Skip to content

Se alt indhold

Forstå systemet

Samtykke og fuldmagt

Få et hurtigt overblik over, hvad et samtykke og en fuldmagt er, og hvad forskellen er på de to.

Samtykke og fuldmagt

Der er meget klare regler for, hvornår du som pårørende kan få indblik i sygehusets, lægens eller kommunens oplysninger om den, du er pårørende til. Grundlæggende skal du – hvis den, du er pårørende til, er voksen, have vedkommendes tilladelse for at få indblik i oplysningerne. Når det handler om børn, har du som forælder med forældremyndighed mere uhindret adgang, indtil barnet fylder 15 år.

Her kan du læse om samtykke og fuldmagt, og hvad forskellen på de to ting er.

Samtykke

Med samtykke kan du få informationer og indsigt i den konkrete sag. Samtykke kan fx betyde, at personalet må give dig personlige oplysninger om den, der er syg, og at du kan komme med til møder, samtaler med lægen, sagsbehandleren osv. Samtykket giver dig ikke mulighed for at læse den digitale journal eller at få aktindsigt. Det kræver en fuldmagt.

På hospitalet foregår samtykket typisk ved, at den, der er syg, ved indlæggelse eller anden kontakt med sygehuset får udleveret et papir, hvor han eller hun kan skrive navn på dem, der gerne må få oplysninger og blive informeret. Men samtykket kan også gives mundtligt.

For at et samtykke er gyldigt, skal det være givet frivilligt og på et oplyst grundlag. Det vil sige, at den, der er syg, skal være klar over, at han eller hun med sit samtykke giver dig ret til indblik i behandlingen.

Fuldmagt

En fuldmagt kan give flere muligheder end et samtykke. På sygehuset kræver det fx en fuldmagt at få adgang til journalen fra den, der er syg, og i kommunen kan en fuldmagt give adgang til at handle eller
tale på vegne af den, du er pårørende til. I fuldmagten skal den, du er pårørende til, beskrive hvad han eller hun giver dig fuldmagt til. Det kan fx være at videregive oplysninger, læse i journalen eller at få
aktindsigt.

Se alt indhold

Kommunen Kommunen Rettigheder Rettigheder

Barnets lov §122: Kommunen skal forberede overgang fra ung til voksen

Barnets lov § 122: Forberedelse af overgangen til voksenlivet

Forberedelse af overgangen til voksenlivet

Mange forældre oplever, at den hjælp, de selv og deres barn med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse kan få af kommunen, ændrer sig markant, når han eller hun fylder 18 år. Og mange oplever, at ændringen sker meget brat. Men hvis kommunen vurderer, at barnet får brug for støtte i voksenlivet – altså efter han eller hun er fyldt 18 år – er de forpligtet til at begynde at forberede overgangen, allerede fra når barnet fylder 16 år.

Mange oplever desværre, at kommunerne ikke overholder deres pligt til at forberede overgangen tidligt. Det kan derfor være en god ide for dig som pårørende at gøre barnets sagsbehandler opmærksom på pligten og at følge op på, om den bliver overholdt.  

Kommunen skal både inddrage den unge og jer forældre i planlægningen og forberedelsen af overgangen.

Noget af den hjælp, man som pårørende som udgangspunkt mister, når barnet fylder 18 år, kan fx være kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, dækning af merudgifter og aflastning.

Se alt indhold

Kommunen Rettigheder

Kommunen har pligt til at rådgive dig

Servicelovens § 10: Kommunens rådgivning

Kommunen har pligt til at rådgive dig

Alle voksne over 18 år har ret til at få rådgivning om sociale spørgsmål og problemstillinger af deres kommune. Det kan for eksempel handle om sociale ydelser, boligforhold, sundhed eller økonomi.

Det kan både være rådgivning til mindre praktiske udfordringer, din kære har, som for eksempel at få hjælp til at forstå breve, søge om lejlighed eller komme i bunds i Digital Post. Men det kan også være til større ting, hvor der er brug for lidt flere samtaler for at løse problemstillingen. Det kan for eksempel være, hvis du og din kære har brug for støtte til at skabe gode rutiner, så hverdagen kan fungere bedre.

Kommunen skal også tilbyde rådgivning i forhold til hjælpemidler. Et hjælpemiddel kan for eksempel være en servicehund, en kugledyne eller en time-timer.

Det varierer fra kommune til kommune, hvordan man konkret kan kontakte kommunen og få rådgivning. Nogle steder kan man fx møde uanmeldt op i åbningstiden, andre har telefontid, og hos nogle kan man booke tid til et møde. Det afgørende er, at man har ret til hjælp og rådgivning, og at kommunen har pligt til at vejlede i, hvordan man finder frem til hjælpen. Hvis den, man kommer i kontakt med, ikke kan hjælpe, skal vedkommende hjælpe én videre til en anden, som kan.

Rådgivningen skal tilpasses efter den enkeltes behov. Det betyder, at kommunen skal foretage en helhedsvurdering af sagen og tilbyde dig en helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dig.

Formålet med den rådgivning, du har ret til, er at forebygge sociale problemer og at hjælpe dig over akutte problemer. På den lange bane er målet, at du selv kan løse de problemer, du møder.

Rådgivningen skal være gratis, og du har mulighed for at være anonym, hvis du ønsker det. I forbindelse med rådgivningen skal sagsbehandleren være opmærksom på, om du har behov for en anden form for hjælp – enten efter den lov, den konkrete sagsbehandler forvalter, eller en anden lovgivning. Pointen er, at du har ret til hjælp og rådgivning, og sagsbehandleren skal se udover hans eller hendes eget område og lede dig videre, hvis du har brug for hjælp inden for et andet område.

Hvis du selv, eller den du er pårørende til, føler jer afvist, kan du nævne, at du er bekendt med kommunens rådgivningsforpligtelse i henhold til servicelovens § 10, og spørge, hvem der står for den rådgivning i din kommune.

Hvis du oplever, at kommunen afviser dig, eller du ikke bliver hjulpet videre til den rigtige forvaltning eller myndighed med dit problem, så har du mulighed for at klage over sagsbehandleren.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen

Værgemål gennem Familieretshuset

Værgemålsloven § 5

Værgemål hvis din kære ikke er i stand til at handle på egne vegne

Hvis din kære på grund af sin psykiske sygdom eller udviklingsforstyrrelse ikke er i stand til at handle på egne vegne, kan vedkommende komme under et værgemål. Det kan både gælde økonomiske forhold som køb og salg af ejendom, lån og aftaler med banken. Og det kan være personlige forhold som beslutninger om behandling hos læge eller psykolog, eller lavpraktiske ting som at indgive en klage eller anmode om aktindsigt i en sag om din kære. Et værgemål betyder, at din kære får en værge, som kan træffe beslutninger og kan handle på vedkommendes vegne. Et værgemål kan tilpasses meget specifikt, så det passer til den enkelte situation. Værgemålet må ikke være mere omfattende og indgribende, end hvad din kære har behov for hjælp til.

Ved de fleste værgemål er din kære stadig myndig og har stemmeret.

I nogle tilfælde kan ens kære delvist få frataget sin økonomiske retlige handleevne. Det kan for eksempel være for at undgå, at vedkommende bliver udnyttet eller kommer til at indgå uhensigtsmæssige økonomiske aftaler. Her har man stadig stemmeret, men man kan ikke indgå gyldige økonomiske aftaler på de områder, hvor det er blevet vedtaget, at handleevnen er frataget.

Bliver den retlige handleevne frataget helt, er man umyndig. Det betyder, at man ikke kan stemme ved valg til Folketinget, optage lån eller lignende. Det er domstolene, som helt eller delvist fratager din kæres retlige handleevne.

Ansøgningen om værgemål går gennem Familieretshuset. Du kan læse mere om værgemål på familieretshusets hjemmeside.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen

Praktisk assistance til at hjælpe din kære

Servicelovens § 96: Borgerstyret personlig assistance (BPA)

Praktisk assistance til at hjælpe din kære

Mennesker med psykisk sygdom eller andre fysiske eller psykiske problemer kan få tilskud til at ansætte en hjælper. Det kaldes borgerstyret personlig assistance – forkortet BPA-ordningen. Hjælperen kan fx blive ansat til ledsagelse, pleje eller overvågning.

Det er den, der får hjælpen, som ansøger om BPA-tilskud og selv fungerer som arbejdsgiver. Der er altså nogle konkrete opgaver og et konkret ansvar, din kære er nødt til at kunne håndtere for at få en BPA-ordning.

Du kan som pårørende selv blive ansat til at hjælpe din kære vha. BPA-ordningen. Det kan være en stor hjælp, fordi du så bliver ansat til at udføre opgaver, du som pårørende udfører i forvejen, men vha. BPA-ordningen får løn for. Alternativt kan en anden blive ansat, så du får fjernet noget af arbejdsbyrden.

Din kære skal søge om BPA-ordningen i kommunen. BPA-ordningen kan være svær at få bevilliget, fordi det er relativt dyrt for kommunen, og fordi kommunen ofte vurderer, at ansøgeren ikke er i målgruppen for ordningen. Derfor kan det være gavnligt at se på alternativerne. Det kan fx være støtte i hjemmet (§ 85), ledsagelse (§ 97) eller støttekontaktperson (§ 99).

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen

Hjælp til at dække udgifter til voksne

Servicelovens § 100: Dækning af merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og folkepensionsalderen.

Hjælp til at dække udgifter til voksne med psykisk sygdom

Hvis du har ekstraudgifter som direkte følge af, at du er nær pårørende til og bor sammen med en voksen, der har en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse, kan du i nogle tilfælde få dækket nogle af udgifterne. For at få udgifterne dækket er det en betingelse, at de overstiger et bestemt beløb. Beløbet bliver reguleret hvert år. I 2023 var minimumsgrænsen på kr. 7.068 pr. år.

Det kan for eksempel være egenbetaling til medicin, transportudgifter til behandling eller aflønning for at andre slår græs, handler ind, gør rent eller følger børnene i skole. Det skal være udgifter, som er opstået på grund af den psykiske sygdom hos den voksne, og som I ikke ville have haft under andre omstændigheder.

Der er en tilsvarende paragraf for pårørende til børn under 18 år. Den hedder § 41.

Se alt indhold

Arbejde & uddannelse Kommunen

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste

Servicelovens §42: Tabt arbejdsfortjeneste

Servicelovens §42: Tabt arbejdsfortjeneste

Du kan i nogle tilfælde få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis dit barn har en sygdom, som påvirker dine muligheder for at arbejde. Det vil sige en form for betaling fra kommunen som kompensation for de timer, dit barns situation forhindrer dig i at arbejde.

Du kan ansøge om kompensation for en længere eller kortere periode. Det tager afsæt i, hvor stort et behov barnet har for pasning. Du kan også ansøge for enkeltdage. Det giver mening, hvis dit barn fx skal til undersøgelse, eller hvis du skal til et møde med jeres sagsbehandler.

Det er kommunen, som behandler din ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. Du søger ved at udfylde en blanket på borger.dk eller din kommunes hjemmeside.

Når dit barn fylder 18 år, bortfalder din mulighed for at få tabt arbejdsfortjeneste. Men det betyder ikke, at dit barn ikke har behovet for støtte. Derfor kan det være en god ide at være på forkant og tale med sagsbehandleren i god tid om, hvilke muligheder der er, når barnet bliver 18 år. Det kan fx være afløsning/aflastning (§ 84) eller støtte i hjemmet (§ 85).

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen

Servicelovens § 84: Aflastning til at passe din kære

Servicelovens § 84: Aflastning/afløsning

Aflastning eller afløsning til at passe ens kære

Hvis det er meget krævende for dig at passe og hjælpe din kære, kan kommunen i nogle tilfælde bevilge dig aflastning eller afløsning. Det gælder både, hvis din kære er voksen eller barn.

Aflastning sker uden for hjemmet – fx hos nogen i jeres netværk eller på en institution. Hvis det er dit barn, som er syg eller har en udviklingsforstyrrelse, kan det foregå i en aflastningsfamilie.

Afløsning sker i hjemmet. Her kommer der en hjem til jer og afløser dig som pårørende i nogle timer. Det kan fx hjælpe dig til at få ordnet praktiske ting eller give dig tid til at være sammen med dine andre børn eller din ægtefælle.

Du søger om aflastning eller afløsning hos jeres sagsbehandler i kommunen. Det er en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i din og jeres situation. Det er sagsbehandleren, der tager stilling til, om dit behov lever op til kriterierne. Hvis du får bevilget hjælpen, skal du sammen med sagsbehandleren finde frem til den bedste ordning for jeres familie.

Se alt indhold

Arbejde & uddannelse Kommunen

Refusion fra første sygedag

Sygedagpengelovens § 56-aftale: Refusion fra 1. sygedag til din arbejdsgiver

Refusion fra første sygedag

Din arbejdsgiver kan få refusion fra din første sygedag, hvis du er så belastet af din kæres sygdom eller udviklingsforstyrrelse, at du selv må sygemelde dig eller tage sygedage, og dit sygefravær derfor er væsentligt forøget. Det betyder, at din arbejdsgiver bliver kompenseret for noget af den løn, du har fået, da du var syg. Det kan for mange være en hjælp til at have mindre dårlig samvittighed over at melde sig syg, og det kan gøre dig mere tilpas i din arbejdssituation, selvom du har mange sygedage. Det kaldes en § 56-aftale.

§ 56-aftalen bliver mest brugt af mennesker, som selv har en diagnose og altså i mindre grad af pårørende. Men den kan være relevant for dig, hvis din pårørendesituation er så belastende, at du bliver syg – fx med PTSD, angst eller depression, og din risiko for sygefravær derfor er væsentligt forøget.

Tre forhold skal være gældende

Du kan søge kommunen om en § 56-aftale efter sygedagpengeloven. Med en § 56-aftale kan din arbejdsgiver få refusion fra din første sygedag, hvis der er tale om en langvarig, tilbagevendende eller kronisk lidelse hos dig, som øger din risiko for fravær.

Tre forhold skal være gældende, for at du kan søge om § 56-aftale:

  1. Du skal have en kronisk eller langvarig lidelse. Det kan for eksempel være angst eller PTSD som en reaktion på din pårørendesituation.
  2. Din lidelse skal give dig betydeligt større risiko for sygefravær.
  3. Du skal have udsigt til mindst 10 sygedage inden for ét år på grund af lidelsen.

Hvis alle tre ting er gældende, skal kommunen indhente oplysninger fra dig, din læge og måske din arbejdsgiver for at vurdere og godkende aftalen. Aftalen bliver bevilget for to år ad gangen. Den kan ikke fornyes, hvis sygefraværet på grund af lidelsen ikke har medført mindst 10 sygedage det seneste år.

Lettere at tage de nødvendige sygefraværsdage

Med en § 56-aftale kan det blive lettere for dig at tage de sygefraværsdage, som din lidelse medfører. Med aftalen har du på forhånd talt med din arbejdsgiver om din lidelse og fået accept af de sygedage, den kan medføre. Samtidig gør aftalen, at din sygdom giver din arbejdsgiver færre udgifter. 

