Skip to content

Se alt indhold

Hverdagen Svære følelser

Parterapeutens råd om parforhold i pårørenderollen

Det er enormt sorgfuldt og overvældende, når man har et barn, som er syg. Det påvirker både dagligdagen, familien og parforholdet. Hvordan kan man passe på parforholdet og hinanden, når man står i den svære pårørendesituation? Læs med og få parterapeut Lone Algot Jeppesens råd her.

Parforhold og pårørenderollen

Frygt, overvældelse og udmattelse er ofte på spil, når ens barn ikke har det godt. At opleve den frygt kan bringe os ud i en adfærd, som ikke altid er hensigtsmæssig i et parforhold.

Lone Algot Jeppesen er psykolog og uddannet parterapeut. Hun har grundlagt Parterapeutisk Institut og har arbejdet med par i mange år. Læs med her og få hendes råd til, hvordan I som par kan støtte og hjælpe hinanden, så I står stærkere i den svære pårørendesituation.

Lone Algot Jeppesen, psykolog og parterapeut.

Få øje på, at mønstrene er problemet

Som udgangspunkt er det ikke parrets forskellighed og det, at man tænker og forstår noget forskelligt, som er det største problem. Problemet ligger i, at man kan komme ind i nogle negative, fastlåste mønstre, når man som par taler om noget, der har stor betydning. Det kan være mønstre, hvor man indtager de samme roller og siger og gør det, man plejer, uden at løse problemerne.

Al kommunikation handler om kontakt og tab af kontakt. Hvis vi i et parforhold har en fornemmelse af at miste den følelsesmæssige kontakt til vores partner, så danner det grobund for de negative mønstre og utydelige budskaber.

Det er givende at få øje på og være bevidst om, at det er mønstrene, som er problemet og spænder ben for, at I kan tale sammen, løse problemerne eller skabe samhørighed. Når I får en bevidsthed om det, så åbner det op for en mulighed for at kunne tale sammen på en anden måde.

Er man som par lydhør og til stede, når noget er svært, så er man ofte i stand til at håndtere store udfordringer sammen. Vi taler godt sammen, når der er 3 markører til stede:

  • Tilgængelig: Er partneren til at få fat på, når vi har brug for at tale om noget bestemt?
  • Responsiv: Får vi en respons? Måske er den anderledes end forventet. Men det at få en respons fra en, der betyder noget, giver følelsen af, at vi bliver hørt og har en betydning.
  • Engagement: Oplever vi, at vores partner er engageret i det, vi oplever som værende svært? Selvom det ikke er et emne, som partneren nødvendigvis opfatter som problematisk, så virker det anerkendende, når partneren udviser engagement.

Vær bevidst om forskellige reaktioner

Når man er forældre og deler pårørenderollen, så er der typisk to forskellige reaktioner, man kan ende i.

  1. Ved den ene reaktion er man følelsesmæssigt overvældet. Alt føles kaotisk, og man har brug for at tale meget om situationen. Partneren kan måske opleve denne reaktion som for meget og for dramatisk.
  2. Omvendt er der den anden reaktion, hvor man er mere logisk, bagatelliserende, løsningsorienteret og lukker mere ned for den følelsesmæssige side. Ved denne reaktion er der risiko for, at partneren kan opleves som værende ligeglad og ikke-engageret.

Man har typisk en tendens til at reagere på enten den ene eller den anden måde. Og ofte er dynamikken, at jo mere man mærker den ene reaktion hos sin partner, jo mere skruer man op for sin egen reaktion; fornemmer man, at den ene bagatelliserer udfordringen, så kommer man ofte til at blive ekstra bekymret selv. Derfor er det vigtigt at have en bevidsthed om jeres forskellige reaktioner for at undgå den dynamik.

