Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
De fleste pårørende har brug for hjælp og støtte. Måske har du brug for hjælp til at håndtere de svære følelser, eller måske har du brug for at spejle dig i andre, som sidder i samme situation som dig. I denne video kan du høre mere om nogle af de mest oplagte eller almindelige steder, du kan finde hjælp.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende eller Børn og unge med psykisk sygdom
Skyldfølelse er en af de svære følelser, som mange pårørende bærer rundt på. Psykolog Zarah Høst har stor erfaring med at hjælpe pårørende og giver sine råd til, hvordan man kan arbejde med skyldfølelse.
Mange pårørende føler skyld over for den, der er syg og går rundt med mange selvbebrejdende tanker. Det kan være meget belastende og der opstår en risiko for, at den pårørende selv bliver syg. Det fortæller psykolog Zarah Høst. Hun er psykolog hos Pårørendepsykologerne i København og har stor erfaring med at hjælpe pårørende. Hun mener, at selvom skyldfølelse er en naturlig del af menneskets følelser, er den vigtig at være opmærksom på. Den må nemlig ikke fylde i så høj grad, at det bliver hæmmende for personen. Her kommer hun med sine bedste råd til pårørende om at arbejde med skyldfølelse.
”Mange pårørende har skyldfølelse uden at have reel skyld. Og har mange selvbebrejdende tanker over, hvad man kunne have gjort anderledes. Fx kan man måske ikke være så stor en støtte, som man gerne vil. Her må man se på den situation, man står i, og gå i rette med tankerne. Er det rigtigt, at jeg kunne have gjort noget andet og bedre på det pågældende tidspunkt med den viden og de ressourcer, jeg havde der?
Nogle kan føle skyld over, at man fx ikke opdagede sygdommen tidligere. Ofte når vi kigger tilbage, kan vi se alle tegnene. Men før sygdommen udviklede sig, kendte man ikke tegnene. Derfor kunne man ikke have set det eller gjort noget anderledes. Man skal huske sig selv på de ressourcer og den viden, man havde til rådighed og spørge sig selv, om man reelt kunne have gjort noget andet og bedre.”
”En anden ting, man kan gøre, er at tale med sine nærmeste om sine følelser og tanker. Det kan være hjælpsomt at få andres perspektiv på situationen. Ofte ser de os med mere milde øjne, end vi selv gør. Det kan hjælpe os til at forstå, hvor vi reelt har skyld, og hvornår vi er urimelige overfor os selv.
Hvis man er bekymret for en afvisning eller synes, det er svært at tage op med andre, kan man gøre det i små trin. Fx ved at tale med en ven om en enkelt situation. Der kan man se, hvordan han eller hun reagerer, og hvordan det føles for en selv at dele det. Føles det svært at skulle tale om, kan man skrive det ned, før man taler med sin ven eller veninde. Det kan gøre det nemmere at åbne op, når man allerede har formuleret sine tanker.”
”Hvis skyldfølelse breder sig til at have indflydelse på daglig trivsel eller udvikler sig til skam, hvor de negative tanker begynder at handle om, hvem man er som menneske fremfor ens handlinger, er det vigtigt at søge hjælp fx gennem en psykolog eller en forening, der hjælper pårørende. For mange pårørende kan skyldfølelse brede sig til at handle om hele en selv, hvor man fx kan tænke, at man er en dårlig mor. Det kan være svært at spørge om hjælp, når det omhandler skam, fordi det er følelser, vi helst gemmer væk. Det ligger i skammens natur, at vi forsøger at undgå, at andre finder ud af, hvor vi er ”forkerte”. Men for de fleste, er det en stor lettelse, når de først har rakt ud.”
”For mange pårørende kan det være rart og befriende at tale med andre, der har en forståelse for ens situation. Her kan man tale med andre, der også er pårørende, hvor det nogle gange kan være nemmere at dele svære følelser. Det kan man fx gøre gennem de mange online fora og grupper, der findes for pårørende, men man kan også tale med andre pårørende i en samtalegruppe.”
”Mange kan have dårlig samvittighed eller føle skyld over at have negative følelser rettet mod den, der er syg, fx at være vred på eller skamme sig over vedkommende. Her er det vigtigt at understrege, at det er helt naturlige følelser at have og at følelserne ikke er forkerte. Vi kan ikke kontrollere, hvad vi føler, hvorfor vi heller ikke kan føle noget, der er forkert. Men det er måden vi reagerer og handler på, der er afgørende. Det handler om, hvordan vi opfører os og om vi forsøger at håndtere eksempelvis vreden på konstruktiv vis. Og hvis vi ikke formår at reagere hensigtsmæssigt på de følelser, vi har, kan man tage ansvar ved at søge hjælp til at lære det.”
