Skip to content

§118 Pasnings- og plejeorlov

For nogle pårørende kan det være hjælpsomt eller nødvendigt at kunne tage sig af sin kære i en kortere periode, hvor sygdommen fylder meget. I denne video bliver du klogere på servicelovens §118: Pasnings- og plejeorlov.

Med støtte fra TrygFonden

Få digital fuldmagt

Som pårørende kan du anmode om digital fuldmagt hos din kære, som har en psykisk sygdom. I denne video kan du trin for trin se, hvordan du anmoder om digital fuldmagt hos din kære.

Med støtte fra TrygFonden

Få digital læseadgang

I denne video viser vi dig trin for trin, hvordan du anmoder om adgang til at læse din kæres digitale post.

Med støtte fra TrygFonden

Pårørendevejleder i kommunen

Nogle kommuner har en medarbejder ansat, som skal hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Bliv klogere på pårørendevejledere i videoen her.

Med støtte fra TrygFonden

§56-aftale

Det kan være svært at passe sit arbejde, når man er pårørende til én med en psykisk sygdom. Derfor kan det være godt at kende til §56-aftalen. Den bliver du klogere på i videoen her.

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Ny som pårørende eller Diagnoser

Psykiaterens råd: Når din kæreste med psykisk sygdom er gravid

Kan min sygdom gå i arv? Er jeg i stand til at passe mit barn? Kan min medicin skade barnet? Tankerne og bekymringerne kan være mange, når man venter et barn. Og måske især, hvis man er gravid og har en psykisk sygdom på samme tid. Professor og overlæge Poul Videbech giver her tre gode råd til dig, som er partner til en gravid med en psykisk sygdom.

graviditet psykisk sygdom
Poul Videbech, professor og overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup.

Poul Videbech er professor og overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup. Her er hans fire råd til dig, som er partner til en der er gravid og har en psykisk sygdom.

Kontakt en specialist om medicin

Det er vigtigt at tale med sin læge eller psykiater, hvis man er i medicinsk behandling for sin psykiske sygdom og er blevet gravid eller forsøger at blive det. Noget medicin kan man nemlig sagtens fortsætte med uden problemer – ved nogle former for medicin er det faktisk bedre for både mor og barn at fortsætte i behandlingen frem for at stoppe og risikere tilbagefald og svære symptomer. Og så er der noget medicin, man absolut ikke skal fortsætte med. Det kræver vejledning fra ens læge eller psykiater, og vil variere alt efter, hvilken sygdom man har, og hvilken medicin man tager. Forskningsmæssigt udvikler feltet sig hele tiden, og derfor vil din læge eller psykiater ofte have brug for at konsultere en særligt erfaren psykiater.

Hjælp din kæreste med at komme ud

Frisk luft og motion er vigtigt for den gravide med den psykiske sygdom. Nogle kan have en tilbøjelighed til at isolere sig og blive passivt inden døre. Det gavner ikke den psykiske sygdom og kan forværre situationen, fordi man er alene med sine tanker og ikke får nok stimulans fra omverdenen. Her kan du som pårørende være en stor hjælp. Du kan sørge for, at din kæreste kommer ud og også selv tage med – gå nogle ture sammen, se nogle gode venner, mærk solen i ansigtet og få noget bevægelse ind i kroppen.

Vær lydhør og spørg ind

Det er vigtigt, du ikke er berøringsangst, men at du lytter og spørger ind til din kæreste, som er gravid og har en psykisk sygdom. Hun har helt sikkert mange tanker og bekymringer. Hvis hun går alene med dem og oplever følelsen af isolation, kan det forstærke de svære følelser. Så vær lydhør og spørg ind til, hvad der optager hende. Det kan have en lindrende effekt i sig selv at sætte ord på og få luft for. Husk på at du ikke altid behøver at finde løsninger på tankerne og bekymringerne – somme tider er det nok blot at lytte og anerkende.