Når bevidstheden om jeres forskellige reaktioner er der, er der også plads til at gå skridtet videre og have mere sårbare samtaler om det. Bag begge former for reaktioner ligger der ofte det samme: Frygten for, hvordan det skal gå. Det, som kan være med til at opløse frygten, er, at få følelsen af ikke at skulle kæmpe alene.

Når man kan have de sårbare samtaler og dele sine tanker, er det nemmere at nærme sig hinanden.

Vær et team

Husk på og mind hinanden om, at I står sammen som et team. Frygten for at den anden ikke er der, kan aktivere de negative mønstre. Det er vigtigt, at ingen af jer føler, at I står alene i pårørenderollen og situationen. Det, at jeres barn har det svært, kan aktivere forskellige reaktioner i jer hver især. Men selvom reaktionerne er forskellige, betyder det ikke, at I står alene.

Det er også vigtigt, at I husker, I ikke kun er et team, som skal håndtere krævende opgaver. I er også bare jer som par. Forsøg at finde plads til at gøre ting, som giver jer glæde livsenergi og som skaber kontakt mellem jer.

Se alt indhold

Hverdagen

Webinar: Når bekymringer fylder hos dig som pårørende

Det kan være svært at slippe bekymringerne – også dem, hvor der ikke er en særlig grund til bekymringen. Men hvad gør man og hvordan håndterer man bekymringer i en situation, hvor der reelt er noget at bekymre sig om?

I dette webinar får du strategier til håndtering af bekymringer og du bliver klogere på metakognitiv metode, og hvordan det kan hjælpe dig i din hverdag.

Se kommende webinarer og begivenheder her.

Se alt indhold

Hverdagen

Psykologens råd til, hvordan du forebygger at blive belastet som pårørende

”Under de nuværende omstændigheder og den hverdag, jeg er i nu, kan jeg så også holde til at være i den her pårørendesituation det næste år?” Det er et spørgsmål, psykolog Max Pedersen anbefaler, at man som pårørende stiller sig selv. Det kan nemlig være en god indikator for, om man skal lave nogle ændringer i sin hverdag. Læs hans råd til, hvordan du forebygger at blive belastet som pårørende.

Psykologens råd til at undgå at blive belastet som pårørende

Det kan være hårdt og opslidende at være pårørende til én med psykisk sygdom. Mange kommer til at fokusere så meget på at hjælpe og støtte deres kære, at de glemmer at passe på sig selv. Men det er afgørende at passe på sig selv og gøre noget, der giver én energi og et pusterum. Ellers er der risiko for, at man selv brænder ud.

Max Pedersen er psykolog og specialist i psykoterapi. Han kommer her med sine fire forebyggende råd til, hvordan du undgår at blive for belastet som pårørende.

Max Pedersen, psykolog og specialist i psykoterapi

Se den dårlige samvittighed som en følelse – ikke et pejlemærke

Mange pårørende er tynget af dårlig samvittighed. Og den følelse forstærkes ofte, når man som pårørende gør noget for ens egen skyld. Men det er vigtigt at huske på, at dårlig samvittighed er en følelse. Det er altså oftest ikke et godt pejlemærke for, hvad der er rigtigt at gøre. Et mere hensigtsmæssigt pejlemærke finder man i stedet ved at se på sine erfaringer og spørge sig selv: Under de nuværende omstændigheder og den hverdag, jeg er i nu, kan jeg så også holde til at være i den her pårørendesituation det næste år?

Hvis svaret er ja, kunne det tyde på, at man måske har nærmet sig en god balance. Men er svaret nej, er det vigtigt at tage det alvorligt og lave nogle ændringer i hverdagen.

Som pårørende er det vigtigt at lære at passe på sig selv og give sig selv plads til at have et liv udover at være pårørende. Ellers kan man risikere at blive så belastet, at man ikke er i stand til at tage sig af sin kære.

Overvej, hvordan du er sammen med din kære

Man kan være sammen med sin kære på mange måder. Det kan være, man hjælper med praktiske gøremål, har samtaler om situationen, laver helt normale hverdagsting som at gå en tur eller se fjernsyn eller noget helt fjerde.

