Skip to content

Se alt indhold

Bliv inddraget Forstå systemet Kom i gang Vejen ind

En henvisning til psykiatrien – hvordan kan du hjælpe som pårørende?

For de fleste med en psykisk sygdom begynder den psykiatriske behandling med en henvisning fra egen læge. Men hvis henvisningen er upræcis eller mangler vigtige oplysninger, så er der en risiko for at psykiatrien afviser patientens henvisning.

I denne video kan du høre om de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du hjælper din kære med sin henvisning.

Se alt indhold

Kom i gang Krisehåndtering

Overlægens råd: Når din kære ikke vil have hjælp

Det kan være meget vanskeligt for de pårørende, når deres kære ikke vil have hjælp. Overlæge Hans Henrik Ockelmann fortæller om den svære balance mellem at bevare relationen til den, der er syg, og samtidig være ærlig om behovet for hjælp.

Afmagt. Bekymringer. Skyld. Det er nogle af de følelser, der kan ramme pårørende, når den, der har en psykisk sygdom, ikke ønsker hjælp. Skal man som pårørende skubbe på, for at de søger hjælp? Skal man lade dem være? Det kan være svært at vide, hvad der er bedst at gøre, når man er bekymret for sin kære og bare ønsker dem det bedste.

Hans Henrik Ockelmann, der er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center Sct. Hans, deler her sin viden og råd til pårørende om, hvad man kan gøre, når ens kære ikke vil have hjælp.

Manglende sygdomserkendelse

Der kan være forskellige årsager til, at mennesker med psykisk sygdom ikke ønsker hjælp. En af de mest almindelige grunde er, at man i sin sygdom ikke har en oplevelse af at fejle noget, fortæller Hans Henrik Ockelmann.

”Hvis man ikke fejler noget, så er der heller ikke nogen grund til, at man søger psykiatrisk hjælp. Det vil føles som en misforståelse at gøre det,” forklarer han.

Hans Henrik Ockelmann forklarer, at hvis man fx har en oplevelse af, at naboen sender stråler ind gennem væggen, så vil det mest oplagte for den, der oplever det, være at ringe og bede politiet om at fjerne naboen. Det kan også være, hvis man føler, man bliver forfulgt.

”Så vil det ikke alene være misforstået, det vil også være krænkende og måske ligefrem farligt at søge den såkaldte hjælp. For hvad nu hvis man bliver lullet ind i troen på, at man er syg,” fortæller han.

Tag med for min skyld

Hvis man vil overbevise sin kære om, at der er et behov for hjælp, kan det være svært at vide, hvordan man skal takle situationen. Det kan være et svært dilemma at finde ud af, hvornår man skal følge sygdommens tanker og give sin kære ret, og hvornår man skal sige personen imod. Hvis man siger personen imod, risikerer man måske, at de bryder relationen til en. Men det kan være problematisk ikke er sige sin ærlige mening om situationen, mener Hans Henrik Ockelmann.

”Hvis du giver patienten ret i noget, du ikke er enig i, så vil de fleste opdage, at man lyver for dem på et tidspunkt eller bare snakker dem efter munden. Og det er jo også et svigt,” siger han.

Ifølge Hans Henrik Ockelmann handler det om at finde den rette balance og måde at sige det på, for man skal ikke undlade at fortælle sin kære, at man mener, de skal søge hjælp.

”I forbindelse med at man skal opsøge psykiatrisk skadestue, kan man for eksempel sige til patienten: Jeg har den oplevelse, at du har det sådan. Vil du ikke godt for min skyld tage med og snakke med en læge? Det kan være det er dig, der tager fejl, det kan være det er mig, der tager fejl. Men skal vi ikke bede en ekspert om at vurdere det?” siger han.

Relationen kan heles igen

I nogle tilfælde kan relationen til din kære blive påvirket af de uenigheder, der kan opstå om at søge hjælp. Dette kan være en stor bekymring for mange pårørende. Men det er Hans Henrik Ockelmanns opfattelse, at relationen i mange tilfælde kan heles igen.

