Hvad er en dobbeltdiagnose? Hvilke problematikker og udfordringer støder man typisk på? Hvilke behandlingstilgange er relevante?
I dette webinar vil Katrine Schepelern Johansen gøre dig klogere på, hvad en dobbeltdiagnose er, og hvor du som pårørende skal have din opmærksomhed, så du kan støtte din kære.
Bliver det nogensinde anderledes? Kan min kære få den rigtig hjælp? Hvordan holder jeg fast i troen og håbet? Spørgsmålene og bekymringerne kan være mange, når man er pårørende til et menneske med en dobbeltdiagnose. Dobbeltdiagnoser er utrolig komplekst og der er stor forskel fra situation til situation. Men fælles er, at de pårørende er under et enormt psykisk pres, når deres kære har en dobbeltdiagnose problematik.
Begrebet ’dobbeltdiagnose’ bliver brugt, når en person både har en psykisk sygdom og et alvorligt misbrug på samme tid. For nogle kan misbruget fungere som en form for selvmedicinering og være med til at dulme symptomerne.
Kasper Sørensen er psykoterapeut og behandler på KABS Stjernevang i Valby. KABS Stjernevang er et behandlingstilbud til mennesker, som både kæmper med en rusmiddelproblematik og psykisk sygdom – også kaldet en dobbeltdiagnose. Her får du Kasper Sørensens fire råd til dig, som er pårørende til et menneske med en dobbeltdiagnose.
Rigtig mange oplever, at de bliver kastet rundt i systemet og ender mellem to stole. Man kan ikke få hjælp i psykiatrien, før man er blevet behandlet for sit misbrug. Og misbrugscentrene vil ikke tage imod din kære, før han eller hun har modtaget behandling for sin psykiske sygdom. Det kan være meget frustrerende.
Det kan være rigtig svært at få den hjælp, man har brug for, især fordi sygdom og misbrug hænger sammen og derfor skal behandles samtidigt. Der findes ikke mange steder, der behandler dobbeltdiagnoser, men har I mulighed for og overskud til det, så prøv at undersøg, om I kan finde et behandlingssted, hvor både misbruget og den psykiske sygdom bliver behandlet i sammenhæng og på samme tid. I kan for eksempel spørge jeres sagsbehandler eller andet personale i kommunen eller sygehus.
Det kan være hårdt og enormt opslidende at være i en relation med en, der har en dobbeltdiagnose – især hvis det er en kæresterelation, man er i. Mange partnere mister tilliden, og den kan være svær at bygge op igen. Anerkend over for dig selv, at det rent faktisk er et stort tillidsbrud, du har oplevet som partner. Mange pårørende har flere gange oplevet at tænke, at ”denne gang går det godt.”, hvor det så er endt skidt. Det kræver arbejde, tid og tålmodighed at komme et sted hen, hvor man som partner kan tilgive og bygge en tillid op igen. Og det kræver arbejde at tro på, at det faktisk denne gang kan være anderledes, og det kan lykkes at skabe en varig forandring.
Det er også svært for ens kære, der har dobbeltdiagnosen. Han eller hun kan blive meget frustreret over, at vedkommende selv føler en glæde over at være stoffri og i en god udvikling, men have en partner, som ikke kan se det og tro på det.
Vid at det tager tid at skabe en livsændring for din kære. Anerkend at det er et tillidsbrud og forsøg at væbne dig med tålmodighed.
Bliv ved med at stille krav og give udtryk for, at du tror på, at din kære stadig kan noget. Når du bliver ved med at stille krav, er du med til at virkelighedskorrigere og hjælpe din kære med at mærke og forstå, at selvom de slås med forskellige ting, så er der stadig helt almindelige ting i livet, som de godt kan, og som omgivelserne stadig har en forventning om, at de godt kan.
Det er vigtigt at behandle ens kære med respekt, situationsfornemmelse og rette timing, men det er også vigtigt ikke at sygeliggøre mere, end hvad der er nødvendigt.
