Skip to content

Tilbage til Behandling

Psykiaterens råd om antidepressiv medicin og bivirkninger

”Tag bivirkningerne alvorligt.” Sådan lyder det fra Poul Videbech, der har mange års erfaring med forskning i og behandling af depressioner både medicinsk og psykoterapeutisk.

Ekspertinterview om antidepressiv medicin og bivirkninger

En af de bekymringer, som mange pårørende har, når det handler om deres kære og medicinering, det er, om lægen følger op på den medicinske behandling, og om medicinen bliver suppleret med terapi.

Poul Videbech er professor og overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup. Ifølge ham er den bedste behandling af en svær depression en kombination af medicin og psykoterapi. Det er vigtigt, der også tilbydes psykoterapi. Nogle privatpraktiserende læger tilbyder selv samtaler, imens andre læger henviser til en psykolog. Mennesker er forskellige, og nogle ønsker ikke andet end medicinsk behandling – og dem skal der også være plads til. Men faktisk har alle mennesker brug for støtte, når de kommer i medicinsk behandling, fordi der kan være mange bivirkninger, som følger med medicinen. Så selv hvis din kære ikke synes, han eller hun har brug for psykoterapi, kan vedkommende stadig have brug for at tale om bivirkninger med en læge. Støttende samtaler hos egen læge har altså også stor værdi.

Poul Videbech, professor og overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup.

Her får du Poul Videbechs gode råd til dig, der er pårørende til et menneske, som er på antidepressiv medicin.

Tag bivirkninger alvorligt

Mange oplever bivirkninger, når de tager antidepressiv medicin. Det kan for eksempel være vægtøgning, hovedpine, problemer med at mærke følelser, svimmelhed, forstoppelse eller nedsat sexlyst. Bivirkningerne kan være mere eller mindre generende for den enkelte. I mange tilfælde går de over efter 1-2 uger. Fylder de fortsat meget efter et par uger, skal I tage dem alvorligt og overveje, om din kære kan leve med dem eller ej. Nogle gange er der enkelte løsninger på bivirkningerne, og det er værd at undersøge alternativerne. Det er vigtigt at huske, at behandling altid er en afvejning af virkninger og bivirkninger.

Vær opmærksom, hvis din kære ønsker at trappe ud af medicinen

Nogle pårørende oplever, at deres kære gerne vil trappe ud af medicinen. Det kan enten være, at de ikke oplever sig selv som værende syge nok til at tage medicin, eller de synes, at bivirkningerne er værre end selve sygdommen. Det er vigtigt, at din kære ikke selv begynder at trappe ud. Forsøg derfor at få en tid til din kære hos den behandler, som har ordineret medicinen. Her kan din kære og lægen have en dialog om muligheden for at skifte præparat, som kan afhjælpe bivirkningerne. Insisterer din kære stadig på at skulle stoppe på medicinen, er det også vigtigt, at lægen er inde over udtrapningen. Både for at gøre eventuelle gener ved udtrapningen er så milde som muligt og for at tale om fremtidige behandlingsmuligheder. Men også, fordi det er vigtigt, at lægen følger med i udtrapningen på grund af risikoen for tilbagefald.

Forbered jer på lægesamtalen

Det kan være en god ide at forberede jer inden en lægesamtale. Har din kære tidligere været i behandling og har erfaring med medicin og reaktionen på det, er det god viden at have med og have gjort sig nogle tanker om inden.

Hvis det er okay med din kære, og du selv har overskuddet til det, så er det en god ide, hvis du som pårørende tager med til i hvert fald første lægesamtale. Så er I flere, der kan lytte, du kan supplere med din viden, og du har mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål og bekymringer, du kan have som pårørende.

Nogle oplever at få ordineret medicin efter en enkelt lægesamtale. Hvis du har overskuddet til det, så forsøg at insistere på at din kære har mindst to lægesamtaler, før der bliver ordineret medicin. På den måde har lægen meget bedre mulighed for at danne sig et billede af din kære og omfanget af depressionen. Hvis din kære er meget dårlig og selvmordstruet, er det selvfølgelig en anden sag, som man skal reagere hurtigt på.

Insistér på samtaler

Din kæres privatpraktiserende læge kan og må gerne udskrive antidepressiv medicin til voksne, uden der kommer en speciallæge i psykiatri – altså en psykiater – ind over. Det er vigtigt, at lægen i så fald understøtter medicinen med samtaler eller sikrer at den, der har en depression, ser en psykolog, som følger den medicinske behandling op med samtaler. For det første fordi det er vigtigt med opfølgning på eventuelle bivirkninger, og for det andet fordi kombinationen af terapi og medicin er det, som virker bedst i behandlingen af svær depression. Går din kære til egen læge og får en henvisning, får han eller hun tilskud gennem sygesikringen. Hvis man kommer i behandling i psykiatrien, er det gratis. Hvis lægen ikke henviser den, der er ramt af depression, til en psykiater eller psykolog og ikke selv tilbyder samtaler, kan du som pårørende være med til at insistere på, at samtaler bliver en del af behandlingen – enten hos lægen selv eller hos en psykolog eller psykiater, som lægen henviser til.

Reagér på de seksuelle bivirkninger, hvis det fylder

Er din kære en kæreste eller ægtefælle, kan de seksuelle bivirkninger for nogen fylde enormt meget – både for den med en depression og for dig som pårørende. Det skal man tage alvorligt. Mange pårørende er ofte kede af at italesætte det som et problem, fordi han eller hun ved, at ens kære i forvejen kan have nogle hårde tanker om sig selv. Men fylder det meget i jeres relation, er det vigtigt, I snakker om det og tager det op med lægen. Der er flere løsninger til at afhjælpe problemet – det kan for eksempel være en mulighed at skifte præparat eller gå i sexologisk behandling.

Giv håb og støtte i overgangen

Din kære vil mærke bivirkningerne, før han eller hun mærker selve virkningen af medicinen. Det kan være en hård overgang for din kære. Her fylder depressionen fortsat , imens han eller hun på samme tid skal bokse med bivirkningerne. I denne overgang kan du være en stor støtte ved at være med til at give håb om og tro på, at det er en midlertidig tilstand. Kan du hjælpe din kære med at dyrke motion, komme ud i naturen, spise sundt og forsøge at komme ind i eller bevare en god døgnrytme, så vil det også være meget hjælpsomt. En god døgnrytme er at gå i seng til normal og samme tid. Det er godt at undgå at sove om dagen, fordi det kan gøre det sværere at falde i søvn om natten. Har din kære problemer med at sove om natten, er det også noget, I kan tale om med lægen.

Vær opmærksom på, hvordan det går under behandlingen

Får din kære bivirkninger, som gør, at vedkommende får det værre under behandlingen – for eksempel med opblussende selvmordstanker – så skal I tage det alvorligt. Det sker sjældent, men gør det, så skal I reagere hurtigt og kontakte behandleren. Tilbyder lægen det ikke selv, så insistér på at din kære får opfølgende samtaler en gang i ugen særligt i starten af behandlingen. Det er vigtigt, han eller hun får hjælp til at håndtere bivirkningerne.

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Diagnoser eller Behandling

Podcast: Når din kære har bipolar sindslidelse

Er du pårørende til et menneske med bipolar sindslidelse? Så kender du måske til de bekymringer og udfordringer, der følger med. I denne episode bliver du klogere på sygdommen bipolar sindslidelse, hvordan den behandles, og hvordan du bedst kan være der for din kære.

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Behandling

Overlægens råd: Om medicin

Psykiatrisk medicin kan være en vigtig del af behandlingen og kan hjælpe mange med psykisk sygdom, men det kan også være en kilde til bekymring og spørgsmål.

overlægens råd medicin

Hvordan hjælper man bedst den syge med deres medicin? Og hvad gør man, hvis man er bekymret for bivirkninger? Det giver overlæge Mikkel Rune Vossen Rasmussen sine råd til her. Han er ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle, næstformand i Psykiatrisk Selskab og stifter af initiativet Værdig psykiatri for alle.

Medicinen er behandlerens ansvar

”Ansvaret for medicinen ligger hos behandleren, og derfor skal man som pårørende være påpasselig med at involvere sig i medicinen. Pårørende skal have lov til at være pårørende. Mit råd vil derfor være, at man så vidt muligt, selvom det er svært, lægger ansvaret og dialogen om medicinen over på behandleren. Hvis den syge ikke vil tage sin medicin eller er i tvivl om medicinen, er det ikke nødvendigvis en god dialog for den pårørende at gå ind i og kan gøre, at den pårørende kommer i klemme mellem to roller.”

Vær observatør

”Den pårørendes viden og observationer er meget vigtige og brugbare for behandleren. Derfor kan det være meget gavnligt for behandlingen, at den pårørende deler det, de observerer. Eksempelvis i forhold til bivirkninger ved medicinen. Det kan nogle gange også være rart for den syge, at der er et ekstra sæt øjne, der kan hjælpe med at opdage og videreformidle udfordringer i forhold til at tage medicinen.”

Spørg til viden om bivirkninger

”Jeg oplever ofte, at det for patienten og de pårørende kan være svært at spotte bivirkningerne ved medicinen, hvis der opstår noget. Det skyldes ofte manglende viden og fordi de ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om medicinen og bivirkningerne. Mit råd vil være at tage fat i behandleren og spørge ind til det på forhånd. Det er også en god idé at tage fat i behandleren, hvis man er bekymret eller usikker.”

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Behandling

Podcast: Medicin – bivirkninger og bekymringer

Medicin kan være en vigtig del af behandlingen, men den kan også give mange bivirkninger for den syge og bekymringer for de pårørende. I denne podcast kan du høre Anne, der er mor til én med skizofreni, fortælle om sin medicinskepsis, og overlæge Line Hansen, der giver gode råd om, hvordan man som pårørende kan hjælpe sin kære med vedkommendes medicin.

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Behandling

Hjælp med medicinsk behandling

Her kan du få viden og råd om, hvordan du bedst kan hjælpe den, du er pårørende til, med den medicinske behandling.

Piller - medicin mod psykisk sygdom

Medicin hjælper mange med psykisk sygdom og kan være en vigtig del af behandlingen. Men medicin mod psykisk sygdom kan have bivirkninger, og mange pårørende er bekymrede over den medicinske behandling.

For hvad kan og skal man gøre for at hjælpe den, der er syg, med sin medicin mod psykisk sygdom? Hvilke bivirkninger skal man holde øje med? Hvad skal man gøre, og hvem skal man tale med, hvis man bliver bekymret?

Medicin mod psykisk sygdom: Sådan kan du hjælpe

Den medicinske behandling er ikke de pårørendes ansvar. Men hvis du har overskud til det, kan du hjælpe med at sikre, at medicinen bliver taget rigtigt. Her er råd til, hvad du kan gøre.

Læg medicinen frem, og husk på at tage den

Hvis den, der er syg, har svært ved at tage sin medicin, kan du som pårørende hjælpe ved helt konkret at huske personen på at tage det til de rigtige tidspunkter. Læg for eksempel pillen frem, hvis det er en pille det handler om.

For nogle pårørende kan det virke mærkeligt eller grænseoverskridende. Men det er en rigtigt god opbakning og støtte i de perioder, hvor patienten er ambivalent og har svært ved at beslutte at tage medicinen fra dag til dag.

Motivér til at fortsætte

Når den, der er syg, har svært ved at motivere sig selv til at tage sin medicin, kan du hjælpe ved at tale med personen om, hvad der er at vinde.

Tal om, hvilke ønsker personen har for fremtiden. Hvilke fordele og ulemper er der i forhold til medicinen. Vil det have en risiko at stoppe med medicinen og omvendt?

Skriv ned

Er der en periode, hvor medicinen virker godt, så skriv sammen ned, hvordan I oplever virkningen. Det I skriver ned, kan du hive frem, når personen måske glemmer, hvordan det var før. En påmindelse om en periode, hvor medicinen virkede, kan motivere til at forsætte.

Det kan være hårdt at holde gejsten og blive ved med at motivere, men prøv, hvis du har overskuddet. Som pårørende skal du prioritere, hvilke opgaver du tager på dig, og bliver det for meget, så involver behandlingsstedet.

Pas på relationen og pres ikke for meget

Selvom det kan hjælpe at lægge medicinen frem og motivere til at tage den, så skal man passe på ikke at være for dominerende.

Hvis den, du er pårørende til, grundlæggende er modstander af at tage medicinen, kan der opstå en splittelse og en dårlig situation i hjemmet, hvis du hele tiden opfordrer til at fortsætte.

Så hvis du fornemmer, at jeres relation kan tage skade af, at du motiverer til at tage medicinen, så stop og tag i stedet dialogen med behandlerne om, hvad de kan gøre for at sikre, at personen holder sin behandlingen.

Bivirkninger af medicin mod psykisk sygdom

Medicin mod psykisk sygdom kan have stor effekt, men den kan desværre også give bivirkninger.

Antidepressiv medicin, kan for eksempel give kvalme og søvnbesvær, mens andre præparater kan give bivirkninger som sløvhed, apati og overvægt.

Som pårørende kan det være ubehageligt at se, hvordan personen pludselig skal kæmpe med både bivirkninger og sygdomssymptomer. Men hvis du har overskuddet til det, kan du være afgørende for, at bivirkningerne bliver opdaget i tide.

Observér og del din viden med behandlerne

Nogle gange er mennesker med psykisk sygdom ikke bevidste om bivirkningerne. Ofte er det faktisk lettere som pårørende at opdage dem.

Hold derfor øje med, om den, der er syg, ændrer adfærd i takt med den medicinske behandling. Del dine observationer med den, du er pårørende til, og derefter med den behandlingsansvarlige læge.

Vær opmærksom på typiske bivirkninger

Bivirkninger kommer ofte løbende. Måske bliver personen liggende i sengen hele dagen og undgår socialt samvær? Eller måske sover han/hun dårligere om natten end før? Det kan også være en begyndende rysten med hænderne eller stigende vægt.

Dine observationer kan have stor værdi for behandlingen, og når du gør behandlerne opmærksomme på dem, kan du være med til at sikre, at den syge får den rette medicin og slipper for ubehagelige bivirkninger.

Det er lægens pligt at vurdere bivirkningernes omfang, og om der er behov for at justere i medicinen.

Bliv informeret om bivirkningerne

Desværre oplever mange pårørende, at de ikke bliver tilstrækkeligt informeret om medicinen og bivirkningerne. Og det kan gøre det svært at spotte bivirkningerne, hvis de opstår, da man ikke hvad man skal være opmærksom på.

Hvis du føler, at du mangler viden, så tag fat i behandleren og spørg ind til du potentielle bivirkninger. Spørg både til, hvad der kan være af risiko nu og på længere sigt.

På den måde bliver du klædt på til at observere og hjælpe.

Bekymringer over medicin mod psykisk sygdom

Mange pårørende er bekymrede på grund af den medicinske behandling. Her er et par bud på, hvor du kan få svar på de typiske spørgsmål.

Tal med behandlerne

Hvis du er bekymret for den medicinske behandling, er det oplagt at gå til den behandlende psykiater og læge og stille spørgsmål. De kender forskel på bivirkninger og symptomer, og de kender alt til de forskellige former for medicin.

Nogle pårørende er modstandere af, at den, der er syg, tager medicin. Hvis det er tilfældet, så bed om en samtale med personalet få en dialog i gang om behandlingen.

For at du kan få informationer om behandlingen, kræver det, at den, der er syg, har givet samtykke.

Få rådgivning

Der findes forskellige tilbud om gratis rådgivning, som kan være relevante, når du har spørgsmål om den medicinske behandling.

MedicinRådgivningen

MedicinRådgivningen er en rådgivning drevet af frivillige der tilbyder rådgivning om sove-, beroligende og antipsykotisk medicin, antidepressiva samt antiepileptika, som ofte bruges mod angst eller abstinenser. Medicinrådgivningen er ikke drevet af fagprofessionelle.

De hjælper både brugere og pårørende og kan blandt andet svare på spørgsmål om ned- og udtrapning samt eventuelle senfølger.

Bedre Psykiatri – Rådgivning specifikt til pårørende

Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Rådgivningen består blandt andre af en sundhedsfaglig rådgiver, som har stort kendskab til behandling og kan rådgive dig om dine bekymringer.

Kontakt pårørenderådgivningen.

Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig generelt om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner.

Hør podcast om medicin mod psykisk sygdom

I Bedre Psykiatris podcast Medicin – bivirkninger og bekymringer kan du blive klogere på medicin i psykiatrien og høre Line Hansen, der er overlæge på Psykiatrisk center Amager, give gode råd om, hvordan du som pårørende kan hjælpe den syge med sin medicin.

Med støtte fra TrygFonden