Tag med hende i svangreambulatoriet

Det kan være svært at holde styr på de oplysninger, man får af lægen i ambulatoriet. Og det kan være svært at få stillet de spørgsmål, der ligger én på hjerte. Derfor er det godt, hvis du som partner tager med og hjælper med at huske informationen og stille jeres spørgsmål. I mange byer har man særlige tilbud til gravide med psykisk sygdom, hvor fødselslægen arbejder sammen med psykiater. Sørg for at I i fællesskab får mest muligt ud af de tilbud.

Med støtte fra TrygFonden

Hvor finder jeg støtte som pårørende?

De fleste pårørende har brug for hjælp og støtte. Måske har du brug for hjælp til at håndtere de svære følelser, eller måske har du brug for at spejle dig i andre, som sidder i samme situation som dig. I denne video kan du høre mere om nogle af de mest oplagte eller almindelige steder, du kan finde hjælp.

Med støtte fra TrygFonden

Som pårørende på jobbet – hvad kan du gøre?

Det kan nærmest være et fuldtidsarbejde at være pårørende. Så hvordan skal man kunne have et almindeligt arbejde ved siden af det?
I denne video får du nogle råd til, hvordan du kan gøre det lidt nemmere at håndtere at have et job og på samme tid være pårørende.

Med støtte fra TrygFonden

Pårørende – de svære følelser

Det er hårdt, når én man elsker, får en alvorlig sygdom. Som pårørende kan man være fyldt op af kaos og svære følelser. I denne video får du tre vigtige budskaber: Det er ikke din skyld. Dine følelser er normale. Og det er vigtigt, at du taler med nogen om, hvordan du har det.

Med støtte fra TrygFonden

Hvad er en forebyggelsesplan?

Hvad gør man, når én man holder af, for eksempel ens barn eller ægtefælle, får alvorlige symptomer eller på andre måder får det dårligt på grund af sin psykiske sygdom? Det er et spørgsmål, der fylder meget hos pårørende. En del af svaret kan være en forebyggelsesplan. I denne video bliver du klogere på, hvad en forebyggelsesplan er, og hvornår den er god at have

Sådan skriver du en god klage til kommunen

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse i jeres sag, så kan du klage over den. I denne video får du seks punkter, som er gode at have med, når du laver en klage.

Med støtte fra TrygFonden

Psykologens råd: Til pårørende om skyldfølelse

Skyldfølelse er en af de svære følelser, som mange pårørende bærer rundt på. Psykolog Zarah Høst har stor erfaring med at hjælpe pårørende og giver sine råd til, hvordan man kan arbejde med skyldfølelse.

Psykologens råd skyldfølelse

Mange pårørende føler skyld over for den, der er syg og går rundt med mange selvbebrejdende tanker. Det kan være meget belastende og der opstår en risiko for, at den pårørende selv bliver syg. Det fortæller psykolog Zarah Høst. Hun er psykolog hos Pårørendepsykologerne i København og har stor erfaring med at hjælpe pårørende. Hun mener, at selvom skyldfølelse er en naturlig del af menneskets følelser, er den vigtig at være opmærksom på. Den må nemlig ikke fylde i så høj grad, at det bliver hæmmende for personen. Her kommer hun med sine bedste råd til pårørende om at arbejde med skyldfølelse.

Gå i rette med tankerne

”Mange pårørende har skyldfølelse uden at have reel skyld. Og har mange selvbebrejdende tanker over, hvad man kunne have gjort anderledes. Fx kan man måske ikke være så stor en støtte, som man gerne vil. Her må man se på den situation, man står i, og gå i rette med tankerne. Er det rigtigt, at jeg kunne have gjort noget andet og bedre på det pågældende tidspunkt med den viden og de ressourcer, jeg havde der?

