, at alle oplysninger kommer med videre til de relevante afdelinger på voksenområdet. Det sker nemlig ikke automatisk. Her kan man tjekke op på, at de forskellige parter har de nyeste og relevante oplysninger om den unges situation og behov.

Bed om efterværn

I nogle tilfælde er det muligt at forlænge støtten efter den unge er fyldt 18 år. For eksempel hvis man har haft en fast kontaktperson. Her kan man spørge, om man kan få det som et efterværn og dermed fortsætte med den faste kontaktperson i en periode op til den unge fylder 23 år. Da det kan være svært at få hjælpen forlænget, kan det være en god idé at undersøge mulighederne i god tid, inden den unge fylder 18 år.

Pårørenderollen ændrer sig

Når den unge fylder 18 år, står de i kommunens øjne på egne ben. Det betyder, at man som pårørende får en anden rolle og nogle andre rettigheder i forhold til at blive inddraget. Man har ikke længere krav på at blive informeret og inddragelsen kræver den unges samtykke. Afhængigt af hvad den unge ønsker, kan man som pårørende alligevel være involveret. Udover at støtte og bakke op ved siden af, kan man fx være bisidder, hvor man sidder med til møder med kommunen, eller partsrepræsentant, hvor man repræsenterer den unge overfor kommunen. Læs om, hvad du kan gøre, hvis din kære ikke har givet samtykke.

Det er okay at sige fra

Når den unge er myndig og dermed betragtes som uafhængig af forældrene, betyder det også, at kommunen ikke kan forlange at forældrene træder til med støtte til den unge. Alligevel kan mange opleve, at kommunerne forventer eller lægger op til, at forældrene kan klare en del af støtten.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen

Sådan vurderer kommunen behovet for hjælp

Her kan du blive klogere på, hvordan kommunen vurderer, hvilken hjælp og støtte I kan få. Du finder også råd til, hvordan du kan få indflydelse på processen.

Deltagere i samtalegruppe lytter til en fortælle

Inden man kan få tilbudt hjælp i kommunen, skal kommunen vurdere ens situation og behov. Kommunen vurderer ikke behovet på baggrund af diagnoser, men på graden af funktionsnedsættelse, og hvilke behov det medfører. Det vil sige, hvad den, der er syg, kan eller ikke kan, og hvilke behov det medfører. Diagnosen i sig selv giver altså ikke ret til eller mulighed for at få hjælp.

Kommunen skal samtidig vurdere, om behovet er opstået på grund af den psykiske sygdom, hvis der søges ydelser på servicelovens område – da disse ydelser kun kan bevilges, hvis behovet er opstået på grund af den psykiske sygdom. Det gælder i øvrigt både ved fysisk og psykisk sygdom.

Processen

Det er forskelligt præcis, hvordan kommunerne håndterer processen med at vurdere folks funktionsevne og støttebehov. Generelt indeholder sagsbehandlingsprocessen følgende faser:

1. Ansøgning

Typisk begynder det med, at den, der er syg, søger om at få hjælp i kommunen. Her kan kommunen spørge lidt mere ind til ansøgningen og fx afklare nærmere omkring funktionsnedsættelsen, livssituationen, eller hvad der præcis ansøges om.

2. Undersøgelse og afklaring

Kommunen indhenter (med samtykke) relevante udtalelser fra læge, speciallæge og andre fagpersoner, som måtte være relevante for at beskrive og vurdere personens funktionsnedsættelse og behov. Afhængigt af kompleksiteten og støttebehovet i ansøgningen vil kommunen afholde en samtale med den, der er syg. Personens ønsker og håb for forandring i hverdagen kommer også med i denne vurdering.

3. Vurdering

Når kommunen har afholdt samtalen med den, der er syg, og fået de relevante oplysninger om funktionsnedsættelsen, dens betydning for den enkelte i hverdagen, støttebehov, ønsker og mål, vil kommunen normalt vurderer graden af funktionsnedsættelsen og støttebehovene.