Det kan være værdifuldt for dig at overveje, hvordan du er sammen med din kære. Hvad er mindst belastende for dig som pårørende? Det er helt individuelt, og hvad du foretrækker, kan ændre sig efter dagsformen. Det vigtige at nævne er, at uanset hvordan du foretrækker at være sammen med din kære på dagen, så er alt okay.

Hold fast i dit sociale liv

Når tiden er knap og overskuddet er under pres, er det ofte de sociale aftaler, som pårørende vælger fra for at få mere tid til deres kære eller praktiske gøremål. Selvom det på den korte bane kan virke som det rigtige at gøre, er det alligevel vigtigt at holde fast i nogle af de sociale aftaler. Har du nogle relationer, hvor du bare kan få lov til at være dig? Så forsøg at holde fast i de aftaler. Det er nemlig her, du ikke behøver løse eller yde noget. Du kan bare være dig og give dig selv mulighed for selv at få omsorg. Det er med til at give dig andet indhold i hverdagen og lade op.

Sæt ting i kalenderen, som giver dig energi

Det kan være en god ide at booke tid i kalenderen til dig selv. Her er der plads til, at du laver ting for din egen skyld. Det kan for eksempel være en fast aftale med en god ven, noget aktivt, hvor du får rørt kroppen eller en hobby, du kan dyrke. Det essentielle er, at det er aktiviteter, som lader dig op og giver plads til dig og den person du er ud over at være pårørende.

Se alt indhold

Hverdagen

Små pauser i hverdagen

Når du er pårørende, kan det være svært at holde fokus på, hvordan du har det, fordi al opmærksomheden bliver rettet mod din kære. Men det er vigtigt, du også husker at passe på dig selv og få et pusterum en gang i mellem.
I denne video får du seks konkrete ting, du kan gøre, for at få nogle små pauser naturligt ind i hverdagen.

Se alt indhold

Hverdagen Hverdagen Svære følelser

Psykologens råd: Sådan passer du på dig selv som pårørende

Når ens kære bliver syg, sætter mange pårørende ind med al den energi og hjælp, de kan – og lidt mere. Men der tænker man måske ikke på, at situationen kan vare ved rigtig længe og at det ikke er et ansvar og en belastning, man kan holde til i længden. Det fortæller Zarah Høst, der er psykolog hos Pårørendepsykologerne i København. Derfor giver hun sine bedste råd til, hvordan man kan passe på sig selv som pårørende.

Psykologens råd til pårørende

Det er okay, hvis du har det svært

”Mange pårørende siger: ’Det er ikke mig, der er syg, så det er ikke mig, der skal have hjælp eller have fokus’. Ofte er der tale om mennesker, der tager ansvar for et andet menneske i en sådan grad, at de kan risikere at glemme dem selv. Men for at du kan være en langtidsholdbar pårørende, er det nødvendigt, at du bruger tid og energi på dig selv. Du skal lytte til dig selv og række ud efter hjælp og støtte, hvis du har det svært. Din trivsel er både vigtig for dig og for den, du er pårørende til.”

Vær bevidst om det ansvar, du tager

”Det kan være en hjælp at blive bevidst om det ansvar, man tager eller får pålagt. Er det mere, end jeg kan håndtere? En god måde kan være at spørge sig selv: Kan jeg være pårørende på den her måde de næste tre år? Hvis ikke, er det nødvendigt at ændre på nogle ting og fralægge sig noget af ansvaret, så situationen bliver langtidsholdbar.”

Uddeleger så mange opgaver som muligt

”Det er realiteten for mange, at der på grund af huller i systemet ender et stort ansvar på pårørende. Mange pårørende ender i mange forskellige roller. Det kan for eksempel være som behandler, sygeplejerske, chauffør eller advokat. Og det ender med at være et stort ansvar på de pårørendes skuldre. For ikke at blive overbelastet, vil mit råd være, at man forsøger at uddelegere så mange opgaver som muligt. Også de små, som man tænker ikke tager så meget energi. Er der for eksempel en anden, der kan køre den syge til og fra ting eller er der måder, hvor andre i dit netværk kan hjælpe dig, så DU bliver aflastet i DIN hverdag.”