For at undgå at slide sig selv op, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår man skal være tæt på, hvornår man skal trække sig, og hvornår det er professionelle, der skal tage over og hjælpe.
Mange pårørende, der kommer for tæt på, har svært ved at mærke sig selv og egne behov, og man kan miste evnen til at sætte sine egne grænser og overholde dem. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, når man kommer for tæt på, og hvordan man tanker sig selv op med energi. Vær bevidst om, hvordan du gør noget godt for dig selv og yder egenomsorg. På den måde kan du klæde sig selv på til at være i pårørenderollen. Det er vigtigt, du husker dit eget liv og lever videre i det også.
Du kan også opsøge samtalegrupper, hvor du møder andre, du kan spejle dig i. Her kan du lære, hvordan andre familier fungerer, og hvordan de er i hverdagen med deres kære.
Vil du vide mere om dobbeltdiagnoser? Så se med her, hvor Trine Ry og Susanne Pihl Hansen, som begge er projektledere i UngeAlliancen, deler ud af deres viden om dobbeltdiagnoser hos unge med psykisk sygdom og misbrug.
Mange mennesker med psykisk sygdom udvikler afhængighed af alkohol. Og som pårørende kan det give store bekymringer. I dette webinar giver Dorte Christensen, sygeplejerske, psykoterapeut og alkoholbehandler og pårørenderådgiver Linn Aabling viden og gode råd.
Det kan være enormt svært at være pårørende til én, der både kæmper med misbrug og psykisk sygdom. I denne podcast giver pårørenderådgiver Cecilie Sørensen og misbrugsbehandler Kasper Sørensen gode råd om, hvordan du hjælper og finder den rette behandling.
Der er store udfordringer forbundet med at være pårørende til en, der både har psykisk sygdom og misbrug. En af udfordringerne kan være at finde frem til det rette behandlingstilbud. Her får du råd og inspiration til, hvordan I får den bedste behandling.
Mange pårørende oplever, at det er svært at finde den rigtige hjælp til personer med psykisk sygdom og misbrug – også kaldet dobbeltdiagnose. Blandt andet fordi misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling ofte er adskilt mellem kommunen og regionen. Den opdeling kan være forvirrende og svær at navigere i.
Der findes heldigvis steder, som behandler både psykisk sygdom og misbrug samlet. Selvom det kan virke uoverskueligt, så undersøg, om I kan finde sådan et behandlingssted.
Her er råd til, hvad du kan gøre for at finde det bedste behandlingstilbud til én med psykisk sygdom og misbrug.
Prøv at spørge din kæres sagsbehandler eller andet personale i vedkommendes kommune eller på sygehuset. Måske kender de til lokale steder, som behandler psykisk sygdom og misbrug samlet.
Hvis den, du er pårørende til, er indlagt, så tal med ham eller hende og personalet om muligheden for at holde et netværksmøde, hvor kommunen også deltager. På den måde kan I sammen finde frem til et videre behandlingsforløb for både sygdom og misbrug.
Er den, du er pårørende til, i et ambulant forløb i psykiatrien, kan kontaktpersonen eller den behandlingsansvarlige læge aftale et møde sammen med kommunen.
Personalet har ikke altid overblik over de forskellige tilbud, og derfor kan det være en god løsning at række ud til andre pårørende, som har indsigt i, hvad der er af gode behandlingssteder i nærområdet. Hør eventuelt din lokalafdeling i Bedre Psykiatri, hvilke muligheder de kender til.
Når du leder efter den bedste behandling til personen med sygdom og misbrug, er det en god idé at besøge de forskellige steder for at danne jer et indtryk. Hvad er personalet for nogle mennesker, og hvordan arbejder de? Kan du se den, der er syg, få det bedre her? Besøget er helt uforpligtende og giver ofte et bedre billede end at kigge på en hjemmeside.
Samtidig kan et besøg på behandlingsstederne være med til at motivere personen til at få hjælp, da han eller hun ofte vil opdage, at stederne vil én det bedste.
