Der er mange veje ind i psykiatrien, og man kan nemt blive i tvivl om, hvor man skal henvende sig. I denne video hører du om de to mest almindelige veje ind i behandlingssystemet.
Man kan nemt blive i tvivl om, hvor man skal henvende sig, når man skal ind i behandlingssystemet. De to mest normale veje er enten gennem ens egen læge eller i den psykiatriske akutmodtagelse.
Egen læge
De fleste går gennem egen læge. Lægen laver nogle tests – det kan for eksempel være spørgeskemaer eller blodprøver, og bliver på den måde klogere på, hvilken slags hjælp, der er brug for. Herefter kan lægen lave en henvisning videre i systemet. Det kan være til en psykiater, en psykolog eller til behandling eller udredning i psykiatrien. Hvis du har overskuddet til det, er det en god ide at tage med, når lægen skal lave henvisningen. Du har som pårørende meget viden om din kære, som kan være relevant at få med i henvisningen. Det kan for eksempel være, hvilke former for behandling, din kære tidligere har modtaget, hvordan han eller hun reagerer på medicin eller noget helt tredje. Det kan også være en rar støtte for din kære at mærke din opbakning.
Den psykiatriske akutmodtagelse
Hvis I står i en situation, hvor I akut har brug for psykiatrisk hjælp, skal I bruge den psykiatriske akutmodtagelse. Et typisk forløb i akutmodtagelsen starter med, at din kære først bliver vurderet af en sygeplejerske. Vedkommende skal vide, hvorfor I er her og hvor akut situationen er. Alt efter hvor akut situationen er, kan der være noget ventetid. Herefter skal din kære ind til lægesamtalen, hvor der bliver lavet en vurdering af, hvilken hjælp der er brug for. Efter lægesamtalen får I svar på, om din kære skal indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling, eller om han eller hun skal kontakte egen læge og derigennem få en henvisning til psykiatrien.
Podcast: Hvordan foregår en indlæggelse i psykiatrien?
I denne podcast kan du høre, hvad sker der, når en person med psykisk sygdom bliver indlagt på et psykiatrisk afsnit. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op, hvis din kære bliver indlagt.
Her kan du få viden om forskellige typer behandling for psykisk sygdom, så du er klædt på til at hjælpe den syge med at finde den rette behandling.
At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtigt mange bliver helt eller delvist raske igen og lever gode liv. Det gælder også for svære psykiske sygdomme som for eksempel skizofreni og affektive lidelser. Der findes en række forskellige former for behandling, og det er forskelligt, hvad der virker fra person til person. Vejen til behandling for psykisk sygdom starter ofte med en henvisning fra en læge.
Mange pårørende har en oplevelse af, at den, der er syg, slet ikke får nogen behandling – udover medicin. Nogle gange er det desværre rigtigt, at behandlingen er sparsom, og at ensporet medicinsk behandling kommer til at overskygge det, der burde have været en tværfaglig terapeutisk indsats. Andre gange kan det være fordi, man som pårørende har svært ved at få indsigt i behandlingen, eller at man ikke har fået tilstrækkelig viden om, hvilke behandlingsformer der findes.
Her kan du få et overblik over de mest almindelige behandlingsformer.
I den offentlige psykiatri i Danmark er der to overordnede behandlingsspor: Terapi og medicinsk behandling.
Psykoterapi
Terapi er en vigtig del af behandlingen for mange mennesker med psykisk sygdom. Terapi er samtaler med en behandler som fx en psykolog, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige mønstre og får redskaber til at dæmpe symptomerne eller afhjælpe dem helt.
I psykiatrien bliver man ofte ikke behandlet med terapi, når man er i den akutte sygdomsfase. Det er, fordi man her ofte er for syg, til at kunne få gavn af terapien.
Terapi i psykiatrien foregår ofte i grupper men kan også foregå individuelt.
