Skip to content

Se alt indhold

Få overblik PTSD

PTSD: Udredning og behandling

Her kan du blive klogere på, hvordan et forløb typisk ser ud, når din kære skal udredes og i behandling for PTSD.

PTSD udredning og behandling

Første skridt: En henvisning hos den praktiserende læge

Hvis din kære har det dårligt og mærker symptomer, skal I bestille tid hos hans eller hendes egen læge. Hvis lægen vurderer, at din kære har behov for professionel hjælp, vil han eller hun lave en henvisning. Det kan enten være til en privatpraktiserende psykolog, en psykiater eller psykiatrien.

Når lægen laver en henvisning, stiller han eller hun en række spørgsmål. Det kan for eksempel være spørgsmål om din kæres situation, symptomer, beskrivelse af de(n) traumatiske hændelse(r), mulige tidligere diagnoser, muligt misbrug, funktionsniveau, arbejde og uddannelse.

Det kan være en rigtig god ide, hvis du som pårørende tager med til lægesamtalen. Det er rart at være to, som kan fortælle om symptomerne og hvilken indvirkning de har på din kæres dagligdag. Samtidig er I også to om at lytte og stille spørgsmål.

Når din kære er henvist til psykiatrien

Når hospitalet har modtaget henvisningen, har din kære ret til at blive indkaldt til udredning inden for 30 dage. Sker det ikke, kan han eller hun have ret til at blive udredt i et privat tilbud, som det offentlige betaler.

Til undersøgelsen vil en psykiater eller en specialpsykolog undersøge, om dine kære lider af PTSD. Der bliver blandt andet set på både fysiske og mentale symptomerne. Man vil vurdere deres varighed og sværhedsgrad, og der ses på kognitive funktioner – for eksempel om der er problemer med at koncentrere sig eller kunne sove. De vil også se på, om din kære har andre fysiske eller psykiske lidelser, som kræver behandling. Hvis din kære bliver diagnosticeret med PTSD, kan behandlingsforløbet planlægges.

Hvis psykiatrien ikke vurderer, at din kære hører til målgruppen, får både din kære og vedkommendes egen læge besked. Selvom psykiatrien ikke vurderer, at din kære hører til målgruppen, betyder det ikke, at din kære ikke har brug for hjælp. Derfor er det en god ide at bestille en tid hos din kæres egen læge igen for at blive klogere på, hvilke andre behandlingsmuligheder der findes.   

Behandling

PTSD er en meget kompleks diagnose, og den påvirker både adfærd, følelser og krop. Derfor vil det oftest være en tværfagligt team, som står for behandlingen.

Herunder kan du læse en uddybning af nogle af de typiske behandlingsformer, som din kære kan blive tilbudt.

Traumefokuseret kognitiv terapi

Et af symptomerne på PTSD er, at man forsøger at undgå tanker og følelser, som omhandler hændelsen. Derfor er det oftest hårdt og energikrævende for din kære at gå i traumefokuseret kognitiv terapi, fordi man netop arbejder med hændelsen, som har udløst PTSD. Det er vigtigt, der arbejdes under trygge og kontrollerede forhold med en erfaren behandler. Formålet er at modificere den oplevede reaktion og finde måder at håndtere det på, når de traumatiske minder vender tilbage i situationer, din kære tidligere har undgået. Din kære kan muligvis hen ad vejen i behandlingen få små hjemmeopgaver, som han eller hun skal øve.

Kognitiv adfærdsterapi (cognitive processing therapy)

Ved kognitiv adfærdsterapi er det tanker og handlinger, som er i centrum. Formålet med terapiformen er at blive klogere på, hvilke handlinger og tanker, der er med til at vedligeholde din kæres udfordringer. Herigennem kan man så arbejde med, hvordan ens følelser ved udfordringerne kan komme til at ændre sig, hvis man lærer at tænke og handle anderledes.

