Første skridt: En henvisning hos den praktiserende læge
Hvis din kære har det dårligt og mærker symptomer, skal I bestille tid hos hans eller hendes egen læge. Hvis lægen vurderer, at din kære har behov for professionel hjælp, vil han eller hun lave en henvisning. Det kan enten være til en privatpraktiserende psykolog, en psykiater eller psykiatrien.
Når lægen laver en henvisning, stiller han eller hun en række spørgsmål. Det kan for eksempel være spørgsmål om din kæres situation, symptomer, beskrivelse af de(n) traumatiske hændelse(r), mulige tidligere diagnoser, muligt misbrug, funktionsniveau, arbejde og uddannelse.
Det kan være en rigtig god ide, hvis du som pårørende tager med til lægesamtalen. Det er rart at være to, som kan fortælle om symptomerne og hvilken indvirkning de har på din kæres dagligdag. Samtidig er I også to om at lytte og stille spørgsmål.
Når din kære er henvist til psykiatrien
Når hospitalet har modtaget henvisningen, har din kære ret til at blive indkaldt til udredning inden for 30 dage. Sker det ikke, kan han eller hun have ret til at blive udredt i et privat tilbud, som det offentlige betaler.
Til undersøgelsen vil en psykiater eller en specialpsykolog undersøge, om dine kære lider af PTSD. Der bliver blandt andet set på både fysiske og mentale symptomerne. Man vil vurdere deres varighed og sværhedsgrad, og der ses på kognitive funktioner – for eksempel om der er problemer med at koncentrere sig eller kunne sove. De vil også se på, om din kære har andre fysiske eller psykiske lidelser, som kræver behandling. Hvis din kære bliver diagnosticeret med PTSD, kan behandlingsforløbet planlægges.
Hvis psykiatrien ikke vurderer, at din kære hører til målgruppen, får både din kære og vedkommendes egen læge besked. Selvom psykiatrien ikke vurderer, at din kære hører til målgruppen, betyder det ikke, at din kære ikke har brug for hjælp. Derfor er det en god ide at bestille en tid hos din kæres egen læge igen for at blive klogere på, hvilke andre behandlingsmuligheder der findes.
Behandling
PTSD er en meget kompleks diagnose, og den påvirker både adfærd, følelser og krop. Derfor vil det oftest være en tværfagligt team, som står for behandlingen.
Herunder kan du læse en uddybning af nogle af de typiske behandlingsformer, som din kære kan blive tilbudt.
Traumefokuseret kognitiv terapi
Et af symptomerne på PTSD er, at man forsøger at undgå tanker og følelser, som omhandler hændelsen. Derfor er det oftest hårdt og energikrævende for din kære at gå i traumefokuseret kognitiv terapi, fordi man netop arbejder med hændelsen, som har udløst PTSD. Det er vigtigt, der arbejdes under trygge og kontrollerede forhold med en erfaren behandler. Formålet er at modificere den oplevede reaktion og finde måder at håndtere det på, når de traumatiske minder vender tilbage i situationer, din kære tidligere har undgået. Din kære kan muligvis hen ad vejen i behandlingen få små hjemmeopgaver, som han eller hun skal øve.
Kognitiv adfærdsterapi (cognitive processing therapy)
Ved kognitiv adfærdsterapi er det tanker og handlinger, som er i centrum. Formålet med terapiformen er at blive klogere på, hvilke handlinger og tanker, der er med til at vedligeholde din kæres udfordringer. Herigennem kan man så arbejde med, hvordan ens følelser ved udfordringerne kan komme til at ændre sig, hvis man lærer at tænke og handle anderledes.
Eksponeringsterapi (prolonged exposure)
Ved eksponeringsterapi bliver din kære under kontrollerede og trygge forhold konfronteret med de traumatiske hændelser. Det kan både ske fysisk i virkeligheden eller mentalt i fantasien. Ved at blive eksponeret for de traumatiske hændelser får din kære et mere realistisk syn på traumet. På den måde vil reaktionerne på det også ændre sig. Mange med PTSD oplever, at deres angst bliver mindre og de får en større følelse af kontrol af at være i eksponeringsterapi.
EMDR-terapi
EMDR står for “Eye Movement Desensitization and Reprocessing”. Formålet med EMDR er at bearbejde og neutralisere de følelser, reaktioner og tanker, som er forbundet med den eller de traumatiske hændelser. Når man arbejder med EMDR-terapi vil din kære typisk skulle genkalde sig den traumatiske hændelse, imens behandleren laver en bilateral stimulation – det kan for eksempel være en fingerbevægelse, din kære skal følge med øjnene. Det foregår som et forløb over længere tid, og til selve sessionen gentages metoden mange gange. Meningen med at kombinere genkaldelsen af hændelsen med en ekstern stimulation er at aktivere begge sider af hjernen, som på den måde kan hjælpe med at bearbejde traumet hos din kære og neutralisere reaktionen.
Undervisning i PTSD (psykoedukation) / Individuel traumefokuseret psykoedukation
Hvis din kære lærer at forstå sygdommen og symptomerne bag, vil han eller hun have nemmere ved at komme i bedring. Når din kære bliver bevidst om sine reaktioner og mønstre, bliver det nemmere for ham eller hende at lære at reagere bedre og mere hensigtsmæssigt i situationerne.
Hvis du som pårørende har mulighed for at deltage i psykoedukation, vil det være rigtig godt. På den måde har du mulighed for at blive klogere på din kære og hans eller hendes reaktioner, og det bliver nemmere for dig at støtte vedkommende i hverdagen.
Medicinsk behandling
I nogle tilfælde kan din kære i en periode få angstdæmpende medicin eller antidepressiv for at dæmpe følelsen af angst og bekymring. Medicinen kan også hjælpe med at normalisere niveauet af stresshormonet kortisol. Det er vigtigt, at medicin ikke står alene i behandlingen af PTSD.