Nogle kan føle skyld over, at man fx ikke opdagede sygdommen tidligere. Ofte når vi kigger tilbage, kan vi se alle tegnene. Men før sygdommen udviklede sig, kendte man ikke tegnene. Derfor kunne man ikke have set det eller gjort noget anderledes. Man skal huske sig selv på de ressourcer og den viden, man havde til rådighed og spørge sig selv, om man reelt kunne have gjort noget andet og bedre.”

Tal med dine nærmeste

”En anden ting, man kan gøre, er at tale med sine nærmeste om sine følelser og tanker. Det kan være hjælpsomt at få andres perspektiv på situationen. Ofte ser de os med mere milde øjne, end vi selv gør. Det kan hjælpe os til at forstå, hvor vi reelt har skyld, og hvornår vi er urimelige overfor os selv.

Hvis man er bekymret for en afvisning eller synes, det er svært at tage op med andre, kan man gøre det i små trin. Fx ved at tale med en ven om en enkelt situation. Der kan man se, hvordan han eller hun reagerer, og hvordan det føles for en selv at dele det. Føles det svært at skulle tale om, kan man skrive det ned, før man taler med sin ven eller veninde. Det kan gøre det nemmere at åbne op, når man allerede har formuleret sine tanker.”

Søg professionel hjælp

”Hvis skyldfølelse breder sig til at have indflydelse på daglig trivsel eller udvikler sig til skam, hvor de negative tanker begynder at handle om, hvem man er som menneske fremfor ens handlinger, er det vigtigt at søge hjælp fx gennem en psykolog eller en forening, der hjælper pårørende. For mange pårørende kan skyldfølelse brede sig til at handle om hele en selv, hvor man fx kan tænke, at man er en dårlig mor. Det kan være svært at spørge om hjælp, når det omhandler skam, fordi det er følelser, vi helst gemmer væk. Det ligger i skammens natur, at vi forsøger at undgå, at andre finder ud af, hvor vi er ”forkerte”. Men for de fleste, er det en stor lettelse, når de først har rakt ud.”

Del med andre i samme situation

”For mange pårørende kan det være rart og befriende at tale med andre, der har en forståelse for ens situation. Her kan man tale med andre, der også er pårørende, hvor det nogle gange kan være nemmere at dele svære følelser. Det kan man fx gøre gennem de mange online fora og grupper, der findes for pårørende, men man kan også tale med andre pårørende i en samtalegruppe.”

Det er okay at føle negative følelser over for den, der er syg

”Mange kan have dårlig samvittighed eller føle skyld over at have negative følelser rettet mod  den, der er syg, fx at være vred på eller skamme sig over vedkommende. Her er det vigtigt at understrege, at det er helt naturlige følelser at have og at følelserne ikke er forkerte. Vi kan ikke kontrollere, hvad vi føler, hvorfor vi heller ikke kan føle noget, der er forkert. Men det er måden vi reagerer og handler på, der er afgørende. Det handler om, hvordan vi opfører os og om vi forsøger at håndtere eksempelvis vreden på konstruktiv vis. Og hvis vi ikke formår at reagere hensigtsmæssigt på de følelser, vi har, kan man tage ansvar ved at søge hjælp til at lære det.”

Sig undskyld

”Hvis vi føler skyld overfor en person, kan man i stedet for at vende det indad, sige undskyld. Det er jo netop det, er er forskellen på skyld og skam. Når vi oplever skyld, kan vi sige undskyld, og erkende overfor den anden, at vi ville ønske vi havde handlet eller tænkt anderledes. At sige undskyld giver mulighed for tilgivelse, hvilket kan være forløsende for begge parter. Det er selvfølgelig ikke i alle situationer, hvor det er muligt at give en undskyldning, eller at få tilgivelse. Men det kan være forløsende at have erkendt sin skyld, for om ikke andet, at man selv kan begynde at give slip på skyldfølelsen og arbejde hen mod også at kunne tilgive sig selv. For vi bliver bedre hjælpere, både for den, der er syg, men også for os selv, når vi er drevet af omsorg frem for skyldfølelse.”