Eksponeringsterapi (prolonged exposure)

Ved eksponeringsterapi bliver din kære under kontrollerede og trygge forhold konfronteret med de traumatiske hændelser. Det kan både ske fysisk i virkeligheden eller mentalt i fantasien. Ved at blive eksponeret for de traumatiske hændelser får din kære et mere realistisk syn på traumet. På den måde vil reaktionerne på det også ændre sig. Mange med PTSD oplever, at deres angst bliver mindre og de får en større følelse af kontrol af at være i eksponeringsterapi.

EMDR-terapi

EMDR står for “Eye Movement Desensitization and Reprocessing”. Formålet med EMDR er at bearbejde og neutralisere de følelser, reaktioner og tanker, som er forbundet med den eller de traumatiske hændelser. Når man arbejder med EMDR-terapi vil din kære typisk skulle genkalde sig den traumatiske hændelse, imens behandleren laver en bilateral stimulation – det kan for eksempel være en fingerbevægelse, din kære skal følge med øjnene. Det foregår som et forløb over længere tid, og til selve sessionen gentages metoden mange gange. Meningen med at kombinere genkaldelsen af hændelsen med en ekstern stimulation er at aktivere begge sider af hjernen, som på den måde kan hjælpe med at bearbejde traumet hos din kære og neutralisere reaktionen.

Undervisning i PTSD (psykoedukation) / Individuel traumefokuseret psykoedukation

Hvis din kære lærer at forstå sygdommen og symptomerne bag, vil han eller hun have nemmere ved at komme i bedring. Når din kære bliver bevidst om sine reaktioner og mønstre, bliver det nemmere for ham eller hende at lære at reagere bedre og mere hensigtsmæssigt i situationerne.

Hvis du som pårørende har mulighed for at deltage i psykoedukation, vil det være rigtig godt. På den måde har du mulighed for at blive klogere på din kære og hans eller hendes reaktioner, og det bliver nemmere for dig at støtte vedkommende i hverdagen.

Medicinsk behandling

I nogle tilfælde kan din kære i en periode få angstdæmpende medicin eller antidepressiv for at dæmpe følelsen af angst og bekymring. Medicinen kan også hjælpe med at normalisere niveauet af stresshormonet kortisol. Det er vigtigt, at medicin ikke står alene i behandlingen af PTSD.

Se alt indhold

ADD/ADHD Få overblik

ADD og ADHD hos voksne: Udredning og behandling

Her kan du blive klogere på, hvordan det typisk forløber, når din kære, som er over 18 år, skal udredes og i behandling for ADHD eller ADD i psykiatrien.

ADD ADHD udredning og behandling

Første skridt

Hvis din kære er over 18 år, vil første skridt til en udredning for ADHD eller ADD i mange tilfælde være hos hans eller hendes praktiserende læge, som vil screene og muligvis henvise din kære.

Hvis det er okay for ham eller hende, så er det en god ide, hvis du som pårørende tager med til lægesamtalen. Du kan hjælpe til ved at fortælle om situationen, dagligdagen og sværhedsgraden. Samtidig hjælper du også til ved at lytte, stille spørgsmål og være med til at huske på de ting, der bliver sagt undervejs. Du og din kære kan forberede jer på lægesamtalen ved på forhånd at tale sammen og skrive ned, hvor og hvilke udfordringer han eller hun møder.

Lægen vil spørge ind til din kæres symptomer gennem barndommen og frem til voksenlivet. Der vil også blive spurgt ind til funktionsniveau – hvordan han eller hun klarer sig i sociale sammenhænge, på arbejde eller uddannelse og i tættere relationer. Lægen vil også vurdere, om der kan være tale om andre psykiske (især angstlidelser, affektive lidelser og misbrug) eller somatiske lidelser, og om disse kan forklare nogle af din kæres symptomer. Din kære vil muligvis skulle udfylde et symptomspørgeskema (fx ASRS, Adult Self-Report Scale). Her bliver der opstillet nogle dagligdagssituationer og der bliver stillet spørgsmål til, hvordan din kære oplever sine symptomer i disse situationer.