Former inden for psykoterapi er:
Kognitiv terapi
En form for samtaleterapi, som ofte bliver brugt til behandling af angst og depression, men også kan bruges til at behandle andre psykiske sygdomme. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den situation, man aktuelt står i, og har mindre fokus på fortiden.
Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre – for eksempel hvad man tænker om sig selv og de psykiske udfordringer, man har.
Når man lider af depression, har man for eksempel ofte mange negative tanker om sig selv, mens man glemmer det positive. Ofte vil man tænke, at negative begivenheder sker, fordi man er en dårlig person, eller andre ikke kan lide en. Med kognitiv terapi vil man fokusere på at finde de tanker, der udløser de negative reaktioner, og finde alternative måder at tolke situationerne og dermed finde nye tankemønstre.
Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform, som tager udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske udfordringer. Det, der gør én syg, er i stedet al den tid og opmærksomhed, man bruger på sin negative tanker.
At få kontrol over tankerne
I metakognitiv terapi tager man ikke udgangspunkt i, hvad de negative tanker handler om – men i stedet, at den med psykisk sygdom hænger fast i og dvæler ved dem for længe. Derfor skal man bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads.
Målet er, at man skal bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads. Når man får bedre kontrol over sine negative tanker, vil den negative tankespiral påvirke én mindre, og derved vil symptomerne på fx en depression også blive færre
ACT (Acceptance and Commitment Therapi)
ACT står for Acceptance and Commitment Therapi.
En form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal stoppe med at kæmpe imod negative følelser og i stedet rumme sig selv. Forskning viser, at når man er optaget af at kontrollere ubehaget ved ens symptomer, så har det ofte den modsatte effekt: Ubehaget kommer mere i fokus og føles mere intenst.
ACT handler i høj grad om at hjælpe personen med at acceptere sig selv, finde nærvær fx ved hjælp af mindfulness, at leve mere i nuet og at blive mere bevidst om sine personlige værdier.
DAT (Dialektisk adfærdsterapi)
Med denne form for terapi får man nye færdigheder i at håndtere følelser, der ofte kan gøre én selvdestruktiv. DAT er typisk anvendt ved personlighedsforstyrrelse, som fx kan føre til selvskade og aggressioner.
Medicinsk behandling for psykisk sygdom
Medicin, der anvendes til behandling af psykiske sygdomme, kaldes psykofarmaka. Der findes over 70 forskellige psykofarmaka lægemidler i Danmark, som kan groft kan inddeles i:
Antipsykotika: Lægemidler mod psykoser – herunder skizofreni
Antidepressiva: Lægemidler mod depression
Lægemidler mod bipolar affektiv sindslidelse (tidligere kaldet maniodepressiv)
Benzodiazepiner: Midler mod angst og søvnforstyrrelse
Medicin påvirker forskellige receptorer i hjernen, der har en effekt på den psykiske sygdom.
Bivirkninger
Desværre kan medicinen også give bivirkninger og afhængighed. Og der bør fra psykiatriens side være tæt samarbejde og opfølgning i forhold til den medicinske behandling.
Nogle gange er det nødvendigt at prøve forskellige medicinpræparater, for at finde det, der har bedst effekt og færrest bivirkninger. Det er ofte en hård proces at skifte medicin, fordi det kræver en udtrapningsplan for det ene præparat og en optrapningsplan for det nye præparat. Har du brug for mere viden om bivirkninger ved antidepressiv medicin, kan du blive klogere her.
Som pårørende kan det være en god idé, at du hjælper personen med at tage sin medicin.
Har du brug for konkret viden og rådgivning om medicin, kan du kontakte MedicinRådgivningen.
Elektrochok (ECT-behandling)
Elektrochok bliver mest brugt til at behandle svære eller livstruende depressioner, men metoden bliver også brugt til andre sygdomme i særlige situationer. Under behandlingen, der foregår i fuld bedøvelse, bliver der sendt strømstød gennem kroppen på den, der er syg. Formålet er at øge aktiviteten i bestemte områder af hjernen.