Se alt indhold

Arbejde & uddannelse Rettigheder

Orlov med løn

Servicelovens § 118: Pasnings- og plejeorlov

Kvinde holder om trist mand som hviler på hendes skulder

Hvis din kære i en periode har brug for at blive passet derhjemme, kan du i nogle tilfælde blive ”ansat” til at passe ham eller hende. Det hedder pasnings- og plejeorlov.

Du kan søge om pasnings- og plejeorlov, hvis din kære har stort behov for pasning og pleje i hverdagen på grund af hans eller hendes nedsatte psykiske funktionsevne.

Pasnings- og plejeorlov kan komme på tale, hvis kommunen vurderer, at din kære har ”betydelig og varig nedsat funktionsevne” – det vil sige, at han eller hun har meget svært ved at klare sig i hverdagen. Derudover skal andre forhold også være opfyldt:

  1. Alternativet til pasnings- og plejeorloven skal være et bosted eller en anden form for døgnophold eller hjælp, der kræver et fuldtidsjob.
  2. Du og din kære skal være enige om, at pasnings- og plejeorloven er den rigtige løsning.
  3. Kommunen skal vurdere, at der ikke er noget, der taler imod, at det er dig, der passer din kære.

Man kan få pasnings- og plejeorlov i op til seks måneder. Bagefter har du under særlige forhold mulighed for at forlænge det med yderligere tre måneder.

Man kan ikke få pasnings- og plejeorlov til den samme sygdom eller udviklingsforstyrrelse af flere omgange. Hvis du har behov for pasnings- og plejeorlov i længere tid end ni måneder, er I nødt til at prøve at finde en anden løsning. Derfor giver det i nogle tilfælde mening at forsøge at få orloven, indtil man har fundet den rette løsning på den lange bane.

Det er muligt at dele orloven mellem flere. Det kan både gøres mellem andre familiemedlemmer som for eksempel ægtefæller, bedsteforældre eller søskende. Men det er også muligt med andre nære pårørende, som ikke har et familiemæssigt bånd.

Lønnen ligger på kr. 25.138 pr. måned (2023 takst), og du betaler skat af den løn, du får udbetalt. Du skal søge om pasnings- og plejeorlov i den kommune, hvor din kære bor.

Se alt indhold

Rettigheder

Omsorgsdage uden løn

Funktionærlovens § 1a: Ret til fem omsorgsdage

Mor krammer omsorgsfuldt sit barn

Du har ret til at holde fem omsorgsdage – uden løn – om året for at hjælpe eller passe en nær pårørende. Det kan fx være børn, forældre, partner eller stedbørn. Det kan være, du som pårørende har brug for omsorgsdagene i forbindelse med udredning af din kære, et lægebesøg eller andet.

Du skal ikke visiteres eller godkendes til omsorgsdagene gennem kommunen eller sygehuset, men din arbejdsgiver kan kræve, at du dokumenterer din kæres behov for hjælp med en lægeerklæring eller lignende.  

Omsorgsdagene regnes per kalenderår og kan både afholdes som en samlet periode eller enkelte dage. Du får ikke løn i de dage, du gør brug af din ret til omsorgsdage. Bruger du ikke de fem omsorgsdage, bortfalder de ved årets udgang.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen Rettigheder

§ 118 Pasnings- og plejeorlov

For nogle pårørende kan det være hjælpsomt eller nødvendigt at kunne tage sig af sin kære i en kortere periode, hvor sygdommen fylder meget. I denne video bliver du klogere på servicelovens §118: Pasnings- og plejeorlov.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen Kommunen Rettigheder

Få digital fuldmagt

Som pårørende kan du anmode om digital fuldmagt hos din kære, som har en psykisk sygdom. I denne video kan du trin for trin se, hvordan du anmoder om digital fuldmagt hos din kære.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen Rettigheder

Få digital læseadgang

I denne video viser vi dig trin for trin, hvordan du anmoder om adgang til at læse din kæres digitale post.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Få overblik Kommunen Kommunen Rettigheder

Pårørendevejleder i kommunen

Nogle kommuner har en medarbejder ansat, som skal hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Bliv klogere på pårørendevejledere i videoen her.

Se alt indhold

Få overblik Forstå systemet Kommunen Kommunen Rettigheder

§56-aftale

Det kan være svært at passe sit arbejde, når man er pårørende til én med en psykisk sygdom. Derfor kan det være godt at kende til §56-aftalen. Den bliver du klogere på i videoen her.

Se alt indhold

Find hjælp & støtte Find hjælp & støtte

Hvor finder jeg støtte som pårørende?

De fleste pårørende har brug for hjælp og støtte. Måske har du brug for hjælp til at håndtere de svære følelser, eller måske har du brug for at spejle dig i andre, som sidder i samme situation som dig. I denne video kan du høre mere om nogle af de mest oplagte eller almindelige steder, du kan finde hjælp.

Se alt indhold

Arbejdsliv Hverdagen

Som pårørende på jobbet – hvad kan du gøre?

Det kan nærmest være et fuldtidsarbejde at være pårørende. Så hvordan skal man kunne have et almindeligt arbejde ved siden af det?
I denne video får du nogle råd til, hvordan du kan gøre det lidt nemmere at håndtere at have et job og på samme tid være pårørende.

Se alt indhold

Svære følelser Svære følelser

Pårørende – de svære følelser

Det er hårdt, når én man elsker, får en alvorlig sygdom. Som pårørende kan man være fyldt op af kaos og svære følelser. I denne video får du tre vigtige budskaber: Det er ikke din skyld. Dine følelser er normale. Og det er vigtigt, at du taler med nogen om, hvordan du har det.

Se alt indhold

Kommunen Rettigheder

Sådan skriver du en god klage til kommunen

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse i jeres sag, så kan du klage over den. I denne video får du seks punkter, som er gode at have med, når du laver en klage.

Se alt indhold

Bliv inddraget Forstå systemet Kom i gang Vejen ind

En henvisning til psykiatrien – hvordan kan du hjælpe som pårørende?

For de fleste med en psykisk sygdom begynder den psykiatriske behandling med en henvisning fra egen læge. Men hvis henvisningen er upræcis eller mangler vigtige oplysninger, så er der en risiko for at psykiatrien afviser patientens henvisning.

I denne video kan du høre om de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du hjælper din kære med sin henvisning.

Se alt indhold

Find hjælp & støtte Hverdagen Svære følelser Svære følelser Svære følelser

Psykologens råd: Til pårørende om skyldfølelse

Skyldfølelse er en af de svære følelser, som mange pårørende bærer rundt på. Psykolog Zarah Høst har stor erfaring med at hjælpe pårørende og giver sine råd til, hvordan man kan arbejde med skyldfølelse.

Psykologens råd skyldfølelse

Mange pårørende føler skyld over for den, der er syg og går rundt med mange selvbebrejdende tanker. Det kan være meget belastende og der opstår en risiko for, at den pårørende selv bliver syg. Det fortæller psykolog Zarah Høst. Hun er psykolog hos Pårørendepsykologerne i København og har stor erfaring med at hjælpe pårørende. Hun mener, at selvom skyldfølelse er en naturlig del af menneskets følelser, er den vigtig at være opmærksom på. Den må nemlig ikke fylde i så høj grad, at det bliver hæmmende for personen. Her kommer hun med sine bedste råd til pårørende om at arbejde med skyldfølelse.

Gå i rette med tankerne

”Mange pårørende har skyldfølelse uden at have reel skyld. Og har mange selvbebrejdende tanker over, hvad man kunne have gjort anderledes. Fx kan man måske ikke være så stor en støtte, som man gerne vil. Her må man se på den situation, man står i, og gå i rette med tankerne. Er det rigtigt, at jeg kunne have gjort noget andet og bedre på det pågældende tidspunkt med den viden og de ressourcer, jeg havde der?

Nogle kan føle skyld over, at man fx ikke opdagede sygdommen tidligere. Ofte når vi kigger tilbage, kan vi se alle tegnene. Men før sygdommen udviklede sig, kendte man ikke tegnene. Derfor kunne man ikke have set det eller gjort noget anderledes. Man skal huske sig selv på de ressourcer og den viden, man havde til rådighed og spørge sig selv, om man reelt kunne have gjort noget andet og bedre.”

Tal med dine nærmeste

”En anden ting, man kan gøre, er at tale med sine nærmeste om sine følelser og tanker. Det kan være hjælpsomt at få andres perspektiv på situationen. Ofte ser de os med mere milde øjne, end vi selv gør. Det kan hjælpe os til at forstå, hvor vi reelt har skyld, og hvornår vi er urimelige overfor os selv.

Hvis man er bekymret for en afvisning eller synes, det er svært at tage op med andre, kan man gøre det i små trin. Fx ved at tale med en ven om en enkelt situation. Der kan man se, hvordan han eller hun reagerer, og hvordan det føles for en selv at dele det. Føles det svært at skulle tale om, kan man skrive det ned, før man taler med sin ven eller veninde. Det kan gøre det nemmere at åbne op, når man allerede har formuleret sine tanker.”

Søg professionel hjælp

”Hvis skyldfølelse breder sig til at have indflydelse på daglig trivsel eller udvikler sig til skam, hvor de negative tanker begynder at handle om, hvem man er som menneske fremfor ens handlinger, er det vigtigt at søge hjælp fx gennem en psykolog eller en forening, der hjælper pårørende. For mange pårørende kan skyldfølelse brede sig til at handle om hele en selv, hvor man fx kan tænke, at man er en dårlig mor. Det kan være svært at spørge om hjælp, når det omhandler skam, fordi det er følelser, vi helst gemmer væk. Det ligger i skammens natur, at vi forsøger at undgå, at andre finder ud af, hvor vi er ”forkerte”. Men for de fleste, er det en stor lettelse, når de først har rakt ud.”

Del med andre i samme situation

”For mange pårørende kan det være rart og befriende at tale med andre, der har en forståelse for ens situation. Her kan man tale med andre, der også er pårørende, hvor det nogle gange kan være nemmere at dele svære følelser. Det kan man fx gøre gennem de mange online fora og grupper, der findes for pårørende, men man kan også tale med andre pårørende i en samtalegruppe.”

Det er okay at føle negative følelser over for den, der er syg

”Mange kan have dårlig samvittighed eller føle skyld over at have negative følelser rettet mod  den, der er syg, fx at være vred på eller skamme sig over vedkommende. Her er det vigtigt at understrege, at det er helt naturlige følelser at have og at følelserne ikke er forkerte. Vi kan ikke kontrollere, hvad vi føler, hvorfor vi heller ikke kan føle noget, der er forkert. Men det er måden vi reagerer og handler på, der er afgørende. Det handler om, hvordan vi opfører os og om vi forsøger at håndtere eksempelvis vreden på konstruktiv vis. Og hvis vi ikke formår at reagere hensigtsmæssigt på de følelser, vi har, kan man tage ansvar ved at søge hjælp til at lære det.”

Sig undskyld

”Hvis vi føler skyld overfor en person, kan man i stedet for at vende det indad, sige undskyld. Det er jo netop det, er er forskellen på skyld og skam. Når vi oplever skyld, kan vi sige undskyld, og erkende overfor den anden, at vi ville ønske vi havde handlet eller tænkt anderledes. At sige undskyld giver mulighed for tilgivelse, hvilket kan være forløsende for begge parter. Det er selvfølgelig ikke i alle situationer, hvor det er muligt at give en undskyldning, eller at få tilgivelse. Men det kan være forløsende at have erkendt sin skyld, for om ikke andet, at man selv kan begynde at give slip på skyldfølelsen og arbejde hen mod også at kunne tilgive sig selv. For vi bliver bedre hjælpere, både for den, der er syg, men også for os selv, når vi er drevet af omsorg frem for skyldfølelse.”

Se alt indhold

Hverdagen Hverdagen Svære følelser

Psykologens råd: Sådan passer du på dig selv som pårørende

Når ens kære bliver syg, sætter mange pårørende ind med al den energi og hjælp, de kan – og lidt mere. Men der tænker man måske ikke på, at situationen kan vare ved rigtig længe og at det ikke er et ansvar og en belastning, man kan holde til i længden. Det fortæller Zarah Høst, der er psykolog hos Pårørendepsykologerne i København. Derfor giver hun sine bedste råd til, hvordan man kan passe på sig selv som pårørende.

Psykologens råd til pårørende

Det er okay, hvis du har det svært

”Mange pårørende siger: ’Det er ikke mig, der er syg, så det er ikke mig, der skal have hjælp eller have fokus’. Ofte er der tale om mennesker, der tager ansvar for et andet menneske i en sådan grad, at de kan risikere at glemme dem selv. Men for at du kan være en langtidsholdbar pårørende, er det nødvendigt, at du bruger tid og energi på dig selv. Du skal lytte til dig selv og række ud efter hjælp og støtte, hvis du har det svært. Din trivsel er både vigtig for dig og for den, du er pårørende til.”

Vær bevidst om det ansvar, du tager

”Det kan være en hjælp at blive bevidst om det ansvar, man tager eller får pålagt. Er det mere, end jeg kan håndtere? En god måde kan være at spørge sig selv: Kan jeg være pårørende på den her måde de næste tre år? Hvis ikke, er det nødvendigt at ændre på nogle ting og fralægge sig noget af ansvaret, så situationen bliver langtidsholdbar.”

Uddeleger så mange opgaver som muligt

”Det er realiteten for mange, at der på grund af huller i systemet ender et stort ansvar på pårørende. Mange pårørende ender i mange forskellige roller. Det kan for eksempel være som behandler, sygeplejerske, chauffør eller advokat. Og det ender med at være et stort ansvar på de pårørendes skuldre. For ikke at blive overbelastet, vil mit råd være, at man forsøger at uddelegere så mange opgaver som muligt. Også de små, som man tænker ikke tager så meget energi. Er der for eksempel en anden, der kan køre den syge til og fra ting eller er der måder, hvor andre i dit netværk kan hjælpe dig, så DU bliver aflastet i DIN hverdag.”

Godt at skelne mellem tanker og bekymringer

”Det er en naturlig menneskelig reaktion at bekymre sig. Når vi står i en krise, så forsøger vi at forudsige situationen. Men problemet er, at når vi bekymrer os, tager forsmag på de negative følelser forbundet med det vi forestiller os, og at det sjældent er virksomt. Det kan her være brugbart at skelne mellem tanker og bekymringer. Tanker er, når man tænker over noget, som kan blive til en handling. Bekymringer er, når tankerne drejer sig om noget, hvor man ikke kan overføre det til en handling, som kan afhjælpe situationen. Ved at lave denne skelnen, kan du øve dig på at skubbe bekymringerne væk og i stedet fokuserer på at tænke på hvor dit egentlige råderum er i den pågældende situation. Nogen bruger for eksempel en bekymringskasse, hvor man skriver bekymringerne ned på et papir og lægger fysisk væk.”