Godt at skelne mellem tanker og bekymringer

”Det er en naturlig menneskelig reaktion at bekymre sig. Når vi står i en krise, så forsøger vi at forudsige situationen. Men problemet er, at når vi bekymrer os, tager forsmag på de negative følelser forbundet med det vi forestiller os, og at det sjældent er virksomt. Det kan her være brugbart at skelne mellem tanker og bekymringer. Tanker er, når man tænker over noget, som kan blive til en handling. Bekymringer er, når tankerne drejer sig om noget, hvor man ikke kan overføre det til en handling, som kan afhjælpe situationen. Ved at lave denne skelnen, kan du øve dig på at skubbe bekymringerne væk og i stedet fokuserer på at tænke på hvor dit egentlige råderum er i den pågældende situation. Nogen bruger for eksempel en bekymringskasse, hvor man skriver bekymringerne ned på et papir og lægger fysisk væk.”

Tag små og store pauser

”Det er vigtigt at sørge for at tage nogle pauser. Både små og store pauser. Små pauser i hverdagen kan være en gåtur, at bruge en mindfulness-app eller sidde og drikke kaffe og kigge ud ad vinduet. Det kan også være at holde fast i de hobbyer og interesser, som du hele tiden har haft, men måske ikke har prioriteret længe.

De store pauser handler om, at det er ok at trække sig i længere tid. Det kan for eksempel være at tillade sig selv at tage på ferie. Hvis I bor sammen, kan det være at tage en dag hjemme, mens den syge er et andet sted. Hvis I bor hver for sig, kan I have mindre kontakt i nogle dage, uger eller måneder. I nogle pårørenderelationer er det sværere at holde pauser end andre. For eksempel hvis det drejer sig om relationer, hvor man er den primære omsorgsperson. Her kræver er det, at man undersøger, hvilke andre der kan være der, mens du selv tager en pause. Perioden, hvor du er fraværende, er på kort sigt måske ikke den optimale løsning for den syge, men det vil betyde at du kan blive ved med at holde til at være der på langt sigt.”

Spørg dig selv: Hvornår gør jeg nok?

”Mange af de pårørende, jeg taler med, har dårlig samvittighed, hvor de føler, at de burde gøre mere for den syge. Her vil jeg råde til, at man husker at tage sine omstændigheder i betragtning. Hvilke ting spiller ind i forhold til, hvad jeg kan gøre og hvor meget jeg kan klare?

Man kan spørge sig selv og helt ærligt forsøge at svare på: Ved jeg, hvornår jeg gør det godt nok? Og være venlig og realistisk i din vurdering af, hvor meget du egentlig kan.

Hvis man ikke ved, hvornår det er godt nok, kan det være, fordi man forsøger at kompensere for den lidelse, sygdommen påfører den syge og en selv. Og det kan man selvsagt ikke, hvorfor man kommer på alvorligt overarbejde. Her skal man prøve at huske sig selv på, at man gør det så godt, man kan – og måske søge hjælp til at arbejde med den sorg, det kan være at erkende, hvad det betyder for en selv og ens kære, at sygdommen er til stede i jeres liv.”

Se alt indhold

Hverdagen Svære følelser

Compassion-træning for pårørende

Compassion-træning kan lære os at rumme svære følelser, at handle mere hensigtsmæssigt og at passe bedre på vores egen og andres mentale sundhed.

I dette webinar fortæller Nanja Holland Hansen, psykolog og forsker i compassion-træning og mental sundhed om studiet om compassion, og til slut får du nogle øvelser, du kan bruge derhjemme.

Se kommende webinarer

Se alt indhold

Hverdagen Krisehåndtering Stress

Webinar: Styrk din psykiske robusthed

Vores psykiske robusthed er afgørende for, hvor godt vi klarer os igennem stressede og belastende perioder. Og som pårørende til én med psykisk sygdom vil din psykiske robusthed af og til blive sat på prøve. I dette webinar får du viden om psykisk robusthed, og hvordan du kan styrke den.

Se kommende webinarer

Se alt indhold

Arbejdsliv Hverdagen

Podcast: Lær at balancere arbejdet og pårørenderollen

Det er svært for mange pårørende at bevare jobbet, når psykisk sygdom gør hjemmefronten kaotisk. Mange må gå ned i tid eller helt forlade arbejdsmarkedet. Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og social- og handicapkonsulent Søren Møller Petersen giver gode råd til, hvordan du kan få arbejdslivet til at hænge sammen.

Se alt indhold

Hverdagen

Lav en forebyggelsesplan

Her kan du læse, hvordan du kan lave en forebyggelsesplan sammen med den, du er pårørende til, som kan hjælpe jer med at håndtere sygdommen i hverdagen.

Mor og psykisk syg søn sammen

Som pårørende kan det være svært at vide, hvad man skal stille op, når symptomerne viser sig i hverdagen. Et værktøj, som virker for nogen, er at lave en forebyggelsesplan.

En forebyggelsesplan er en aftale, du indgår med din kære, der er syg, om, hvordan du kan hjælpe med at forebygge eller dæmpe hans/hendes symptomer. Det er en god idé at lave planen, når personen er i en god og stabil periode.

Når I taler om planen

Det kan være en god idé at starte med en uformel snak. Fortæl, at du nogle gange er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, når sygdommen viser sig, og at du ikke ønsker at gå bag hans/hendes ryg. Kom gerne med nogle eksempler på situationer, hvor du har været i tvivl.

Foreslå, at I sammen kan lave en plan over, hvad I kan gøre i situationerne. Hvis den, du er pårørende til, er med på at lave en forebyggelsesplan sammen med dig, er der tre trin, I kan følge:

1. Find de udløsende faktorer

De udløsende faktorer er de situationer, hvor der kan ske en forværring af personens tilstand. Det kan for eksempel være, hvis han/hun bliver udsat for stress, drikker for meget alkohol eller oplever nederlag.

Når I har kortlagt, hvilke udløsende faktorer der gælder for den, du er pårørende til, så tal om, hvad du kan gøre for at støtte personen i at undgå eller at være i de situationer.

I kan finde de udløsende faktorer ved at stille spørgsmålene:

  • Hvornår er der en øget risiko for, at han/hun får symptomer?
  • Hvordan kan jeg som pårørende støtte personen i de situationer?

Det er ikke altid, at der er udløsende faktorer til stede. Hvis det er tilfældet, så spring videre til det næste trin:

2. Identificér de tidlige advarselstegn.

De tidlige advarselstegn er de forandringer, der sker i personen, når symptomerne begynder at vise sig eller tager til. Det kan for eksempel være, hvis han/hun ikke tager telefonen, når du ringer, er mere træt end normalt eller drikker mere alkohol. Prøv at inddrage alle tidligere erfaringer, I har gjort jer med sygdommen i jeres samtale.

I kan finde de tidlige advarselstegn ved at stille spørgsmålet:

Hvilke tegn er der på, at sygdommen kan være på vej tilbage?

Skriv gerne tegnene ned sammen, så I har et fælles forståelsesgrundlag.

3. Lav en skriftlig handleplan

Når I sammen har identificeret de tidlige advarselstegn, så tal om, hvad din kære, der er syg, synes er okay, at du gør, når advarselstegnene viser sig. Det er med til at forventningsafstemme, både fra din og din kæres side.

Er det for eksempel i orden, du tager et kig på medicineringen? Er det en mulighed at inddrage andre i netværket, så du har nogen at sparre med? Må du give personen råd om, hvordan man kan få en bedre søvn? Er det okay, at du kommer forbi lidt oftere?

Når I er blevet enige om, hvad der for jer begge er hensigtsmæssigt at gøre i de forskellige situationer, er det vigtigt, at I skriver jeres aftaler ned, så I lettere kan huske dem og finde dem frem, når situationerne opstår. Det kan også være med til at du, som pårørende, ved hvor du skal lægge dit fokus og din energi.

I kan udarbejde en skriftlig handleplan ved at stille spørgsmålet:

Ved jeg som pårørende, hvad der er okay at gøre, når den, jeg er pårørende til, igen oplever at sygdommen tager over?

Se alt indhold

Hverdagen Hverdagen Stress

Giv dig selv små pauser i hverdagen

Som pårørende kan det være svært at holde fokus på sin egen trivsel, fordi al opmærksomhed bliver rettet mod den, der er syg. Men det vigtigt, at du husker også at passe på dig selv og få et pusterum indimellem. Her får du råd om, hvordan du kan gøre.

Kvinde ser og mod solen med en varm drik i hånden

Rollen som pårørende kan være et fuldtidsarbejde. Og mange ender desværre med at slide sig selv op i forsøget på at hjælpe den, der er syg.

For at undgå at nå dertil kan det hjælpe at give dig selv nogle små pauser i hverdagen, hvor alt ikke handler om sygdom, og hvor du kan få tankerne lidt væk. Så bliver du desuden bedre rustet til at tage dig af den, der har brug for dig.

Syv bud på, hvordan du får pauser i hverdagen

Her får du en række forslag til, hvad du kan gøre. Se, hvad der virker for dig, og prøv at indbygge pauserne i din hverdag.

Få hvile

Søvn er naturligvis vigtigt, men tankemylder og bekymringer gør, at det for mange pårørende kan være svært at sove.

Prøv uanset hvad at få slappet af, når du har tid og mulighed for det. Det behøver ikke være lang tid ad gangen. Lyt gerne til beroligende musik eller find afspændingsøvelser på nettet, som kan hjælpe dig til at finde ro i krop og sind.

Køb dig lidt tid

Når du kommer hjem fra arbejde eller et møde eller lignende, så bliv siddende i bilen i fem minutter eller gå en tur rundt om blokken. På den måde giver du dig selv tid til at trække vejret, skifte scene og komme godt ind ad døren.

Skemalæg pauser i din kalender

Når du skriver pauser ind i kalenderen, får pauserne lige så høj status som aktiviteter. Der er stort set altid noget at tage sig til som pårørende, og man kan let tilsidesætte behovet for pauser, fordi andre aktiviteter virker vigtigere. Men når du skemalægger små pauser i hverdagen, er der større chance for, at du faktisk får holdt dem.

Motion i lav intensitet

Det kan være en god idé at dyrke motion på lavintenst niveau. Lavintens motion er nemlig med til at nedbringe stressniveauet i kroppen. Gå en tur, stå af bussen ved stoppet før, du plejer, parker bilen i den fjerne ende af parkereringspladsen, når du køber ind – og så videre.

Højintens motion kan virke modsat

Hold dig helst til motion med lav intensitet, da højintens motion som for eksempel løb og styrketræning kan øge kroppens produktion af stresshormonet.

Sæt tid af til dine bekymringer

En effektiv måde at holde styr på tankerne er ved at give dig selv ti minutter på et bestemt tidspunkt hver dag til dine bekymringer. Sæt uret og hold tiden. Kommer der en tanke uden for bekymringstiden, så skub den væk, registrer hvad den handler om, og parker den til den afsatte tid. På denne måde sørger du aktivt for, at bekymringstankerne ikke fylder for meget i din hverdag. Og du genvinder kontrollen over dine tanker.

Bliv aflastet

Undersøg, om der er nogen i din omgangskreds, som kan hjælpe med nogle af dine praktiske opgaver i hverdagen. Måske kan en ven eller et familiemedlem lette hverdagen ved at hjælpe med at passe børn, handle, gøre rent eller lignende? Bare en gang i mellem, hvor du så kan få lov til at ligge ned og slappe af.

Spørg om hjælp

Spørg gerne direkte om hjælp til det, du har behov for, så dine relationer ikke kommer i tvivl om, hvordan de kan hjælpe dig.

Se alt indhold

Arbejdsliv Hverdagen Hverdagen Rettigheder Stress

Arbejdslivet som pårørende

Mange oplever, at rollen som pårørende gør det svært at passe et arbejde. Her får du råd og viden om, hvad du kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.

Mand sidder og kigger på sin computer

At være pårørende til én med psykisk sygdom kræver tid og kræfter. For mange er rollen som pårørende nærmest et fuldtidsarbejde i sig selv og kan derfor have store konsekvenser for arbejdslivet.

Et arbejde er selvfølgelig afgørende for økonomien, men derudover er arbejdslivet ofte vigtigt, fordi det giver et pusterum, hvor man kan holde fast i normaliteten og få en pause fra sygdommen.

Hvad kan du gøre på arbejdspladsen?

Her får du en række råd om, hvordan du bedst kan forene dit arbejdsliv med din rolle som pårørende.

Vær åben overfor din arbejdsgiver

Selvom det kan være svært, er det ofte en lettelse at fortælle din leder, at der er udfordringer i familielivet, som kan påvirke din fysiske og mentale tilstedeværelse på arbejdet. Det kan give ro at vide, at din chef kender til dit behov for fleksibilitet, og det er meget nemmere at finde løsninger og lave aftaler, når han/hun kender til dine udfordringer.

Det er selvfølgelig kun dig, der kan vurdere, om det er nødvendigt eller gavnligt at fortælle arbejdspladsen om din situation. Men vær opmærksom på, at det kan blive en stressfaktor at skulle opretholde en facade i perioder, hvor dit privatliv er kaotisk

Lav aftaler

Aftal desuden gerne med din chef, hvor meget du ønsker, at dine kollegaer ved om din situation.

Lav konkrete aftaler med din leder

Tal med din leder og undersøg, om det er muligt at lave nogle aftaler, som kan få arbejdslivet og resten af livet til at hænge sammen. Er flekstid muligt? Kortere dage? Måske kan du holde en ekstra pause for at kunne ringe i kommunens åbningstid? Ofte er arbejdsgivere åbne for den slags aftaler.

Er du i tvivl om dine rettigheder på arbejdspladsen, kan du med fordel tage en snak med din tillidsrepræsentant eller fagforening. Du kan også få tilsendt vores guide, som giver dig et overblik over dine muligheder og rettigheder som pårørende. Udfyld formularen og få den tilsendt her.

Reagér i tide

Mange venter desværre for længe med at fortælle arbejdspladsen om sine udfordringer. Det er derfor en god idé at åbne op om din situation så tidligt som muligt, inden sygedage og opsigelse er den eneste mulighed.

Tal eventuelt med kollegaerne

Opdager mine kollegaer mon, at jeg ikke deltager i samtalen over frokost? Og hvad tænker de om, at jeg trækker mig fra sociale arrangementer?

Hvis du har de bekymringer, så overvej, om det kan hjælpe at fortælle kollegaerne om din situation. Det kan give større chance for at blive mødt med forståelse og rummelighed

Støtte til arbejdslivet som pårørende

Er du pårørende til en person under 18 år, har du en række rettigheder og muligheder, som er gode at kende, hvis hverdagen og arbejdslivet ikke hænger sammen.

For eksempel kan du have ret til at tage pasningsorlov eller få tabt arbejdsfortjeneste. Og der kan også være mulighed for at blive aflastet, hvis det er aktuelt.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis dit barn under 18 år har en funktionsnedsættelse (potentielt en psykisk sygdom), som gør, at du må udeblive fra arbejdet, kan du få kompensation for hele eller en del af dit økonomiske tab – den tabte arbejdsfortjeneste.