Mange har stærke følelser om elektrochokbehandling, og for mange pårørende kan behandlingen, eller tanken om den, virke voldsom. Men det er et faktum, at mange patienter har gavn af elektrochok.
Bivirkningen ved behandlingen er, at hukommelsen bliver påvirket. Hos de fleste er påvirkningen kortvarig, men nogle få oplever, at deres hukommelse og evne til at lære nye ting bliver påvirket i længere tid.
Behandling for psykisk sygdom uden indlæggelse
Den psykiatriske behandling kan foregå under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling på et sygehus eller hospital. Men behandlingen kan også fungere på andre måder.
Ambulant behandling
Ambulant behandling betyder, at den, du er pårørende til, ikke er indlagt på en afdeling. I stedet kommer personen til behandling hjemmefra eller modtager behandling i hjemmet. Den ambulante behandling foregår typisk i dagtimerne og på hverdagene, og både udredning og behandling kan foregå ambulant.
Vejen til ambulant behandling
Er den syge indlagt, kan den behandlingsansvarlige læge henvise til et relevant ambulant team, når personen skal udskrives.
Har personen ikke være indlagt, kan psykiatriens visitation vurdere, om der er et relevant ambulant tilbud. Det vil oftest ske efter en henvisning fra egen læge til psykiatrien.
Privatpraktiserende psykolog
Ved psykiske sygdomme som mild eller moderat depression eller angst kan behandling hos en privatpraktiserende psykolog være en god mulighed.
Der er forskellige muligheder for at få dækket hele eller dele af regningen.
Henvisning
Den, der er syg, kan få tilskud til 60 procent af psykologregningen, hvis personen får en henvisning fra egen læge. Lægen stiller en række spørgsmål om den syges tilstand og kan også foretage nogle screeningstest for eksempel for at vurdere, hvilken grad af depression, personen har.
På baggrund af lægens vurdering kan man potentielt få en henvisning. Vær opmærksom på, at der stadig er en egenbetaling på 40 procent af psykologens pris. De forskellige henvisningsgrupper kan findes på sundhed.dk
Gratis for 18-24-årige
Unge mellem 18 og 24 år med angst eller moderat depression kan få gratis psykologhjælp. Også her kræver det en henvisning fra egen læge.
Hvis den, du er pårørende til, ønsker det, kan du tage med til lægen og hjælpe med at skabe tryghed og sætte ord på situationen.
Tjek forsikringen
Det kan være en god idé at tjekke, om end private forsikring dækker psykologhjælp. Det er nemlig ofte tilfældet.
Søg kommunalt tilskud
I kommunen kan man kan også søge om tilskud til et samtaleforløb hos en psykolog. Langt fra alle bliver godkendt, men tilskuddet kan søges, hvorefter kommunen foretager en vurdering af ens sociale og økonomiske situation og afgør, om de kan bevillige helt eller delvist tilskud til psykologhjælp.
Kontakt din kommune og hør, hvordan du søger tilskud til psykologhjælp.
Internetpsykiatri – online behandling af angst og depression
Internetpsykiatrien tilbyder gratis online behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression.
Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er på samme niveau som ved fysisk møde med en psykolog. Den, du er pårørende til, kan anmode om behandling, uanset hvor i landet I kommer fra.
Privatpraktiserende psykiater
Din egen læge kan henvise til en psykiater. Det er gratis og du kan på sundhed.dk, finde en oversigt over psykiatere.
En psykiater er en læge der er videre uddannet i psykiatri, og kan ordinere medicin. Psykiatere kan kombinere medicinsk behandling med samtaleterapi.
Få rådgivning om behandling for psykisk sygdom
Psykinfo kan rådgive om behandlingen i Psykiatrien. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find jeres regionale psykinfo her:
