De fleste pårørende har brug for hjælp og støtte. Måske har du brug for hjælp til at håndtere de svære følelser, eller måske har du brug for at spejle dig i andre, som sidder i samme situation som dig. I denne video kan du høre mere om nogle af de mest oplagte eller almindelige steder, du kan finde hjælp.
Her får du et overblik over en række rådgivningstilbud, som kan være relevante, når man er pårørende til et menneske med psykisk sygdom.
Der findes mange gode rådgivningstilbud, som kan være relevante for dig, der er pårørende til én med psykisk sygdom. Men de kan være svære at få overblik over. Her får du derfor en guide til en række af de mest relevante tilbud om rådgivning for pårørende.
Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser. Rådgivningen består af psykologi-, sundheds- og socialfaglige rådgivere, som alle har stor erfaring med at hjælpe pårørende og kender til de udfordringer, der fylder, når man er tæt på én med psykisk sygdom.
Her kan du få hjælp til alt fra at passe på dig selv og den, der er syg, til hvordan I får den bedste hjælp i kommunen eller psykiatrien.
PsykInfo kan rådgive dig om sygehusets behandling og dine muligheder for hjælp og inddragelse. PsykInfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. De har blandt andet oplæg om psykisk sygdom og rådgivning for pårørende.
Der kan være forskel på PsykInfos tilbud fra region til region. Kontakt din lokale PsykInfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region.
Er du i tvivl om, hvad du og den, der er syg, har ret til under behandlingen? Så kan Patientkontoret vejlede dig. De hjælper dig for eksempel med at vurdere, om dine eller patientens rettigheder er blevet overholdt. Hver region har sit eget patientkontor. Find kontaktinfo på din regions patientkontor her:
Tlf. 97 64 80 10
patientkontor@rn.dk
Tlf. 76 63 14 90
patientkontoret@rsyd.dk
Tlf. 78 41 04 44
patientkontoret@rm.dk
Tlf. 70 15 50 01
patientvejledningen@regionsjaelland.dk
Region Hovedstaden har flere patientkontorer på forskellige adresser i regionen.
Se kontaktoplysninger på www.regionh.dk
Hvis den, der selv er syg, har brug for gode råd, kan SIND eller Psykiatrifonden hjælpe. Begge organisationer tilbyder rådgivning til mennesker med psykisk sygdom.
Hvis din krise bliver meget dyb, og du selv eller den, du er pårørende til, overvejer at begå selvmord, kan Livslinien hjælpe jer. Deres rådgivere er vant til at tale om selvmord og selvmordstanker. De kan også hjælpe, hvis du er pårørende til én, der har taget sit eget liv.
Livsliniens telefonrådgivning er åben alle årets dage fra 11-05 på 70 201 201
Unge med spiseforstyrrelse eller som skader sig selv, kan få hjælp af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. De har blandt andet rådgivning, gruppesamtaler og bisidderhjælp til den som er syg. De har også tilbud til pårørende.
DUKH kan hjælpe og rådgive dig om, hvilke ydelser du eller din kære har ret til, og hvor I kan få den. DUKH står for Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, men de hjælper også mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Det er en offentlig institution, der tilbyder uvildig rådgivning.
Kommunen træffer mange beslutninger, der påvirker dit og den sygdomsramtes liv. Hvis du vil klage over en afgørelse, kan du i nogle tilfælde klage til Ankestyrelsen. Det kan for eksempel handle om en afgørelse fra jobcenteret eller om dine ydelser.
Bedre Psykiatris lokalafdelinger arrangerer samtalegrupper, pårørendecafeer, foredrag og meget andet. Her kan du møde og udveksle erfaringer med andre, som er i samme situation som dig selv.
De lokale frivillige vil desuden ofte kunne rådgive dig i, hvilken hjælp du kan få i lokalområdet. Find din lokalafdeling.
Hvis du vil klage over en udredning eller behandling i psykiatrien, kan du udfylde et klageskema på borger.dk.
På Styrelsen for Patientklagers hjemmeside kan du læse og se en video om, hvordan du gør.
Patientvejlederne på jeres lokale patientkontor kan desuden rådgive jer i klageprocessen. Find dem lægere oppe i artiklen.