Tag små og store pauser

”Det er vigtigt at sørge for at tage nogle pauser. Både små og store pauser. Små pauser i hverdagen kan være en gåtur, at bruge en mindfulness-app eller sidde og drikke kaffe og kigge ud ad vinduet. Det kan også være at holde fast i de hobbyer og interesser, som du hele tiden har haft, men måske ikke har prioriteret længe.

De store pauser handler om, at det er ok at trække sig i længere tid. Det kan for eksempel være at tillade sig selv at tage på ferie. Hvis I bor sammen, kan det være at tage en dag hjemme, mens den syge er et andet sted. Hvis I bor hver for sig, kan I have mindre kontakt i nogle dage, uger eller måneder. I nogle pårørenderelationer er det sværere at holde pauser end andre. For eksempel hvis det drejer sig om relationer, hvor man er den primære omsorgsperson. Her kræver er det, at man undersøger, hvilke andre der kan være der, mens du selv tager en pause. Perioden, hvor du er fraværende, er på kort sigt måske ikke den optimale løsning for den syge, men det vil betyde at du kan blive ved med at holde til at være der på langt sigt.”

Spørg dig selv: Hvornår gør jeg nok?

”Mange af de pårørende, jeg taler med, har dårlig samvittighed, hvor de føler, at de burde gøre mere for den syge. Her vil jeg råde til, at man husker at tage sine omstændigheder i betragtning. Hvilke ting spiller ind i forhold til, hvad jeg kan gøre og hvor meget jeg kan klare?

Man kan spørge sig selv og helt ærligt forsøge at svare på: Ved jeg, hvornår jeg gør det godt nok? Og være venlig og realistisk i din vurdering af, hvor meget du egentlig kan.

Hvis man ikke ved, hvornår det er godt nok, kan det være, fordi man forsøger at kompensere for den lidelse, sygdommen påfører den syge og en selv. Og det kan man selvsagt ikke, hvorfor man kommer på alvorligt overarbejde. Her skal man prøve at huske sig selv på, at man gør det så godt, man kan – og måske søge hjælp til at arbejde med den sorg, det kan være at erkende, hvad det betyder for en selv og ens kære, at sygdommen er til stede i jeres liv.”

Se alt indhold

Bipolar lidelse Find hjælp & støtte

Webinar: Bipolar lidelse – information og råd til dig som pårørende

Der er mange følelser på spil, når man er tæt på én med bipolar lidelse. Rigtig mange pårørende bliver forvirrede og usikre på, hvordan de skal håndtere situationen både ved maniske og depressive episoder. Se med her, hvor overlæge Maj Vinberg deler ud af sin viden og råd til dig, som er tæt på én med bipolar lidelse.

Se kommende webinarer her.

Se alt indhold

Selvmordstanker Svære følelser

Ekspertens råd: Når du er pårørende til et menneske med selvmordstanker

“Pas på med at overvåge.” Sådan lyder et af de fire råd til pårørende fra Elene Fleischer, som er ekspert inden for selvmordsforskning og forebyggelse.

selvmordstanker råd

Det er enormt hårdt at være pårørende til et menneske med selvmordstanker. Mange pårørende føler sig usikre og er meget angste for at miste, og de er i tvivl om, hvorvidt de kan gøre eller sige noget forkert. I denne artikel møder du Elene Fleischer. Hun arbejder hos NEFOS. Det er en organisation, der yder støtte og rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling. Hun er ekspert på området, og giver her fire råd til dig, som er pårørende til et selvmordstruet menneske.

Bevar håbet                               

Ifølge Elene Fleischer er det vigtigt at bevare håbet for den, man er pårørende til.

”Når man er selvmordstruet og ikke føler, at noget hjælper, så er det nemt at miste håbet. Og når man ikke har håb, er der kortere vej til, at den selvmordstruede tager sit eget liv eller forsøger på det. Når du som pårørende er med til at opretholde et håb, så vil det smitte af på den selvmordstruede. Udover det, vil håb også gøre en forskel for den pårørendes trivsel og evne til at holde sig selv oven vande,” siger Elene Fleischer.

Skil din rolle fra behandlerrollen

Elene Fleischer fortæller, at rigtig mange pårørende har en følelse af, at de er den eneste, som kan hjælpe deres kære. Men ifølge hende, er det vigtigt at skille ens egen rolle fra behandlerens rolle.

”Det kan godt være, man ikke synes, den behandling, der bliver givet, er optimal. Eller måske synes den selvmordstruede ikke, at det virker. Men det er ikke den pårørendes ansvar – det er behandlerens. Det er vigtigt, at man får det skilt ad, så man kan få lov til at være mor, ægtefælle, bror, eller hvad end ens relation til den selvmordstruede er,” siger Elene Fleischer.

”Hvis man går ind i behandlerrollen over for sit barn, så kommer du til at skåne det for meget. Men du kommer også til at give dit barn opmærksomhed som en patient. Den form for opmærksomhed får din kære allerede hos sin behandler eller i psykiatrien. Derhjemme skal dit barn have opmærksomhed og betydning som den rolle, vedkommende har i familien.”

Elene Fleischer understreger, at det er vigtigt, ens kære stadig føler sig som en del af familien. Hun fortæller: ”Når man er ovre den akutte fase, begynder den selvmordstruede at interessere sig for livet uden for igen. Den selvmordstruede bliver ofte spurgt, hvordan vedkommende har det. Prøv at spørge din kære, om han eller hun har lyst til at høre, hvad du laver for tiden. Og så fortæl om din hverdag med arbejde, studie eller fritidsinteresser. Det er godt at få noget normalitet ind og fornemme en hverdag igen.”

Stil fortsat krav

Rigtig mange pårørende er i tvivl om, om de fortsat kan stille krav til deres kære med selvmordstanker. Ifølge Elene Fleischer både kan og skal man fortsat stille krav.

”Hvis vi forestiller os en mor, som ikke stiller krav til sin selvmordstruede datter. Datteren vil i første omgang synes, det er fedt, at hun ikke skal rydde op efter sig selv eller behøver hjælpe til i hjemmet. Men før eller siden, vil det føles og tolkes som ligegyldighed for datteren,” siger Elene Fleischer.

”Hvis I plejer at have en god kommunikation, så skal du gøre, som du plejer at gøre. Og så skal man selvfølgelig have respekt for, hvis ens datter siger, hun er så træt, at hun ikke fik vasket op. Det er helt okay. Men det skal ikke afskrække dig fra at stille kravet i første omgang.”

Elene Fleischer fortæller, at når man fortsat stiller krav, så er man med til at give sin kære en følelse af at blive set som den, han eller hun er, og stadig have en værdi.

”Min pointe er, at som menneske får man først en betydning, når man bliver set og får lov til at gøre de ting, man kan. Og det er en vigtig følelse for alle – også for en med selvmordstanker. Derfor er det vigtigt ikke at skåne ens kære. Du skal fortsat forvente, stille krav og tro på, at ens nærtstående stadig kan ting, selvom vedkommende har det svært,” afslutter hun.

Pas på med at overvåge

Har man oplevet, at ens kære har prøvet at begå selvmord, vil der ifølge Elene Fleischer ligge en bekymring og angst i én. Man er bange for, at det vil ske igen. Elene Fleischer fortæller, at det for mange pårørende betyder, at de er i alarmberedskab og konstant overvåger på den selvmordstruede. Det skal man passe på med:

”Den omsorg, man som forældre giver ud fra kærlighed og angsten for, om det skal ske igen, kan opleves som kontrollerende og overvågende hos den selvmordstruede. Derfor er det en god ide at sætte sig over for hinanden og lave en aftale. Her kan du understrege, at hvis du skal undgå at overvåge din kære og blive bange, så er I nødt til at lave en aftale, som I begge synes, er okay. Hvis man altid bliver bekymret, når ens kære går en tur, så lav en aftale om, at man sender en SMS, hvis ruten ændrer sig eller man ikke kommer hjem på det aftalte tidspunkt. Og kommer vedkommende ikke hjem på det aftalte tidspunkt, så sig: ”Det er godt, du kommer hjem nu, men hvor har du gjort mig bekymret ved ikke at overholde vores aftale”. Du må gerne fortælle, at det påvirker dig, og du må gerne stille krav,” siger Elene Fleischer.

Hun påpeger, at på den måde vil den selvmordstruede også opdage, at vedkommendes handlinger har betydning, og at det ikke er ligegyldigt, om han eller hun kommer hjem igen.

Se alt indhold

Behandling

Overlægens råd: Når din kære skal udskrives

For nogle pårørende kan en udskrivelse sætte gang i bekymringer og tanker. For hvordan støtter man bedst sin kære efter en udskrivelse? Og hvad skal man være opmærksom på efterfølgende? Overlæge og psykiater René Sjælland giver her tre gode råd til dig, som er pårørende til en, der står over for en udskrivelse i psykiatrien.

råd om udskrivelse

Vær opmærksom på planen efterfølgende

René Sjælland fortæller, at når man er så syg, at man har brug for indlæggelse, så overtager sundhedspersonalet for én. Det gælder både planlægningen af ens dagligdag, indtag af medicin, behandling og hvad der ellers hører sig til. Derfor kan man godt have brug for hjælp fra sine pårørende, når man bliver udskrevet.

”Når man bliver udskrevet, får mennesket med sygdommen igen ansvaret for sin dagligdag. Og det kan være rigtig svært at bevare overblikket og komme tilbage til dagligdagen. Det er noget, man langsomt skal lære igen,” fortæller René Sjælland og fortsætter: ”Derfor er den pårørende en enormt vigtig aktør. Den pårørende kan hjælpe med at holde styr på, hvad der skal ske hvornår. Hvad er den videre behandling? Hvilke ting skal jobcenteret vide? Hvornår skal der hentes ny medicin på apoteket?”

René Sjælland påpeger, at man som pårørende gerne må være lidt insisterende på at være med, når udskrivelsen bliver koordineret. På den måde bliver man bedre klædt på til, at ens kære bliver udskrevet. Her har du også mulighed for at stille opklarende spørgsmål.

En forventningsafstemning

”Når ens kære bliver udskrevet, er vedkommende blevet stabiliseret og behandlet på den akutte del. Din kære har det bedre, men er ikke rask. Det kan man godt nogle gange glemme som pårørende,” siger René Sjælland.

Ifølge ham, er det en rigtig god ide at lave en forventningsafstemning om tiden efter udskrivelsen.

”Når man har været indlagt, kan man sjældent bare gå i gang med livet, som det var før. I fasen op til sygdommen, er man gradvist blevet dårligere. Det fungerer faktisk på samme måde den anden vej rundt – man får det gradvist bedre. Derfor skal man som pårørende ikke have en forventning om, at nu bliver alt, som det var før, og I kan lave de ting, I plejede. For sådan er det sjældent. Man skal dosere tingene og langsomt starte op igen,” siger René Sjælland.

Han fortæller også, at situationen kommer an på sygdomshistorikken, og om ens kære tidligere har haft kontakt til psykiatrien eller ej.

”Har ens kære tidligere haft kontakt til psykiatrien, så har de fleste med tiden fået en god fornemmelse af, hvad man kan og ikke kan. Men hvis man ikke tidligere har haft en kendt diagnose eller været i behandling i psykiatrien, så kan det godt være en større omvæltning at komme tilbage efter en udskrivelse,” siger René Sjælland.

Han understreger, at man som pårørende ikke skal sætte barren for højt. Man skal derimod acceptere, at ens kære ikke nødvendigvis kan de samme ting, som de kunne før indlæggelsen. Og det er også helt okay.

Hold øje med tidlige advarselssignaler

Ifølge René Sjælland, er man som pårørende en vigtig ressource i forhold til at få øje på tidlige advarselssignaler på symptomer. Men det er vigtigt at finde en balance.

”Har ens kære for eksempel lige fået stillet en bipolar diagnose, så har mange pårørende en tendens til at være overopmærksomme og i alarmberedskab. Spørgsmålene står i kø: Grinede du lidt for meget der? Talte du lidt for ivrigt og hurtigt? Er det mon en mani, der er på vej her? Men som pårørende skal man også bare have lov til at være mor, far, en god ven, en nabo, eller hvad man nu er,” understreger René Sjælland.

Han uddyber, at man som pårørende ikke hele tiden skal gå rundt og holde øje, men at man skal forsøge at finde en god balance mellem at have et vågent øje på ens kæres adfærd, men også bare have lov til at være til og give plads til hinandens dagligdag.

”Hos mange fungerer det godt at have en aftale om, hvad den pårørende må og skal gøre, hvis der opstår symptomer. Det er en god ide at lave sådan en aftale, når ens kære er i en stabil periode,” afslutter René Sjælland.

Se alt indhold

Akutmodtagelsen Akutmodtagelsen Behandling Behandling Forstå systemet Kom i gang

Sådan kan du forberede dig til akutmodtagelsen

Der kan følge mange spørgsmål med, når man overvejer at kontakte psykiatrisk akutmodtagelse for at få hjælp til sin kære. Sygeplejerske Anne Rolff og rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling giver et indblik i, hvordan man kan forberede sig til akutmodtagelsen.

Er det akut nok? Hvad hvis vi bliver afvist? Hvad spørger de om? Bekymringerne og spørgsmålene er mange, når man er på vej til psykiatrisk akutmodtagelse. Anne Rolff, der er sygeplejerske på Bispebjerg Hospitals psykiatriske akutmodtagelse, og Bedre Psykiatris sundhedsfaglige rådgiver, Linn Sofie Aabling, svarer her på nogle af de mest udbredte spørgsmål om akutmodtagelsen.

Akutmodtagelsen kan hjælpe, når der er tale om akutte psykiske problematikker. Det kan være en akut krise, akutte svære selvmordstanker eller nyopståede psykoser – fx hvis en person med skizofreni begynder at hallucinere eller hvis en med depression får alvorlige selvmordstanker.

Ring først

Men det er en selv, der bedst vurderer, hvornår det er akut nok, mener Anne Rolff, der er sygeplejerske i på psykiatrisk akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.

”Hvis man er i tvivl, kan man ringe ind til os på vores telefon, som har døgnåbent. Det kan man gøre selv eller ens pårørende kan ringe og tale med en sygeplejerske i forhold til, hvad der er det bedste at gøre i situationen,” siger hun.

I nogle regioner skal du ringe, før du møder op i akutmodtagelsen, mens det er frivilligt i andre. Det kan derfor være en god idé at tjekke op på reglerne i din region først.

Forberedelse

For nogle kan det være rart at forberede sig lidt på det, der venter. Det kan fx være en hjælp på forhånd at formulere et svar på, hvorfor I søger hjælp.

”Hvis man kan overskue det, kan man prøve at gøre sig nogle tanker om forløbet op til. Alt hvad der kan bidrage til, at vi kan yde den bedste behandling overfor mennesket med sygdom,” siger Anne Rolff.

I kan på forhånd tjekke, om I har samlet al den viden, I vil give videre til lægerne. Eksempelvis information om symptomer, bivirkninger og hvordan du og din kære oplever sygdommen.

