Skip to content

Se alt indhold

Kommunen Kommunen

Ekspertens råd: Om forberedelse til voksenlivet i kommunen

Mange pårørende frygter tidspunktet, hvor deres barn med psykisk sygdom fylder 18 år – nu skal barnet nemlig behandles efter nogle andre regler i kommunen. Det kan lede til bekymringer. Læs med og få gode råd til, hvad du som forælder kan gøre for at forberede jer på overgangen til voksenlivet i kommunen.

Gode råd om overgangen til voksenpsykiatrien
Eva Naur, lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet

Kommunerne er forpligtet til i god tid at forberede overgangen til voksenlivet for din kære med psykisk sygdom. Desværre oplever rigtig mange, at det ikke sker. Det kan lede til mange frustrationer og bekymringer både blandt forældre og den unge med psykisk sygdom.

Eva Naur er lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet og ekspert inden for familieret. Hun kommer her med sine fem gode råd til, hvordan I kan være med til at forberede overgangen til voksenlivet i kommunen.

Bed om konkrete svar

Når den unge bliver 16 år, er det godt at være stædig og insistere på konkrete svar på, hvad der kommer til at ske fremadrettet: Hvad kommer der til at ske, når den unge overgår til voksenpsykiatrien og dermed voksenlivet i kommunen? Hvem skal vi tale med om hvad? Hvad bliver de næste skridt? Hvornår kommer det til at ske? I kan med fordel bede om en skriftlig orientering om, hvad der kommer til at ske fremadrettet. Så undgår I at misforstå og gå skævt af hinanden.

Bliv ledt videre i systemet i god tid

For at komme sagsbehandlingstiden i forkøbet, er det en god ide at insistere på, at nogen i kommunen tager ansvar og leder jer videre i systemet i god tid. På den måde har I gjort jeres forarbejde til, at reglerne inden for voksenområdet kan træde i kraft, når barnet fylder 18 år. Får du som forælder for eksempel kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, stopper den ydelse, når dit barn fylder 18 år. Men dit barn har højst sandsynligt fortsat brug for samme støtte på sin 18-års fødselsdag som dagen før. Er I blevet ledt videre i systemet i god nok tid, kan støttemulighederne inden for voksenområdet tage over, når du eller I ikke længere har mulighed for at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Vær forberedt på, at den nye sagsbehandler ikke kender hele historien

Når din kære bliver 18 år, får vedkommende en ny sagsbehandler. I kan med fordel forberede jer på, at den nye sagsbehandler ikke nødvendigvis kender hele forhistorien. Det kan føre til frustrationer fra både pårørende og den unge med psykisk sygdom. Mange føler, at de skal starte forfra. Men det, at den nye sagsbehandler ikke kender hele forhistorien, handler ikke nødvendigvis om, at kommunen ikke har tilrettelagt hjælpen godt nok. Sommetider er det med vilje og ment som et hensyn og en respekt over for den udvikling, din kære har været igennem. På den måde kan I starte på en frisk med den nye sagsbehandler. Derudover er det ikke alle informationer, sagsbehandleren har fri adgang til på grund af regler for beskyttelse af personoplysninger. Nogle gange kan forståelsen for, at det er et forsøg på en respektfuld tilgang være med til at afbøde nogle af de frustrationer, man kan stå med som pårørende.

Vær opmærksom på det reelle hjælpebehov

Mange forældre påtager sig adskillige opgaver for at hjælpe deres barn med den psykiske sygdom. Det er helt naturligt at ville støtte og hjælpe sit barn så meget som muligt. Men det kan være så meget, at nogle kommuner ikke opdager, hvor stort et behov den unge har til – tids nok – at kunne sætte hjælpen i gang. Derfor er det vigtigt at gøre sig bevidst om og sætte ord på, hvor stor en opgave du og I egentlig påtager jer som forældre. Så undgår I, at behovet bliver usynligt for sagsbehandleren. Ellers kan det blive svært for sagsbehandleren at finde den rette hjælp til din kære og finde ud af, hvor godt eller dårligt fungerende den unge er. Nogle af de ting, du hjælper med, kan være en indgroet rutine i hverdagen, så I slet ikke bemærker det. Men nogle af de ting, kan din kære faktisk få hjælp til.

Insister på at undersøge andre muligheder

Overvej at bede om at få undersøgt, om barnet også skal have hjælp inden for en anden lovgivning. For eksempel får mange hjælp med arbejde og skolegang, men det kunne måske også give mening at se på sociallovgivningen. Det kan være hjælp i hjemmet, støtte til at gøre rent og handle ind eller hjælp til at bo selv – alt i alt en generel støtte til at mestre livet. Ofte er der praktiske ting, som forældre typisk hjælper til med, men det er faktisk noget, man kan få kommunalt hjælp til.

Se alt indhold

Kommunen Kommunen Rettigheder Rettigheder

Barnets lov §122: Kommunen skal forberede overgang fra ung til voksen

Barnets lov § 122: Forberedelse af overgangen til voksenlivet

Forberedelse af overgangen til voksenlivet

Mange forældre oplever, at den hjælp, de selv og deres barn med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse kan få af kommunen, ændrer sig markant, når han eller hun fylder 18 år. Og mange oplever, at ændringen sker meget brat. Men hvis kommunen vurderer, at barnet får brug for støtte i voksenlivet – altså efter han eller hun er fyldt 18 år – er de forpligtet til at begynde at forberede overgangen, allerede fra når barnet fylder 16 år.

Mange oplever desværre, at kommunerne ikke overholder deres pligt til at forberede overgangen tidligt. Det kan derfor være en god ide for dig som pårørende at gøre barnets sagsbehandler opmærksom på pligten og at følge op på, om den bliver overholdt.  

Kommunen skal både inddrage den unge og jer forældre i planlægningen og forberedelsen af overgangen.

Noget af den hjælp, man som pårørende som udgangspunkt mister, når barnet fylder 18 år, kan fx være kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, dækning af merudgifter og aflastning.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen Støtte

Hjælp til at dække udgifter til børn

Barnets lov § 86: Dækning af merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år

Dækning af merudgifter

For nogle familier giver det ekstra udgifter at have et barn med en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Hvis udgifterne er opstået som følge barnets diagnose, og I altså ikke havde haft udgiften under andre omstændigheder, kan du søge om at få dem dækket af kommunen. Det er en betingelse for at få udgifterne dækket, at de overstiger et bestemt beløb. Beløbet bliver reguleret hvert år. I 2024 var minimumsgrænsen på kr. 5.519 pr. år.

Det kan både være løbende udgifter og enkelte udgifter.

Det er typisk forældre til børn med fysiske handicap, som har glæde af denne mulighed, men det kan også være forældre til børn med psykiske diagnoser. Det kan fx være til et kursus, der hjælper dig som forælder eller bedsteforælder, til medicin eller transport til dit barns behandling (sygehus, fysioterapi eller andet) inklusive parkeringsudgifter.

Der er en tilsvarende paragraf for pårørende til voksne. Den hedder § 100 i serviceloven.

Se alt indhold

Kommunen Rettigheder Rettigheder

Dagpenge mens du passer dit barn

Barselslovens § 26: Dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn

Dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn

Hvis dit barn har brug for så meget pasning, at du er nødt til at stoppe med at arbejde, kan du i nogle tilfælde få dagpenge. Det gælder både, hvis du er selvstændig eller lønmodtager. Der er nogle krav, du skal leve op til for at få ret til det:

  • Dit barn skal være under 18 år
  • Lægen skal vurdere, at sygdomsforløbet varer mindst 12 dage. Det gælder både, hvis dit barn er indlagt og hvis det kræver pasning og pleje i hjemmet. Hvis du er enlig forsørger, kan du også få dagpenge, selvom behovet varer kortere end 12 dage
  • Du stopper med at arbejde eller går på nedsat tid i forbindelse med barnets sygdom
  • Du opfylder det beskæftigelseskrav, der giver ret til barselspenge

Du kan maks. få dagpenge i 52 uger fordelt på 18 måneder. Det er ikke muligt at overstige de 52 uger, men hvis lægen vurderer, at begge forældre skal være til stede enten i hele eller dele af perioden, kan der bevilges dagpenge til begge forældre.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen Kommunen

Overgangen til voksenlivet i kommunen

Når den unge fylder 18 år, sker der store forandringer i hjælpen fra kommunen. Læs om, hvad man kan være opmærksom på for at hjælpe den unge til en bedre overgang til voksenlivet. Artiklen er lavet i samarbejde med Linda Klingenberg, der er cand.jur. og direktør i Min Private Rådgiver.

Overgangen til voksenlivet

Der sker mange forandringer i kommunens hjælp, når den unge med psykisk sygdom fylder 18 år. Den hjælp, den unge og de pårørende tidligere har fået tildelt, bliver fjernet, og der skal startes forfra med at søge hjælp til den unge.

Blandt andet tilbydes der ikke længere hjælp til de pårørende. Noget af den hjælp, der forsvinder, er tabt arbejdsfortjeneste, familiebehandling og aflastning. Samtidig kan mange opleve, at der på voksenområdet er nogle andre former for støtte til den, der er syg.

Det kan lede til mange frustrationer for både den unge og de pårørende. Det bedste man kan gøre for at hjælpe til en bedre overgang til voksenlivet, er at komme i gang med planlægningen i god tid.

Forberedelse af overgangen

Som noget nyt er kommunen forpligtet til at planlægge overgangen til voksenlivet fra den unges 16-års fødselsdag. Det kan for eksempel indebære at holde fælles overgangsmøder med relevante parter fra voksenområdet og hjælpe med at tage stilling til, hvilke behov den unge har, hvor man skal bo, hvad man skal leve af mm. Målet er, at dette skal være afsluttet, når den unge fylder 18 år, så de nye støttetilbud kan gå i gang med det samme, og der ikke vil være en periode uden hjælp.

Det er kommunens ansvar at tage initiativ til at sikre overgangen, men sker det ikke, kan man selv efterspørge det.

Tjek at oplysningerne kommer med videre

En anden ting, man selv kan gøre for at sikre en god overgang, er at sikre sig, at alle oplysninger kommer med videre til de relevante afdelinger på voksenområdet. Det sker nemlig ikke automatisk. Her kan man tjekke op på, at de forskellige parter har de nyeste og relevante oplysninger om den unges situation og behov.

Bed om efterværn

I nogle tilfælde er det muligt at forlænge støtten efter den unge er fyldt 18 år. For eksempel hvis man har haft en fast kontaktperson. Her kan man spørge, om man kan få det som et efterværn og dermed fortsætte med den faste kontaktperson i en periode op til den unge fylder 23 år. Da det kan være svært at få hjælpen forlænget, kan det være en god idé at undersøge mulighederne i god tid, inden den unge fylder 18 år.

Pårørenderollen ændrer sig

Når den unge fylder 18 år, står de i kommunens øjne på egne ben. Det betyder, at man som pårørende får en anden rolle og nogle andre rettigheder i forhold til at blive inddraget. Man har ikke længere krav på at blive informeret og inddragelsen kræver den unges samtykke. Afhængigt af hvad den unge ønsker, kan man som pårørende alligevel være involveret. Udover at støtte og bakke op ved siden af, kan man fx være bisidder, hvor man sidder med til møder med kommunen, eller partsrepræsentant, hvor man repræsenterer den unge overfor kommunen. Læs om, hvad du kan gøre, hvis din kære ikke har givet samtykke.

Det er okay at sige fra

Når den unge er myndig og dermed betragtes som uafhængig af forældrene, betyder det også, at kommunen ikke kan forlange at forældrene træder til med støtte til den unge. Alligevel kan mange opleve, at kommunerne forventer eller lægger op til, at forældrene kan klare en del af støtten.

Se alt indhold

Kommunen PPR Skolen

PPR: Viden og gode råd om forløbet

Et forløb med PPR kan være afgørende for, at dit barn får den rigtige støtte. Men nogle gange kan forløbet trække tænder ud. I denne artikel får du viden og gode råd om samarbejdet med PPR.

Forældre sidder med tænksomt og lyttende udtryk i ansigtet

PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det er en funktion i kommunen, som undersøger og vurderer, om børn har behov for støtte i skolen eller institutionen. PPR kan også henvise til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.

Mange forældre til et barn med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelser kommer i kontakt med PPR, når barnet skal have støtte eller udredes.

Her får du et overblik og gode råd om forløbet med PPR.

Første møde med PPR

Det er ofte lærerne eller pædagogerne, som tager den første kontakt til PPR, men du kan også selv tage kontakt. Når der er taget kontakt til PPR, begynder en undersøgelse af, hvilken form for støtte dit barn har behov for. Oftest begynder forløbet med et dialogmøde, hvor PPR, forældre og skolen eller institutionen deltager. Her skal du som forælder fortælle, hvilke bekymringer du har, og hvilke udfordringer du oplever hos barnet.

Læs mere om vejen til behandling og den første kontakt i artiklen Børns og unges vej til behandling.

Vær konkret

Forsøg at være grundig og fyldestgørende, når du beskriver dit barns udfordringer til PPR. Jo mere konkret du kan være i beskrivelsen, jo bedre er det. Beskriv gerne, hvordan en typisk uge eller dag ser ud. Det giver PPR bedre forudsætninger for at vurdere barnet og dermed bedre mulighed for at finde den rette støtte.

Skriv ned i forvejen

Når der sidder mange rundt om bordet, kan det være svært at få sagt de ting, der skal siges. Skriv derfor dine oplevelser ned. Skriv, hvordan dit barn reagerer i løbet af dagen, og hvilke situationer der er svære. Skriv alle de vigtige pointer, du vil give videre – så er du bedre rustet til at fortælle om dine oplevelser til mødet.

Hold fast i det, du ser

Som forælder kan du opleve, at du ser en række symptomer i hjemmet, som pædagoger eller lærere ikke kan genkende. Nogle børn og unge reagerer forskelligt ude og hjemme – fx fordi de undertrykker følelser og reaktioner i skolen og slipper dem fri, når de er hjemme i trygge rammer. Derfor kan der være forskellige oplevelser af dit barns tilstand, og det er helt normalt. Nogle forældre tvivler på deres egen vurdering og trækker måske i land, når de hører skolens modstridende oplevelser. Men det er vigtigt, at du holder fast i, hvilke symptomer du ser, og beskriver, hvad du oplever.

PPR’s undersøgelse

Det er meget forskelligt, hvor længe et forløb med PPR varer. I nogle tilfælde er det nok, at PPR giver nogle råd og værktøjer videre til det første møde. Men ofte vil PPR blive tilknyttet i en længere periode. Særligt når det drejer sig om en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.

En PPR-undersøgelse kan for eksempel bestå af vejledende samtaler med forældrene, løbende arbejdsmøder med institutionens, skolens eller SFO’ens personale, psykologiske tests og observation af barnet i skolen eller institutionen.

PPR skal give besked og aftale med jer som forældre, hvilke undersøgelser der bliver lavet. På baggrund af undersøgelsen kan PPR lave en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af barnets støttebehov og komme med anbefalinger til, om der skal gøres noget særligt i forhold til undervisningen eller dagligdagen i institutionen. PPR kan på baggrund af undersøgelsen også henvise til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.

Lang ventetid

Nogle må desværre vente længe for overhovedet at få PPR ind i sagen. Og selve forløbet med PPR kan også trække ud. Blandt andet på grund af travlhed og udskiftning i PPR-psykologer. Ventetiden kan være meget frustrerende, og mange forældre føler, at de bliver slået hjem og skal starte forfra gang på gang. Nogle vælger i den situation at søge hjælp hos en privat psykiater eller et privathospital. Der kan man undgå ventetiden, men for de fleste er det til gengæld en stor udgift. Hvis I har en sundhedsforsikring, kan I eventuelt undersøge, om den dækker.

Bed om at få lavet en skriftlig skolebeskrivelse

Hvis PPR ikke selv laver en observation, så få eventuelt lærerne til at lave en skriftlig skolebeskrivelse. Her kan de skrive, hvordan de oplever barnets udfordringer, og hvilke indsatser der er forsøgt for at hjælpe. Skolebeskrivelsen er god at have med i en eventuel henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien.

Se alt indhold

Kommunen Rettigheder Rettigheder Skolen Støtte

Mit barn har en psykisk sygdom – hvilken støtte kan vi få?

Som forælder til et barn med særlige behov eller en psykiatrisk diagnose kan det være svært at finde rundt i kommunens støttemuligheder og regler. Dem kan du blive klogere på i dette webinar.

Se kommende webinarer

Se alt indhold

Kommunen Rettigheder Rettigheder Støtte

Forælder til barn med psykisk sygdom: Hvilken støtte kan jeg få?

Her kan du læse, hvilke muligheder du har for at få støtte fra det offentlige, når dit barn under 18 år har en psykisk sygdom.

Far kigger lyttende på sin kone

Det kan give store udfordringer, når ens barn har psykisk sygdom. Og mange forældre kæmper hårdt for at få hverdagen og arbejdslivet til at hænge sammen midt i sorgen og kampen for at hjælpe sit barn.

Heldigvis findes der forskellige former for støtte fra det offentlige, som kan lette noget af presset:

Tabt arbejdsfortjeneste

Har dit barn brug for, at du er hjemme, kan dit løntab kompenseres. Det kan for eksempel være, hvis barnet har psykisk sygdom og derfor så store vanskeligheder, at han/hun ikke kan passes i institution eller være i skole på fuld tid. Eller hvis barnet grundet sin sygdom går til mange undersøgelser eller behandlinger.

Vær opmærksom på, at en række betingelser skal være opfyldt, og dit barn skal have nogle særlige behov.

Der er en øvre grænse for, hvor meget man kan få i tabt arbejdsfortjeneste. Har man en løn, der er højere end loftet, vil man derfor ikke få fuld dækning for sit løntab. I 2024 ligger den øvre grænse på 35.247 kroner om måneden.

For at søge om tabt arbejdsfortjeneste skal du udfylde en digital blanket på borger.dk.

Du kan læse mere om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste her.

Aflastning og afløsning

Det er krævende at have et barn med en psykisk sygdom, og af og til kan det være nødvendigt at lade op.

Du kan søge om aflastning og afløsning i kommunen. Afløsning består oftest i, at en medarbejder fra kommunen afløser dig, så du har mulighed for at gå udenfor hjemmet. Aflastning betyder, at dit barn får tilbudt et midlertidigt ophold, enten dag-, nat-, eller døgnophold for eksempel i familiepleje (hvis personen er under 18 år). Du kan læse mere om aflastning og afløsning her.

Når du skal søge

Hvis I vil søge om aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver for jer at tage hånd om barnet med en psykisk sygdom.

Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder i sammen med sagsbehandleren frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.

Merudgifter

For nogle familier giver det såkaldte merudgifter – altså ekstra udgifter at have et barn med psykisk sygdom. Nogle af dem har I ret til at blive kompenseret for.

Der er mulighed for at søge dækning af nødvendige merudgifter, der er opstået på grund af den psykiske sygdom hos barnet. Når det handler om psykiske sygdomme, autisme eller ADHD vil der oftest være tale om dækning af udgifter til nødvendige kurser for forældrene. Du kan læse mere om det her.

Regler for merudgifter, når dit barn har psykisk sygdom

For at kunne få refunderet sine merudgifter, skal de overstige et beløb, som står i loven og bliver reguleret hvert år. I 2024 er minimumsgrænsen på  5.519 kroner.

Du kan læse meget mere om, hvilke regler der gælder for merudgifter i DUKH’s guide.

Kontaktperson

Nogle kan have gavn af, at barnet mødes med en kontaktperson, som er en fast og kendt voksen at tale med i en kortere eller længere periode.

Kontaktpersonens opgave er at støtte barnet og give redskaber til en bedre trivsel. Børn mellem 8 og 15 år mødes typisk med deres kontaktperson en time ad gangen en gang om ugen.

Det kræver altid en henvisning fra en sagsbehandler at få en kontaktperson.

Familievejlederordning

Familievejlederordningen er et tilbud til familier med et barn, der er hårdt ramt af sygdom.

Vejledningen kan give dig et overblik over hjælpemulighederne i kommunen og inspiration til, hvor du kan søge yderligere viden og få kontakt til forældre, der har stået i en lignende situation.

Vejledningen skal tilbydes senest tre måneder efter, at kommunen er blevet bekendt med jeres situation. Kontakt jeres kommune, hvis I ikke er blevet tilbudt familievejledning og er interesseret i at få det. Ordningen står i Barnets lov § 81 stk.4.

Ud over disse tilbud kan der være supplerende tilbud i din kommune eller i din region.

Den børnefaglige undersøgelse

Flere af støttetilbuddene til familier, hvor et barn har psykisk sygdom, står i serviceloven og gives efter en individuel vurdering. For at lave den vurdering skal der ofte udføres en børnefaglig undersøgelse.

Undersøgelsen kommer hele vejen rundt om jeres barn og jer som familie og danner grundlag for vurderingen af, hvilken hjælp der er brug for.

Selvom processen for nogen kan virke voldsom, så husk, at det er den børnefaglige undersøgelse, der rent lovgivningsmæssigt åbner for mange typer af hjælp til jer som familie.

Se alt indhold

Kommunen Rettigheder Rettigheder

I kommunen: Hvad er børn og unges rettigheder?

Selvom forældre har ret til at træffe væsentlige beslutninger for sine børn, har man som barn også selv en række rettigheder i kommunen. Her er nogle af de væsentligste.

Hvis dit barn under 18 år bliver ramt af psykisk sygdom, har I som forældremyndighedsindehavere ret til at blive inddraget og træffe beslutninger i sager på kommunen. Personen har dog også selv visse rettigheder.

Børn og unge har i de fleste tilfælde ret til at blive hørt, inden der bliver truffet afgørelser om socialfaglige indsatser i kommunen. Når der er særlige hensyn, der taler for det, kan samtalen med barnet ske uden forældrenes samtykke og uden, at de er til stede.

Børn og unges rettigheder

0 – 12 år

Ret til en bisidder

Et barn under 12 år har altid ret til en bisidder, når han eller hun skal tale med en myndighedsperson. Det kan for eksempel være en socialrådgiver. En bisidder er en person, barnet kan have med som en ekstra tryghed.

Bisidderen kan blandt andet hjælpe barnet med at forklare, stille spørgsmål og sørge for, at samtalen holder sig til dagsordenen.

En bisidder kan for eksempel være en forælder, en lærer eller en støttepædagog. Hvis barnet ikke kan udpege en bisidder fra sit netværk, vil Børns Vilkår stille en til rådighed.

12 – 15 år

Ret til at klage

Når barnet er fyldt 12 år, får han eller hun delvis partstatus i sagen, hvilket betyder, at barnet nu har mulighed for at klage over kommunens afgørelse.

Ret til agtindsigt – men skal ikke give samtykke

Når barnet er fyldt 12 år, kan personen få aktindsigt i sin sag. Indtil barnet fylder 15 år, kan der dog stadig godt blive truffet beslutninger i sagen, uden at barnet skal give samtykke til det.

For at få agtindsigt i sagen, skal personen bede om det hos den afdeling, som behandler sagen. Det kan både gøres mundtligt og skriftligt.

Ret til en bisidder

Et barn har altid ret til en bisidder, når han eller hun skal tale med en myndighedsperson som for eksempel en socialrådgiver. En bisidder er en person, barnet kan have med som en ekstra tryghed.

Personen kan for eksempel hjælpe barnet med at forklare, stille spørgsmål og sørge for, at samtalen holder sig til dagsordenen.

En bisidder kan for eksempel være en forælder, en lærer eller en støttepædagog. Hvis barnet ikke kan udpege en bisidder fra sit netværk, vil Børns Vilkår stille en til rådighed.

15 – 18 år

Skal give samtykke til støtte

En ung, der er fyldt 15 år, får partstatus i sagen. Det betyder blandt andet, at den unge både skal give samtykke til, at en eventuel støtte føres ud i livet, og at han eller hun har ret til at klage over kommunens afgørelser.

Ret til agtindsigt

Den unge har ret til at få aktindsigt i sin sag. For at få agtindsigt i sagen, skal personen bede om det hos den afdeling, som behandler sagen. Det kan både gøres mundtligt og skriftligt.

Ret til at klage

Når barnet er fyldt 12 år, får han/hun delvis partstatus i sagen, hvilket betyder, at barnet nu har mulighed for at klage over kommunens afgørelse.

Ret til en bisidder

Barnet eller den unge har altid ret til en bisidder, når han eller hun skal tale med en myndighedsperson som for eksempel en socialrådgiver. En bisidder er en person, barnet kan have med som en ekstra tryghed.

Personen kan blandt andet hjælpe med at forklare, stille spørgsmål og sørge for, at samtalen holder sig til dagsordenen.

En bisidder kan for eksempel være en forælder, en lærer eller en støttepædagog. Hvis barnet ikke kan udpege en bisidder fra sit netværk, vil Børns Vilkår stille en til rådighed.

Overgang til voksenliv

Når barnet fylder 18 år, sker der markante ændringer i hans eller hendes muligheder for hjælp og i forældrenes muligheder for at involvere sig i sagen. Barnets 18-års fødselsdag er derfor omgærdet med stor bekymring for mange forældre til børn med psykisk sygdom. Der er ikke meget at gøre ved de indskrænkede muligheder for hjælp og støtte – men når man kender reglerne og ændringerne, der træder i kraft ved overgangen til voksenlivet, kan man bedre forberede sig.

I nogle tilfælde kan unge fortsætte med at få noget af den støtte, de tidligere har fået eller lignende, selvom de er fyldt 18 år. Det kaldes efterværn. Formålet med efterværnet er at hjælpe den unge godt i gang med voksenlivet og at mindske overgangen til det markant lavere niveau af hjælp og støtte, man får som voksen. Senest et halvt år inden den unge fylder 18 år, skal kommunen vurdere, om han eller hun har brug for efterværn. Det kan fx være støtte til at komme i uddannelse eller beskæftigelse eller at finde et sted at bo. Efterværnet kan fortsætte, til man er 22 år.

Hvis kommunen er bekendt med, at den unge modtager støtte eller handicapkompenserende ydelser, er den forpligtet til at planlægge overgangen til voksensystemet, allerede når den unge er 16 år.

Læs mere om jeres rettigheder som pårørende i sager på kommunen

Personen med psykisk sygdom er under 18

Personen med psykisk sygdom er over 18

Se alt indhold

Kommunen Støtte

Værd at vide: Den børnefaglige undersøgelse

Her kan du finde viden om den børnefaglige undersøgelse, som kan være relevant, hvis du er pårørende til en person under 18 år med psykisk sygdom.

Når børn og unge under 18 år skal modtage støtte fra kommunen, skal familien og barnet typisk igennem den børnefaglige undersøgelse (Barnets lov § 20).

For nogle pårørende kan processen virke indgribende og uoverskuelig. Men undersøgelsen er vigtig, for at I kan få den rette hjælp.

Her får du viden om kommunens børnefaglige undersøgelse, som kan give afklaring og klæde jer på til processen.

Om den børnefaglige undersøgelse

Hvis kommunen vurderer, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte for eksempel på grund af psykisk sygdom, er den forpligtet til at lave en børnefaglig undersøgelse.

Formålet med undersøgelsen er at afdække, om barnet og/eller familien skal have hjælp og støtte samt at finde frem til, hvilken specifik støtte der hjælper barnet og familien bedst.

Som hovedregel skal den børnefaglige undersøgelse være afsluttet fire måneder efter, at kommunen er blevet opmærksom på et barns eller en ungs særlige behov for støtte.

En børnefaglig undersøgelse kigger på barnet som helhed og undersøger blandt andet barnets:

  • Udvikling og adfærd
  • Familieforhold
  • Skoleforhold
  • Sundhedsforhold
  • Fritidsforhold og venskaber
  • Sådan foregår undersøgelsen

    Kommunen begynder med at indhente oplysninger om barnet og familien. Det kan både være nye oplysninger og oplysninger, som allerede er nedskrevet. Kommunen taler typisk med personer, der har med barnet eller den unge at gøre i hverdagen – fx læger, pædagoger, lærere og lignende.

    Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med dig og dit barn. Hvis dit barn er over 15 år, skal han eller hun inddrages. Ofte vil undersøgelsen også indeholde samtaler med barnet selv og forældrene. Undersøgelsen skal og altid gennemføres så skånsomt for barnet som muligt, så hvis der fx ikke er behov for en samtale med barnet, vil den blive undgået.

    Når undersøgelsen er slut, tager kommunen stilling til, om der er behov for foranstaltninger. Afgørelsen skal også indeholde oplysninger om, hvordan I som forældre forholder jer til foranstaltningerne. Det betyder, at I skal høres om undersøgelsens resultat.

    Jeres rettigheder i forbindelse med undersøgelsen

    Barnet har ret til en bisidder

    Hvis undersøgelsen indeholder en børnesamtale, har barnet ret til at have en bisidder med. Det kan for eksempel være en lærer eller en pædagog, som barnet er trygt ved.

    Oplysninger uden samtykke

    Er den unge fyldt 15 år, kan kommunen indhente nødvendige oplysninger uden samtykke fra hverken den unge eller forældrene.

    Det kan fx være oplysninger, som allerede er nedskrevet og nye oplysninger, kommunen indhenter fra folk, der har med den unge at gøre i hverdagen. For eksempel daginstitutionspersonale, læger og privatpersoner.

    Kommunen har også mulighed for at lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller autoriseret psykolog.

    Adgang uden samtykke

    Hvis du som forældremyndighedsindehaver modsætter dig en børnefaglig undersøgelse, og kommunen har en reel bekymring for at barnets fysiske eller psykiske sundhed og udvikling kan føre til alvorlig skade, kan kommunen få adgang til din bolig uden en retskendelse.

    Men det kræver, at adgangen sker som led i undersøgelsen, og at undersøgelsen er nødvendig for at vurdere, om barnet er i risiko.

    Du kan klage over afgørelsen

    Inden kommunen træffer afgørelse om, hvilken hjælp der skal sættes ind med på baggrund af undersøgelsen, bliver du partshørt. Træffer kommunen alligevel en afgørelse, som du er uenig i, kan du klage inden for fire uger, efter afgørelsen er faldet. Herefter vil kommunen ud fra din klage genvurdere sagen og beslutte, om de vil ændre afgørelsen.


    Fastholder kommunen sin afgørelse, sendes den sammen med din klage videre til Ankestyrelsen.

    Få rådgivning om den børnefaglige undersøgelse

    Hvis du har spørgsmål om den børnefaglige undersøgelse eller kommunens hjælp til familier med psykisk sygdom, så kontakt Bedre Psykiatris pårørenderådgivning.

    Se alt indhold

    Få overblik Kommunen Rettigheder Rettigheder

    Pårørende til én under 18: Hvad er min rolle i sager på kommunen?

    Hvis dit barn under 18 år skal have støtte fra kommunen, har du som forælder en række rettigheder i forbindelse med sagen. Her får du et overblik.

    under 18

    Når børn og unge under 18 år har en psykisk sygdom, kan det være nødvendigt at få støtte fra kommunen. I den forbindelse bliver der oprettet en kommunal sag. Hvis du har forældremyndigheden, er det dig, der repræsenterer barnet i sagen og har kontakten med kommunen. Du er nemlig part i sagen. Det kan derfor være en fordel at kende forældres rettigheder i sager på kommunen.

    Vigtigt: Når dit barn er fyldt 18 år, er personen myndig, og så mister du dine automatiske rettigheder i kommunale sager.

    Ret til at kontakte kommunen

    Du må som forælder gerne tage den første kontakt til kommunen, hvis du mener, at dit barn har brug for hjælp. Når personen fylder 18 år, mister du denne ret, medmindre personen giver samtykke.

    Ret til at deltage i møder

    Der holdes typisk en række møder i forbindelse med sagen på kommunen. Møderne skal for eksempel være med til at afdække barnets behov for hjælp eller informere jer om jeres muligheder for støtte. Som part i sagen har du ret til at deltage i møderne.

    Ret til at få informationer

    Mange pårørende vil gerne vide, hvad der sker i deres barns konkrete sag. Det har du ret til, når dit barn er under 18 år. Du kan desuden søge om agtindsigt for at få lov at se alle dokumenter og korrespondancer i forbindelse med sagen.

    Ret til at træffe beslutninger

    Da du er part i sagen og har myndigheden over dit barn, har du ret til at træffe beslutninger på vegne af personen. Du kan sige ja eller nej til kommunens forslag om støtte, og være med til at beslutte, hvilke indsatser der skal sættes i gang.

    Når dit barn fylder 15, får han/hun også partstatus, og det betyder, at personen nu skal give samtykke, før der kan iværksættes forskellige støttetiltag i forbindelse med sagen.

    Klageret

    Er du utilfreds med en sagsbehandler eller en afgørelse, har du som part i sagen ret til at klage – og kommunen har pligt til at behandle din klage. I denne video kan du se seks gode punkter, som er gode at have med, når du laver en klage.

    Barnets egne rettigheder

    Selvom du som forælder repræsenterer barnet, så har personen også selv rettigheder i forbindelse med sagen.

    Alle børn skal for eksempel inddrages i deres sagsforløb, da der skal holdes børnesamtaler, med mindre noget åbenlyst taler imod det.

    Når personen fylder 12 år, får han/hun desuden delvis partsstatus i dagen, og når personen fylder 15 år, får han/hun partsstatus. Det giver blandt andet ret til at klage, få agtindsigt og træffe visse beslutninger.

    Er det svært at finde rundt i forældres rettigheder? Kontakt Bedre Psykiatri

    Rettigheder og det kommunale system kan virke uoverskueligt midt i alt kaosset. I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning kender vi de typiske udfordringer, som du står med som pårørende, og vores rådgivere har stor erfaring og indgående kendskab til systemet.

    Se webinar om støttemuligheder for børn og unge

    I dette webinar giver Bedre Psykiatris socialrådgiver, Majken Büron Andersen, dig et overblik over støttemuligheder i kommunen, når dit barn er under 18 år.

    Se webinaret.

    Se alt indhold

    Arbejde & uddannelse Kommunen Rettigheder Rettigheder Støtte

    Søg om tabt arbejdsfortjeneste

    Hvis dit barn har en psykisk sygdom, kan du muligvis få dækket din tabte arbejdsfortjeneste. Her får du viden om, hvordan du søger, og hvilke regler der gælder.

    Det kræver tid og kræfter at have et barn med psykisk sygdom. Nogle forældre må blive væk fra arbejdet for at passe barnet hjemme eller deltage i møder – og for andre er det nødvendigt at sætte arbejdslivet helt på standby. Oplever du det, har du mulighed for at søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Men hvordan søger jeg tabt arbejdsfortjeneste? Det får du viden om på denne side.

    Når du skal søge tabt arbejdsfortjeneste

    Hav gerne en dialog med din arbejdsgiver

    Det kan være en fordel at have en dialog med din arbejdsgiver, inden du søger.

    Det kommer selvfølgelig an på situationen og forholdet mellem dig og arbejdsgiveren. Men fortæl eventuelt, at du planlægger at søge orlov eller arbejde på nedsat tid for at imødekomme sit barns behov.

    Ansøgning

    Det er din kommune, der behandler din ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. Du søger ved at udfylde en blanket på borger.dk.

    I blanketten skal du besvare en række spørgsmål om din og barnets situation og give samtykke til, at kommunen må indhente de nødvendige oplysninger. Du skal desuden svare på, hvem der kunne være relevant at indhente oplysninger fra. Det kan for eksempel være helbredsoplysninger fra psykiatrien eller en udtalelse fra skolen.

    Vær grundig i din ansøgning og anfør alle de begrænsninger, dit barn oplever. Er du i tvivl om noget ved ansøgningen, så kontakt eventuelt din kommunes familierådgivning, find deres nummer på kommunes hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris pårørenderådgivning.

    Kommunens vurdering

    Når kommunen har modtaget de nødvendige oplysninger, vurderer den, om dit barn er i målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste. Vurderingen foretages ud fra en række betingelser, du kan finde længere nede på denne side.

    Godkendelse fra arbejdsgiver

    Når kommunen har foretaget vurderingen, skal de have en erklæring på, at din arbejdsgiver giver dig orlov/fri uden løn i en periode.


    Hvad vurderer kommunen ud fra?

    Kommunens vurdering foretages ud fra følgende betingelser:

    • At det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet passes hjemme.
    • At det er mest hensigtsmæssigt, at det er moren, faren eller anden pårørende, der passer barnet. Heri ligger en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne passes af andre på det nødvendige tidspunkt.
    • At du som forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med din beskæftigelse for at passe barnet eller ikke kan påtage dig beskæftigelse, fordi du passer dit barn.
    • At dit barn er under 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Se hvad der menes med de fremhævede ord herunder:
    Betydelig

    Betydelig funktionsnedsættelse betyder, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. Hvad betyder dit barns handicap for hans eller hendes aktivitetsniveau? For eksempel i forhold til institution, skole, sociale forhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.

    Varig

    Ved varig funktionsnedsættelse er der tale om en funktionsnedsættelse, hvor der ikke er udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold inden for en overskuelig fremtid, og hvor der vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen i lang tid.

    Nedsat funktionsevne

    Barnets sygdom eller diagnose er i sig selv ikke afgørende for, om man er i målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste. Det er derimod følgerne af den nedsatte funktionsevne.

    Den samlede vurdering

    Det er den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til dagligdagen, der er afgørende for vurderingen.

    Fysisk eller psykisk

    Eksempler på fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan være udviklingshæmning, psykiske sygdomme, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse.

    Indgribende

    Indgribende betyder, at sygdommen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i dagligdagen.

    Kronisk

    Med betegnelsen kronisk forventes det, at der er tale om en sygdom, som varer i flere år eller barnealderen ud.

    Langvarig

    Sygdommen skønnes at vare i et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selvom sygdommen kan forventes at vare mindre end et år.

    Hvordan søger jeg tabt arbejdsfortjeneste? Find mere viden

    Vil du læse mere om, hvilke regler der gælder omkring tabt arbejdsfortjeneste, eller for eksempel hvordan ydelsen bliver beregnet, så gå ind på Social- og Ældreministeriets hjemmeside.

    I Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning sidder blandt andre en socialrådgiver, som har flere års erfaring fra det kommunale system og kan rådgive dig i forhold til din ansøgning.