Med støtte fra TrygFonden

Psykologens råd: Sådan passer du på dig selv som pårørende

Når ens kære bliver syg, sætter mange pårørende ind med al den energi og hjælp, de kan – og lidt mere. Men der tænker man måske ikke på, at situationen kan vare ved rigtig længe og at det ikke er et ansvar og en belastning, man kan holde til i længden. Det fortæller Zarah Høst, der er psykolog hos Pårørendepsykologerne i København. Derfor giver hun sine bedste råd til, hvordan man kan passe på sig selv som pårørende.

Psykologens råd til pårørende

Det er okay, hvis du har det svært

”Mange pårørende siger: ’Det er ikke mig, der er syg, så det er ikke mig, der skal have hjælp eller have fokus’. Ofte er der tale om mennesker, der tager ansvar for et andet menneske i en sådan grad, at de kan risikere at glemme dem selv. Men for at du kan være en langtidsholdbar pårørende, er det nødvendigt, at du bruger tid og energi på dig selv. Du skal lytte til dig selv og række ud efter hjælp og støtte, hvis du har det svært. Din trivsel er både vigtig for dig og for den, du er pårørende til.”

Vær bevidst om det ansvar, du tager

”Det kan være en hjælp at blive bevidst om det ansvar, man tager eller får pålagt. Er det mere, end jeg kan håndtere? En god måde kan være at spørge sig selv: Kan jeg være pårørende på den her måde de næste tre år? Hvis ikke, er det nødvendigt at ændre på nogle ting og fralægge sig noget af ansvaret, så situationen bliver langtidsholdbar.”

Uddeleger så mange opgaver som muligt

”Det er realiteten for mange, at der på grund af huller i systemet ender et stort ansvar på pårørende. Mange pårørende ender i mange forskellige roller. Det kan for eksempel være som behandler, sygeplejerske, chauffør eller advokat. Og det ender med at være et stort ansvar på de pårørendes skuldre. For ikke at blive overbelastet, vil mit råd være, at man forsøger at uddelegere så mange opgaver som muligt. Også de små, som man tænker ikke tager så meget energi. Er der for eksempel en anden, der kan køre den syge til og fra ting eller er der måder, hvor andre i dit netværk kan hjælpe dig, så DU bliver aflastet i DIN hverdag.”

Godt at skelne mellem tanker og bekymringer

”Det er en naturlig menneskelig reaktion at bekymre sig. Når vi står i en krise, så forsøger vi at forudsige situationen. Men problemet er, at når vi bekymrer os, tager forsmag på de negative følelser forbundet med det vi forestiller os, og at det sjældent er virksomt. Det kan her være brugbart at skelne mellem tanker og bekymringer. Tanker er, når man tænker over noget, som kan blive til en handling. Bekymringer er, når tankerne drejer sig om noget, hvor man ikke kan overføre det til en handling, som kan afhjælpe situationen. Ved at lave denne skelnen, kan du øve dig på at skubbe bekymringerne væk og i stedet fokuserer på at tænke på hvor dit egentlige råderum er i den pågældende situation. Nogen bruger for eksempel en bekymringskasse, hvor man skriver bekymringerne ned på et papir og lægger fysisk væk.”

Tag små og store pauser

”Det er vigtigt at sørge for at tage nogle pauser. Både små og store pauser. Små pauser i hverdagen kan være en gåtur, at bruge en mindfulness-app eller sidde og drikke kaffe og kigge ud ad vinduet. Det kan også være at holde fast i de hobbyer og interesser, som du hele tiden har haft, men måske ikke har prioriteret længe.