Hvis du eller den, du er pårørende til, oplever, at der sker en uhensigtsmæssig hændelse, som du gerne vil gøre direktionen opmærksomme på, er det desuden muligt at udfylde en Utilsigtet hændelses-formular, som sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvis den, du er pårørende til, får akut brug for hjælp, nytter rådgivning ikke. Så skal du ringe til alarmcentralen på 112 eller til vagtlægen eller tage på den psykiatriske akutmodtagelse. Det kan for eksempel være, hvis personen får alvorlige bekymrende symptomer, pludselige bivirkninger fra medicin eller forsøger at gøre skade på sig selv.
Vær opmærksom på, at man i nogle regioner skal kontakte vagtlægen inden ankomst til den psykiatriske akutmodtagelse. Se, hvad der gælder i din region.
Her får du et overblik over nogle af de muligheder, du som pårørende har for at få rådgivning og støtte.
Hvor går man hen og får hjælp, når man er pårørende til et menneske med psykisk sygdom? Det spørgsmål stiller mange sig selv, for det er desværre langt fra alle, der bliver informeret om mulighederne for støtte til pårørende, når den psykiske sygdom rammer.
Der findes heldigvis flere tilbud, som er rettet specifikt mod pårørende. Her kan du finde nogle af dem:
Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser. Rådgivningen består af psykologi-, sundheds- og socialfaglige rådgivere, som alle har stor erfaring i at hjælpe pårørende og kender til de udfordringer, der fylder, når man er tæt på en med psykisk sygdom.
Her kan du få hjælp til alt fra at passe på dig selv og håndtere dine svære følelser, til hvordan I får den bedste hjælp i kommunen eller i psykiatrien.
Bedre Psykiatris lokalafdelinger arrangerer samtalegrupper, pårørendecafeer, foredrag og meget andet. Her kan du møde og udveksle erfaringer med andre, som er i samme situation som dig selv.
De lokale frivillige kan desuden ofte vejlede dig om, hvilken hjælp du kan få i lokalområdet.
PårørendeKurset er et gratis undervisningsforløb for forældre, ægtefæller og andre nære pårørende til mennesker med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Kurset hjælper dig med at forstå sundhedsvæsenet og psykisk sygdom og ruster dig til at håndtere de mange udfordringer, du møder som pårørende.
Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet. Det kan være en stor hjælp for pårørende, der er tvunget til at bruge tid på at koordinere og finde rundt i kommunens tilbud.
Nogle kommuner kan også tilbyde kurser for pårørende eller hjælpe med at finde frem til hjælp og støtte fra frivillige foreninger. Søg på din kommunes hjemmeside efter hjælp til pårørende eller ring til kommunen og spørg, hvilke muligheder der er.
Hvilken hjælp, du som pårørende kan få i psykiatrien, afhænger af, hvilken region du bor i. Nogle psykiatriske afdelinger tilbyder for eksempel psykoedukation, hvor du som pårørende kan få viden om den psykiske sygdom og undervisning i at håndtere den specifikke diagnose. Ofte er det den lokale PsykInfo, som står for tilbuddet.
Der kan være stor forskel på tilbuddet fra region til region. Kontakt derfor din lokale PsykInfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region. PsykInfo kan desuden rådgive om behandlingen af den, der er syg.
Du kan få meget mere viden og vejledning om pårørendes typiske problemstillinger her i vores digitale rådgivningsunivers.
Der findes mange forskellige rådgivningstilbud. Og det kan være svært at få overblik over, hvilke tilbud der kan rådgive i konkrete situationer. Vi har derfor samlet en række rådgivningstilbud, som kan være relevante for dig som er pårørende til en med psykisk sygdom.
Som pårørende har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det er et offentligt tilbud og kræver en henvisning fra din læge. Henvisning giver dog ikke gratis psykologhjælp. Tilskuddet er 60% af regningen, og egenbetalingen er derfor 40%.
Kontakt din læge og fortæl om din situation for at få en henvisning.
Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid, hvis du vil benytte dig af henvisningen.
Du kan også tjekke dine private forsikringer for at se, om der ydes tilskyd til psykologhjælp derigennem.
Du kan læse mere om det på sundhed.dk
Du kan bruge siden Psykologer i Danmark, hvor du kan finde en oversigt over alle landets psykologer og sortere ud fra forskellige kriterier. For eksempel om de har erfaring med pårørende til mennesker med psykisk sygdom, hvor i landet de befinder sig, og om de har tilskudsordning.