Hvis lægen vurderer, at der kan være tale om ADHD eller ADD, så vil vedkommende lave en henvisning til psykiatrien eller en psykiater med henblik på en udredning.

Udredning

En diagnose bliver stillet på baggrund af flere ting og skal ikke foretages på baggrund af én isoleret undersøgelse. Man laver blandt andet en vurdering af din kæres symptomer, graden af udfordringer i hverdagen både på arbejde, i skole, derhjemme og i sociale sammenhænge, udelukkelse af andre sygdomme som kan forårsage samme symptomer, og så ser man på vanskeligheder i barndommen. Der er altså ikke nogen scanning, blodprøve eller en specifik test, som kan give diagnosen.

Da ADHD og ADD er medfødt, skal symptomerne have været til stede siden barndommen. Af den grund er det en god ide, hvis der kan være en pårørende med til udredningen, som har kendt din kære siden barndommen. Det kan for eksempel være en forælder, søskende eller bedsteforælder.

DMPG (Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper) har udarbejdet retningslinjer til udredning af ADHD/ADD i hospitalsregi med anbefalinger til, hvad en udredning af voksne med ADHD eller ADD bør indeholde. Beskrivelsen i denne artikel tager udgangspunkt i netop de retningslinjer. Bemærk at det er anbefalinger – det vil sige, at det kan variere fra sted til sted. Bemærk også at det er retningslinjer til hospitalsregi – det vil sige, at hvis din kære udredes af en privat psykiater, bruger vedkommende ikke nødvendigvis samme metode.

Der er mange hensyn at tage, når man udredes for ADHD/ADD. Retningslinjerne anbefaler en bred undersøgelse af din kære. Undersøgelserne indeholder blandt andet:

  • Et diagnostisk interview: En kvalificeret og erfaren læge eller psykolog bør undersøge din kæres symptomer grundigt og vurdere, om de lever op til diagnosekriterierne. Her kan inddragelse af dig som pårørende være meget relevant. For at styrke det diagnostiske interview, vil lægen sandsynligvis stille din kære nogle specifikke spørgsmål ud fra et spørgeskema (ofte bruger man det, som hedder DIVA-5). Det indeholder spørgsmål til din kæres ageren i forskellige dagligdagssituationer i både nutid og barndom.
  • Udviklingen gennem barndommen til voksenlivet: Da ADHD/ADD er medfødt, skal symptomerne have været til stede siden barndommen. Undersøgelsen af udviklingen vil have fokus på symptomer gennem livet, omfanget af disse og hvordan symptomerne har påvirket og påvirker din kære i hverdagen. Pårørende, som har kendt din kære siden barndommen, bør inddrages her for at kunne give et nuanceret billede. Det kan være forældre, en søskende eller bedsteforældre. Udover det vil din kære også blive spurgt ind til, om der er ADHD/ADD blandt nære slægtninge og om din kære har eller har haft et misbrug af stoffer, alkohol eller afhængighedsskabende medicin.
  • Undersøgelse af somatiske sygdomme: Din kære vil blive undersøgt for fysiske symptomer og lidelser – det kan for eksempel være hørenedsættelse eller stofskiftesygdomme. Formålet er at undersøge, om der kan være nogle symptomer eller kognitive vanskeligheder, som skyldes noget somatisk, men som kan forveksles med ADHD/ADD-symptomer. Man vil altså udelukke somatiske årsager til din kæres symptomer. På den måde kan man sikre, at den rette diagnose stilles og dermed at den rette behandling gives.
  • Undersøgelse af komorbiditet: Udover undersøgelsen af somatiske sygdomme, vil din kære også vil blive undersøgt for, om han eller hun oplever symptomer, som kan skyldes andre psykiske lidelser. Det kan for eksempel være depression, angst eller skizofreni. Igen er det for at kunne give det mest korrekte sygdomsbillede og den bedste behandlingsmulighed.
  • Din kæres funktionsniveau: Man vil se på din kæres evne til at fungere i forskellige sammenhænge. Det kan være i familien, i tætte relationer, på arbejde eller under uddannelse og i sociale situationer. Man vil også se på din kæres selvforståelse og risikoadfærd. Din kæres funktionsniveau i disse sammenhænge kan være med til at sige noget om sværhedsgraden af den mulige diagnose.
  • Styrker og ressourcer hos din kære: For at styrke den samlede forståelse af din kæres ressourcer og vanskeligheder, vil man i mange tilfælde også se på hans eller hendes styrker og ressourcer. Det gør man, fordi mange voksne med ADHD/ADD gennem livet har lært at kompensere for eller skjule sine ADHD/ADD-symptomer.