Lav aftaler før I tager afsted

Rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling fortæller, at det kan være en god idé at lave nogle aftaler med din kære, inden I tager afsted mod akutmodtagelsen.

”I kan på forhånd tale om, hvor meget du som pårørende skal være med. I kan fx aftale, om du skal være med til lægesamtalen eller om din kære foretrækker at gøre det alene. Dog kan det være godt også at forberede din kære på, at lægen formentlig også gerne vil tale alene med ham eller hende,” siger hun.

Lægesamtalen vil have til formål at vurdere situationen og det videre forløb for den, der er syg. Her er der fokus på symptomer – hvad personen oplever, og hvornår symptomerne er startet. Det kan også handle om humøret, og hvordan man fungerer socialt.

”Ved lægesamtalen kan den pårørendes synspunkt og viden være meget hjælpsomt for forløbet, men det er helt op til den, der er syg, om de ønsker deres pårørende med,” siger Linn Sofie Aabling.

Hvis din kære med psykisk sygdom ikke giver samtykke, har du som pårørende alligevel mulighed for at dele din viden om situationen.

Se alt indhold

Rettigheder

Pårørende til én over 18 år: Hvad har jeg ret til?

Her kan du få et overblik over dine rettigheder som pårørende til én over 18 år med psykisk sygdom.

Far holder sin voksne datters hånd i haven

Når den, der er syg, er over 18 år, er personen myndig, og det betyder, at du ikke har mange automatiske rettigheder som pårørende. Du kan dog stadig spille en rolle i behandlingen og i sager på kommunen – og du kan fortsat have ret til forskellige former for støtte.

Rettigheder som pårørende ifm. behandlingen og sager på kommunen

Dine rettigheder som pårørende til én over 18 år afhænger af, om personen giver samtykke til, at du må inddrages og informeres.

Personen har givet samtykke

Når personen har givet samtykke, har du ret til at blive inddraget og få oplysninger. Det gælder både i forhold til den psykiatriske behandling og sager på kommunen.

Hvis du er uenig i afgørelser i kommunale sager eller beslutninger om behandlingen, har du desuden ret til at klage. Myndighederne er forpligtede til at behandle din klage og genoverveje sagen. Klager over kommunale sager skal sendes til den afdeling, sagen har været behandlet i.

Vil du klage over behandlingen på en psykiatrisk afdeling, skal du sende klagen til Styrelsen for Patientklager. Det gør du ved at udfylde en formular på borger.dk.

Samtykke eller fuldmagt giver forskellige rettigheder som pårørende.

Der er forskel på, om du får samtykke eller en decideret fuldmagt i sagen. Får du en fuldmagt, har du mulighed for at handle og træffe beslutninger på vegne af den, sagen drejer sig om.

Ikke alle myndigheder har en skabelon til en fuldmagt skabelon. Ofte skal man som pårørende lave en fuldmagt sammen med den, du er pårørende til.

Personen har ikke givet samtykke

Manglende samtykke har konsekvenser for dine rettigheder og muligheder som pårørende. Uden samtykket kan du ikke få oplysninger om den konkrete sag eller bliver inddraget. Men du kan stadig spille en rolle.

Del din viden med personalet

Uanset om der er givet samtykke, må personalet gerne være i dialog med dig. Og du må gerne kontakte personalet og fortælle om den, der er syg. Hvilke symptomer har du for eksempel set? Hvordan er personens reaktionsmønstre? Hvad plejer at hjælpe? Og hvilke behov ser du?

Dine informationer kan være værdifulde for, at den syge får den rette hjælp, så del ud af den viden, du har.

Få generelle oplysninger

Selvom der ikke er givet samtykke, må du godt få general viden – for eksempel om sygdommen eller om hvilke hjælpemuligheder, der typisk er. Søg derfor informationer og viden, som kan give dig afklaring og ro. Det kan være for eksempel være hos personalet eller på internettet.

Nogle pårørende oplever, at personalet ikke selv er opmærksomme på muligheden for at give generel information. I de tilfælde kan det være nødvendigt, at du selv gør dem opmærksom på det.

For generel rådgivning og information om behandling kan du også kontakte din regionale Psykinfo. Find dem her:

Støtte og hjælp, du kan have ret til

Der findes forskellige former for støtte, som du kan have ret til, når du er pårørende til en person over 18 år med psykisk sygdom.

Tilskud til psykologhjælp er en af dine rettigheder som pårørende

Som pårørende har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det kræver henvisning fra din læge. Henvisningen giver ikke gratis psykologhjælp, men et tilskud på 60 procent af regningen. Egenbetalingen er derfor 40 procent.

Kontakt din læge og fortæl om din situation, så vurderer han/hun, om du kan få en henvisning.

Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid. Du kan finde en oversigt over psykologer, som tager imod klienter med henvisning, på sundhed.dk.

På siden Psykologer i Danmark kan du desuden finde en oversigt over alle landets psykologer og sortere ud fra forskellige kriterier.

Støtte i arbejdslivet

Nogle bliver langvarigt eller kronisk syge på grund af rollen som pårørende. Hvis du har mange sygefraværsdage, kan det få konsekvenser for din arbejdssituation, og du kan i værste tilfælde miste dit job.

Er du langvarigt eller kronisk syg, har du mulighed for at få en aftale, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med dit sygefravær, da arbejdsgiver kan få sygedagpenge refusion fra din første fraværsdag. Ordningen står i sygedagpengelovens §56.

Du kan læse meget mere om betingelserne for en §56-aftale på sundhed.dk eller få mere information om ordningen her.

På siden Pårørende På Job kan du desuden læse meget mere om arbejdslivet som pårørende og om dine rettigheder på arbejdsmarkedet.

Kommunens støtte til pårørende

Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet.

Nogle kommuner tilbyder også kurser for pårørende. Søg på din kommunes hjemmeside efter ‘hjælp til pårørende’ eller ring til kommunen og spørg, hvilke muligheder der er.

Hjælp til pårørende i psykiatrien

Hvilken hjælp, du som pårørende kan få i psykiatrien, afhænger af, hvilken region du bor i. Nogle psykiatriske afdelinger tilbyder for eksempel psykoedukation, hvor du som pårørende kan få viden om den psykiske sygdom og undervisning i at håndtere den specifikke diagnose. Ofte er det den lokale Psykinfo, som står for tilbuddet.

Der kan være stor forskel på tilbuddet fra region til region. Kontakt derfor din lokale Psykinfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region. Psykinfo kan desuden rådgive om behandlingen af den, der er syg.

Få rådgivning om dine rettigheder som pårørende

Bedre Psykiatris pårørenderådgivning har stort kendskab til både det psykiatriske og kommunale system og kan rådgive dig om dine rettigheder. Kontakt rådgivningen.

Se alt indhold

Svære følelser

Sådan kan du håndtere skam

Skam er en følelse, som pårørende til mennesker med psykisk sygdom ofte kæmper med. I denne video giver Bedre Psykiatris pårørenderådgiver Cecilie Sørensen viden og råd til, hvordan du kan håndtere din skam.

Se alt indhold

Behandling Bliv inddraget Kommunikation

Podcast: Viden og råd om inddragelse

Når pårørende bliver inddraget, forbedres behandlingen af psykisk sygdom markant. Alligevel oplever mange, at det er svært at blive inddraget. I denne podcast giver Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og psykiater Louise Behrend Rasmussen gode råd om, hvad du kan gøre for at ikke at ende på sidelinjen.

Se alt indhold

Rettigheder

Pårørende til én under 18 år: Hvad har jeg ret til?

Her får du et overblik over, hvilke rettigheder du har som pårørende til et menneske med psykisk sygdom under 18 år.

Mor med omsorgsfuldt udtryk i øjnene

Det kan gøre livet som pårørende lettere, hvis du kender og forstår dine rettigheder. Men det kan samtidig være en stor mundfuld at finde rundt i pårørendes rettigheder, når man står midt i orkanens øje.

Når den, du er pårørende til, er under 18 år, har du både rettigheder i forbindelse med kommunale sager, behandlingen og forskellige støttemuligheder.

Pårørendes rettigheder under behandlingen og på kommunen

Ret til at blive inddraget og informeret

Hvis du har forældremyndigheden over et barn eller en ung under 18 år, har du ret til at blive inddraget og få oplysninger. Det gælder både i forhold til den psykiatriske behandling og i sager på kommunen.

Det ændrer sig, når den syge fylder 18 år, da personen nu er myndig og skal give samtykke.

I kommunale sager, hvor dit barn er under 18 år, har du partsstatus, hvilket giver dig en stor rolle og omfattende rettigheder i sagen.

Ret til at klage

Hvis du er uenig i afgørelser i kommunale sager eller beslutninger om behandlingen, har du ret til at klage. Myndighederne er forpligtede til at behandle din klage og genoverveje sagen.

Klager over kommunale sager skal sendes til den afdeling, sagen har været behandlet i. I videoen her får du seks punkter, som er gode at have med, når du laver en klage.

Vil du klage over behandlingen på en psykiatrisk afdeling, skal du sende klagen til Styrelsen for Patientklager. Det gør du ved at udfylde en formular på borger.dk.

Pårørendes rettigheder til støtte

Der findes en række former for støtte, du kan have ret til, når du er pårørende til en person under 18 år med psykisk sygdom. Det kan både være økonomisk støtte eller hjælp til at klare hverdagen. Ofte skal nogle kriterier være opfyldt, for at man kan få tildelt støtten.

Tilskud til psykologhjælp

Som pårørende til én med psykisk sygdom har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det kræver henvisning fra din læge. Henvisning giver ikke gratis psykologhjælp, men et tilskud på 60 procent af regningen. Egenbetalingen er derfor 40%.

Kontakt din læge og fortæl om din situation, så vurderer han/hun, om du kan få en henvisning.

Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid. Du kan finde en oversigt over psykologer, som tager imod klienter med henvisning på sundhed.dk.

Aflastning

I har som forældre mulighed for at søge om aflastning, hvis I har ansvaret for et barn med en psykisk sygdom. Aflastning kan foregå hos en plejefamilie, i jeres netværk eller på en institution.

Kommunen vurderer

Hvis I som forældre vil søge aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver at tage hånd om barnet med en psykisk sygdom.

Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder I sammen frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.

Tabt arbejdsfortjeneste

Som forælder kan du søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis dit barn har alvorlig langvarig sygdom og skal passes hjemme. Derudover er det muligt at søge om tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage, hvis du for eksempel skal deltage i undersøgelser, møder på skolen eller møder i forvaltningen.

Dækning af merudgifter

For nogle familier giver det merudgifter at have et barn med psykisk sygdom. Nogle af dem har I ret til at blive kompenseret for.

Der er mulighed for at søge dækning af nødvendige merudgifter, der er opstået på grund af den psykiske sygdom hos barnet. Når det handler om psykiske sygdomme, autisme eller ADHD vil der oftest være tale om dækning af udgifter til nødvendige kurser for forældrene.

Regler for dækning af merudgifter

For at kunne få refunderet sine merudgifter, skal de overstige et beløb, som står i loven og bliver reguleret hvert år. I 2023 er minimumsgrænsen på 5.348 kroner.

Du kan læse meget mere om, hvilke regler der gælder for medudgifter i DUKH’s guide.

Familievejlederordningen

Familievejlederordningen jf. servicelovens §11.8 er et tilbud til familier med et barn, der er hårdt ramt af sygdom. Vejledningen skal tilbydes senest tre måneder efter, at kommunen er blevet bekendt med jeres situation. 

Familievejledningen kan give dig et overblik over hjælpemulighederne i kommunen og inspiration til, hvor du kan søge yderligere viden og få kontakt til forældre, der har stået i en lignende situation. 

Kontakt jeres kommune, hvis I ikke er blevet tilbudt familievejledning og er interesseret i at få det.

Få rådgivning om pårørendes rettigheder

Det kan være svært at overskue sine rettigheder. Og hvad, du har ret til, afhænger ofte af jeres specifikke situation. Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning kender systemet og kan guide dig.

Kontakt pårørenderådgivningen.

Se alt indhold

Behandling Behandlingsformer Få overblik Forstå systemet

Hvilke former for behandling findes der?

Her kan du få viden om forskellige typer behandling for psykisk sygdom, så du er klædt på til at hjælpe den syge med at finde den rette behandling.

Forældre sidder lyttende og kigger på taler

At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtigt mange bliver helt eller delvist raske igen og lever gode liv. Det gælder også for svære psykiske sygdomme som for eksempel skizofreni og affektive lidelser. Der findes en række forskellige former for behandling, og det er forskelligt, hvad der virker fra person til person. Vejen til behandling for psykisk sygdom starter ofte med en henvisning fra en læge.

Mange pårørende har en oplevelse af, at den, der er syg, slet ikke får nogen behandling – udover medicin. Nogle gange er det desværre rigtigt, at behandlingen er sparsom, og at ensporet medicinsk behandling kommer til at overskygge det, der burde have været en tværfaglig terapeutisk indsats. Andre gange kan det være, fordi man som pårørende har svært ved at få indsigt i behandlingen, eller at man ikke har fået tilstrækkelig viden om, hvilke behandlingsformer der findes.

Her kan du få et overblik over de mest almindelige behandlingsformer.

I den offentlige psykiatri i Danmark er der to overordnede behandlingsspor: Terapi og medicinsk behandling.

Psykoterapi

Terapi er en vigtig del af behandlingen for mange mennesker med psykisk sygdom. Terapi er samtaler med en behandler som fx en psykolog, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige mønstre og får redskaber til at dæmpe symptomerne eller afhjælpe dem helt.

I psykiatrien bliver man ofte ikke behandlet med terapi, når man er i den akutte sygdomsfase. Det er, fordi man her ofte er for syg, til at kunne få gavn af terapien.

Terapi i psykiatrien foregår ofte i grupper, men kan også foregå individuelt.

Former inden for psykoterapi er:

Kognitiv terapi

En form for samtaleterapi, som ofte bliver brugt til behandling af angst og depression, men også kan bruges til at behandle andre psykiske sygdomme. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den situation, man aktuelt står i, og har mindre fokus på fortiden.

Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre – for eksempel hvad man tænker om sig selv og de psykiske udfordringer, man har.

Når man lider af depression, har man for eksempel ofte mange negative tanker om sig selv, mens man glemmer det positive. Ofte vil man tænke, at negative begivenheder sker, fordi man er en dårlig person, eller andre ikke kan lide en. Med kognitiv terapi vil man fokusere på at finde de tanker, der udløser de negative reaktioner, og finde alternative måder at tolke situationerne og dermed finde nye tankemønstre.

Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform, som tager udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske udfordringer. Det, der gør én syg, er i stedet al den tid og opmærksomhed, man bruger på sin negative tanker.

At få kontrol over tankerne

I metakognitiv terapi tager man ikke udgangspunkt i, hvad de negative tanker handler om – men i stedet, at den med psykisk sygdom hænger fast i og dvæler ved dem for længe. Derfor skal man bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads.