De store pauser handler om, at det er ok at trække sig i længere tid. Det kan for eksempel være at tillade sig selv at tage på ferie. Hvis I bor sammen, kan det være at tage en dag hjemme, mens den syge er et andet sted. Hvis I bor hver for sig, kan I have mindre kontakt i nogle dage, uger eller måneder. I nogle pårørenderelationer er det sværere at holde pauser end andre. For eksempel hvis det drejer sig om relationer, hvor man er den primære omsorgsperson. Her kræver er det, at man undersøger, hvilke andre der kan være der, mens du selv tager en pause. Perioden, hvor du er fraværende, er på kort sigt måske ikke den optimale løsning for den syge, men det vil betyde at du kan blive ved med at holde til at være der på langt sigt.”

Spørg dig selv: Hvornår gør jeg nok?

”Mange af de pårørende, jeg taler med, har dårlig samvittighed, hvor de føler, at de burde gøre mere for den syge. Her vil jeg råde til, at man husker at tage sine omstændigheder i betragtning. Hvilke ting spiller ind i forhold til, hvad jeg kan gøre og hvor meget jeg kan klare?

Man kan spørge sig selv og helt ærligt forsøge at svare på: Ved jeg, hvornår jeg gør det godt nok? Og være venlig og realistisk i din vurdering af, hvor meget du egentlig kan.

Hvis man ikke ved, hvornår det er godt nok, kan det være, fordi man forsøger at kompensere for den lidelse, sygdommen påfører den syge og en selv. Og det kan man selvsagt ikke, hvorfor man kommer på alvorligt overarbejde. Her skal man prøve at huske sig selv på, at man gør det så godt, man kan – og måske søge hjælp til at arbejde med den sorg, det kan være at erkende, hvad det betyder for en selv og ens kære, at sygdommen er til stede i jeres liv.”

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Ny som pårørende eller Diagnoser

Webinar: Bipolar lidelse – information og råd til dig som pårørende

Der er mange følelser på spil, når man er tæt på én med bipolar lidelse. Rigtig mange pårørende bliver forvirrede og usikre på, hvordan de skal håndtere situationen både ved maniske og depressive episoder. Se med her, hvor overlæge Maj Vinberg deler ud af sin viden og råd til dig, som er tæt på én med bipolar lidelse.

Tilbage til Ny som pårørende eller Diagnoser

Ekspertens råd: Når du er pårørende til et menneske med selvmordstanker

“Pas på med at overvåge.” Sådan lyder et af de fire råd til pårørende fra Elene Fleischer, som er ekspert inden for selvmordsforskning og forebyggelse.

selvmordstanker råd

Det er enormt hårdt at være pårørende til et menneske med selvmordstanker. Mange pårørende føler sig usikre og er meget angste for at miste, og de er i tvivl om, hvorvidt de kan gøre eller sige noget forkert. I denne artikel møder du Elene Fleischer. Hun arbejder hos NEFOS. Det er en organisation, der yder støtte og rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling. Hun er ekspert på området, og giver her fire råd til dig, som er pårørende til et selvmordstruet menneske.

Bevar håbet                               

Ifølge Elene Fleischer er det vigtigt at bevare håbet for den, man er pårørende til.

”Når man er selvmordstruet og ikke føler, at noget hjælper, så er det nemt at miste håbet. Og når man ikke har håb, er der kortere vej til, at den selvmordstruede tager sit eget liv eller forsøger på det. Når du som pårørende er med til at opretholde et håb, så vil det smitte af på den selvmordstruede. Udover det, vil håb også gøre en forskel for den pårørendes trivsel og evne til at holde sig selv oven vande,” siger Elene Fleischer.

Skil din rolle fra behandlerrollen

Elene Fleischer fortæller, at rigtig mange pårørende har en følelse af, at de er den eneste, som kan hjælpe deres kære. Men ifølge hende, er det vigtigt at skille ens egen rolle fra behandlerens rolle.

”Det kan godt være, man ikke synes, den behandling, der bliver givet, er optimal. Eller måske synes den selvmordstruede ikke, at det virker. Men det er ikke den pårørendes ansvar – det er behandlerens. Det er vigtigt, at man får det skilt ad, så man kan få lov til at være mor, ægtefælle, bror, eller hvad end ens relation til den selvmordstruede er,” siger Elene Fleischer.

”Hvis man går ind i behandlerrollen over for sit barn, så kommer du til at skåne det for meget. Men du kommer også til at give dit barn opmærksomhed som en patient. Den form for opmærksomhed får din kære allerede hos sin behandler eller i psykiatrien. Derhjemme skal dit barn have opmærksomhed og betydning som den rolle, vedkommende har i familien.”

Elene Fleischer understreger, at det er vigtigt, ens kære stadig føler sig som en del af familien. Hun fortæller: ”Når man er ovre den akutte fase, begynder den selvmordstruede at interessere sig for livet uden for igen. Den selvmordstruede bliver ofte spurgt, hvordan vedkommende har det. Prøv at spørge din kære, om han eller hun har lyst til at høre, hvad du laver for tiden. Og så fortæl om din hverdag med arbejde, studie eller fritidsinteresser. Det er godt at få noget normalitet ind og fornemme en hverdag igen.”

Stil fortsat krav

Rigtig mange pårørende er i tvivl om, om de fortsat kan stille krav til deres kære med selvmordstanker. Ifølge Elene Fleischer både kan og skal man fortsat stille krav.

”Hvis vi forestiller os en mor, som ikke stiller krav til sin selvmordstruede datter. Datteren vil i første omgang synes, det er fedt, at hun ikke skal rydde op efter sig selv eller behøver hjælpe til i hjemmet. Men før eller siden, vil det føles og tolkes som ligegyldighed for datteren,” siger Elene Fleischer.

”Hvis I plejer at have en god kommunikation, så skal du gøre, som du plejer at gøre. Og så skal man selvfølgelig have respekt for, hvis ens datter siger, hun er så træt, at hun ikke fik vasket op. Det er helt okay. Men det skal ikke afskrække dig fra at stille kravet i første omgang.”

Elene Fleischer fortæller, at når man fortsat stiller krav, så er man med til at give sin kære en følelse af at blive set som den, han eller hun er, og stadig have en værdi.

”Min pointe er, at som menneske får man først en betydning, når man bliver set og får lov til at gøre de ting, man kan. Og det er en vigtig følelse for alle – også for en med selvmordstanker. Derfor er det vigtigt ikke at skåne ens kære. Du skal fortsat forvente, stille krav og tro på, at ens nærtstående stadig kan ting, selvom vedkommende har det svært,” afslutter hun.

Pas på med at overvåge

Har man oplevet, at ens kære har prøvet at begå selvmord, vil der ifølge Elene Fleischer ligge en bekymring og angst i én. Man er bange for, at det vil ske igen. Elene Fleischer fortæller, at det for mange pårørende betyder, at de er i alarmberedskab og konstant overvåger på den selvmordstruede. Det skal man passe på med:

”Den omsorg, man som forældre giver ud fra kærlighed og angsten for, om det skal ske igen, kan opleves som kontrollerende og overvågende hos den selvmordstruede. Derfor er det en god ide at sætte sig over for hinanden og lave en aftale. Her kan du understrege, at hvis du skal undgå at overvåge din kære og blive bange, så er I nødt til at lave en aftale, som I begge synes, er okay. Hvis man altid bliver bekymret, når ens kære går en tur, så lav en aftale om, at man sender en SMS, hvis ruten ændrer sig eller man ikke kommer hjem på det aftalte tidspunkt. Og kommer vedkommende ikke hjem på det aftalte tidspunkt, så sig: ”Det er godt, du kommer hjem nu, men hvor har du gjort mig bekymret ved ikke at overholde vores aftale”. Du må gerne fortælle, at det påvirker dig, og du må gerne stille krav,” siger Elene Fleischer.