Behandling

Behandlingen af ADHD eller ADD kan bestå af flere former for behandling og den vil være individuel alt efter din kæres situation.

Medicin

Når man har ADHD eller ADD, vil man i mange tilfælde få medicin. Mængden af hjernens to vigtige signalstoffer, dopamin og noradrenalin, er lavere, når man har ADHD eller ADD. Medicinen hjælper med at øge mængden af dopamin og noradrenalin. På den måde kan medicinen hjælpe til med, at din kære bliver bedre til at fokusere samt skabe overblik og struktur.

En del af behandlingen er også, at der bliver fulgt op på, hvordan det går med medicinen, og om der er behov for en justering. Hvis din kære oplever bivirkninger ved at være på medicin, er det vigtigt, at han eller hun taler med sin behandler om det. De fleste af bivirkningerne er forbigående.

Psykoedukation/Undervisning

Ved psykoedukation bliver din kære undervist i, hvad ADHD eller ADD er, og hvilken betydning det kan have for vedkommendes liv. Der vil også være fokus på, hvordan han eller hun kan håndtere udfordringer i hverdagen, og hvilke støttemuligheder der er både i hjemmet, på arbejdspladsen eller på uddannelsen. Jo bedre din kære forstår sin diagnose, jo nemmere bliver det også for ham eller hende at håndtere de udfordringer, som kan komme undervejs. Bliver din kære ikke tilbudt psykoedukation, kan I købe kurser eller samtaleforløb hos ADHD-foreningen eller undersøge mulighederne i den kommune, I bor i.

Samtaler eller kognitiv adfærdsterapi

Samtaler med enten en psykolog, læge eller sygeplejerske vil i nogle tilfælde være en del af behandlingen. I nogle tilfælde står samtalerne selvstændigt, og i andre tilfælde er de der i forbindelse med medicinkontrol. Her vil der være plads til at tale om de eventuelle reaktioner, din kære har på diagnosen. Nogle bliver lettede over diagnosen, andre bliver frustrerede og oplever en sorg, og nogle igen reagerer med ambivalente følelser. Det vil være forskelligt, og det er vigtigt at tale om og give plads til.

Til samtalerne vil der også blive talt om, hvordan din kære og du som pårørende kan håndtere de udfordringer i hverdagen, som kan følge med, når man har ADHD eller ADD. Det kan blandt andet være råd til, hvordan han eller hun kan bruge mestringsstrategier.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Få overblik Vejen ind

De to mest normale veje ind i behandlingssystemet

Der er mange veje ind i psykiatrien, og man kan nemt blive i tvivl om, hvor man skal henvende sig. I denne video hører du om de to mest almindelige veje ind i behandlingssystemet.

Man kan nemt blive i tvivl om, hvor man skal henvende sig, når man skal ind i behandlingssystemet. De to mest normale veje er enten gennem ens egen læge eller i den psykiatriske akutmodtagelse.