Målet er, at man skal bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads. Når man får bedre kontrol over sine negative tanker, vil den negative tankespiral påvirke én mindre, og derved vil symptomerne på fx en depression også blive færre

ACT (Acceptance and Commitment Therapi)

ACT står for Acceptance and Commitment Therapi.

En form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal stoppe med at kæmpe imod negative følelser og i stedet rumme sig selv. Forskning viser, at når man er optaget af at kontrollere ubehaget ved ens symptomer, så har det ofte den modsatte effekt: Ubehaget kommer mere i fokus og føles mere intenst.

ACT handler i høj grad om at hjælpe personen med at acceptere sig selv, finde nærvær fx ved hjælp af mindfulness, at leve mere i nuet og at blive mere bevidst om sine personlige værdier.

DAT (Dialektisk adfærdsterapi)

Med denne form for terapi får man nye færdigheder i at håndtere følelser, der ofte kan gøre én selvdestruktiv. DAT er typisk anvendt ved personlighedsforstyrrelse, som fx kan føre til selvskade og aggressioner.

Medicinsk behandling for psykisk sygdom

Medicin, der anvendes til behandling af psykiske sygdomme, kaldes psykofarmaka. Der findes over 70 forskellige psykofarmaka lægemidler i Danmark, som kan groft kan inddeles i:

  • Antipsykotika: Lægemidler mod psykoser – herunder skizofreni
  • Antidepressiva: Lægemidler mod depression
  • Lægemidler mod bipolar affektiv sindslidelse (tidligere kaldet maniodepressiv)
  • Benzodiazepiner: Midler mod angst og søvnforstyrrelse

Medicin påvirker forskellige receptorer i hjernen, der har en effekt på den psykiske sygdom.

Bivirkninger

Desværre kan medicinen også give bivirkninger og afhængighed. Og der bør fra psykiatriens side være tæt samarbejde og opfølgning i forhold til den medicinske behandling.

Nogle gange er det nødvendigt at prøve forskellige medicinpræparater, for at finde det, der har bedst effekt og færrest bivirkninger. Det er ofte en hård proces at skifte medicin, fordi det kræver en udtrapningsplan for det ene præparat og en optrapningsplan for det nye præparat. Har du brug for mere viden om bivirkninger ved antidepressiv medicin, kan du blive klogere her.

Som pårørende kan det være en god idé, at du hjælper personen med at tage sin medicin.

Har du brug for konkret viden og rådgivning om medicin, kan du kontakte MedicinRådgivningen.

Elektrochok (ECT-behandling)

Elektrochok bliver mest brugt til at behandle svære eller livstruende depressioner, men metoden bliver også brugt til andre sygdomme i særlige situationer. Under behandlingen, der foregår i fuld bedøvelse, bliver der sendt strømstød gennem kroppen på den, der er syg. Formålet er at øge aktiviteten i bestemte områder af hjernen.

Mange har stærke følelser om elektrochokbehandling, og for mange pårørende kan behandlingen, eller tanken om den, virke voldsom. Men det er et faktum, at mange patienter har gavn af elektrochok.

Bivirkningen ved behandlingen er, at hukommelsen bliver påvirket. Hos de fleste er påvirkningen kortvarig, men nogle få oplever, at deres hukommelse og evne til at lære nye ting bliver påvirket i længere tid.

Behandling for psykisk sygdom uden indlæggelse

Den psykiatriske behandling kan foregå under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling på et sygehus eller hospital. Men behandlingen kan også fungere på andre måder.

Ambulant behandling

Ambulant behandling betyder, at den, du er pårørende til, ikke er indlagt på en afdeling. I stedet kommer personen til behandling hjemmefra eller modtager behandling i hjemmet. Den ambulante behandling foregår typisk i dagtimerne og på hverdagene, og både udredning og behandling kan foregå ambulant.

Vejen til ambulant behandling

Er den syge indlagt, kan den behandlingsansvarlige læge henvise til et relevant ambulant team, når personen skal udskrives.

Har personen ikke være indlagt, kan psykiatriens visitation vurdere, om der er et relevant ambulant tilbud. Det vil oftest ske efter en henvisning fra egen læge til psykiatrien.

Privatpraktiserende psykolog

Ved psykiske sygdomme som mild eller moderat depression eller angst kan behandling hos en privatpraktiserende psykolog være en god mulighed.

Der er forskellige muligheder for at få dækket hele eller dele af regningen.

Henvisning

Den, der er syg, kan få tilskud til 60 procent af psykologregningen, hvis personen får en henvisning fra egen læge. Lægen stiller en række spørgsmål om den syges tilstand og kan også foretage nogle screeningstest for eksempel for at vurdere, hvilken grad af depression, personen har.

På baggrund af lægens vurdering kan man potentielt få en henvisning. Vær opmærksom på, at der stadig er en egenbetaling på 40 procent af psykologens pris. De forskellige henvisningsgrupper kan findes på sundhed.dk

Gratis for 18-24-årige

Unge mellem 18 og 24 år med angst eller moderat depression kan få gratis psykologhjælp. Også her kræver det en henvisning fra egen læge.

Hvis den, du er pårørende til, ønsker det, kan du tage med til lægen og hjælpe med at skabe tryghed og sætte ord på situationen.

Tjek forsikringen

Det kan være en god idé at tjekke, om end private forsikring dækker psykologhjælp. Det er nemlig ofte tilfældet.

Søg kommunalt tilskud

I kommunen kan man kan også søge om tilskud til et samtaleforløb hos en psykolog. Langt fra alle bliver godkendt, men tilskuddet kan søges, hvorefter kommunen foretager en vurdering af ens sociale og økonomiske situation og afgør, om de kan bevillige helt eller delvist tilskud til psykologhjælp.

Kontakt din kommune og hør, hvordan du søger tilskud til psykologhjælp.

Internetpsykiatri – online behandling af angst og depression

Internetpsykiatrien tilbyder gratis online behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression.

Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er på samme niveau som ved fysisk møde med en psykolog. Den, du er pårørende til, kan anmode om behandling, uanset hvor i landet I kommer fra.

Privatpraktiserende psykiater

Din egen læge kan henvise til en psykiater. Det er gratis og du kan på sundhed.dk, finde en oversigt over psykiatere.

En psykiater er en læge der er videre uddannet i psykiatri, og kan ordinere medicin. Psykiatere kan kombinere medicinsk behandling med samtaleterapi.

Øvrige behandlingsformer

Udover de ovennævnte behandlingsformer findes der også mange andre forskellige typer af behandlingsformer, som er mere eller mindre udbredt i de forskellige regioner. Det kan for eksempel være sansestimulation gennem musikterapi, magnetstimulation (TMS) og NADA (øreakupunktur).

Få rådgivning om behandling for psykisk sygdom

Psykinfo kan rådgive om behandlingen i Psykiatrien. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find jeres regionale psykinfo her:

Se alt indhold

Behandling Behandlingspsykiatrien Forstå systemet

Podcast: Ny i psykiatrien

Psykiatrien er svær at finde rundt i for mange syge og pårørende. I denne podcast kan du møde Pernille Schmidt-Andersen, der er mor til døtre med psykisk sygdom, og Louise B. Rasmussen, klinikchef og overlæge på Ballerup Psykiatrisk Center, som giver gode råd om at finde rundt i systemet.

Se alt indhold

Behandling Behandlingspsykiatrien Forstå systemet

Find rundt i psykiatrien

Her får du et overblik over de forskellige afdelinger, der findes i psykiatrien, og hvilke retningslinjer der gælder.

skilt psykiatrien - fx brugt i artikel om psykiatriens afdelinger

Som pårørende kan det være en fordel at kende de forskellige afdelinger og retningslinjer i det psykiatriske system. Det kan give ro og klæde dig på til at hjælpe den, du er pårørende til.

Men man får mange informationer, når man er pårørende i psykiatrien. Og det kan være svært at bevare overblikket. Her får du derfor et overblik over psykiatriens afdelinger.

Lukket afdeling

På en lukket afdeling er dørene er låst, så patienterne ikke kan ind og gå ud, som det passer dem.

Man bliver indlagt her, hvis personalet vurderer, at man for eksempel er uforudsigelig, selvmordstruet eller til fare for andre. På en lukket afdeling er der mere personale og flere restriktioner end på en åben afdeling.

Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den indlagte skal observeres. Og siden vurderer de løbende, om niveauet skal skrues op eller ned, og om personen skal udskrives eller flyttes til en åben afdeling.

Pårørende til én på lukket afdeling

Besøg:

Typisk er der et tidsrum på dagen, hvor du kan besøge den, du er pårørende til, i den lukkede afdelings besøgsrum. Flere steder er det nødvendigt at lave en aftale dagen inden besøget. Spørg derfor personalet, hvilke regler der gælder på afdelingen.

Afhængigt af tilstanden hos den, der er syg, kan der være mulighed for, at han eller hun kan komme hjem på besøg eller komme ud at gå en tur sammen med dig. Spørg personalet om det er en mulighed.

Hvis der er mistanke om narkotika eller våben på afdelingen, vil den indlagte muligvis blive kropsvisiteret ved ind- og udgang. Kropsvisitering kan føles voldsomt, når man har en psykisk sygdom, og som pårørende kan det derfor være en god idé at berolige og forberede personen på det.

Inddragelse:

Når den, der er syg, bliver indlagt, skal personen give samtykke for, at du som pårørende kan få informationer om behandlingen. Hvis den med sygdom ikke giver samtykke fra start, kan det være en god idé at give dine kontaktoplysninger til personalet alligevel, så de kan kontakte dig, hvis personen efterfølgende beslutter, at du gerne må blive inddraget.

Selvom der ikke er samtykke, må du gerne dele ud af din viden om personen til personalet.

Intensivt og stationært afsnit

Der er både et intensivt og et stationært lukket afsnit på psykiatrisk afdeling.

Intensivt lukket afsnit er typisk der, man kommer hen direkte fra akutmodtagelsen, mens personalet behandler og vurderer, hvor man skal overføres til, når man er blevet mere stabil. På et intensivt lukket afsnit er man mellem én til syv dage, mens man primært får medicinsk behandling.

På et stationært lukket afsnit kan man være indlagt i længere tid, mens man modtager behandling. Her behandler personalet både medicinsk og terapeutisk, og der er ofte ergoterapeuter, fysioterapeuter og aktivitetsmedarbejdere tilknyttet. De laver aktiviteter for patienterne sammen med det øvrige personale.

Personalet vurderer løbende den indlagtes tilstand. Hvis der sker forbedringer, kan personen eventuelt blive udskrevet eller flyttet til en åben afdeling.

Åben afdeling

Hvis den, du er pårørende til, har behov for indlæggelse, men ikke er selvmordstruet eller til fare for andre, bliver personen typisk indlagt på en åben afdeling. Her er dørene ikke låst, og patienterne behøver ikke være på afdelingen hele dagen. Mange steder skal man dog fortælle personalet, hvis man går ud.

På en åben afdeling er der mindre personale tilknyttet end på en lukket afdeling. Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den indlagte skal observeres, og siden vurderer de løbende, om personen skal udskrives eller flyttes til en lukket afdeling.

Vejen ind

Man kan godt komme direkte fra den psykiatriske akutmodtagelse ind på en åben afdeling. Men oftest vil vejen til indlæggelse være gennem en henvisning fra egen læge til psykiatrien, hvor det så bliver vurderet, at din kæres behov passer til en indlæggelse på den åbne afdeling.

Pårørende til én på åben afdeling

På åbne afdelinger er der god mulighed for at besøge eller mødes og fx gå en tur. Her er dørene ikke låst, og som pårørende kan du typisk komme på besøg uden foregående aftale.

Hvis den, du er pårørende til, har givet samtykke til, at du gerne må blive inddraget i behandlingen, kan du undersøge, hvornår lægen kommer forbi på stuen og taler med personen. Det kan være en god mulighed for at få viden om, hvad der sker i behandlingen. Vær dog opmærksom på, at stuegang næsten altid foregår i dagtimerne og derfor kan falde sammen med det tidspunkt, du er på arbejde.

Afdelingen har ofte en husorden og/eller en velkomstpjece, som du kan bede om at se.

Retspsykiatrisk afdeling

Hvis den, du er pårørende til, får en behandlingsdom og skal indlægges, kan personen blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling. De indlagte her kan også være fængselsindsatte, som er for syge til at kunne begå sig i fængslet – eller personer, som ikke har begået en forbrydelse, men har behov for nogle ekstra restriktioner, som findes på en retspsykiatrisk afdeling.

På retspsykiatrisk afdeling er der mange aktiviteter for de indlagte, som typisk er indlagt længe og på ubestemt tid.

Pårørende til én på retspsykiatrisk afdeling

Besøg

Der er et besøgsrum på retspsykiatrisk afdeling, hvor du som pårørende kan mødes med den indlagte. Besøget skal typisk ske i et bestemt tidsrum og aftales med personalet, som skal godkende besøget.

Der kan være særlige restriktioner på besøget, som afhænger af, hvorfor personen er indlagt på afdelingen.

Når du kommer på besøg, skal du for eksempel fremvise billede-ID, og dine medbragte ting skal låses inde. Har du noget med til den indlagte, skal det gennemgås af personalet, inden du tager det med ind.

Udgang

Nogle indlagte kan komme på udgang. Både ledsaget og uledsaget. Det er dog langt fra alle, og igen afhænger det af personalets vurdering, samt hvorfor personen er indlagt.

Løbende vurdering

Hvis man er indlagt på retspsykiatrisk afdeling i henhold til dom eller anbringelse, er man typisk indlagt på ubestemt tid, og det vurderes løbende hvilke restriktioner, der skal gælde. Det vurderes også løbende, om personen nærmer sig en tilstand, hvor han/hun kan blive udskrevet.

Det er en læge, som laver vurderingen, der efterfølgende skal godkendes juridisk. Hvis du som pårørende vil følge med og have informationer om behandlingen, og hvordan personen med sygdommen udvikler sig, skal han eller hun give samtykke.

Ambulatorier

Hvis man er i behandling, men ikke skal være indlagt, kan man være i ambulant behandling. Det foregår enten ved, at man kommer ind på behandlingsstedet, modtager behandling og tager hjem igen, eller at personalet kommer hjem til den, der er syg, og behandler. Ambulant behandling bliver nogle steder kaldt distriktspsykiatri eller lokalpsykiatri.

Ambulant behandling kan for eksempel bestå af gruppeterapi eller samtaler med en sygeplejerske, læge eller psykolog. Behandlingen kan foregå på et ambulatorium, men mange steder er der også mulighed for, at personalet fra det ambulante team kommer hjem til én. Det er ofte på ambulatoriet, at den, der er syg, får medicin.

En stor del af mennesker med psykisk sygdom bliver i dag behandlet ambulant.

Vejen til ambulant behandling

Typisk begynder vejen til ambulant behandling med et besøg hos din kæres egen læge. Lægen laver en henvisning til psykiatrien på baggrund af en samtale med den, det drejer sig om, og eventuelt en pårørende. Hvis personalet på psykiatrisk afdeling vurderer, at personen har behov for behandling, men ikke indlæggelse, kan et ambulant behandlingsforløb sættes i gang.