4. Partshøring

Man har ret til at blive hørt om de oplysninger, kommunen har indhentet, og deres vurdering. Ved høringen kan den, der er syg, og eventuelt du som pårørende fortælle, hvad de mener om det, kommunen er nået frem til.

5. Afgørelse

Kommunen træffer afgørelse om, hvilken hjælp der tilbydes. Ud fra afgørelsen bliver der i samarbejde med borgeren lavet en handleplan.

Gode råd til at få indflydelse i processen

Spørg ind til processen og tidsrammen

Det er forskelligt, hvordan processen foregår, og hvor lang tid, det tager fra kommune til kommune. Derfor er den bedste måde at få indblik i og overblik over processen at spørge sagsbehandleren. Hvor lang tid kommer processen til at strække sig over, hvornår kan I forvente at høre mere efter et møde, hvad er næste skridt osv.?

Få indflydelse i undersøgelsesfasen

I undersøgelsesfasen samler kommunen informationer om den, der er syg. Den socialfaglige vurdering og den endelige afgørelse bliver truffet på baggrund af den information, der bliver indsamlet her. Det er derfor vigtigt, at du som pårørende overvejer, om du har viden og erfaring, som sagsbehandlere bør kende i denne del af processen.

Indsaml relevant viden

I undersøgelsesfasen indsamler kommunen også viden fra andre relevante parter – fx fra lægen. Her har I mulighed for at medbringe papirer, der er relevante for at få beskrevet funktionsniveauet hos personen. Det kan være fra lægen, speciallægen, jobcenteret eller fra et tidligere botilbud. Tænk over, hvor der er relevant viden, som kan beskrive udfordringerne og behovene i hverdagen.

Bed om en dagsorden

Hvis I er i tvivl om, hvad et møde mere specifikt kommer til at dreje sig om, kan I bede om en dagsorden. Det hjælper til at gøre processen mere gennemsigtig og kan give jer mulighed for at forberede jer til mødet.

Overvej behovene på forhånd

Før mødet med kommunen, der skal afdække støttebehovet, kan det være en god idé at tale om, hvilke behov den, du er pårørende til, har. Hvilke situationer er udfordrende i hverdagen? Hvilke ting kan personen ikke klare selv? Hvor er du som pårørende nødt til at hjælpe og støtte? Når I taler om det på forhånd, er du også forberedt på, hvad den, der er syg, er indforstået med at tale om, og du kan bedre vide, hvordan du kan støtte ham eller hende i at fortælle om sin situation.

Efterspørg aktindsigt

Den, der er syg, kan få aktindsigt i bestemte dokumenter. Man kan fx bede om at få tilsendt en kopi af erklæringer og udtalelser, som kommunen har modtaget, så man har mulighed for at orientere sig løbende og korrigere eller kommentere forkerte eller manglende oplysninger. Som pårørende kan du også søge aktindsigt, hvis den, du er pårørende til, giver samtykke.

Hvis kommunen reducerer eller fjerner støtten

Inden kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af støtte, skal de partshøre – det vil sige involvere den, sagen drejer sig om. Som del af involveringen skal kommunen fortælle, hvad de har lagt vægt på, da de traf beslutningen. Mener de fx, at behovet har ændret sig? Eller at der nu er en bedre måde at nå målene på? I partshøringen har du og den, du er pårørende til, mulighed for at komme med eventuelle indsigelser. Derefter træffer kommunen afgørelsen.

Hvis man ikke mener, at afgørelsen er velbegrundet – fx ud fra de oplysninger, man har givet i forbindelse med partshøringen, kan man klage. Som pårørende er det vigtigt, at du har et skriftligt samtykke eller fuldmagt til at kunne klage på personens vegne.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen Rettigheder

Podcast: Få bedre hjælp i kommunen

Mange pårørende har svært ved at finde rundt mellem kommunens mange afdelinger og tilbud. Og mange oplever, at de får ringere hjælp, end de har brug for. I denne podcast giver pårørenderådgiver Cecilie Sørensen og socialrådgiver Inge Louv gode råd om, hvordan du finder frem til den rette hjælp.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Rettigheder

Sådan klager du over kommunens afgørelse

På denne side kan du læse om, hvordan du klager over en afgørelse i en sag på kommunen.