”Det min erfaring, at når sygdommen træder i baggrunden, så kan der gennemføres et helingsarbejde. Nogle gange hjælper det bare, at patienten får det bedre og indser, at de har en sygdom, og at de pårørende faktisk bare forsøgte at hjælpe,” siger Hans Henrik Ockelmann.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen Behandling Behandling Forstå systemet Kom i gang

Sådan kan du forberede dig til akutmodtagelsen

Der kan følge mange spørgsmål med, når man overvejer at kontakte psykiatrisk akutmodtagelse for at få hjælp til sin kære. Sygeplejerske Anne Rolff og rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling giver et indblik i, hvordan man kan forberede sig til akutmodtagelsen.

Er det akut nok? Hvad hvis vi bliver afvist? Hvad spørger de om? Bekymringerne og spørgsmålene er mange, når man er på vej til psykiatrisk akutmodtagelse. Anne Rolff, der er sygeplejerske på Bispebjerg Hospitals psykiatriske akutmodtagelse, og Bedre Psykiatris sundhedsfaglige rådgiver, Linn Sofie Aabling, svarer her på nogle af de mest udbredte spørgsmål om akutmodtagelsen.

Akutmodtagelsen kan hjælpe, når der er tale om akutte psykiske problematikker. Det kan være en akut krise, akutte svære selvmordstanker eller nyopståede psykoser – fx hvis en person med skizofreni begynder at hallucinere eller hvis en med depression får alvorlige selvmordstanker.

Ring først

Men det er en selv, der bedst vurderer, hvornår det er akut nok, mener Anne Rolff, der er sygeplejerske i på psykiatrisk akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.

”Hvis man er i tvivl, kan man ringe ind til os på vores telefon, som har døgnåbent. Det kan man gøre selv eller ens pårørende kan ringe og tale med en sygeplejerske i forhold til, hvad der er det bedste at gøre i situationen,” siger hun.

I nogle regioner skal du ringe, før du møder op i akutmodtagelsen, mens det er frivilligt i andre. Det kan derfor være en god idé at tjekke op på reglerne i din region først.

Forberedelse

For nogle kan det være rart at forberede sig lidt på det, der venter. Det kan fx være en hjælp på forhånd at formulere et svar på, hvorfor I søger hjælp.

”Hvis man kan overskue det, kan man prøve at gøre sig nogle tanker om forløbet op til. Alt hvad der kan bidrage til, at vi kan yde den bedste behandling overfor mennesket med sygdom,” siger Anne Rolff.

I kan på forhånd tjekke, om I har samlet al den viden, I vil give videre til lægerne. Eksempelvis information om symptomer, bivirkninger og hvordan du og din kære oplever sygdommen.

Lav aftaler før I tager afsted

Rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling fortæller, at det kan være en god idé at lave nogle aftaler med din kære, inden I tager afsted mod akutmodtagelsen.

”I kan på forhånd tale om, hvor meget du som pårørende skal være med. I kan fx aftale, om du skal være med til lægesamtalen eller om din kære foretrækker at gøre det alene. Dog kan det være godt også at forberede din kære på, at lægen formentlig også gerne vil tale alene med ham eller hende,” siger hun.

Lægesamtalen vil have til formål at vurdere situationen og det videre forløb for den, der er syg. Her er der fokus på symptomer – hvad personen oplever, og hvornår symptomerne er startet. Det kan også handle om humøret, og hvordan man fungerer socialt.

”Ved lægesamtalen kan den pårørendes synspunkt og viden være meget hjælpsomt for forløbet, men det er helt op til den, der er syg, om de ønsker deres pårørende med,” siger Linn Sofie Aabling.

Hvis din kære med psykisk sygdom ikke giver samtykke, har du som pårørende alligevel mulighed for at dele din viden om situationen.

Se alt indhold

Behandlingspsykiatrien Kom i gang Vejen ind

Podcast: Sådan foregår en tvangsindlæggelse

I denne podcast kan du blive klogere på, hvornår det kan være nødvendigt at tvangsindlægge, og hvordan det foregår i praksis. Få også råd til, hvordan du som pårørende bedst kan støtte op om din kære under en tvangsindlæggelse.

Se alt indhold

Kom i gang Krisehåndtering

Podcast: Når din kære ikke vil have hjælp

Hvorfor vil nogle mennesker med psykisk sygdom ikke modtage hjælp fra hverken behandlere eller pårørende? I denne podcast får du viden og råd til, hvordan du som pårørende kan motivere og hjælpe din kære i situationen – og samtidig passe på dig selv.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen Behandlingspsykiatrien Kom i gang

Kom godt ind i akutmodtagelsen

Hvis sygdommen forværres, og der er behov for hjælp med det samme, kan det være nødvendigt at besøge den psykiatriske akutmodtagelse. Her får du viden og råd, som du kan bruge til at hjælpe den, der er syg, i akutmodtagelsen.

Psykiatrisk akutmodtagelse

Når personen med psykisk sygdom har brug for akut hjælp, er det oplagt at besøge en psykiatrisk akutmodtagelse. Her kan den, der er syg, blive vurderet og indlagt på psykiatrisk afdeling, hvis personalet mener, at der er behov for det. Personalet kan også vurdere, at der ikke er behov for akut indlæggelse, og vejlede jer om, hvad I skal gøre i stedet.

Desværre oplever mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende, at de ikke altid får den hjælp, de ønsker i akutmodtagelsen. Og det kan være nedslående og dybt frustrerende.

Hvornår skal man henvende sig til psykiatrisk akutmodtagelse?

Når sygdommen eller symptomerne bliver værre, og der er behov for hjælp med det samme, kan det være nødvendigt at kontakte den psykiatriske akutmodtagelse. Det kan for eksempel være, hvis en person med skizofreni får hallucinationer, eller hvis én med depression pludselig får selvmordstanker.

Hvis den syge har nægtet at søge hjælp, og du som pårørende endelig får motiveret personen, kan det også være relevant at besøge akutmodtagelsen. Tommelfingerregel: Hvis I er usikre, så henvend jer. Det er også muligt at ringe til akutmodtagelsen for rådgivning – så hvis du er i tvivl, kan du ringe først. Find kontaktinfo.

Hvad sker der, når I henvender jer i psykiatrisk akutmodtagelse?

Her kan du se, hvordan et typisk forløb i akutmodtagelsen kan se ud. Længere nede på siden, finder du råd om, hvordan du kan forberede dig og den, du er pårørende til, på forløbet.

1. Vurdering fra sygeplejerske

Den første, I møder i akutmodtagelsen, vil ofte være en sygeplejerske, som spørger, hvorfor I henvender jer. Sygeplejersken stiller en række spørgsmål for at vurdere, hvor akut situationen er, og hvor hurtigt den sygdomsramte skal tale med en læge.

Personen får desuden målt blodtryk, puls og temperatur, da det er afgørende for den vurdering, sygeplejersken laver.

2. Ventetid

Hvis sygeplejersken ikke vurderer, at der er behov for at se en læge med det samme, bliver I sat til at vente i afdelingens venterum.

Hvor længe, I venter, afhænger af travlheden og personens tilstand. Hvis personen får det værre, mens I sidder i venterummet, er det en god idé at kontakte personalet igen. Så kan de vurdere, om der er behov for hurtigere hjælp.

I kan opleve, at patienter, der kommer senere end jer, tilses før jer. Det er, fordi det er vurderet, at de har behov for det.

3. Lægesamtale

Den, der er syg, bliver kaldt ind til lægen, som taler med personen og laver en vurdering af, hvilken hjælp der er behov for. Lægen vil typisk gerne tale med patienten selv, så han/hun kan danne sig sit eget indtryk. Men som pårørende kan du også blive kaldt ind, hvis personalet eller den, du er pårørende til, ønsker det, eller hvis det kan gøre din kære mere tryg.

Hvis den, du er pårørende til, vil have, at du for eksempel er med til samtalen fra start, så fortæl det til sygeplejersken, I møder i indgangen. Så skriver han/hun ønskerne ned, og så kan personalet forsøge at imødekomme dem bedst muligt.

4. Indlæggelse eller ej efter besøg?

Efter lægesamtalen får den, der er syg, svar på, om personen skal indlægges til behandling på psykiatrisk afdeling. Hvis lægen vurderer, at der er behov for indlæggelse med det samme, vil der oftest være tale om en indlæggelse på en intensiv lukket afdeling.

Hvis lægen vurderer, at der ikke er behov for indlæggelse, vil han/hun ofte foreslå, at personen kontakter egen læge og derfra for eksempel får en henvisning til psykiatrien. På den måde kan den, der er syg, stadig få behandling, men bare ikke blive indlagt med det samme.

Forbered jer på besøget i psykiatrisk akutmodtagelse

Når I er godt forberedt på mødet med akutmodtagelsen, har I bedre muligheder for at få god hjælp. Der er flere ting, I kan gøre for at forberede jer

Undersøg, hvilke retningslinjer, der gælder

Hvilke retningslinjer der gælder, når man skal ind i akutmodtagelsen, afhænger af, hvor I bor. Nogle steder skal man for eksempel have en henvisning, og andre steder skal man ikke. Det kan derfor være en fordel af kende retningslinjerne for din lokale akutmodtagelse.

Kontakt stedet i forvejen

Man kan af og til opleve, at der er lang ventetid i akutmodtagelsen. Og der kan desuden være uro eller politi til stede, da det også er den afdeling, de tvangsindlagte patienter skal igennem.

Ring til psykiatrisk akutmodtagelse

Det kan derfor være en god idé at ringe til afdelingen i forvejen og forhøre sig om ventetiden eller tilstanden på afdelingen, så du kan forberede den, du er pårørende til, på, hvad han/hun kan forvente. Find kontaktoplysninger.

Formuler et svar på, hvorfor I søger hjælp

Det første, I bliver spurgt om, når I møder op i akutmodtagelsen, er: Hvorfor henvender I jer?

Som pårørende kan det være en fordel at have et kort og præcist svar klar til det spørgsmål. Formuler derfor et svar på forhånd, så du hurtigt kan fortælle personalet, hvad det drejer sig om. Gerne et svar, som tydeliggør, at personens tilstand er forværret, hvis det er tilfældet.

Aftal, om du skal med til lægesamtale

Lægesamtalen er en afgørende del af besøget i akutmodtagelsen. Det er nemlig her, det bliver vurderet, om personen, skal indlægges til behandling med det samme eller ej. Nogle mennesker med psykisk sygdom vil gerne have en pårørende med til samtalen med lægen, og andre vil ikke.

Aftal gerne med den, du er pårørende til, hvad han/hun ønsker på forhånd – og fortæl det videre til personalet på afdelingen.

Når personalet kender til jeres specifikke ønsker, kan de forsøge at imødekomme dem bedst muligt.

Sådan kan du spørge

Sig for eksempel: “Vi vil gerne starte med at være sammen til samtalen, og så kan I eventuelt skille os ad’ eller ’han/hun vil gerne tale selv, og jeg vil ikke være med.”

Overvej, om du har viden, du vil give videre til personalet

Som pårørende har du dyrebar viden om personens tilstand, som du måske er bedre til at huske og formulere, end han/hun selv er. Overvej derfor på forhånd, om der er nogle vigtige informationer, du ønsker at give videre til personalet.

Oplysningerne kan du give allerede ved det første møde med sygeplejersken, eller du kan opsøge personalet, mens I venter på lægesamtalen og dele dine bekymringer der.

Vær dog opmærksom på, at nogle medarbejdere kan finde på at skrive dine informationer ind i journalen. Og hvis den, du er pårørende til, ikke ønsker, at du deler oplysningerne og senere ser det i journalen, kan det opfattes som et tillidsbrud, hvilket ikke er godt for jeres relation. Spørg derfor personalet, om det bliver ført til journal, og sig at du ikke ønsker det, hvis det er tilfældet.

Afvist – hvad nu?

Det kan være enormt frustrerende ikke at få tilbudt et forløb i psykiatrien, når man er mødt op i akutmodtagelsen. Her kan du læse om, hvad I kan stille op i situationen.

Du kan også se vores video, hvor du får råd til, hvordan I håndterer situationen og kommer videre, hvis din kære er blevet afvist.

Se alt indhold

Kom i gang

Hjælp med at blive henvist til psykiatrien

Her kan du få viden og råd om, hvordan du som pårørende kan hjælpe den, der er syg, med at få en henvisning til psykiatrien.

Ung kvinde på gynge, mor sidder ved siden af og kigger omsorgsfuldt på hende

Vejen til at få behandling eller udredning for en psykisk sygdom begynder typisk med et besøg hos en læge eller psykiater, som laver en henvisning til psykiatrien.

En henvisning er et dokument, som indeholder en række relevante oplysninger om den, der er syg. På baggrund af henvisningen vurderer visitationen i psykiatrien, om der skal tilbydes behandling eller udredning.

Du kan hjælpe den, du er pårørende til, med at få en henvisning ved for eksempel at tage med til lægen, når henvisningen skal laves. Det kan gøre personen mere tryg, og som pårørende har du ofte viden, som kan bruges i henvisningen.

Oplysninger, du kan hjælpe med som pårørende

Oplysningerne i en henvisning er vigtige, når psykiatrien skal vurdere den. Men når man har en psykisk sygdom, kan det være svært at svare på alle spørgsmålene og give alle de korrekte oplysninger.

Her er derfor en liste over nogle af de oplysninger, du som pårørende kan hjælpe med at give.

Bemærk: Drejer det sig om dit barn, som er under 18, skal du typisk hjælpe med endnu flere oplysninger til henvisningen.

Kontaktoplysninger

I henvisningen skal der stå navn og kontaktoplysninger på personens pårørende. Det skal også fremgå, om personen har en værge, børn eller en kontaktperson fra kommunen.

Aktuelle symptomer

Som pårørende kan dit input være vigtigt, når symptomerne skal beskrives i journalen. Du har typisk en stor viden om symptomerne, adfærden, og hvordan personen var, inden sygdommen ramte.

Medicin

Hvis den, der er syg, får nogen former for medicin, skal de alle sammen nævnes. Også hvis personen for eksempel bruger naturmedicin. Som pårørende kan du desuden fortælle, om det er dit indtryk, at den medicinske behandling blevet fulgt.

Rusmidler

Har den, du er pårørende til, et forbrug eller misbrug af rusmidler? Hvis det er tilfældet, kan du dele din viden om, hvor ofte og hvor meget det drejer dig om.

Hvis personen har været i misbrugsbehandling for eksempel i kommunalt regi, kan du også nævne det og fortælle, hvordan effekten var.

Anden behandling

Alt, hvad der er afprøvet af behandling forud for henvisningen, skal med i henvisningen. Hvilken behandling drejer det sig om? Hvornår er det prøvet? Hvor mange gange og hvor? Som pårørende kan du have bedre overblik end personen selv.

Sociale forhold

Personens private forhold skal også skrives ind i henvisningen. Har han/hun for eksempel børn? Er personen i job eller under uddannelse, og hvor mange timer bruges der på det?

Eventuelle allergier

Er der noget medicin eller lignende, som den, du er pårørende til, ikke kan tåle? Som pårørende kan du have viden, som personen måske ikke selv er opmærksom på.

Når en henvisning til psykiatrien er sendt afsted

Når I har udfyldt henvisningen i samarbejde med lægen, bliver den sendt til psykiatriens visitation, som vurderer, om der skal tilbydes hjælp, eller om den syge eventuelt skal kaldes ind til en opfølgende samtale.

Er personen over 15 år, får han eller hun selv besked i Digital Post. Ellers bliver svaret sendt til forældrene

Hvis henvisningen bliver godkendt, kan du motivere din kære til at møde op i psykiatrien til behandling eller samtale. Skriv fx dato og tidspunkt i kalenderen, så du kan hjælpe med at huske det.

Hvis du og din kære, er interesseret, kan du tilbyde at deltage i lægesamtaler i psykiatrien. Respektér gerne, hvis din kære ønsker at tage samtalen selv.

Hvad hvis en henvisning til psykiatrien bliver afvist?

Man kan godt blive afvist i psykiatrien, selvom man er blevet henvist fra sin egen læge. Det sker desværre ofte. Det kan være nedslående, men giv ikke op, for der er andre muligheder

Personens egen læge kan for eksempel henvise til en psykolog eller en privatpraktiserende psykiater. Og afhængigt af hvad han/hun/hen kæmper med, kan der være relevante støttetilbud i kommunen. Hvis I står i den situation, og du som pårørende har brug for en hjælpende hånd til at komme videre, så er du altid velkommen til at kontakte os i Bedre Psykiatris pårørenderådgivning.

Se alt indhold

Behandlingspsykiatrien Kom i gang Vejen ind

Behandling: Hvor henvender man sig?

Her kan du læse, hvor man typisk henvender sig, når man skal have behandling for psykisk sygdom.

Mor taler i telefon med rådgivning omkring hjælp til sygt barn

Som pårørende kan du let komme i tvivl om, hvor du skal henvende dig i forskellige situationer. Blandt andet når den, du er pårørende til, har brug for behandling af psykisk sygdom.

Som udgangspunkt bliver psykisk sygdom behandlet i psykiatrien – altså på sygehuses og hospitalers psykiatriske afdeling. Og der er tre typiske veje ind i behandlingssystemet, som kan være gode at kende som pårørende:

Egen læge

For at få hjælp i psykiatrien skal den, du er pårørende til, som udgangspunkt henvende sig til egen læge. Hvis det er svært for personen, kan du som pårørende hjælpe. Når I henvender jer til den syges egen læge, kan I aftale en tid, hvor egen læge kan vurdere, hvad næste skridt skal være.

Lægen kan lave tests, for eksempel i form af spørgeskemaer og blodprøver, der kan være med til at afklare, hvilken hjælp der er behov for.

Ud fra vurderingen kan lægen så henvise personen videre i systemet. Det kan for eksempel være til psykiater eller psykolog. Det kan også være til behandling eller udredning i psykiatrien.

Hjælp med at få en henvisning til behandling af psykisk sygdom

Som pårørende kan det være godt at vide, hvilke informationer lægen skal skrive i en henvisning til psykiatrien. Oplysningerne er vigtige, når psykiatriens visitationen vurderer om den, du er pårørende til, får tilbudt et udrednings- eller behandlingsforløb.

Lægevagten

Når du har brug for at tale med sundhedsfagligt personale uden for din egen praktiserende læges åbningstid, kan du ringe til lægevagten. Her vil du typisk komme til at tale med en sygeplejerske, som spørger ind til den situation, du ringer ind om.

Sygeplejersken laver så en vurdering af, hvad der skal ske som det næste. Lægevagten kan ligesom egen læge henvise til behandling eller udredning på psykiatrisk afdeling.

Lægevagten har åbent hverdage kl. 16.00-08.00 samt lørdage, søn- og helligdage hele døgnet.

Telefonnumre til lægevagten

Region Nordjylland – 70 15 03 00

Region Midtjylland – 70 11 31 31

Region Syddanmark – 70 11 07 07

Region Sjælland – 18 18

Region Hovedstaden – 18 13

Psykiatrisk akutmodtagelse: Akut behandling af psykisk sygdom

Er du eller den, du er pårørende til, i en situation, som kræver øjeblikkelig psykiatrisk hjælp, kan den psykiatriske akutmodtagelse hjælpe. Det kan for eksempel være, hvis den syge oplever voldsom angst, svær depression eller har abstinenser.

Vær opmærksom på, at proceduren for at henvende sig på psykiatrisk akutmodtagelse kan variere fra region til region. I nogle regioner kan man for eksempel henvende sig direkte, og i andre skal man have en henvisning fra egen læge eller vagtlægen.

Få rådgivning om behandling af psykisk sygdom hos Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig om selve den psykiatriske behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:

Se alt indhold

Behandling Behandlingsformer Kom i gang

Dobbeltdiagnose: Find den rette behandling

Der er store udfordringer forbundet med at være pårørende til en, der både har psykisk sygdom og misbrug. En af udfordringerne kan være at finde frem til det rette behandlingstilbud. Her får du råd og inspiration til, hvordan I får den bedste behandling.

Dobbeltdiagnose og behandling

Mange pårørende oplever, at det er svært at finde den rigtige hjælp til personer med psykisk sygdom og misbrug – også kaldet dobbeltdiagnose. Blandt andet fordi misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling ofte er adskilt mellem kommunen og regionen. Den opdeling kan være forvirrende og svær at navigere i.

Samlet behandling for psykisk sygdom og misbrug

Der findes heldigvis steder, som behandler både psykisk sygdom og misbrug samlet. Selvom det kan virke uoverskueligt, så undersøg, om I kan finde sådan et behandlingssted.

Sådan kan du gøre

Her er råd til, hvad du kan gøre for at finde det bedste behandlingstilbud til én med psykisk sygdom og misbrug.

Spørg fagpersonalet til råds

Prøv at spørge din kæres sagsbehandler eller andet personale i vedkommendes kommune eller på sygehuset. Måske kender de til lokale steder, som behandler psykisk sygdom og misbrug samlet.

Hold et netværksmøde

Hvis den, du er pårørende til, er indlagt, så tal med ham eller hende og personalet om muligheden for at holde et netværksmøde, hvor kommunen også deltager. På den måde kan I sammen finde frem til et videre behandlingsforløb for både sygdom og misbrug.

Er den, du er pårørende til, i et ambulant forløb i psykiatrien, kan kontaktpersonen eller den behandlingsansvarlige læge aftale et møde sammen med kommunen.

Spørg andre pårørende

Personalet har ikke altid overblik over de forskellige tilbud, og derfor kan det være en god løsning at række ud til andre pårørende, som har indsigt i, hvad der er af gode behandlingssteder i nærområdet. Hør eventuelt din lokalafdeling i Bedre Psykiatri, hvilke muligheder de kender til.

Besøg behandlingsstederne

Når du leder efter den bedste behandling til personen med sygdom og misbrug, er det en god idé at besøge de forskellige steder for at danne jer et indtryk. Hvad er personalet for nogle mennesker, og hvordan arbejder de? Kan du se den, der er syg, få det bedre her? Besøget er helt uforpligtende og giver ofte et bedre billede end at kigge på en hjemmeside.

Samtidig kan et besøg på behandlingsstederne være med til at motivere personen til at få hjælp, da han eller hun ofte vil opdage, at stederne vil én det bedste.

Eksempler på steder, der behandler både misbrug og psykisk sygdom

Hvad gør jeg, når jeg har fundet et godt behandlingssted?

Hvis du selv har fundet frem til et godt behandlingssted, så foreslå det konkrete tilbud for din sagsbehandler. Nogle tilbud er private, men hvis sagsbehandleren godkender dit forslag, betaler kommunen.

Andre muligheder

Lykkes det ikke at finde et sted, som både behandler misbrug og psykisk sygdom, kan I forsøge at opsøge de tilbud om koordinering, som syge og udsatte har ret til eller mulighed for. Fx har aktivitetsparate ret til en koordinerende sagsbehandler, som kan udarbejde en ’Koordinerende indsatsplan’, hvor det fremgår, hvem der er sagsbehandler på hvilke indsatser, og hvad der sker i hvilket regi. Planen skal koordinere samarbejdet mellem fagpersoner for at opnå en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats om borgerens tilbud.

Koordinerende sagsbehandler og indsatsplan

Aktivitetsparate har ret til en koordinerende sagsbehandler, som kan udarbejde en ’Koordinerende indsatsplan’, hvor det fremgår, hvem der er sagsbehandler på hvilke indsatser, og hvad der sker i hvilket regi. Planen kan kun laves med samtykke fra den person, planen handler om. Planen skal koordinere samarbejdet mellem fagpersoner for at opnå en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats om borgerens tilbud.

Se en pjece om ’Den koordinerende indsatsplan’.

Hjælp til pårørende

Nogle kommuner og psykiatriske afdelinger har pårørendementorer, der kan hjælpe dig med at koordinere. Kontakt din kommune eller psykiatriske afdeling og hør, hvilke muligheder du har for at for hjælp til koordinering.

Lyt til podcast om psykisk sygdom og misbrug

I Bedre Psykiatris podcast om psykisk sygdom og misbrug kan du høre Cecilie Elmira Sørensen, Cand.mag i psykologi og rådgiver i Bedre Psykiatri, og misbrugsbehandler Kasper Sørensen fortælle, hvordan du hjælper den, der er syg, med at få hjælp, hvorfor du ikke skal acceptere misbruget, og hvordan du undgår at knække under presset.

Hør podcasten.

Webinar om psykisk sygdom og misbrug (alkoholafhængighed)

Linn Sofie Aabling, pårørenderådgiver i Bedre Psykiatri, og Dorte Christensen, psykoterapeut og alkoholbehandler, zoomer i dette webinar ind på det at være pårørende til en der har dobbeltdiagnose i form af psykisk sygdom og alkoholmisbrug.

Se webinaret.