Efter indlæggelse

Man kan blive tilbudt ambulant behandling, når man bliver udskrevet efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Når den, du er pårørende til, står foran en udskrivelse, så spørg, om der mulighed for, at han eller hun møder en kontaktperson fra det ambulatorie, som vedkommende bliver udskrevet til. Det kan give tryghed og øge chancerne for, at behandlingen lykkes.

Akutmodtagelsen

Den psykiatrisk akutmodtagelse er stedet, hvor I kan henvende jer, hvis sygdommen er forværret, og der er behov for behandling her og nu. Som pårørende er der flere måder, du kan hjælpe personen igennem et forløb i akutmodtagelsen.

Der er psykiatriske akutmodtagelser i hver region, men procedurer og regler kan være forskellige alt efter, hvilken region du bor i.

Få rådgivning om psykiatriens afdelinger

I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning sidder blandt andre en rådgiver, som tidligere har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien. Rådgivningen kan give dig viden om det psykiatriske system og guide dig i din specifikke situation. Kontakt rådgivningen.

Få rådgivning om psykiatrisk behandling hos Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig om selve behandlingen på psykiatriens afdelinger. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:

Lyt til podcast om at være ny i psykiatrien

I Bedre Psykiatris podcast Ny i psykiatrien deler Louise B. Rasmussen, klinikchef og overlæge på Ballerup Psykiatrisk Center, ud af sin viden om det psykiatriske system. Hør blandt andet, hvordan du kan hjælpe med at finde rundt i psykiatriens afdelinger og få den bedst mulige behandling. Lyt til podcasten.

Se alt indhold

Svære følelser Svære følelser

Håndtér de svære pårørendefølelser

Her kan du blive klogere på de svære følelser, som pårørende til mennesker med psykisk sygdom typisk har, og få værktøjer til, hvordan du håndterer følelserne bedst muligt.

Trist kvinde med hænderne foldet op mod ansigtet

Når én af dine nærmeste har en psykisk sygdom, er hovedet ofte fyldt med følelser, som er svære at håndtere og tale om. Mange føler for eksempel, at de er skyld i den psykiske sygdom. Mange skammer sig over den, der er syg, når de er ude blandt mennesker. Og i de allersværeste stunder ønsker mange pårørende, at personen bare ikke var her.

Selvom det kan virke sådan, er du ikke alene med følelserne. Faktisk er de velkendte for langt de fleste pårørende.

Vi mennesker forsøger typisk at undgå de svære følelser og indrette vores liv, så vi ikke mærker dem. Men følelserne er et livsvilkår – særligt som pårørende – og det bedste, du kan gøre, er at blive bevidst om følelserne og acceptere dem i stedet for at skubbe dem væk. Så bliver de nemmere at håndtere og leve med.

Råd om at håndtere følelserne

Her får du en række råd til, hvordan du bedst kan takle de svære og af og til skamfulde følelser.

Husk, at dine følelser er normale

Når det ser allermørkest ud, og du tænker, at dit liv ville være lettere, hvis personen ikke var her mere, så husk, at det er helt normalt at føle sådan.

Utallige pårørende fortæller om den slags følelser i Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, og mange tror, at de er helt alene om de skamfulde følelser. Det er de ikke, og det er du ikke. Det er hårdt at bære rundt på de følelser oven i alt det andet, du oplever, så prøv at hjælpe dig selv, ved at give slip på selvbebrejdelsen. Det er ikke forkert at føle, som du gør

Tal om det

Hvorfor skulle jeg dog tale om følelserne? Hvad skulle det hjælpe? Det ændrer jo ikke noget.

Sådan kan vi alle sammen have det, når noget er svært. Men husk: Det hjælper næsten altid at give følelserne luft og sætte ord på – også når følelserne er tunge eller skamfulde. Når tankerne og de smertelige følelser bliver formuleret højt, skifter de ofte karakter og bliver til noget, man kan forstå og håndtere. Samtidig giver det mulighed for at få en andens perspektiv på situationen. Andre mennesker ser typisk mildere og mere objektivt på din situation, end du selv kan.

Find den rigtige at tale med

Det kan være svært at finde den rigtige anledning eller indgang til at tale fortroligt. Og det kan i det hele taget være svært at tale om følelser, som ofte er tabubelagte.

Men hvis der er én, du vil åbne op overfor, så spørg gerne direkte, om han eller hun vil tale med dig om det, du oplever og føler. Aftal eventuelt et tidspunkt.

Overvej også, om der er mere end én person, du kan tale med. Det kan mindske risikoen for, at relationerne til dine nærmeste bliver overbelastet

Tal med en psykolog

Vi har ikke alle sammen en oplagt fortrolig at tale med om svære følelser. Du kan også overveje en psykolog.

Du kan enten selv betale, eller tale med din læge om muligheden for at få en henvisning. Det er der mulighed for som pårørende til én med alvorlig psykisk sygdom. Med en henvisning skal du kun betale 40 procent af prisen for psykologen. Til gengæld er der ofte ventetid. Spørg din praktiserende læge om dine muligheder

Deltag i Bedre Psykiatris samtalegrupper

Det kan være en stor hjælp at tale med andre pårørende, som forstår og genkender dine følelser og dit udgangspunkt.

Bedre Psykiatri holder samtalegrupper rundt om i landet, hvor det er muligt at tale åbent med andre pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Kontakt din lokalafdeling og hør om mulighederne.

Giv dig selv fri

Ja, du er pårørende, men du er også meget andet. Husk det og prøv at få lidt fri fra bekymringerne en gang i mellem – selvom det er svært. Det er okay at nyde en smuk solskinsdag, en film eller en samtale, som handler om noget helt andet end at den, du elsker, er i alvorlig krise.

Det gør dig ikke til et dårligt menneske, at du indimellem holder fri fra dit ansvar og dine bekymringer. Tværtimod bliver du bedre til at håndtere dit ansvar og støtte den syge, hvis du indimellem har mulighed for at lade batterierne op.

Bedre Psykiatris rådgivning forstår de svære følelser

Når følelser som skyld, skam og afmagt tager over, sidder Bedre Psykiatris pårørenderådgivning klar ved telefonen. Rådgiverne har stor erfaring i at hjælpe pårørende og kender de svære følelser, man typisk kæmper med – og i rådgivningen er ingen tanker og følelser for mørke eller tabubelagte.

Se webinar om de svære forælderfølelser

I dette webinar zoomer psykolog Louise Brückner Wiwe og pårørenderådgiver Christina Wind ind på de svære følelser, som forældre til mennesker med psykisk sygdom kæmper med. Se webinaret ’De svære forælderfølelser’.

Se alt indhold

Behandling Behandlingspsykiatrien Forstå systemet Kommunen Kommunen

Hvem har ansvar for hvad? Kommunen/Psykiatrien

Her kan du få et overblik over, hvad kommunen og den regionale psykiatri har ansvar for, når mennesker med psykisk sygdom skal have hjælp.

Forældre ser på papir

Når den, du er pårørende til, skal have hjælp, kan I både få brug for kommunen og den regionale psykiatri. Men hvad har kommunen og regionen hver især ansvar for i forhold til hjælp til psykisk sygdom? Det kan du få et overblik over her.

Kommunen

Kommunen hjælper mennesker med psykisk sygdom med mange af de ting, som ikke har med selve den psykiatriske behandling at gøre.

Kommunen har ansvar for:

  • Misbrugsbehandling
  • Bostøtte (støtte i eget hjem)
  • Aflastning – til forældre til personer under 18 med psykisk sygdom
  • Bosteder
  • Hjælp til skole, job og uddannelse
  • Akut hjælp gennem tilbud som akuttelefon og lignende
  • Hjælp til pårørende

Læs mere om de forskellige typer hjælp i kommunen.

Psykiatrien

Alle landets offentlige hospitaler og sygehuse styres regionalt. Regionens psykiatriske afdelinger kendes også som psykiatrien eller behandlingspsykiatrien.

Psykiatrien har ansvar for:

  • Udredning og diagnosticering
  • Behandling
  • Akut hjælp gennem den psykiatriske akutmodtagelse
  • Psykoedukation til pårørende gennem Psykinfo
  • Rådgivning om behandling gennem Psykinfo

Få en guide til psykiatriens forskellige afdelinger.

Få råd og viden om, hvordan du hjælper personen ind i psykiatriens behandlingssystem.

Bedre Psykiatri kan rådgive om systemerne

I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning sidder både rådgivere med erfaring fra tidligere arbejde i kommunen og i psykiatrien, som kender til systemet og kan guide dig, når I skal have hjælp til psykisk sygdom. Kontakt rådgivningen.

Se alt indhold

Få bedre hjælp Kommunen

Bedre hjælp i kommunen: Hvad kan du gøre selv?

Mange pårørende oplever, at kommunens hjælp er mangelfuld, og at det er svært at få den støtte, man har brug for – både til den, der er syg og de pårørende. Her får du råd om, hvad du selv kan gøre for at få bedre hjælp i kommunen.

Mand sidder ved computer og søger på kommunens hjemmeside

Selvom kommunens hjælp er enormt vigtig for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende, oplever mange, at den er svær at få. Som pårørende står du typisk med en stor del af ansvaret, og det kan være opslidende og nedslående at rende panden mod en mur af kommunale instanser, regler og ventetider.

Råd til at få bedre hjælp

Har du svært ved at få god hjælp i kommunen, så får du her en række råd til, hvad du selv kan gøre for, at hjælpen bliver bedre.

Giv alle oplysninger videre

Sørg for, at sagsbehandleren har alle relevante oplysninger om den, sagen drejer sig om. Er der for eksempel noget konkret, han/hun ikke kan og har brug for hjælp til? Er der specifikke situationer, tidspunkter eller mennesker, som forværrer tilstanden?

Oplysningerne hjælper sagsbehandleren med at give den, der er syg, præcis den støtte, han/hun har brug for. Du kan også sikre, at oplysninger fra sygehuset eller en anden afdeling i kommunen bliver inddraget.

Tag gerne initiativ til at invitere andre, der har oplysninger om personen, med til møderne – for eksempel kontaktpersonen fra sygehuset.

Husk, sagsbehandleren er her for at hjælpe

Kommunens medarbejdere gør i langt de fleste tilfælde, hvad de kan for at sikre den bedst mulige hjælp til den, du er pårørende til. Det er værd at huske på, når man er uenig og måske frustreret eller ked af det.

Vær derfor åben overfor medarbejderens faglige viden og respektér, at han eller hun arbejder indenfor økonomiske og lovmæssige begrænsninger.

Husk, du kan klage

Det forhindrer ikke, at du kan være uenig og eventuelt klage over en afgørelse.

Søg altid skriftligt

Forsøg så vidt muligt at søge om støtte på skrift. Så er det lettere at dokumentere, at I har søgt, hvad I har søgt om, og hvornår I har søgt.

Det giver mulighed for at følge op, rykke for svar og eventuelt klage, hvis man ikke er tilfreds med afgørelserne.

Forbered jer godt på mødet

Når I skal til møde på kommunen, så tænk den personens situation igennem inden. Hvad ønsker I præcist at få ud af mødet? Lav gerne en beskrivelse af, hvad han/hun har brug for hjælp og støtte til, og overvej hvilke tilbud I eventuelt vil takke ja eller nej til. Skriv det ned sammen med jeres spørgsmål – så er I godt klædt på til at få det bedste ud af mødet.

Bed om en skriftlig afgørelse

Bed altid om at få kommunens afgørelser på skrift. Så kan du læse begrundelsen bag afgørelsen, og I ved præcist, hvad du skal tage højde for, hvis du overvejer at klage.

Hvis en sag strander i systemet, og det er uklart, om eller hvordan den er afgjort, kan I bede om at få truffet en afgørelse og om at få den på skrift. Så kan I vurdere, om I er tilfredse, og om I eventuelt vil klage.

Klag, hvis I er uenige

Hvis kommunen træffer afgørelser, som du og den syge ikke er enige i, kan I klage. Vær opmærksom på, at afgørelser fra kommunen har en klagefrist på fire uger, som man skal overholde for at få vurderet sin klage.

Send først klagen til dem, der har truffet afgørelsen. Hvis de fastholder afgørelsen, skal de sende klagen videre til ankestyrelsen.

Få rådgivning fra DUKH

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan rådgive jer om, hvordan man skriver en klage. Alle kan ringe eller skrive til DUKH, og det er gratis.

Lyt til andres erfaringer

Det kan hjælpe at tale med andre, som også har prøvet at søge hjælp i kommunen, da det kan give indsigt, overblik og forståelse. Brug for eksempel Bedre Psykiatris lokale netværks- og samtalegrupper. Her er pårørende og frivillige med, som har været igennem de samme udfordringer som dig, og som kan være gode at tale med og få råd fra.

Find din lokalafdeling og hør om mulighederne.

Du kan også få hjælp i Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, hvor der er ansat en socialrådgiver med mange års erfaring fra en kommune.

Husk at få samtykke

Der er meget klare regler for, hvornår du som pårørende kan gå med til møder, tale på vegne af den, der er syg, eller få indsigt i oplysninger om sagen.

Hvis den, som er syg, er fyldt 18 år, er det ham eller hende, der bestemmer, hvilken rolle du som pårørende kan spille i sagen med kommunen. Og du må kun få oplysninger i sagen, hvis den syge har givet samtykke til det.

Med en decideret fuldmagt kan du være såkaldt partsrepræsentant. Så kan du modtage informationer, tale og korrespondere på den syges vegne og gå til møder med sagsbehandlere.

Du kan også få samtykke til at være med som bisidder. Som bisidder fungerer du som et ekstra sæt ører, der kan støtte personen til at få sagt de væsentligste ting og få spurgt ind til de ting, som måtte være uklare for ham/hende.

For børn, som du har forældremyndighed over, er det anderledes. Er personen under 18 år, må forældre eller værge godt informeres og være part i sagen uanset hvad, da de har myndigheden over barnet.

Ingen samtykke – hvad nu?

Manglende samtykke er selvfølgelig nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Personalet kan stadig være i dialog med dig. Og uanset om der er givet samtykke, må du gerne kontakte personalet og fortælle om den syge.

Hør podcast om kommunens hjælp

I Bedre Psykiatris podcast om kommunens hjælp kan du høre Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og socialrådgiver Inge Louv give gode råd om, hvordan man lettest får den hjælp, man har brug for i kommunen. Lyt til podcasten.

Se alt indhold

Find hjælp & støtte Find hjælp & støtte

Hvor kan jeg få rådgivning?

Her får du et overblik over en række rådgivningstilbud, som kan være relevante, når man er pårørende til et menneske med psykisk sygdom.

Samtalegruppe i Bedre Psykiatri

Der findes mange gode rådgivningstilbud, som kan være relevante for dig, der er pårørende til én med psykisk sygdom. Men de kan være svære at få overblik over. Her får du derfor en guide til en række af de mest relevante tilbud om rådgivning for pårørende.