”Hvis vi føler skyld overfor en person, kan man i stedet for at vende det indad, sige undskyld. Det er jo netop det, er er forskellen på skyld og skam. Når vi oplever skyld, kan vi sige undskyld, og erkende overfor den anden, at vi ville ønske vi havde handlet eller tænkt anderledes. At sige undskyld giver mulighed for tilgivelse, hvilket kan være forløsende for begge parter. Det er selvfølgelig ikke i alle situationer, hvor det er muligt at give en undskyldning, eller at få tilgivelse. Men det kan være forløsende at have erkendt sin skyld, for om ikke andet, at man selv kan begynde at give slip på skyldfølelsen og arbejde hen mod også at kunne tilgive sig selv. For vi bliver bedre hjælpere, både for den, der er syg, men også for os selv, når vi er drevet af omsorg frem for skyldfølelse.”
Tilbage til Ny som pårørende eller Diagnoser
Der er mange følelser på spil, når man er tæt på én med bipolar lidelse. Rigtig mange pårørende bliver forvirrede og usikre på, hvordan de skal håndtere situationen både ved maniske og depressive episoder. Se med her, hvor overlæge Maj Vinberg deler ud af sin viden og råd til dig, som er tæt på én med bipolar lidelse.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
Her får du et overblik over en række rådgivningstilbud, som kan være relevante, når man er pårørende til et menneske med psykisk sygdom.
Der findes mange gode rådgivningstilbud, som kan være relevante for dig, der er pårørende til én med psykisk sygdom. Men de kan være svære at få overblik over. Her får du derfor en guide til en række af de mest relevante tilbud om rådgivning for pårørende.
Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Rådgivningen består af psykolog-, sundheds- og socialfaglige rådgivere, som alle har stor erfaring i at hjælpe pårørende og kender til de udfordringer, der fylder, når man er tæt på én med psykisk sygdom.
Her kan du få hjælp til alt fra at passe på dig selv og den, der er syg, til hvordan I får den bedste hjælp i kommunen eller psykiatrien.
Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling og dine muligheder for hjælp og inddragelse. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. De har blandt andet oplæg om psykisk sygdom og rådgivning for pårørende.
Der kan være forskel på Psykinfos tilbud fra region til region. Kontakt din lokale Psykinfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region.
Er du i tvivl om, hvad du og den, der er syg, har ret til under behandlingen? Så kan Patientkontoret vejlede dig. De hjælper dig for eksempel med at vurdere, om dine eller patientens rettigheder er blevet overholdt. Hver region har sit eget patientkontor. Find kontaktinfo på din regions patientkontor her:
Tlf. 97 64 80 10
patientkontor@rn.dk
Tlf. 76 63 14 90
patientkontoret@rsyd.dk
Tlf. 78 41 04 44
patientkontoret@rm.dk
Tlf. 70 15 50 01
patientvejledningen@regionsjaelland.dk
Region Hovedstaden har flere patientkontorer på forskellige adresser i regionen.
Se kontaktoplysninger på www.regionh.dk
Hvis den, der selv er syg, har brug for gode råd, kan Sind eller Psykiatrifonden hjælpe. Begge organisationer tilbyder rådgivning til mennesker med psykisk sygdom.
Hvis din krise bliver meget dyb, og du selv eller den, du er pårørende til, overvejer at begå selvmord, kan Livslinien hjælpe jer. Deres rådgivere er vant til at tale om selvmord og selvmordstanker. De kan også hjælpe, hvis du er pårørende til én, der har taget sit eget liv.
Livsliniens telefonrådgivning er åben alle årets dage fra 11-05 på 70 201 201
Unge med spiseforstyrrelse eller som skader sig selv, kan få hjælp af LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. De har blandt andet rådgivning, gruppesamtaler og bisidderhjælp til syge og har også tilbud til pårørende.
DUKH kan hjælpe og rådgive dig om, hvilke ydelser du eller den syge har ret til, og hvor I kan få den. DUKH står for Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, men de hjælper også mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Det er en offentlig institution, der tilbyder uvildig rådgivning.
Kommunen træffer mange beslutninger, der påvirker dit og den sygdomsramtes liv. Hvis du vil klage over en afgørelse, kan du i nogle tilfælde klage til Ankestyrelsen. Det kan for eksempel handle om en afgørelse fra jobcenteret eller om dine ydelser.
Bedre Psykiatris lokalafdelinger arrangerer samtalegrupper, pårørendecafeer, foredrag og meget andet. Her kan du mødes og udveksle erfaringer med andre, som er i samme situation som dig selv.
De lokale frivillige vil desuden ofte kunne rådgive dig i, hvilken hjælp du kan få i lokalområdet. Find din lokalafdeling.