Egen læge

De fleste går gennem egen læge. Lægen laver nogle tests – det kan for eksempel være spørgeskemaer eller blodprøver, og bliver på den måde klogere på, hvilken slags hjælp, der er brug for. Herefter kan lægen lave en henvisning videre i systemet. Det kan være til en psykiater, en psykolog eller til behandling eller udredning i psykiatrien. Hvis du har overskuddet til det, er det en god ide at tage med, når lægen skal lave henvisningen. Du har som pårørende meget viden om din kære, som kan være relevant at få med i henvisningen. Det kan for eksempel være, hvilke former for behandling, din kære tidligere har modtaget, hvordan han eller hun reagerer på medicin eller noget helt tredje. Det kan også være en rar støtte for din kære at mærke din opbakning.

Den psykiatriske akutmodtagelse

Hvis I står i en situation, hvor I akut har brug for psykiatrisk hjælp, skal I bruge den psykiatriske akutmodtagelse. Et typisk forløb i akutmodtagelsen starter med, at din kære først bliver vurderet af en sygeplejerske. Vedkommende skal vide, hvorfor I er her og hvor akut situationen er. Alt efter hvor akut situationen er, kan der være noget ventetid. Herefter skal din kære ind til lægesamtalen, hvor der bliver lavet en vurdering af, hvilken hjælp der er brug for. Efter lægesamtalen får I svar på, om din kære skal indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling, eller om han eller hun skal kontakte egen læge og derigennem få en henvisning til psykiatrien.

Se alt indhold

Behandlingspsykiatrien Få overblik

Podcast: Hvordan foregår en indlæggelse i psykiatrien?

I denne podcast kan du høre, hvad sker der, når en person med psykisk sygdom bliver indlagt på et psykiatrisk afsnit. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op, hvis din kære bliver indlagt.

Se alt indhold

Behandling Behandlingsformer Få overblik Forstå systemet

Hvilke former for behandling findes der?

Her kan du få viden om nogle af de forskellige typer behandling af psykisk sygdom i psykiatrien, så du er klædt på til at hjælpe din kære med at finde den rette behandling.

Forældre sidder lyttende og kigger på taler

At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtigt mange bliver helt raske eller er meget velbehandlede, så man kan leve gode liv. Det gælder også for svære psykiske sygdomme som for eksempel skizofreni og affektive lidelser. Der findes en række forskellige former for behandling. Det er forskelligt, hvad der virker fra person til person. Vejen til behandling for psykisk sygdom starter ofte med en henvisning fra en læge.

Mange pårørende har en oplevelse af, at den, der er syg, slet ikke får nogen behandling – udover medicin. Nogle gange er det desværre rigtigt, at behandlingen er sparsom, og at ensporet medicinsk behandling kommer til at overskygge det, der burde have været en tværfaglig terapeutisk indsats. Andre gange kan det være, fordi man som pårørende har svært ved at få indsigt i behandlingen, eller at man ikke har fået tilstrækkelig viden om, hvilke behandlingsformer der findes.

Her kan du få et overblik over de mest almindelige behandlingsformer inden for psykiatrien.

I den offentlige psykiatri i Danmark er der to overordnede behandlingsspor: Terapi og medicinsk behandling.

Psykoterapi

Terapi er en vigtig del af behandlingen for mange mennesker med psykisk sygdom. Terapi er samtaler med en behandler som fx en psykolog, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige mønstre og får redskaber til at dæmpe symptomerne eller afhjælpe dem helt.

I psykiatrien bliver man ofte ikke behandlet med terapi, når man er i den akutte sygdomsfase. Det er, fordi man her ofte er for syg til at kunne få gavn af terapien.

Terapi i psykiatrien foregår ofte i grupper, men kan også foregå individuelt.

Eksempler på forskellige former inden for psykoterapi er:

Kognitiv terapi

Kognitiv terapi er en samtaleterapi, som ofte bliver brugt til behandling af angst og depression, men den kan også bruges til at behandle andre psykiske sygdomme. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den situation, man aktuelt står i. Den har mindre fokus på fortiden.

Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre – for eksempel hvad man tænker om sig selv og de psykiske udfordringer, man har.

Når man for eksempel lider af depression, har mange ofte negative tanker om sig selv og sit liv, mens man glemmer det positive. Med kognitiv terapi vil man fokusere på at finde de tanker, der udløser de negative reaktioner og finde alternative måder at tolke situationerne og dermed finde nye tankemønstre.

Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform, som tager udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske udfordringer. Det, der gør én syg, er i stedet al den tid og opmærksomhed, man bruger på sin negative tanker.

At få kontrol over tankerne

I metakognitiv terapi tager man ikke udgangspunkt i, hvad de negative tanker konkret handler om. Man tager i stedet udgangspunkt i, hvad der trigger dem samt tiden og opmærksomheden, man bruger på de negative tanker. Derfor er tanken bag, at man skal bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads. Når man får bedre kontrol over sine negative tanker, vil den negative tankespiral påvirke én mindre, og derved vil symptomerne på fx en depression også blive færre

ACT (Acceptance and Commitment Therapi)

ACT står for Acceptance and Commitment Therapi.

Det er en form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal stoppe med at kæmpe imod negative følelser og i stedet rumme sig selv. Forskning viser, at når man er optaget af at kontrollere ubehaget ved ens symptomer, så har det ofte den modsatte effekt: Ubehaget kommer mere i fokus og føles mere intenst.

ACT handler i høj grad om at hjælpe personen med at acceptere sig selv, finde nærvær fx ved hjælp af mindfulness, at leve mere i nuet og at blive mere bevidst om sine personlige værdier.

DAT (Dialektisk adfærdsterapi)

Med denne form for terapi får man nye færdigheder i at håndtere følelser, der ofte kan gøre én selvdestruktiv. DAT er typisk anvendt ved personlighedsforstyrrelse, som fx kan føre til selvskade og aggressioner.

Medicinsk behandling for psykisk sygdom

Medicin, der anvendes til behandling af psykiske sygdomme, kaldes psykofarmaka. Der findes over 70 forskellige psykofarmaka lægemidler i Danmark, som kan groft kan inddeles i:

  • Antipsykotika: Lægemidler mod psykoser – herunder skizofreni
  • Antidepressiva: Lægemidler mod depression
  • Lægemidler mod bipolar affektiv sindslidelse
  • Benzodiazepiner: Midler mod angst og søvnforstyrrelse

Medicin påvirker forskellige receptorer i hjernen, der har en effekt på den psykiske sygdom.

Bivirkninger

Når man tager medicin, vil der være en risiko for bivirkninger. Ved nogle medicinformer er der også risiko for afhængighed. Fra psykiatriens side bør der være et tæt samarbejde og opfølgning i forhold til den medicinske behandling.

Nogle gange er det nødvendigt at prøve forskellige medicinpræparater, for at finde det, der har bedst effekt og færrest bivirkninger. Det er ofte en hård proces at skifte medicin, fordi det kræver en udtrapningsplan for det ene præparat og en optrapningsplan for det nye præparat. Har du brug for mere viden om bivirkninger ved antidepressiv medicin, kan du blive klogere her.

Som pårørende kan det være en god idé, at du hjælper personen med at tage sin medicin.

Har du brug for konkret viden og rådgivning om medicin, kan du kontakte MedicinRådgivningen.

Elektrochok (ECT-behandling)

Elektrochok bliver mest brugt til at behandle svære eller livstruende depressioner, men metoden bliver også brugt til andre sygdomme i særlige situationer. Under behandlingen, der foregår i fuld bedøvelse, bliver der sendt strømstød gennem kroppen på den, der er syg. Formålet er at øge aktiviteten i bestemte områder af hjernen.

For mange pårørende kan behandlingen, eller tanken om den, virke voldsom. Men det er et faktum, at mange patienter har stor gavn af elektrochok.