Utilfreds kvinde der taler i telefon

Når man er pårørende til én med psykisk sygdom, kan det være relevant at søge hjælp eller støtte i kommunen. Og hvis du er utilfreds med en afgørelse i jeres sag på kommunen, har du mulighed for at klage over kommunen og dens afgørelse.

Når du klager, skal kommunen revurdere afgørelsen, og hvis de fastholder den, bliver den sendt videre til Ankestyrelsen, som behandler den og træffer en endelig afgørelse. Her på siden kan du blive klogere på, hvilke regler og procedurer der gælder, når du skal klage over kommunens afgørelse.

Hvem kan klage?

Som udgangspunkt er det den, sagen handler om, som kan klage over afgørelsen. Som pårørende har du mulighed for at klage, hvis personen har givet samtykke til det.

Hvis sagen drejer sig om en person under 18 år, som du har forældremyndigheden over, har du også ret til at klage.

Vigtigt at vide, når du skal klage

Fire ugers klagefrist

Fra du modtager afgørelsen, har du fire uger til at klage over den. Kommunen er ikke forpligtet til at behandle en klage, hvor klagefristen er overskredet. Ankestyrelsen kan desuden afvise at behandle sagen, hvis du ikke har overholdt klagefristen.

Send klagen til den relevante afdeling

Du kan sende klagen digitalt, med posten eller ved at ringe. Klagen skal sendes til den afdeling, som har truffet afgørelsen. Er sagen for eksempel behandlet af jobcenteret, skal klagen sendes til jobcenteret.

Ofte er det en fordel af sende klagen skriftligt. På den måde sikrer du, at kommunen får alle oplysninger med.

Bemærk: Hvis klagen handler om en afgørelse fra kommunens børne- og ungeudvalg, skal du klage direkte til Ankestyrelsen. Læs mere på Ankestyrelsens hjemmeside.

Hvad skal klagen indeholde?

En god klage er ikke nødvendigvis en lang klage. Men der er forskellige ting, som er gode at få med og have i baghovedet:

  • Afklar, hvad I er uenig i eller utilfreds med i afgørelsen.
  • Inddel klagens pointer efter afsnit i afgørelsesbrevet – særligt hvis du har flere kommentarer.
  • Vær konkret, præcis og faktuel, hvis der er ukorrekte oplysninger eller noget, som du er uenig i.
  • Pas på med at skrive frustrationer og følelser i klagen. Det kan forstyrre budskabet.
  • Påpeg, hvis oplysninger mangler eller ikke er blevet vægtet af kommunen. Skriv de oplysninger, der mangler.
  • Påpeg uklarheder. For eksempel hvis kommunen blot henviser til oplysninger i et dokument, eller det er uklart, hvad kommunen har lagt særligt vægt på ved afgørelsen. Kommunen skal altid begrunde de oplysninger, de medtager og ligger vægt på.

En klage skal derudover gerne indeholde:

  • Navn på den, der klager 
  • Adresse, telefonnummer og mail på den, der klager 
  • Cpr-nr. på den, der klager 
  • Navnet på den myndighed, I klager over
  • Sagsnummeret på den sag, I klager over

Afgørelsen indeholder en klagevejledning

Afgørelsen, du modtager, skal indeholde en klagevejledning, hvor du blandt andet kan se, hvem du skal klage til.

Hvis afgørelsen ikke indeholder en klagevejledning, bør du kontakte kommunen og klage over det.

Klageprocessen – Trin for trin

1. Afgørelsen falder

Når kommunen træffer en afgørelse i en sag, får du besked om afgørelsen på brev eller i Digital Post. Fra du modtager afgørelsen, har du fire uge til at klage. Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning.

2. Du klager

Du skal klage til den afdeling, der har truffet afgørelsen, inden for fire uger efter du modtager afgørelsen. Det kan ske over telefon eller via mail eller brev.

