Det rammer hele familien, når et barn bliver syg. Omvæltningen kan føles sorgfuld og uoverskuelig, og mange forældre oplever tvivl og måske også uenighed om, hvordan de skal navigere i situationen.
Andreas Schröder er overlæge med speciale i psykiatri, og arbejder til daglig på Center for familieudvikling. Her rådgiver og behandler han både mennesker med psykisk sygdom og pårørende. Læs med her og få hans råd til forældre, som har et barn, der har fået en psykisk sygdom.
Acceptér at I lige nu er en familie i krise
Hvis det er nyligt opstået, at jeres barn er blevet syg, så er I på sin vis en familie i krise. For nogen familier kommer al fokus automatisk til at være på barnet eller den unge, som er syg. Andre familier forsøger både at være i den nyopståede situation og bibeholde den vante dagligdag. Men det kan være meget opslidende at lægge energi i begge dele. Derfor kan det for mange være befriende at sige: Nu er vi i en akutfase, og der er krise i familien. Det tager vi alvorligt, og så må resten komme senere.
Situationen vil præge den kommende tid, og I ved ikke, hvor længe akutfasen varer. Tag det alvorligt og læg tid og energi i det, og acceptér at I ikke kan overkomme det samme, som I kunne før. Det kan være gavnligt at indvie sin arbejdsgiver og andre forpligtelser i, hvad der sker derhjemme. På den måde kan der være mulighed for forståelse og fleksibilitet fra den front.
Anerkend hinandens reaktioner
Når et barn i familien mistrives eller er syg, kan der for forældre nemt opstå forskellige måder at betragte situationen på. Det kan være, den ene forælder tydeligt ser, at barnet mistrives og vil søge hjælp. Imens er den anden måske i højere grad rolig og ser barnets forløb som almindelige reaktioner i børne- eller ungdomslivet. Uenigheden kan gøre, at forældrene får svært ved at støtte hinanden i familiens krisetid, fordi begge holder på hver deres forståelse af situationen og barnets reaktioner. En sådan uenighed kan være med til at skabe en skævvridning i parforholdet og give konflikter. For at undgå det eller for at komme ud af den skævvridning, kan man anerkende den andens reaktion og forsøge at sætte sig ind i, hvorfor den anden reagerer, som han eller hun gør. Forsøg at have en åben dialog om jeres konkrete tvivl, bekymringer og irritationer, og undgå at angribe hinanden.
Ræk ud til netværket og tal med andre om situationen
Det kan være værdifuldt at række ud til nogen i jeres netværk, som kender jer godt som familie og individer. Det kan gavne parforholdet, at I taler med andre om jeres situation. I får både mulighed for at blive spejlet i jeres følelser og tanker, men samtidig kan det også hjælpe jer med at se mere realistisk på situationen, når I får perspektiver fra dem i netværket, som ikke er på så tæt hold.
Giv de andre søskende fokus
I mange familier er der også søskende til barnet, som er syg. En typisk reaktion hos børn, som er pårørende, er, at de udadtil er meget hjælpsomme og pligtopfyldende. Har sygdommen stået på i længere tid, har de pårørende søskende også ofte veludviklede sociale kompetencer, fordi de tit har skulle tage hensyn og forstå den, som er syg. Indeni kan det pårørende barn ofte føle sig overset og ensom.
Som forældre kan I spørge ind til og lytte på, hvordan pårørendebarnet har det. Spørg også, hvad barnet savner for tiden eller trænger til at lave. Det er vigtigt at give barnet en oplevelse af at være betydningsfuld og at hans eller hendes behov også er vigtige. Det kan være godt at skifte miljø og lave aktiviteter med barnet uden for hjemmet. På den måde får han eller hun også et fysisk frirum fra sygdommen derhjemme. Det kan være en gåtur i skoven, en cafétur, en tur på legepladsen, en is i solen eller noget femte.
Er det svært at finde tid og overskud til de andre søskende, er det en god ide at række ud til nogen i vennekredsen eller familien, der kan hjælpe til og som kender barnet godt.
Forlig jer med, at familielivet (for nu) måske ikke er, som forventet
For nogle forældre kan det være udfordrende at forlige sig med tanken om, at ens barn er syg og at man måske ikke får det familieliv, som man regnede med eller havde planlagt i første omgang. Det kan både være på kort eller lang sigt. Det kan opleves som en sorg, når familielivet ikke bliver, som man troede.
Det er okay at mærke den sorg. Tal om jeres reaktioner og hjælp hinanden i den situation, jeres familie står i lige nu. Husk at det stadig er vigtigt, at I får nogle gode oplevelser og minder som familie, og I mærker, I stadig har et fællesskab.