Bedre Psykiatri – Specifikt rådgivning for pårørende

Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Rådgivningen består af psykolog-, sundheds- og socialfaglige rådgivere, som alle har stor erfaring i at hjælpe pårørende og kender til de udfordringer, der fylder, når man er tæt på én med psykisk sygdom.

Her kan du få hjælp til alt fra at passe på dig selv og den, der er syg, til hvordan I får den bedste hjælp i kommunen eller psykiatrien.

Find rådgivningen her.

PsykInfo – Viden og rådgivning om behandling

Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling og dine muligheder for hjælp og inddragelse. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. De har blandt andet oplæg om psykisk sygdom og rådgivning for pårørende.

Der kan være forskel på Psykinfos tilbud fra region til region. Kontakt din lokale Psykinfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region.

Find din lokale Psykinfo her:

Patientkontoret – Kend patientens rettigheder

Er du i tvivl om, hvad du og den, der er syg, har ret til under behandlingen? Så kan Patientkontoret vejlede dig. De hjælper dig for eksempel med at vurdere, om dine eller patientens rettigheder er blevet overholdt. Hver region har sit eget patientkontor. Find kontaktinfo på din regions patientkontor her:

Region Nordjylland

Tlf. 97 64 80 10
patientkontor@rn.dk

Region Syddanmark

Tlf. 76 63 14 90
patientkontoret@rsyd.dk

Region Midtjylland

Tlf. 78 41 04 44
patientkontoret@rm.dk

Region Sjælland

Tlf. 70 15 50 01
patientvejledningen@regionsjaelland.dk

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har flere patientkontorer på forskellige adresser i regionen.

Se kontaktoplysninger på www.regionh.dk

SIND og Psykiatrifonden – Gode råd til den, der er syg

Hvis den, der selv er syg, har brug for gode råd, kan Sind eller Psykiatrifonden hjælpe. Begge organisationer tilbyder rådgivning til mennesker med psykisk sygdom.

De kan kontaktes her:

Livslinien – Rådgivning om selvmordstanker

Hvis din krise bliver meget dyb, og du selv eller den, du er pårørende til, overvejer at begå selvmord, kan Livslinien hjælpe jer. Deres rådgivere er vant til at tale om selvmord og selvmordstanker. De kan også hjælpe, hvis du er pårørende til én, der har taget sit eget liv.

Livsliniens telefonrådgivning er åben alle årets dage fra 11-05 på 70 201 201

Læs mere om Livslinien her.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Unge med spiseforstyrrelse eller som skader sig selv, kan få hjælp af LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. De har blandt andet rådgivning, gruppesamtaler og bisidderhjælp til syge og har også tilbud til pårørende.

Kontakt deres rådgivning.

DUKH – Rådgivning om hjælp og ydelser

DUKH kan hjælpe og rådgive dig om, hvilke ydelser du eller den syge har ret til, og hvor I kan få den. DUKH står for Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, men de hjælper også mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Det er en offentlig institution, der tilbyder uvildig rådgivning.

Kontakt DUKH.

Ankestyrelsen – Hvis du vil klage over en afgørelse

Kommunen træffer mange beslutninger, der påvirker dit og den sygdomsramtes liv. Hvis du vil klage over en afgørelse, kan du i nogle tilfælde klage til Ankestyrelsen. Det kan for eksempel handle om en afgørelse fra jobcenteret eller om dine ydelser.

Læs mere på Ankestyrelsens hjemmeside.

Bedre Psykiatris lokalafdelinger – Fællesskab med andre pårørende

Bedre Psykiatris lokalafdelinger arrangerer samtalegrupper, pårørendecafeer, foredrag og meget andet. Her kan du mødes og udveksle erfaringer med andre, som er i samme situation som dig selv.

Kontakt din afdeling:

De lokale frivillige vil desuden ofte kunne rådgive dig i, hvilken hjælp du kan få i lokalområdet. Find din lokalafdeling.

Styrelsen for Patientklager – Hvis du vil klage over psykiatriens behandling

Hvis du vil klage over en udredning eller behandling i psykiatrien, kan du udfylde et klageskema på borger.dk.

Styrelsen for Patientklagers hjemmeside kan du læse og se en video om, hvordan du gør.

Patientvejlederne på jeres lokale patientkontor kan desuden rådgive jer i klageprocessen. Find dem lægere oppe i artiklen.

En utilsigtet hændelse

Hvis du eller den, du er pårørende til, oplever, at der sker en uhensigtsmæssig hændelse, som du gerne vil gøre direktionen opmærksomme på, er det desuden muligt at udfylde en Utilsigtet hændelses-formular, som sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Søg akut hjælp, hvis det haster

Hvis den, du er pårørende til, får akut brug for hjælp, nytter rådgivning ikke. Så skal du ringe til alarmcentralen på 112 eller til vagtlægen eller tage på den psykiatriske akutmodtagelse. Det kan for eksempel være, hvis personen får alvorlige bekymrende symptomer, pludselige bivirkninger fra medicin eller forsøger at gøre skade på sig selv.

Vær opmærksom på, at man i nogle regioner skal kontakte vagtlægen inden ankomst til den psykiatriske akutmodtagelse. Se, hvad der gælder i din region.

Se alt indhold

Find hjælp & støtte Find hjælp & støtte

Hvor kan jeg få støtte som pårørende?

Her får du et overblik over nogle af de muligheder, du som pårørende har for at få rådgivning og støtte.

Tre personer sidder i Bedre Psykiatris samtalegruppe

Hvor går man hen og får hjælp, når man er pårørende til et menneske med psykisk sygdom? Det spørgsmål stiller mange sig selv, for det er desværre langt fra alle, der bliver informeret om mulighederne for støtte til pårørende, når den psykiske sygdom rammer.

Der findes heldigvis flere tilbud, som er rettet specifikt mod pårørende. Her kan du finde nogle af dem:

Bedre Psykiatris pårørenderådgivning – Vejledning og støtte til pårørende

Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Rådgivningen består af psykolog-, sundheds- og socialfaglige rådgivere, som alle har stor erfaring i at hjælpe pårørende og kender til de udfordringer, der fylder, når man er tæt på en med psykisk sygdom.

Her kan du få hjælp til alt fra at passe på dig selv og håndtere dine svære følelser, til hvordan I får den bedste hjælp i kommunen eller i psykiatrien.

Kontakt rådgivningen.

Fællesskab med andre pårørende i Bedre Psykiatris lokalafdelinger

Bedre Psykiatris lokalafdelinger arrangerer samtalegrupper, pårørendecafeer, foredrag og meget andet. Her kan du møde og udveksle erfaringer med andre, som er i samme situation som dig selv.

De lokale frivillige kan desuden ofte vejlede dig om, hvilken hjælp du kan få i lokalområdet.

Find din lokalafdeling.

Få viden og værktøjer med e-læringskurset: Lær at leve som pårørende

Lær at leve som pårørende er et online kursus, som er skræddersyet til dig, der er pårørende til en med psykisk sygdom.

Hvad indeholder det?

Gennem videoer, tekster og simple opgaver bliver du klædt på til at hjælpe dig selv, og den der er syg. Du kan tage kurset i dit eget tempo – præcis når det passer dig.

Lær at leve som pårørende er udviklet af Bedre Psykiatri.

Prøv Lær at leve som pårørende

Kommunens støtte til pårørende

Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet. Det kan være en stor hjælp for pårørende, der er tvunget til at bruge tid på at koordinere og finde rundt i kommunens tilbud.

Kurser som støtte til pårørende

Nogle kommuner kan også tilbyde kurser for pårørende eller hjælpe med at finde frem til hjælp og støtte fra frivillige foreninger. Søg på din kommunes hjemmeside efter hjælp til pårørende eller ring til kommunen og spørg, hvilke muligheder der er.

Muligheder for støtte til pårørende i psykiatrien

Hvilken hjælp, du som pårørende kan få i psykiatrien, afhænger af, hvilken region du bor i. Nogle psykiatriske afdelinger tilbyder for eksempel psykoedukation, hvor du som pårørende kan få viden om den psykiske sygdom og undervisning i at håndtere den specifikke diagnose. Ofte er det den lokale Psykinfo, som står for tilbuddet.

Der kan være stor forskel på tilbuddet fra region til region. Kontakt derfor din lokale Psykinfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region. Psykinfo kan desuden rådgive om behandlingen af den, der er syg.

Artikler, webinarer, videoer og podcasts til pårørende

Du kan få meget mere viden og vejledning om pårørendes typiske problemstillinger her i vores digitale rådgivningsunivers.

Få overblik over forskellige rådgivningstilbud

Der findes mange forskellige rådgivningstilbud. Og det kan være svært at få overblik over, hvilke tilbud der kan rådgive i konkrete situationer. Vi har derfor samlet en række rådgivningstilbud, som kan være relevante for dig som er pårørende til en med psykisk sygdom.

Tilskud til psykologhjælp kan være en stor støtte til pårørende

Som pårørende har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det kræver henvisning fra din læge. Henvisning giver dog ikke gratis psykologhjælp. Tilskuddet er 60% af regningen, og egenbetalingen er derfor 40%.

Kontakt din læge og fortæl om din situation for at få en henvisning.

Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid, hvis du vil benytte dig af henvisningen.

Find en oversigt

Du kan bruge siden Psykologer i Danmark, hvor du kan finde en oversigt over alle landets psykologer og sortere ud fra forskellige kriterier. For eksempel om de har erfaring med pårørende til mennesker med psykisk sygdom, hvor i landet de befinder sig, og om de har tilskudsordning.

Se alt indhold

Hverdagen Hverdagen Stress

Giv dig selv små pauser i hverdagen

Som pårørende kan det være svært at holde fokus på sin egen trivsel, fordi al opmærksomhed bliver rettet mod den, der er syg. Men det vigtigt, at du husker også at passe på dig selv og få et pusterum indimellem. Her får du råd om, hvordan du kan gøre.

Kvinde ser og mod solen med en varm drik i hånden

Rollen som pårørende kan være et fuldtidsarbejde. Og mange ender desværre med at slide sig selv op i forsøget på at hjælpe den, der er syg.

For at undgå at nå dertil kan det hjælpe at give dig selv nogle små pauser i hverdagen, hvor alt ikke handler om sygdom, og hvor du kan få tankerne lidt væk. Så bliver du desuden bedre rustet til at tage dig af den, der har brug for dig.

Syv bud på, hvordan du får pauser i hverdagen

Her får du en række forslag til, hvad du kan gøre. Se, hvad der virker for dig, og prøv at indbygge pauserne i din hverdag.

Få hvile

Søvn er naturligvis vigtigt, men tankemylder og bekymringer gør, at det for mange pårørende kan være svært at sove.

Prøv uanset hvad at få slappet af, når du har tid og mulighed for det. Det behøver ikke være lang tid ad gangen. Lyt gerne til beroligende musik eller find afspændingsøvelser på nettet, som kan hjælpe dig til at finde ro i krop og sind.

Køb dig lidt tid

Når du kommer hjem fra arbejde eller et møde eller lignende, så bliv siddende i bilen i fem minutter eller gå en tur rundt om blokken. På den måde giver du dig selv tid til at trække vejret, skifte scene og komme godt ind ad døren.

Skemalæg pauser i din kalender

Når du skriver pauser ind i kalenderen, får pauserne lige så høj status som aktiviteter. Der er stort set altid noget at tage sig til som pårørende, og man kan let tilsidesætte behovet for pauser, fordi andre aktiviteter virker vigtigere. Men når du skemalægger små pauser i hverdagen, er der større chance for, at du faktisk får holdt dem.

Motion i lav intensitet

Det kan være en god idé at dyrke motion på lavintenst niveau. Lavintens motion er nemlig med til at nedbringe stressniveauet i kroppen. Gå en tur, stå af bussen ved stoppet før, du plejer, parker bilen i den fjerne ende af parkereringspladsen, når du køber ind – og så videre.

Højintens motion kan virke modsat

Hold dig helst til motion med lav intensitet, da højintens motion som for eksempel løb og styrketræning kan øge kroppens produktion af stresshormonet.

Sæt tid af til dine bekymringer

En effektiv måde at holde styr på tankerne er ved at give dig selv ti minutter på et bestemt tidspunkt hver dag til dine bekymringer. Sæt uret og hold tiden. Kommer der en tanke uden for bekymringstiden, så skub den væk, registrer hvad den handler om, og parker den til den afsatte tid. På denne måde sørger du aktivt for, at bekymringstankerne ikke fylder for meget i din hverdag. Og du genvinder kontrollen over dine tanker.

Bliv aflastet

Undersøg, om der er nogen i din omgangskreds, som kan hjælpe med nogle af dine praktiske opgaver i hverdagen. Måske kan en ven eller et familiemedlem lette hverdagen ved at hjælpe med at passe børn, handle, gøre rent eller lignende? Bare en gang i mellem, hvor du så kan få lov til at ligge ned og slappe af.

Spørg om hjælp

Spørg gerne direkte om hjælp til det, du har behov for, så dine relationer ikke kommer i tvivl om, hvordan de kan hjælpe dig.

Se alt indhold

Behandling Bliv inddraget Forstå systemet Kommunikation

Bliv inddraget i behandlingen

Det er vigtigt, at du som pårørende bliver hørt og inddraget i behandlingen, da det gavner den, der er syg, og gør det lettere at være pårørende. Men det er ofte svært at trænge igennem. Her får du viden og råd om, hvordan du kan blive inddraget.

Ung mand ser ud af vindue, mor står bekymret og ser på ham

Ansvaret for behandlingen skal altid være lægens og de andre behandleres. Men når du er mor, far, ægtefælle eller på andre måder tæt på den, der er syg, har du en unik relation til personen og vigtige erfaringer. Begge dele kan have stor betydning for, at den, der er syg, kan få det bedre. Hvis du har overskuddet til det, er det derfor ofte en god idé at forsøge at få en rolle i behandlingen og i
kommunikationen mellem behandlerne og den, der er syg.

Desværre oplever mange, at det er svært at blive hørt og inddraget, og det kan føre til store frustrationer og magtesløshed. Her kan du læse om, hvad inddragelse er, hvorfor det gavner, og hvad du kan gøre for at blive hørt

Byd dig til

Det vigtigste, du kan gøre for at blive inddraget, er at byde dig til. Jo mere synlig og opsøgende du er, og jo mere du byder dig til, desto større er chancen for, at du blive hørt og inddraget. Du kan ikke regne
med, at personalet kommer til dig. Det gør de nogle steder, men ikke alle. De mest oplagte situationer at byde sig til er:

Ved den praktiserende læge

Vejen til behandling begynder ofte med et besøg hos personens praktiserende læge. Allerede her kan det være en god idé, at du byder dig til. Fortæl fx om din oplevelse af situationen, og hvad, du mener, vil
gavne, eller hjælp den, der er syg med at formidle situationen fra hans eller hendes perspektiv.