3. Klagen behandles

Når klagen er modtaget, har kommunen pligt til at genvurdere afgørelsen. Hvis de vil ændre afgørelsen, får du besked om det, og hvis de holder fast i afgørelsen, bliver den sendt videre til Ankestyrelsen.

4. Ankestyrelsens behandler sagen og træffer afgørelse

Når klagen når frem til Ankestyrelsen, får du besked om den forventede sagsbehandlingstid.

Ankestyrelsen undersøger sagen og ser nærmere på afgørelsen, og om kommunen har overholdt reglerne i forbindelse med sagen. Hvis du ligger inde med nye oplysninger, som Ankestyrelsen bør have, kan du for eksempel sende kopier af nye, relevante dokumenter eller ringe eller skrive til Ankestyrelsen med oplysningerne. Find kontaktinfo.

Når Ankestyrelsen har truffet sin afgørelse, får du besked via post, i din e-Boks eller Digital Post.

Få rådgivning om din klage

DUKH

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) rådgiver blandt andet borgere i forbindelse med sager i kommunen. I deres rådgivning kan du få afklaring og vejledning, når du vil klage over kommunen afgørelse. Find dem her.

Borgerrådgiver

Mange kommuner har ansat en borgerrådgiver, som blandt andet skal hjælpe med at forstå kommunens afgørelser og at finde vej i klagesystemet. Se om din kommune har tilknyttet en borgerrådgiver og find kontaktinfo på borger.dk.

Bedre Psykiatris pårørenderådgivning

Bedre Psykiatri har stor erfaring i at rådgive pårørende. I vores rådgivning sidder blandt andre en socialrådgiver, som kan besvare spørgsmål om den kommunale sagsbehandling og vejlede dig i forhold til din klage. Kontakt rådgivningen.

Se alt indhold

Bliv inddraget Få bedre hjælp Kommunikation

Skab en god dialog og få bedre hjælp

Det kan være svært at få den rette hjælp til et menneske med psykisk sygdom. Af og til kan det hjælpe, at du som pårørende går i dialog med personalet. Her får du viden og råd til, hvordan du kan gå i dialog for at få bedre hjælp.

Forældrepar til med læge

Når hænderne er få og tiden knap, kan det være svært at få den nødvendige hjælp. Og mange pårørende bliver forståeligt frustrerede, når hjælpen ikke er god nok. Men du får næsten altid mere ud af at gå i dialog end af at gå i krig mod systemet.

Undrer du dig for eksempel over, at den syge kun får medicin og ingen terapi, så spørg om terapi kunne være en mulighed? Og lægger kommunen op til, at den syges støttekontaktperson skal hjælpe med at lave mad, så foreslå, at han eller hun også hjælper med indkøb.

Det er vigtigt for dig som pårørende at få et godt samarbejde og så vidt muligt undgå konflikter med sagsbehandlere og andre kommunale medarbejdere. Her er vores råd til, hvordan du opnår et godt samarbejde i stedet for at skændes med kommunens medarbejdere.

Kend dine rettigheder og muligheder

Jo bedre du er forberedt, desto bedre kan du indgå i dialogen. Kend gerne til rettigheder og muligheder og undersøg, hvilke tilbud der findes – for eksempel på sygehuset, bostedet, i kommunen eller lignende. Der kan være tilbud, som ikke findes andre steder, eller nye tilbud, som medarbejderen ikke kender endnu.

Brug for eksempel Bedre Psykiatris lokalafdelinger til at søge informationer om tilbud og muligheder i lokalområdet.

Læs om dine rettigheder som pårørende til én under 18 år.

Læs om dine rettigheder til som pårørende til én over 18 år .

Formulér et mål og læg en strategi

Prøv at blive enig med den, du er pårørende til, om jeres spørgsmål og behov, inden I skal til møde. Skriv gerne punkterne ned på forhånd. For eksempel:

  • Hvad vil I opnå med mødet?
  • Hvilke forslag vil I spille på banen hvornår?
  • Hvordan vil I reagere på forskellige udspil?
  • Hvilket udbytte er I som minimum tilfredse med?