Hvis du selv har fundet frem til et godt behandlingssted, så foreslå det konkrete tilbud for din sagsbehandler. Nogle tilbud er private, men hvis sagsbehandleren godkender dit forslag, betaler kommunen.
Lykkes det ikke at finde et sted, som både behandler misbrug og psykisk sygdom, kan I forsøge at opsøge de tilbud om koordinering, som syge og udsatte har ret til eller mulighed for. Fx har aktivitetsparate ret til en koordinerende sagsbehandler, som kan udarbejde en ’Koordinerende indsatsplan’, hvor det fremgår, hvem der er sagsbehandler på hvilke indsatser, og hvad der sker i hvilket regi. Planen skal koordinere samarbejdet mellem fagpersoner for at opnå en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats om borgerens tilbud.
Aktivitetsparate har ret til en koordinerende sagsbehandler, som kan udarbejde en ’Koordinerende indsatsplan’, hvor det fremgår, hvem der er sagsbehandler på hvilke indsatser, og hvad der sker i hvilket regi. Planen kan kun laves med samtykke fra den person, planen handler om. Planen skal koordinere samarbejdet mellem fagpersoner for at opnå en mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats om borgerens tilbud.
Se en pjece om ’Den koordinerende indsatsplan’.
Nogle kommuner og psykiatriske afdelinger har pårørendementorer, der kan hjælpe dig med at koordinere. Kontakt din kommune eller psykiatriske afdeling og hør, hvilke muligheder du har for at for hjælp til koordinering.
I Bedre Psykiatris podcast om psykisk sygdom og misbrug kan du høre Cecilie Elmira Sørensen, Cand.mag i psykologi og rådgiver i Bedre Psykiatri, og misbrugsbehandler Kasper Sørensen fortælle, hvordan du hjælper den, der er syg, med at få hjælp, hvorfor du ikke skal acceptere misbruget, og hvordan du undgår at knække under presset.
Linn Sofie Aabling, pårørenderådgiver i Bedre Psykiatri, og Dorte Christensen, psykoterapeut og alkoholbehandler, zoomer i dette webinar ind på det at være pårørende til en der har dobbeltdiagnose i form af psykisk sygdom og alkoholmisbrug.
Det kan give store udfordringer og bekymringer at være pårørende til én, der både kæmper med psykisk sygdom og misbrug – også kaldet dobbeltdiagnose. Her får du råd til, hvordan du bedst kan hjælpe.
Nogle mennesker med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse udvikler et misbrug af for eksempel alkohol eller narkotika. Ofte opstår misbruget, fordi den, der er syg, forsøger at medicinere sig selv og lindre symptomerne. Når en person har både psykisk sygdom og misbrug, kaldes det en dobbeltdiagnose.
Kombinationen af psykisk sygdom og misbrug kan give ekstra store bekymringer for dig som pårørende. Pludselig er det ikke ”kun” sygdommen, du skal forholde dig til. Det kan være meget svært og bekymrende at være pårørende til én, der både kæmper med psykisk sygdom og misbrug. Med misbruget følger ofte uhensigtsmæssige og selvdestruktive valg, som er nedslidende at være vidne til.
Her er syv råd, som kan hjælpe dig med at hjælpe den, der både har psykisk sygdom og misbrug – samtidig med at du passer på dig selv.
Som pårørende skal du finde den svære balance mellem at være rummelig og grænsesættende.
Forsøg at være rummelig i forhold til sygdommen og forstående for, hvad der ligger bag misbruget. Men husk, at det samtidig er sundt for jeres relationen og for dig selv at sætte grænser. Når du stiller krav og sætter grænser, så hold fast og husk, at der bør være nogle konsekvenser, hvis de brydes.
Fortæl den, du er pårørende til, hvilken adfærd du kan acceptere, og hvilken du ikke kan. Giv gerne konkrete eksempler på, hvad er uacceptabelt. For eksempel at bryde aftaler, lyve, stjæle eller være påvirket i forskellige situationer.
Tag snakken, når der er ro på, og personen ikke er påvirket af misbrug eller symptomer. For eksempel tidligt på dagen, hvor samtalen kan være mest konstruktiv og givende.