I den psykiatriske akutmodtagelse

Hvis du tager med på psykiatrisk akutmodtagelse, har du fx mulighed for at blive inddraget ved ankomsten, hvor I bliver mødt af en sygeplejerske, der spørger ind til personens situation og tilstand, og ved samtalen med lægen, som vurderer, om den, der er syg, skal indlægges eller ej. I begge situationer kan det være en god idé, at du fortæller om dine egne oplevelser og hjælper den, du er pårørende til, med at fortælle hvordan han eller hun har det.

Under indlæggelse på sygehuset

Hvis den, du er pårørende til, bliver indlagt, kan du fx byde dig til ved stuegang ved at ringe til personalet på afdelingen, og når behandlingsplanen bliver lagt. Planen bliver lagt i begyndelsen af indlæggelsen, men bliver ofte justeret undervejs. I forbindelse med at planen bliver lagt eller ændret, er det en god idé at fortælle, hvad du oplever og mener. Og her er det også vigtigt, at du stiller spørgsmål, hvis du er i tvivl.

Ved udskrivning

Når den, du er pårørende til, bliver udskrevet fra hospitalet, skal personalet lave en plan for udskrivningen. I planen står personalets anbefalinger om, hvad der skal ske efterfølgende. Her kan du også
spille en rolle.


Nogle gange kan det fx være nødvendigt med et netværksmøde, hvor alle relevante parter mødes og laver en plan for det videre forløb. På mødet deltager den, der er syg, lægen og ofte en socialrådgiver fra
kommunen og en kontaktsygeplejerske. Hvis den, du er pårørende til, giver samtykke, kan du deltage og høre om planen efter udskrivelsen og få svar på dine spørgsmål.

Gode råd til, hvordan du bliver hørt og informeret

Her er syv råd, som kan hjælpe dig til at blive hørt og sikre, at din viden og dine erfaringer bliver brugt bedst muligt i behandlingen.

Byd dig til

Jo mere synlig og opsøgende du er, og jo mere du byder dig til, desto større er chancen for, at du blive hørt og inddraget. Du kan ikke regne med, at personalet kommer til dig. Det gør de nogle steder, men ikke alle.

Så vis at du er interesseret og har noget at byde på. Fortæl at du har vigtig viden og erfaringer, som behandlerne skal tage med i deres overvejelser, og fortæl, at du gerne vil spille en rolle i behandlingen. Vær dog samtidig opmærksom på, at du ikke overskrider din kæres grænser i forhold til, hvad og hvor meget du byder ind med.

Spørg

Spørg om alt det, du vil have svar på. Gerne så konkret som muligt – det giver mulighed for konkrete svar. Skriv dine spørgsmål ned, når de dukker op, så du kan stille dem, når du får chancen, og lav aftaler med personalet om, hvornår du kan stille dine spørgsmål, så der er tid og ro. Hvis du ikke forstår svaret, så spørg igen, indtil du forstår. Og vend gerne tilbage til de samme spørgsmål nogle uger eller måneder senere. Måske fik du så meget information første gang, at noget gik tabt i forvirringen

Tal med personalet, når der er ro på

Ofte foregår kontakten, når den pårørende er allermest ramt, og patienten er allermest syg, og personalet derfor har allermest travlt. Men det kan være en stor fordel at tale sammen i den rolige fase i stedet, så I kan drøfte situationen i ro og mag og måske planlægge, hvordan kommunikationen og samarbejdet skal foregå fremadrettet.

I Bedre Psykiatris webinar Kommunikation med sundhedspersonalet, kan du blive klogere på emnet.

Bevar den gode tone

Uanset hvor frustreret du bliver, og hvor urimeligt du synes, du eller din kære, der er syg, bliver behandlet, så prøv at bevare en god tone og det gode samarbejde med personalet. Bliver du alligevel vred, ked af det eller frustreret, så giv udtryk for dine følelser og fortæl, hvorfor du har det sådan. Men forsøg på ikke at lade følelserne komme i vejen for samarbejdet.

Stil krav og gå i dialog

Når du ikke får det, du har brug for eller ret til, så prøv at undgå konflikt. Vær bestemt om dine ønsker og stil gerne krav. Bed om forklaringerne bag beslutninger og afgørelser. Tag gerne forklaringerne med til en udenforstående – for eksempel Bedre Psykiatris rådgivning – og få deres perspektiv.

Husk, at I er på samme hold

Selvom du måske er frustreret, så husk, at I er på samme hold. Personalet vil gerne hjælpe dig og din kære bedst muligt, og de har også gavn af dine forslag til alternative løsninger og kompromiser. Det er derfor altid en fordel at få en god dialog op at stå.

Find den gode balance mellem dine roller

Som pårørende risikerer man at tage så meget ansvar, at ens rolle bliver blandet sammen med behandlerens. Pas på med det.

Det kan være meget udmattende, og det kan gå ud over din relation til den, der er syg. Fx bliver nogle pårørende involveret i beslutninger om tvang eller ansvarlige for, at personen tager sin medicin, eller at én med spiseforstyrrelse spiser. Overvej derfor, hvor meget du fx vil være med inde over behandlingen, og sig til behandlingssamtalerne, hvad du vil og ikke vil stå for.

Kend dine begrænsninger

Selvom du gør en indsats for at blive inddraget, skal du også passe på dig selv. Du risikerer at brænde ud, hvis du vil være med i alt og tage ansvar for alt. Prøv at danne dig et overblik over, hvad du er inddraget i, og om der er områder, som du eventuelt kan overlade til andre. Det kan fx være økonomien, maden, medicinen eller noget helt andet. Husk, at du ikke længere kan være der som pårørende, hvis du selv brænder ud

Undersøg dine muligheder

Sygehusene har forskellige tilbud, hvor du som pårørende kan få viden om behandling og sygdom. For eksempel mentorer, koordinatorer, kurser og samtalegrupper. Men langt fra alle tilbud findes på alle sygehuse, og du kan ikke være sikker på at få tilbuddet, selvom det findes.

Undersøg derfor, hvilke muligheder der findes, og hvad du kan få. Brug gerne din lokale afdeling hos Bedre Psykiatri. Her kender de mulighederne i kommunen og regionen.

Få rådgivning om psykiatrisk behandling hos Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:

Manglende samtykke kan gøre det svært – men ikke umuligt

En barriere, som mange oplever, er, at den med sygdommen ikke giver samtykke til, at du som pårørende må blive inddraget og få informationer om behandlingsforløbet. Når personen er fyldt 18 år, skal der nemlig gives samtykke.

Der er stadig muligheder

Manglende samtykke kan være nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Du har stadig ret til generel information om sygdommen, og personalet kan stadig være i dialog med dig. Uanset om der er givet samtykke eller ej, må du gerne fortælle personalet om patienten. Fortæl gerne din kære, der er syg, at du fortæller om din viden og bekymringer, så han eller hun ikke oplever, at det sker bag om ryggen. Vær opmærksom på, at det du fortæller, kan blive skrevet ned i din kæres journal. Spørg evt. personalet om det, du fortæller, bliver noteret i journalen. Del gerne din viden, den kan være værdifuld for behandlingen.

Lyt til podcast om pårørendeinddragelse i psykiatrisk behandling

I Bedre Psykiatris podcast om pårørendeinddragelse kan du høre Cecilie Elmira Sørensen, Cand.mag. i psykologi og rådgiver i Bedre Psykiatri, og Louise Behrend Rasmussen, klinikchef og psykiater på Ballerup Psykiatrisk Center, fortælle, hvad du som pårørende kan gøre for at blive bedre inddraget i behandlingen.

Se webinar om kommunikationen med sundhedspersonalet

For at du som pårørende kan blive inddraget i behandlingen, er det afgørende, at kommunikationen fungerer mellem dig og sundhedspersonalet.

I dette webinar stiller Bedre Psykiatris pårørenderådgivere Linn Aabling og Cecilie Sørensen skarpt på pårørendes kommunikation med sundhedspersonalet.

Se alt indhold

Arbejdsliv Hverdagen Hverdagen Rettigheder Stress

Arbejdslivet som pårørende

Mange oplever, at rollen som pårørende gør det svært at passe et arbejde. Her får du råd og viden om, hvad du kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.

Mand sidder og kigger på sin computer

At være pårørende til én med psykisk sygdom kræver tid og kræfter. For mange er rollen som pårørende nærmest et fuldtidsarbejde i sig selv og kan derfor have store konsekvenser for arbejdslivet.

Et arbejde er selvfølgelig afgørende for økonomien, men derudover er arbejdslivet ofte vigtigt, fordi det giver et pusterum, hvor man kan holde fast i normaliteten og få en pause fra sygdommen.

Hvad kan du gøre på arbejdspladsen?

Her får du en række råd om, hvordan du bedst kan forene dit arbejdsliv med din rolle som pårørende.

Vær åben overfor din arbejdsgiver

Selvom det kan være svært, er det ofte en lettelse at fortælle din leder, at der er udfordringer i familielivet, som kan påvirke din fysiske og mentale tilstedeværelse på arbejdet. Det kan give ro at vide, at din chef kender til dit behov for fleksibilitet, og det er meget nemmere at finde løsninger og lave aftaler, når han/hun kender til dine udfordringer.

Det er selvfølgelig kun dig, der kan vurdere, om det er nødvendigt eller gavnligt at fortælle arbejdspladsen om din situation. Men vær opmærksom på, at det kan blive en stressfaktor at skulle opretholde en facade i perioder, hvor dit privatliv er kaotisk

Lav aftaler

Aftal desuden gerne med din chef, hvor meget du ønsker, at dine kollegaer ved om din situation.

Lav konkrete aftaler med din leder

Tal med din leder og undersøg, om det er muligt at lave nogle aftaler, som kan få arbejdslivet og resten af livet til at hænge sammen. Er flekstid muligt? Kortere dage? Måske kan du holde en ekstra pause for at kunne ringe i kommunens åbningstid? Ofte er arbejdsgivere åbne for den slags aftaler.

Er du i tvivl om dine rettigheder på arbejdspladsen, kan du med fordel tage en snak med din tillidsrepræsentant eller fagforening. Du kan også få tilsendt vores guide, som giver dig et overblik over dine muligheder og rettigheder som pårørende. Udfyld formularen og få den tilsendt her.

Reagér i tide

Mange venter desværre for længe med at fortælle arbejdspladsen om sine udfordringer. Det er derfor en god idé at åbne op om din situation så tidligt som muligt, inden sygedage og opsigelse er den eneste mulighed.

Tal eventuelt med kollegaerne

Opdager mine kollegaer mon, at jeg ikke deltager i samtalen over frokost? Og hvad tænker de om, at jeg trækker mig fra sociale arrangementer?

Hvis du har de bekymringer, så overvej, om det kan hjælpe at fortælle kollegaerne om din situation. Det kan give større chance for at blive mødt med forståelse og rummelighed

Støtte til arbejdslivet som pårørende

Er du pårørende til en person under 18 år, har du en række rettigheder og muligheder, som er gode at kende, hvis hverdagen og arbejdslivet ikke hænger sammen.

For eksempel kan du have ret til at tage pasningsorlov eller få tabt arbejdsfortjeneste. Og der kan også være mulighed for at blive aflastet, hvis det er aktuelt.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis dit barn under 18 år har en funktionsnedsættelse (potentielt en psykisk sygdom), som gør, at du må udeblive fra arbejdet, kan du få kompensation for hele eller en del af dit økonomiske tab – den tabte arbejdsfortjeneste.

Der kan både være mulighed for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage og længere perioder.

Du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved at udfylde blanketten på borger.dk.

Dagpenge ved pasning af barn med alvorlig sygdom

Du har mulighed for at søge om pasningsorlov ved kommunen, hvis dit barn under 18 år kræver pasning i en grad, så du for eksempel er nødt til at stoppe med at arbejde eller modtage dagpenge fra din A-kasse.

Retten til dagpenge afhænger af en række betingelser:

  • Dit barn er under 18 år
  • Den behandlende læge vurderer, at det samlede sygdomsforløb varer mindst 12 dage. Sygdomsforløbet kan både være indlæggelse på hospital eller lignende behandlingsinstitution samt behandling eller pleje i hjemmet, som kan sidestilles med hospitalsophold
  • Du stopper med at arbejde eller går på nedsat tid i forbindelse med barnets sygdom
  • Du opfylder det beskæftigelseskrav, der giver ret til barselspenge

Hvis du er enlig forsørger, har du ret til dagpenge, selvom dit barn er indlagt mindre end 12 dage.

Du kan læse meget mere om dine muligheder for pasningsorlov på borger.dk.

Refusion til din arbejdsgiver fra første sygedag – sygedagpengelovens § 56

Nogle bliver langvarigt eller kronisk syge på grund af deres rolle som pårørende. Hvis du har mange sygefraværsdage, kan det få konsekvenser for din arbejdssituation, og du kan i værste fald koste dig dit job.

Er du langvarig eller kronisk syg, har du mulighed for, jf. sygedagpengelovens §56, at få en aftale, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med dit sygefravær, da arbejdsgiver kan få sygedagpenge i refusion fra din første fraværsdag.

Du kan læse meget mere om betingelserne for en §56 aftale på sundhed.dk.

Aflastning

Hvis du skal have kræfter til både at passe dit job og dit barn, som har en psykisk sygdom, kan det være en god mulighed at blive aflastet.

Kommunen skal tilbyde aflastning til forældre med ansvar for et barn med psykisk sygdom. Aflastning kan foregå hos en plejefamilie, i jeres netværk eller på en institution.

Hvis I som forældre vil søge aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver at tage hånd om barnet.

Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder I sammen frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.

Hvis du får afslag

Har du søgt om støtte og fået afslag, kan det være en god idé at klage over afgørelsen. Kommunen har pligt til at behandle din klage, og hvis de fastholder den, skal Ankestyrelsen se på den.

Afgørelsen fra kommunen indeholder en klagevejledning, hvor tidsfrister og andet praktisk information står.

I videoen her får du seks gode punkter, som er gode at have med, når du laver en klage.

Få rådgivning

Hvis du vil have rådgivning om, hvilke støttemuligheder du har, så kontakt Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).

Er den, du er pårørende til, over 18, er der færre muligheder for støtte til dig som pårørende. Her kan du have gavn af at lave nogle aftaler med arbejdspladsen i stedet. Kontakt gerne Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, som kan støtte og guide dig i, hvad du kan stille op. Vi har en socialrådgiver ansat, som kan vejlede dig i forhold til dine generelle støttemuligheder.

Få mere viden om arbejdslivet som pårørende

’Pårørende på job’ er et projekt, som er sat i verden for at hjælpe pårørende med at forene pårørenderollen med arbejdslivet. På deres hjemmeside kan du læse mere og blandt andet blive endnu klogere på dine rettigheder.

Podcast om arbejdslivet som pårørende

I Bedre Psykiatris podcast Pas på dit arbejde deler pårørenderådgiver Cecilie Elmira Sørensen og social- og handicapkonsulent Søren Møller Petersen ud af deres viden om, hvad du som pårørende kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.