Skab alliance med medarbejderen

Du, medarbejderen og den, du er pårørende til, ønsker det samme: At hjælpe den, der er syg. Hold fast i det og brug det i dialogen – også når I er uenige. Vær åben overfor medarbejderens perspektiv, erfaring og faglige viden og respekter, at medarbejderen arbejder indenfor økonomiske og lovmæssige begrænsninger.

Når medarbejderen mærker, at du accepterer og respekterer personens udgangspunkt, er der markant større mulighed for, at dine ønsker bliver hørt og tilgodeset.

Hav øjet på bolden

Når man bliver ked af det, frustreret eller vred, kommer man let til at fokusere forkert og kæmpe de forkerte kampe. Hold fokus på jeres ønsker, og lad ikke din frustration gå udover medarbejderne. Tillæg dem ikke følelser eller motiver, og undgå at starte konflikter om mindre relevante emner, der ikke gavner målet.

Køb tid

Hvis du oplever, at medarbejdere eller behandlere lægger pres på jer for at få en hurtig beslutning, så husk, at I næsten altid har mulighed for at købe jer lidt tid, så I kan overveje udspillet og søge råd hos andre – for eksempel i Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning eller en af Bedre Psykiatris lokalafdelinger. Sig eventuelt, at I har brug for at tale det igennem eller sove på det, inden I kan tage stilling.

Brug Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning

Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning er her for dig, og du er altid velkommen til at tage fat denne og drøfte din sag. Vi har siddet på begge sider af bordet og har lang erfaring med at skabe dialog om bedre hjælp.

Kontakt rådgivningen.

Se webinar om kommunikationen med sundhedspersonalet

Sundhedspersonalet er en af de faggrupper, du som pårørende kan få behov for at gå i dialog med.

I dette webinar sætter Bedre Psykiatris pårørenderådgivere Linn Sofie Aabling og Cecilie Elmira Sørensen fokus på, hvordan du bedst får kommunikationen med sundhedspersonalet til at fungere.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen

Bedre hjælp i kommunen: Hvad kan du gøre selv?

Mange pårørende oplever, at kommunens hjælp er mangelfuld, og at det er svært at få den støtte, man har brug for – både til den, der er syg og de pårørende. Her får du råd om, hvad du selv kan gøre for at få bedre hjælp i kommunen.

Mand sidder ved computer og søger på kommunens hjemmeside

Selvom kommunens hjælp er enormt vigtig for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende, oplever mange, at den er svær at få. Som pårørende står du typisk med en stor del af ansvaret, og det kan være opslidende og nedslående at rende panden mod en mur af kommunale instanser, regler og ventetider.

Råd til at få bedre hjælp

Har du svært ved at få god hjælp i kommunen, så får du her en række råd til, hvad du selv kan gøre for, at hjælpen bliver bedre.

Giv alle oplysninger videre

Sørg for, at sagsbehandleren har alle relevante oplysninger om den, sagen drejer sig om. Er der for eksempel noget konkret, han/hun ikke kan og har brug for hjælp til? Er der specifikke situationer, tidspunkter eller mennesker, som forværrer tilstanden?

Oplysningerne hjælper sagsbehandleren med at give den, der er syg, præcis den støtte, han/hun har brug for. Du kan også sikre, at oplysninger fra sygehuset eller en anden afdeling i kommunen bliver inddraget.

Tag gerne initiativ til at invitere andre, der har oplysninger om personen, med til møderne – for eksempel kontaktpersonen fra sygehuset.

Husk, sagsbehandleren er her for at hjælpe

Kommunens medarbejdere gør i langt de fleste tilfælde, hvad de kan for at sikre den bedst mulige hjælp til den, du er pårørende til. Det er værd at huske på, når man er uenig og måske frustreret eller ked af det.

Vær derfor åben overfor medarbejderens faglige viden og respektér, at han eller hun arbejder indenfor økonomiske og lovmæssige begrænsninger.

Husk, du kan klage

Det forhindrer ikke, at du kan være uenig og eventuelt klage over en afgørelse.

Søg altid skriftligt

Forsøg så vidt muligt at søge om støtte på skrift. Så er det lettere at dokumentere, at I har søgt, hvad I har søgt om, og hvornår I har søgt.

Det giver mulighed for at følge op, rykke for svar og eventuelt klage, hvis man ikke er tilfreds med afgørelserne.

Forbered jer godt på mødet

Når I skal til møde på kommunen, så tænk den personens situation igennem inden. Hvad ønsker I præcist at få ud af mødet? Lav gerne en beskrivelse af, hvad han/hun har brug for hjælp og støtte til, og overvej hvilke tilbud I eventuelt vil takke ja eller nej til. Skriv det ned sammen med jeres spørgsmål – så er I godt klædt på til at få det bedste ud af mødet.

Bed om en skriftlig afgørelse

Bed altid om at få kommunens afgørelser på skrift. Så kan du læse begrundelsen bag afgørelsen, og I ved præcist, hvad du skal tage højde for, hvis du overvejer at klage.

Hvis en sag strander i systemet, og det er uklart, om eller hvordan den er afgjort, kan I bede om at få truffet en afgørelse og om at få den på skrift. Så kan I vurdere, om I er tilfredse, og om I eventuelt vil klage.

Klag, hvis I er uenige

Hvis kommunen træffer afgørelser, som du og den syge ikke er enige i, kan I klage. Vær opmærksom på, at afgørelser fra kommunen har en klagefrist på fire uger, som man skal overholde for at få vurderet sin klage.

Send først klagen til dem, der har truffet afgørelsen. Hvis de fastholder afgørelsen, skal de sende klagen videre til ankestyrelsen.

Få rådgivning fra DUKH

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan rådgive jer om, hvordan man skriver en klage. Alle kan ringe eller skrive til DUKH, og det er gratis.

Lyt til andres erfaringer

Det kan hjælpe at tale med andre, som også har prøvet at søge hjælp i kommunen, da det kan give indsigt, overblik og forståelse. Brug for eksempel Bedre Psykiatris lokale netværks- og samtalegrupper. Her er pårørende og frivillige med, som har været igennem de samme udfordringer som dig, og som kan være gode at tale med og få råd fra.

Find din lokalafdeling og hør om mulighederne.

Du kan også få hjælp i Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, hvor der er ansat en socialrådgiver med mange års erfaring fra en kommune.

Husk at få samtykke

Der er meget klare regler for, hvornår du som pårørende kan gå med til møder, tale på vegne af den, der er syg, eller få indsigt i oplysninger om sagen.

Hvis den, som er syg, er fyldt 18 år, er det ham eller hende, der bestemmer, hvilken rolle du som pårørende kan spille i sagen med kommunen. Og du må kun få oplysninger i sagen, hvis den syge har givet samtykke til det.

Med en decideret fuldmagt kan du være såkaldt partsrepræsentant. Så kan du modtage informationer, tale og korrespondere på den syges vegne og gå til møder med sagsbehandlere.

Du kan også få samtykke til at være med som bisidder. Som bisidder fungerer du som et ekstra sæt ører, der kan støtte personen til at få sagt de væsentligste ting og få spurgt ind til de ting, som måtte være uklare for ham/hende.

For børn, som du har forældremyndighed over, er det anderledes. Er personen under 18 år, må forældre eller værge godt informeres og være part i sagen uanset hvad, da de har myndigheden over barnet.

Ingen samtykke – hvad nu?

Manglende samtykke er selvfølgelig nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Personalet kan stadig være i dialog med dig. Og uanset om der er givet samtykke, må du gerne kontakte personalet og fortælle om den syge.

Hør podcast om kommunens hjælp

I Bedre Psykiatris podcast om kommunens hjælp kan du høre Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og socialrådgiver Inge Louv give gode råd om, hvordan man lettest får den hjælp, man har brug for i kommunen. Lyt til podcasten.