Kommunerne er forpligtet til i god tid at forberede overgangen til voksenlivet for din kære med psykisk sygdom. Desværre oplever rigtig mange, at det ikke sker. Det kan lede til mange frustrationer og bekymringer både blandt forældre og den unge med psykisk sygdom.

Eva Naur er lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet og ekspert inden for familieret. Hun kommer her med sine fem gode råd til, hvordan I kan være med til at forberede overgangen til voksenlivet i kommunen.

Bed om konkrete svar

Når den unge bliver 16 år, er det godt at være stædig og insistere på konkrete svar på, hvad der kommer til at ske fremadrettet: Hvad kommer der til at ske, når den unge overgår til voksenpsykiatrien og dermed voksenlivet i kommunen? Hvem skal vi tale med om hvad? Hvad bliver de næste skridt? Hvornår kommer det til at ske? I kan med fordel bede om en skriftlig orientering om, hvad der kommer til at ske fremadrettet. Så undgår I at misforstå og gå skævt af hinanden.

Bliv ledt videre i systemet i god tid

For at komme sagsbehandlingstiden i forkøbet, er det en god ide at insistere på, at nogen i kommunen tager ansvar og leder jer videre i systemet i god tid. På den måde har I gjort jeres forarbejde til, at reglerne inden for voksenområdet kan træde i kraft, når barnet fylder 18 år. Får du som forælder for eksempel kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, stopper den ydelse, når dit barn fylder 18 år. Men dit barn har højst sandsynligt fortsat brug for samme støtte på sin 18-års fødselsdag som dagen før. Er I blevet ledt videre i systemet i god nok tid, kan støttemulighederne inden for voksenområdet tage over, når du eller I ikke længere har mulighed for at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Vær forberedt på, at den nye sagsbehandler ikke kender hele historien

Når din kære bliver 18 år, får vedkommende en ny sagsbehandler. I kan med fordel forberede jer på, at den nye sagsbehandler ikke nødvendigvis kender hele forhistorien. Det kan føre til frustrationer fra både pårørende og den unge med psykisk sygdom. Mange føler, at de skal starte forfra. Men det, at den nye sagsbehandler ikke kender hele forhistorien, handler ikke nødvendigvis om, at kommunen ikke har tilrettelagt hjælpen godt nok. Sommetider er det med vilje og ment som et hensyn og en respekt over for den udvikling, din kære har været igennem. På den måde kan I starte på en frisk med den nye sagsbehandler. Derudover er det ikke alle informationer, sagsbehandleren har fri adgang til på grund af regler for beskyttelse af personoplysninger. Nogle gange kan forståelsen for, at det er et forsøg på en respektfuld tilgang være med til at afbøde nogle af de frustrationer, man kan stå med som pårørende.

Vær opmærksom på det reelle hjælpebehov

Mange forældre påtager sig adskillige opgaver for at hjælpe deres barn med den psykiske sygdom. Det er helt naturligt at ville støtte og hjælpe sit barn så meget som muligt. Men det kan være så meget, at nogle kommuner ikke opdager, hvor stort et behov den unge har til – tids nok – at kunne sætte hjælpen i gang. Derfor er det vigtigt at gøre sig bevidst om og sætte ord på, hvor stor en opgave du og I egentlig påtager jer som forældre. Så undgår I, at behovet bliver usynligt for sagsbehandleren. Ellers kan det blive svært for sagsbehandleren at finde den rette hjælp til din kære og finde ud af, hvor godt eller dårligt fungerende den unge er. Nogle af de ting, du hjælper med, kan være en indgroet rutine i hverdagen, så I slet ikke bemærker det. Men nogle af de ting, kan din kære faktisk få hjælp til.

Insister på at undersøge andre muligheder

Overvej at bede om at få undersøgt, om barnet også skal have hjælp inden for en anden lovgivning. For eksempel får mange hjælp med arbejde og skolegang, men det kunne måske også give mening at se på sociallovgivningen. Det kan være hjælp i hjemmet, støtte til at gøre rent og handle ind eller hjælp til at bo selv – alt i alt en generel støtte til at mestre livet. Ofte er der praktiske ting, som forældre typisk hjælper til med, men det er faktisk noget, man kan få kommunalt hjælp til.