Bivirkningen ved behandlingen er, at hukommelsen bliver påvirket. Hos de fleste er påvirkningen kortvarig, men nogle få oplever, at deres hukommelse og evne til at lære nye ting bliver påvirket i længere tid.

Behandling for psykisk sygdom uden indlæggelse

Den psykiatriske behandling kan foregå under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling på et hospital. Men behandlingen kan også fungere på andre måder.

Ambulant behandling

Ambulant behandling betyder, at den, du er pårørende til, ikke er indlagt på en afdeling. I stedet møder personen op på behandlingsstedet eller modtager behandling i hjemmet. Den ambulante behandling foregår typisk i dagtimerne og på hverdagene. Både udredning og behandling kan foregå ambulant.

Vejen til ambulant behandling

Er den med sygdom indlagt, kan den behandlingsansvarlige læge henvise til et relevant ambulant team, når personen skal udskrives.

Har personen ikke være indlagt, kan psykiatriens visitation vurdere, om der er et relevant ambulant tilbud. Det vil oftest ske efter en henvisning fra egen læge til psykiatrien.

Privatpraktiserende psykolog

Ved psykiske sygdomme som mild eller moderat depression eller angst kan behandling hos en privatpraktiserende psykolog være en god mulighed.

Der er forskellige muligheder for at få dækket hele eller dele af regningen.

Henvisning

Den, der er syg, kan få tilskud til 60 procent af psykologregningen, hvis personen får en henvisning fra egen læge. Lægen stiller en række spørgsmål om den syges tilstand og kan også foretage nogle screeningstest for eksempel for at vurdere, hvilken grad af depression, personen har.

På baggrund af lægens vurdering kan man potentielt få en henvisning. Vær opmærksom på, at der stadig er en egenbetaling på 40 procent af psykologens pris. De forskellige henvisningsgrupper kan findes på sundhed.dk

Gratis for 18-24-årige

Unge mellem 18 og 24 år med angst eller moderat depression kan få gratis psykologhjælp. Også her kræver det en henvisning fra egen læge.

Hvis den, du er pårørende til, ønsker det, kan du tage med til lægen og hjælpe med at skabe tryghed og sætte ord på situationen.

Tjek forsikringen

Det kan være en god idé at tjekke, om ens private forsikring dækker psykologhjælp. Det er nemlig ofte tilfældet.

Søg kommunalt tilskud

I kommunen kan man kan også søge om tilskud til et samtaleforløb hos en psykolog. Langt fra alle bliver godkendt, men tilskuddet kan søges, hvorefter kommunen foretager en vurdering af ens sociale og økonomiske situation og afgør, om de kan bevillige helt eller delvist tilskud til psykologhjælp.

Kontakt din kommune og hør, hvordan du søger tilskud til psykologhjælp.

Internetpsykiatri – online behandling af angst og depression

Internetpsykiatrien tilbyder gratis online behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression.

Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er på samme niveau som ved fysisk møde med en psykolog. Den, du er pårørende til, kan anmode om behandling, uanset hvor i landet I kommer fra.

Privatpraktiserende psykiater

Din egen læge kan henvise til en psykiater. Det er gratis og du kan på sundhed.dk, finde en oversigt over psykiatere.

En psykiater er en læge der er videreuddannet i psykiatri, og kan ordinere medicin. Psykiatere kan kombinere medicinsk behandling med samtaleterapi.

Øvrige behandlingsformer

Udover de ovennævnte behandlingsformer findes der også mange andre forskellige typer af behandlingsformer, som er mere eller mindre udbredt i de forskellige regioner. Det kan for eksempel være sansestimulation gennem musikterapi, magnetstimulation (TMS) og NADA (øreakupunktur).

Få rådgivning om behandling for psykisk sygdom

Psykinfo kan rådgive om behandlingen i Psykiatrien. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find jeres regionale psykinfo her: