Skip to content

Se alt indhold

Medicin

Eksperternes råd om antipsykotisk medicin og bivirkninger

”Hold øje med forandringer.” Sådan lyder et af rådene fra Christina Skovsende Eriksen, som er afdelingsleder for farmaceuter og farmakonomer i psykiatrien hos Region Hovedstadens Apotek og Kasper Reff, der er afsnitsansvarlig overlæge hos Psykiatrisk Center Nordsjælland. Læs med her og få deres råd til, hvad du skal holde øje med som pårørende og hvordan du støtter din kære, som får antipsykotisk medicin.

Råd om antipsykotisk medicin

Antipsykotisk medicin gives i behandlingsøjemed og som forebyggende behandling. Det er hovedsageligt til mennesker, som oplever psykoser eller har bipolar affektiv sindslidelse. Antipsykotisk medicin helbreder ikke sygdommen, men den hjælper med at fjerne symptomerne eller gøre dem mere milde.

Christina Skovsende Eriksen og Kasper Reff har gennem flere år arbejdet sammen og brugt hinandens fagligheder til at medicinjustere og hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at få den rette medicin.

Her er deres gode råd til dig, som er pårørende til en, der skal starte på antipsykotisk medicin.

Christina Skovsende Eriksen og Kasper Reff

Tag med til lægesamtaler

Det er en god ide at tage med din kære til lægesamtalen. Der er meget information at tage imod og huske, og det kan være nemmere at få stillet de spørgsmål, I har, hvis I er to. Til lægesamtalen er det også vigtigt, I fortæller om, hvis din kære tager andre former for medicin – det gælder alle former for medicin. Anden medicin kan nemlig have indflydelse på bivirkninger og din kæres reaktion på antipsykotisk medicin.

Til en lægesamtale giver det også god mening at have en forventningsafstemning om, hvad medicinen virker på, og hvor den ikke virker. Antipsykotisk medicin afhjælper bedst på symptomer som det at høre stemmer, føle sig forfulgt eller have forskellige forestillinger om verden, som afviger fra normalen. Den virker ikke godt på symptomer som for eksempel isolation og manglende drive i hverdagen.

Udover det kan det også give god mening at spørge ind til, hvordan din kære skal tage sin medicin. Nogle præparater vil fx virke sløvende – her giver det god mening at tage det om aftenen inden sengetid. Andre præparater virker bedst, hvis man tager det sammen med noget mad. Og nogle kan tages på alle tider af døgnet og når det passer bedst ind i din kæres rutiner.

Hold øje med forandringer

Når man tager medicin, er der altid risiko for bivirkninger. Nogle kommer med det samme og andre kommer senere i forløbet. Nogle er dosisafhængige og nogle bliver værre med tiden. Nogle er forbigående og andre er permanente. Det kan hurtigt virke skræmmende at se listen over mulige bivirkninger. Husk på, at det ikke er sikkert, din kære får nogle alvorlige bivirkninger.

Som pårørende kan du hjælpe til ved at holde øje med, om alle de ting, som normalt skal virke hos et menneske, stadig fungerer. Det kan være, om der stadig er gang i maven og om vedkommende kan tisse som normalt. Er der ro i kroppen, holder man sin normale vægt, kan din kære mærke mæthed? Er der kvalme, muskelspændinger, hovedpine eller smerte, som ikke var der før? Tal med lægen om alle bivirkninger – nogle ting kan virke harmløse, men de kan ende med at blive problematiske, hvis de står på for længe.  

Mange af bivirkningerne kan man afhjælpe. Som regel starter man med at justere i dosis, behandle bivirkningerne eller skifte præparat. I skal dog være opmærksomme på, at det er afgørende at acceptere, at der næsten altid vil være en grad af bivirkninger. Kun din kære kan afgøre, hvor invaderende bivirkningen er, og om bivirkningerne vejer højere end virkningen af medicinen. Meningen med medicin er, at din kære får et bedre liv – lever medicinen ikke op til det mål, skal man reagere på det. I den forbindelse skal man som pårørende være opmærksom på, at visse psykiatriske patienter kan mangle indsigt i deres sygdom. Det betyder, at beslutningen om eventuelle ændringer altid skal tages i fællesskab.

Vær opmærksom på risikoen for forstoppelse

En del oplever forstoppelse som en bivirkning ved antipsykotisk medicin. Det er en vigtig bivirkning at have et øje på. For nogen kan det være grænseoverskridende og intimt at tale om, men hvis du kan, så forsøg alligevel at finde modet frem til at spørge ind til og følge op på det hos din kære. Det vil med stor sandsynlighed være noget, din kæres behandler spørger ind til. Men når man har en psykose, er ens virkelighedsopfattelse svækket og det kan være svært for din kære at fornemme, hvad der er normalt og hvilke forandringer, der er kommet til. Hvis du og din kære kan tale om det, vil det være værdifuld viden, du kan videregive til behandleren. Det er en bivirkning, man forholdsvis nemt kan behandle. Så reagér på det hurtigst muligt, så det kan blive afhjulpet, før det udvikler sig og bliver mere alvorligt.

Tal om og vær opmærksom på seksuelle bivirkninger

Antipsykotisk medicin kan medføre forskellige seksuelle bivirkninger. For nogle kan niveauet af hormonet prolaktin i kroppen stige, når de tager antipsykotisk medicin. Det kan have indflydelse på både lyst og evne til seksuel aktivitet. Stigningen af hormonet prolaktin kan for nogle, både mænd og kvinder, betyde, at man får spændte bryster, og man kan opleve mælkelignende flåd fra brystvorterne. Hvis man i forvejen har psykoseproblemer, kan det være udfordrende også at have disse fysiske bivirkninger. Hvis man for eksempel under sin psykose tror, man er gravid, kan denne bivirkning forværre situationen.

Det er vigtigt, at behandleren får kendskab til denne bivirkning. Nogle mennesker i behandling med denne bivirkning vil gerne skifte præparat, imens andre ikke synes, det er et problem at leve med. Men vælger man at fortsætte med det præparat, kan det være, lægen også vil ordinere kalk og D-vitamin til din kære.

Observér om der er vægtøgning

Ved nogle præparater er vægtøgning en bivirkning. Der er ikke noget entydigt svar på, hvad det skyldes. Men det er en bivirkning, mange er kede af, og den går sjældent over af sig selv. Overvægt giver større risiko for sukkersyge, hjertekarsygdomme og har indvirkning på ens mentale trivsel – så den er vigtig at holde øje med. Som pårørende kan du hjælpe til ved at observere, om din kære tager på i vægt og reagere hurtigt – selv hvis det bare starter med to kilo. Det er langt nemmere at gøre noget ved en vægtøgning før den er nået at blive omfattende end at vente med at tage hånd om det.

Se alt indhold

Medicin

Psykiaterens råd om antidepressiv medicin og bivirkninger

”Tag bivirkningerne alvorligt.” Sådan lyder det fra Poul Videbech, der har mange års erfaring med forskning i og behandling af depressioner både medicinsk og psykoterapeutisk.

Ekspertinterview om antidepressiv medicin og bivirkninger

En af de bekymringer, som mange pårørende har, når det handler om deres kære og medicinering, det er, om lægen følger op på den medicinske behandling, og om medicinen bliver suppleret med terapi.

Poul Videbech er professor og overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup. Ifølge ham er den bedste behandling af en svær depression en kombination af medicin og psykoterapi. Det er vigtigt, der også tilbydes psykoterapi. Nogle privatpraktiserende læger tilbyder selv samtaler, imens andre læger henviser til en psykolog. Mennesker er forskellige, og nogle ønsker ikke andet end medicinsk behandling – og dem skal der også være plads til. Men faktisk har alle mennesker brug for støtte, når de kommer i medicinsk behandling, fordi der kan være mange bivirkninger, som følger med medicinen. Så selv hvis din kære ikke synes, han eller hun har brug for psykoterapi, kan vedkommende stadig have brug for at tale om bivirkninger med en læge. Støttende samtaler hos egen læge har altså også stor værdi.

Poul Videbech, professor og overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup.

Her får du Poul Videbechs gode råd til dig, der er pårørende til et menneske, som er på antidepressiv medicin.

Tag bivirkninger alvorligt

Mange oplever bivirkninger, når de tager antidepressiv medicin. Det kan for eksempel være vægtøgning, hovedpine, problemer med at mærke følelser, svimmelhed, forstoppelse eller nedsat sexlyst. Bivirkningerne kan være mere eller mindre generende for den enkelte. I mange tilfælde går de over efter 1-2 uger. Fylder de fortsat meget efter et par uger, skal I tage dem alvorligt og overveje, om din kære kan leve med dem eller ej. Nogle gange er der enkelte løsninger på bivirkningerne, og det er værd at undersøge alternativerne. Det er vigtigt at huske, at behandling altid er en afvejning af virkninger og bivirkninger.

Vær opmærksom, hvis din kære ønsker at trappe ud af medicinen

Nogle pårørende oplever, at deres kære gerne vil trappe ud af medicinen. Det kan enten være, at de ikke oplever sig selv som værende syge nok til at tage medicin, eller de synes, at bivirkningerne er værre end selve sygdommen. Det er vigtigt, at din kære ikke selv begynder at trappe ud. Forsøg derfor at få en tid til din kære hos den behandler, som har ordineret medicinen. Her kan din kære og lægen have en dialog om muligheden for at skifte præparat, som kan afhjælpe bivirkningerne. Insisterer din kære stadig på at skulle stoppe på medicinen, er det også vigtigt, at lægen er inde over udtrapningen. Både for at gøre eventuelle gener ved udtrapningen er så milde som muligt og for at tale om fremtidige behandlingsmuligheder. Men også, fordi det er vigtigt, at lægen følger med i udtrapningen på grund af risikoen for tilbagefald.

Forbered jer på lægesamtalen

Det kan være en god ide at forberede jer inden en lægesamtale. Har din kære tidligere været i behandling og har erfaring med medicin og reaktionen på det, er det god viden at have med og have gjort sig nogle tanker om inden.

Hvis det er okay med din kære, og du selv har overskuddet til det, så er det en god ide, hvis du som pårørende tager med til i hvert fald første lægesamtale. Så er I flere, der kan lytte, du kan supplere med din viden, og du har mulighed for at få svar på nogle af de spørgsmål og bekymringer, du kan have som pårørende.

Nogle oplever at få ordineret medicin efter en enkelt lægesamtale. Hvis du har overskuddet til det, så forsøg at insistere på at din kære har mindst to lægesamtaler, før der bliver ordineret medicin. På den måde har lægen meget bedre mulighed for at danne sig et billede af din kære og omfanget af depressionen. Hvis din kære er meget dårlig og selvmordstruet, er det selvfølgelig en anden sag, som man skal reagere hurtigt på.

Insistér på samtaler

Din kæres privatpraktiserende læge kan og må gerne udskrive antidepressiv medicin til voksne, uden der kommer en speciallæge i psykiatri – altså en psykiater – ind over. Det er vigtigt, at lægen i så fald understøtter medicinen med samtaler eller sikrer at den, der har en depression, ser en psykolog, som følger den medicinske behandling op med samtaler. For det første fordi det er vigtigt med opfølgning på eventuelle bivirkninger, og for det andet fordi kombinationen af terapi og medicin er det, som virker bedst i behandlingen af svær depression. Går din kære til egen læge og får en henvisning, får han eller hun tilskud gennem sygesikringen. Hvis man kommer i behandling i psykiatrien, er det gratis. Hvis lægen ikke henviser den, der er ramt af depression, til en psykiater eller psykolog og ikke selv tilbyder samtaler, kan du som pårørende være med til at insistere på, at samtaler bliver en del af behandlingen – enten hos lægen selv eller hos en psykolog eller psykiater, som lægen henviser til.

Reagér på de seksuelle bivirkninger, hvis det fylder

Er din kære en kæreste eller ægtefælle, kan de seksuelle bivirkninger for nogen fylde enormt meget – både for den med en depression og for dig som pårørende. Det skal man tage alvorligt. Mange pårørende er ofte kede af at italesætte det som et problem, fordi han eller hun ved, at ens kære i forvejen kan have nogle hårde tanker om sig selv. Men fylder det meget i jeres relation, er det vigtigt, I snakker om det og tager det op med lægen. Der er flere løsninger til at afhjælpe problemet – det kan for eksempel være en mulighed at skifte præparat eller gå i sexologisk behandling.

Giv håb og støtte i overgangen

Din kære vil mærke bivirkningerne, før han eller hun mærker selve virkningen af medicinen. Det kan være en hård overgang for din kære. Her fylder depressionen fortsat , imens han eller hun på samme tid skal bokse med bivirkningerne. I denne overgang kan du være en stor støtte ved at være med til at give håb om og tro på, at det er en midlertidig tilstand. Kan du hjælpe din kære med at dyrke motion, komme ud i naturen, spise sundt og forsøge at komme ind i eller bevare en god døgnrytme, så vil det også være meget hjælpsomt. En god døgnrytme er at gå i seng til normal og samme tid. Det er godt at undgå at sove om dagen, fordi det kan gøre det sværere at falde i søvn om natten. Har din kære problemer med at sove om natten, er det også noget, I kan tale om med lægen.

Vær opmærksom på, hvordan det går under behandlingen

Får din kære bivirkninger, som gør, at vedkommende får det værre under behandlingen – for eksempel med opblussende selvmordstanker – så skal I tage det alvorligt. Det sker sjældent, men gør det, så skal I reagere hurtigt og kontakte behandleren. Tilbyder lægen det ikke selv, så insistér på at din kære får opfølgende samtaler en gang i ugen særligt i starten af behandlingen. Det er vigtigt, han eller hun får hjælp til at håndtere bivirkningerne.

Se alt indhold

Behandlingsformer Bipolar lidelse Medicin

Podcast: Når din kære har bipolar sindslidelse

Er du pårørende til et menneske med bipolar sindslidelse? Så kender du måske til de bekymringer og udfordringer, der følger med. I denne episode bliver du klogere på sygdommen bipolar sindslidelse, hvordan den behandles, og hvordan du bedst kan være der for din kære.

Se alt indhold

Medicin

Overlægens råd: Om medicin

Psykiatrisk medicin kan være en vigtig del af behandlingen og kan hjælpe mange med psykisk sygdom, men det kan også være en kilde til bekymring og spørgsmål.

overlægens råd medicin

Hvordan hjælper man bedst den syge med deres medicin? Og hvad gør man, hvis man er bekymret for bivirkninger? Det giver overlæge Mikkel Rune Vossen Rasmussen sine råd til her. Han er ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle, næstformand i Psykiatrisk Selskab og stifter af initiativet Værdig psykiatri for alle.

Medicinen er behandlerens ansvar

”Ansvaret for medicinen ligger hos behandleren, og derfor skal man som pårørende være påpasselig med at involvere sig i medicinen. Pårørende skal have lov til at være pårørende. Mit råd vil derfor være, at man så vidt muligt, selvom det er svært, lægger ansvaret og dialogen om medicinen over på behandleren. Hvis den syge ikke vil tage sin medicin eller er i tvivl om medicinen, er det ikke nødvendigvis en god dialog for den pårørende at gå ind i og kan gøre, at den pårørende kommer i klemme mellem to roller.”

Vær observatør

”Den pårørendes viden og observationer er meget vigtige og brugbare for behandleren. Derfor kan det være meget gavnligt for behandlingen, at den pårørende deler det, de observerer. Eksempelvis i forhold til bivirkninger ved medicinen. Det kan nogle gange også være rart for den syge, at der er et ekstra sæt øjne, der kan hjælpe med at opdage og videreformidle udfordringer i forhold til at tage medicinen.”

Spørg til viden om bivirkninger

”Jeg oplever ofte, at det for patienten og de pårørende kan være svært at spotte bivirkningerne ved medicinen, hvis der opstår noget. Det skyldes ofte manglende viden og fordi de ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om medicinen og bivirkningerne. Mit råd vil være at tage fat i behandleren og spørge ind til det på forhånd. Det er også en god idé at tage fat i behandleren, hvis man er bekymret eller usikker.”

Se alt indhold

Behandlingsformer Medicin

Podcast: Medicin – bivirkninger og bekymringer

Medicin kan være en vigtig del af behandlingen, men den kan også give mange bivirkninger for den syge og bekymringer for de pårørende. I denne podcast kan du høre Anne, der er mor til én med skizofreni, fortælle om sin medicinskepsis, og overlæge Line Hansen, der giver gode råd om, hvordan man som pårørende kan hjælpe sin kære med vedkommendes medicin.

Se alt indhold

Behandlingsformer Medicin

Hjælp med medicinsk behandling

Her kan du få viden og råd om, hvordan du bedst kan hjælpe den, du er pårørende til, med den medicinske behandling.

Piller - medicin mod psykisk sygdom

Medicin hjælper mange med psykisk sygdom og kan være en vigtig del af behandlingen. Men medicin mod psykisk sygdom kan have bivirkninger, og alt for ofte står medicinen alene. For mange pårørende er medicinen forbundet med store bekymringer.

For hvor meget og hvordan skal man hjælpe den, der er syg med sin medicin? Hvilke bivirkninger skal man holde øje med? Hvad skal man gøre, og hvem skal man tale med, hvis man bliver bekymret?

Medicin mod psykisk sygdom: Sådan kan du hjælpe

Den medicinske behandling er ikke de pårørendes ansvar. Men hvis du har overskud til det, kan du hjælpe med at sikre, at medicinen bliver taget rigtigt. Her er råd til, hvad du kan gøre.

Læg medicinen frem, og husk på at tage den

Hvis den, der er syg, er hårdt præget af symptomerne og har svært ved at tage sin medicin, kan du som pårørende hjælpe ved helt konkret at huske personen på at tage det på de rigtige tidspunkter.

Læg fx pillen frem, hvis det er en pille, det handler om.

For nogle pårørende kan det virke mærkeligt eller grænseoverskridende, men det kan være en god opbakning og støtte i de perioder, hvor det er særligt svært for personen at tage sin medicin

Motivér til at fortsætte

Når den, du er pårørende til, har svært ved at motivere sig selv til at tage sin medicin, kan du hjælpe ved at tale med personen om, hvad der er at vinde.

Tal om, hvilke ønsker personen har for fremtiden. Hvilke fordele og ulemper er der i forhold til medicinen? Vil det have en risiko at stoppe med medicinen og omvendt?

Skriv ned

Er der en periode, hvor medicinen virker godt, så skriv sammen ned, hvordan I oplever virkningen. Det, I skriver ned, kan du hive frem, når personen måske glemmer, hvordan det var før. En påmindelse om en periode, hvor medicinen virkede, kan motivere til at forsætte.

Det kan være hårdt at holde gejsten og blive ved med at motivere, men prøv, hvis du har overskuddet. Som pårørende skal du prioritere, hvilke opgaver du tager på dig, og bliver det for meget, så involver behandlingsstedet.

Pas på relationen og pres ikke for meget

Selvom det kan hjælpe at lægge medicinen frem og motivere til at tage den, så skal man passe på ikke at være for dominerende.

Hvis den, du er pårørende til, grundlæggende er modstander af at tage medicinen, kan der opstå en splittelse og en dårlig situation i hjemmet, hvis du hele tiden opfordrer til at fortsætte.

Så hvis du fornemmer, at jeres relation kan tage skade af, at du motiverer til at tage medicinen, så stop og tag i stedet dialogen med behandlerne om, hvad de kan gøre for at sikre, at personen holder sin behandlingen.

Bivirkninger af medicin mod psykisk sygdom

Medicin mod psykisk sygdom kan have stor effekt, men den kan desværre også give bivirkninger.

Antidepressiv medicin, kan for eksempel give kvalme og søvnbesvær, mens andre præparater kan give bivirkninger som sløvhed, apati og overvægt.

Det kan være hårdt at holde gejsten oppe og blive ved med at motivere. Og som pårørende skal du prioritere, hvilke opgaver du tager på dig. Bliver det for meget, så involvér behandlingsstedet, så du ikke står med hele ansvaret selv.

Observér og del din viden med behandlerne

Nogle gange er mennesker med psykisk sygdom ikke bevidste om bivirkningerne. Ofte er det faktisk lettere som pårørende at opdage dem.

Hold derfor øje med, om personen ændrer adfærd i takt med den medicinske behandling. Del dine observationer med den, du er pårørende til, og eventuelt med den behandlingsansvarlige læge efterfølgende.

Vær opmærksom på typiske bivirkninger

Bivirkninger kommer ofte løbende. Måske bliver personen liggende i sengen hele dagen og undgår socialt samvær? Eller måske sover han/hun dårligere om natten end før? Det kan også være en begyndende rysten med hænderne eller stigende vægt.

Dine observationer kan have stor værdi for behandlingen, og når du gør behandlerne opmærksomme på dem, kan du være med til at sikre, at den syge får den rette medicin og slipper for ubehagelige bivirkninger.

Det er lægens pligt at vurdere bivirkningernes omfang, og om der er behov for at justere i medicinen.

Pas på relationen og pres ikke for meget på

Vær ikke for dominerende, når du vil motivere til at tage medicinen. Hvis den, du er pårørende til, grundlæggende er modstander af at tage medicinen, kan der opstå en splittelse og en dårlig situation i hjemmet, hvis du som pårørende hele tiden opfordrer til at fortsætte.

Så hvis du fornemmer, at jeres relation kan tage skade af, at du motiverer til at tage medicinen, så stop og tag i stedet dialogen med behandlerne om, hvad de kan gøre.

Bliv informeret om bivirkningerne

Desværre oplever mange pårørende, at de ikke bliver tilstrækkeligt informeret om medicinen og bivirkningerne. Og det kan være svært at spotte bivirkningerne, hvis man ikke ved, hvad man skal være opmærksom på.

Hvis du mangler viden, så tag fat i behandleren og spørg ind til potentielle bivirkninger. Spørg både til, hvad der kan være af risiko nu og på længere sigt.

Bekymringer over medicin mod psykisk sygdom

Mange pårørende er bekymrede på grund af den medicinske behandling. Her er et par bud på, hvor du kan få svar på de typiske spørgsmål.

Tal med behandlerne

Hvis du er bekymret for den medicinske behandling, er det oplagt at gå til den behandlende psykiater og læge og stille spørgsmål. De kender forskel på bivirkninger og symptomer, og de kender alt til de forskellige former for medicin.

Mange er modstandere af medicin, og nogle mener, at mennesker med psykisk sygdom får alt for meget medicinsk behandling. Hvis du har det sådan, så tal gerne med behandlerne om det. Det får dig ikke nødvendigvis til at skifte mening, men måske kan det give større forståelse for, hvorfor den, der er syg, får medicin.

For at du kan få informationer om behandlingen, kræver det, at den, der er syg, har givet samtykke.

Få rådgivning

Der findes forskellige tilbud om gratis rådgivning, som kan være relevante, når du har spørgsmål om den medicinske behandling.

MedicinRådgivningen

MedicinRådgivningen er en rådgivning drevet af frivillige der tilbyder rådgivning om sove-, beroligende og antipsykotisk medicin, antidepressiva samt antiepileptika, som ofte bruges mod angst eller abstinenser. Medicinrådgivningen er ikke drevet af fagprofessionelle.

De hjælper både brugere og pårørende og kan blandt andet svare på spørgsmål om ned- og udtrapning samt eventuelle senfølger.

Bedre Psykiatri – Rådgivning specifikt til pårørende

Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Rådgivningen består blandt andre af en sundhedsfaglig rådgiver, som har stort kendskab til behandling og kan rådgive dig om dine bekymringer.

Kontakt pårørenderådgivningen.

Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig generelt om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner.

Hør podcast om medicin mod psykisk sygdom

I Bedre Psykiatris podcast Medicin – bivirkninger og bekymringer kan du blive klogere på medicin i psykiatrien og høre Line Hansen, der er overlæge på Psykiatrisk center Amager, give gode råd om, hvordan du som pårørende kan hjælpe den syge med sin medicin.