Hvis du vil klage over en udredning eller behandling i psykiatrien, kan du udfylde et klageskema på borger.dk.
På Styrelsen for Patientklagers hjemmeside kan du læse og se en video om, hvordan du gør.
Patientvejlederne på jeres lokale patientkontor kan desuden rådgive jer i klageprocessen. Find dem lægere oppe i artiklen.
Hvis du eller den, du er pårørende til, oplever, at der sker en uhensigtsmæssig hændelse, som du gerne vil gøre direktionen opmærksomme på, er det desuden muligt at udfylde en Utilsigtet hændelses-formular, som sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvis den, du er pårørende til, får akut brug for hjælp, nytter rådgivning ikke. Så skal du ringe til alarmcentralen på 112 eller til vagtlægen eller tage på den psykiatriske akutmodtagelse. Det kan for eksempel være, hvis personen får alvorlige bekymrende symptomer, pludselige bivirkninger fra medicin eller forsøger at gøre skade på sig selv.
Vær opmærksom på, at man i nogle regioner skal kontakte vagtlægen inden ankomst til den psykiatriske akutmodtagelse. Se, hvad der gælder i din region.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
Her får du et overblik over nogle af de muligheder, du som pårørende har for at få rådgivning og støtte.
Hvor går man hen og får hjælp, når man er pårørende til et menneske med psykisk sygdom? Det spørgsmål stiller mange sig selv, for det er desværre langt fra alle, der bliver informeret om mulighederne for støtte til pårørende, når den psykiske sygdom rammer.
Der findes heldigvis flere tilbud, som er rettet specifikt mod pårørende. Her kan du finde nogle af dem:
Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Rådgivningen består af psykolog-, sundheds- og socialfaglige rådgivere, som alle har stor erfaring i at hjælpe pårørende og kender til de udfordringer, der fylder, når man er tæt på en med psykisk sygdom.
Her kan du få hjælp til alt fra at passe på dig selv og håndtere dine svære følelser, til hvordan I får den bedste hjælp i kommunen eller i psykiatrien.
Bedre Psykiatris lokalafdelinger arrangerer samtalegrupper, pårørendecafeer, foredrag og meget andet. Her kan du møde og udveksle erfaringer med andre, som er i samme situation som dig selv.
De lokale frivillige kan desuden ofte vejlede dig om, hvilken hjælp du kan få i lokalområdet.
Lær at leve som pårørende er et online kursus, som er skræddersyet til dig, der er pårørende til en med psykisk sygdom.
Gennem videoer, tekster og simple opgaver bliver du klædt på til at hjælpe dig selv, og den der er syg. Du kan tage kurset i dit eget tempo – præcis når det passer dig.
Lær at leve som pårørende er udviklet af Bedre Psykiatri.
Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet. Det kan være en stor hjælp for pårørende, der er tvunget til at bruge tid på at koordinere og finde rundt i kommunens tilbud.
Nogle kommuner kan også tilbyde kurser for pårørende eller hjælpe med at finde frem til hjælp og støtte fra frivillige foreninger. Søg på din kommunes hjemmeside efter hjælp til pårørende eller ring til kommunen og spørg, hvilke muligheder der er.
Hvilken hjælp, du som pårørende kan få i psykiatrien, afhænger af, hvilken region du bor i. Nogle psykiatriske afdelinger tilbyder for eksempel psykoedukation, hvor du som pårørende kan få viden om den psykiske sygdom og undervisning i at håndtere den specifikke diagnose. Ofte er det den lokale Psykinfo, som står for tilbuddet.
Der kan være stor forskel på tilbuddet fra region til region. Kontakt derfor din lokale Psykinfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region. Psykinfo kan desuden rådgive om behandlingen af den, der er syg.
Du kan få meget mere viden og vejledning om pårørendes typiske problemstillinger her i vores digitale rådgivningsunivers.
Der findes mange forskellige rådgivningstilbud. Og det kan være svært at få overblik over, hvilke tilbud der kan rådgive i konkrete situationer. Vi har derfor samlet en række rådgivningstilbud, som kan være relevante for dig som er pårørende til en med psykisk sygdom.
Som pårørende har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det kræver henvisning fra din læge. Henvisning giver dog ikke gratis psykologhjælp. Tilskuddet er 60% af regningen, og egenbetalingen er derfor 40%.
Kontakt din læge og fortæl om din situation for at få en henvisning.
Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid, hvis du vil benytte dig af henvisningen.
Du kan bruge siden Psykologer i Danmark, hvor du kan finde en oversigt over alle landets psykologer og sortere ud fra forskellige kriterier. For eksempel om de har erfaring med pårørende til mennesker med psykisk sygdom, hvor i landet de befinder sig, og om de har tilskudsordning.