Husk, at grænserne sættes på grund af kærlighed og omsorg og i et forsøg på at passe på vedkommende og jeres relation.
Prøv at lade være med at give den, der er syg, penge, hvis du er bekymret for, at pengene går til stoffer eller alkohol. Er du i tvivl om, hvorvidt han eller hun fx har mad eller tøj nok, så tag i stedet på indkøb sammen. Så hjælper du med at få dækket de basale behov uden at give kontanter direkte i hånden.
Det bedste, du kan gøre for at hjælpe, er at være kærlig og omsorgsfuld og huske jeres relation. Er du mor, så vær mor og ikke behandler. Har du mulighed for det, så find et godt behandlingssted til at tage sig af behandlingen. Så kan I fokusere på at gøre nogle gode og rare ting sammen i stedet.
Når du fokuserer på at bevare den gode relation og din rolle som mor, far eller partner, er det lettere at holde fast i omsorgen og være der for personen. Det er vigtigt for den, du er pårørende til, at nogen holder fast i støtten og kærligheden, så alt ikke handler om misbrug og sygdom.
Vær ikke den, der kontrollerer eller fordømmer. Og varetag ikke de opgaver, som bør ligge i det professionelle system.
At have fokus på den positive relation og at fastholde den, gør desuden personen bedre til at mestre sin situation.
Det kan blive bedre – selv for mennesker med meget alvorlig sygdom og misbrug. Husk det for din egen skyld og for den, der er syg. Værdsæt selv de helt små fremskridt og positive valg, og husk medfølelsen, når konsekvenserne af misbruget fylder. Det er alt sammen med til at motivere personen og øge troen på, at han eller hun kan få det bedre.
Psykisk sygdom og misbrug er en kompleks og farlig cocktail, hvor årsag og virkning er svære at adskille. Viden hjælper dig til at forstå personens adfærd, og hvordan du kan hjælpe.
Find for eksempel viden om sygdom, misbrug, sociale problemer og behandling hos dit lokale misbrugscenter, på www.misbrugsportalen.dk eller kontakt Bedre Psykiatris pårørenderådgivning.
Som pårørende til én med psykisk sygdom og misbrug bliver man ofte hårdt belastet, og det kan have indvirkning på flere aspekter af livet. Desværre går mange pårørende ned med flaget i forsøget på at hjælpe.
Det er vigtigt at finde en balance, der passer til dig og til din situation. Prøv derfor så vidt muligt at gøre nogle ting, som kan fylde dig med energi.
Hvis du vil læse specifikt om stress og stresshåndtering, kan du gøre det på sundhed.dk.
Det er svært for udenforstående at forstå, hvad du går igennem. Men det kan være en meget stor hjælp at få et fællesskab med andre i samme situation som dig. Mange kommunale misbrugscentre har pårørendegrupper, hvor du kan finde fællesskab og gode råd. Det samme gælder Bedre Psykiatris samtalegrupper, hvor mange vil nikke genkendende til dine oplevelser.
Kunne du tænke dig at blive en del af et fællesskab med andre pårørende i dit nærområde? Find en lokalafdeling med samtalegrupper og pårørendecaféer i nærheden af dig.
I Bedre Psykiatris podcast om psykisk sygdom og misbrug kan du høre Cecilie Elmira Sørensen, Cand.mag i psykologi og rådgiver i Bedre Psykiatri, og misbrugsbehandler Kasper Sørensen fortælle, hvordan du hjælper den syge med at få behandling, hvorfor du ikke skal acceptere misbruget, og hvordan du undgår at knække under presset.
Dorte Christensen, psykoterapeut og alkoholbehandler, og Linn Sofie Aabling, pårørenderådgiver i Bedre Psykiatri, zoomer i dette webinar ind på det at være pårørende til en, der har dobbeltdiagnose i form af psykisk sygdom og alkoholmisbrug.
Se webinaret om psykisk sygdom og alkoholafhængighed.