Der kan både være mulighed for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage og længere perioder.

Du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved at udfylde blanketten på borger.dk.

Dagpenge ved pasning af barn med alvorlig sygdom

Du har mulighed for at søge om pasningsorlov ved kommunen, hvis dit barn under 18 år kræver pasning i en grad, så du for eksempel er nødt til at stoppe med at arbejde eller modtage dagpenge fra din A-kasse.

Retten til dagpenge afhænger af en række betingelser:

  • Dit barn er under 18 år
  • Den behandlende læge vurderer, at det samlede sygdomsforløb varer mindst 12 dage. Sygdomsforløbet kan både være indlæggelse på hospital eller lignende behandlingsinstitution samt behandling eller pleje i hjemmet, som kan sidestilles med hospitalsophold
  • Du stopper med at arbejde eller går på nedsat tid i forbindelse med barnets sygdom
  • Du opfylder det beskæftigelseskrav, der giver ret til barselspenge

Hvis du er enlig forsørger, har du ret til dagpenge, selvom dit barn er indlagt mindre end 12 dage.

Du kan læse meget mere om dine muligheder for pasningsorlov på borger.dk.

Refusion til din arbejdsgiver fra første sygedag – sygedagpengelovens § 56

Nogle bliver langvarigt eller kronisk syge på grund af deres rolle som pårørende. Hvis du har mange sygefraværsdage, kan det få konsekvenser for din arbejdssituation, og du kan i værste fald koste dig dit job.

Er du langvarig eller kronisk syg, har du mulighed for, jf. sygedagpengelovens §56, at få en aftale, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med dit sygefravær, da arbejdsgiver kan få sygedagpenge i refusion fra din første fraværsdag.

Du kan læse meget mere om betingelserne for en §56 aftale på sundhed.dk.

Aflastning

Hvis du skal have kræfter til både at passe dit job og dit barn, som har en psykisk sygdom, kan det være en god mulighed at blive aflastet.

Kommunen skal tilbyde aflastning til forældre med ansvar for et barn med psykisk sygdom. Aflastning kan foregå hos en plejefamilie, i jeres netværk eller på en institution.

Hvis I som forældre vil søge aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver at tage hånd om barnet.

Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder I sammen frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.

Hvis du får afslag

Har du søgt om støtte og fået afslag, kan det være en god idé at klage over afgørelsen. Kommunen har pligt til at behandle din klage, og hvis de fastholder den, skal Ankestyrelsen se på den.

Afgørelsen fra kommunen indeholder en klagevejledning, hvor tidsfrister og andet praktisk information står.

I videoen her får du seks gode punkter, som er gode at have med, når du laver en klage.

Få rådgivning

Hvis du vil have rådgivning om, hvilke støttemuligheder du har, så kontakt Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).

Er den, du er pårørende til, over 18, er der færre muligheder for støtte til dig som pårørende. Her kan du have gavn af at lave nogle aftaler med arbejdspladsen i stedet. Kontakt gerne Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, som kan støtte og guide dig i, hvad du kan stille op. Vi har en socialrådgiver ansat, som kan vejlede dig i forhold til dine generelle støttemuligheder.

Få mere viden om arbejdslivet som pårørende

’Pårørende på job’ er et projekt, som er sat i verden for at hjælpe pårørende med at forene pårørenderollen med arbejdslivet. På deres hjemmeside kan du læse mere og blandt andet blive endnu klogere på dine rettigheder.

Podcast om arbejdslivet som pårørende

I Bedre Psykiatris podcast Pas på dit arbejde deler pårørenderådgiver Cecilie Elmira Sørensen og social- og handicapkonsulent Søren Møller Petersen ud af deres viden om, hvad du som pårørende kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.