Hun påpeger, at på den måde vil den selvmordstruede også opdage, at vedkommendes handlinger har betydning, og at det ikke er ligegyldigt, om han eller hun kommer hjem igen.

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Ny som pårørende eller Behandling

Overlægens råd: Når din kære skal udskrives

For nogle pårørende kan en udskrivelse sætte gang i bekymringer og tanker. For hvordan støtter man bedst sin kære efter en udskrivelse? Og hvad skal man være opmærksom på efterfølgende? Overlæge og psykiater René Sjælland giver her tre gode råd til dig, som er pårørende til en, der står over for en udskrivelse i psykiatrien.

råd om udskrivelse

Vær opmærksom på planen efterfølgende

René Sjælland fortæller, at når man er så syg, at man har brug for indlæggelse, så overtager sundhedspersonalet for én. Det gælder både planlægningen af ens dagligdag, indtag af medicin, behandling og hvad der ellers hører sig til. Derfor kan man godt have brug for hjælp fra sine pårørende, når man bliver udskrevet.

”Når man bliver udskrevet, får mennesket med sygdommen igen ansvaret for sin dagligdag. Og det kan være rigtig svært at bevare overblikket og komme tilbage til dagligdagen. Det er noget, man langsomt skal lære igen,” fortæller René Sjælland og fortsætter: ”Derfor er den pårørende en enormt vigtig aktør. Den pårørende kan hjælpe med at holde styr på, hvad der skal ske hvornår. Hvad er den videre behandling? Hvilke ting skal jobcenteret vide? Hvornår skal der hentes ny medicin på apoteket?”

René Sjælland påpeger, at man som pårørende gerne må være lidt insisterende på at være med, når udskrivelsen bliver koordineret. På den måde bliver man bedre klædt på til, at ens kære bliver udskrevet. Her har du også mulighed for at stille opklarende spørgsmål.

En forventningsafstemning

”Når ens kære bliver udskrevet, er vedkommende blevet stabiliseret og behandlet på den akutte del. Din kære har det bedre, men er ikke rask. Det kan man godt nogle gange glemme som pårørende,” siger René Sjælland.

Ifølge ham, er det en rigtig god ide at lave en forventningsafstemning om tiden efter udskrivelsen.

”Når man har været indlagt, kan man sjældent bare gå i gang med livet, som det var før. I fasen op til sygdommen, er man gradvist blevet dårligere. Det fungerer faktisk på samme måde den anden vej rundt – man får det gradvist bedre. Derfor skal man som pårørende ikke have en forventning om, at nu bliver alt, som det var før, og I kan lave de ting, I plejede. For sådan er det sjældent. Man skal dosere tingene og langsomt starte op igen,” siger René Sjælland.

Han fortæller også, at situationen kommer an på sygdomshistorikken, og om ens kære tidligere har haft kontakt til psykiatrien eller ej.

”Har ens kære tidligere haft kontakt til psykiatrien, så har de fleste med tiden fået en god fornemmelse af, hvad man kan og ikke kan. Men hvis man ikke tidligere har haft en kendt diagnose eller været i behandling i psykiatrien, så kan det godt være en større omvæltning at komme tilbage efter en udskrivelse,” siger René Sjælland.

Han understreger, at man som pårørende ikke skal sætte barren for højt. Man skal derimod acceptere, at ens kære ikke nødvendigvis kan de samme ting, som de kunne før indlæggelsen. Og det er også helt okay.

Hold øje med tidlige advarselssignaler

Ifølge René Sjælland, er man som pårørende en vigtig ressource i forhold til at få øje på tidlige advarselssignaler på symptomer. Men det er vigtigt at finde en balance.

”Har ens kære for eksempel lige fået stillet en bipolar diagnose, så har mange pårørende en tendens til at være overopmærksomme og i alarmberedskab. Spørgsmålene står i kø: Grinede du lidt for meget der? Talte du lidt for ivrigt og hurtigt? Er det mon en mani, der er på vej her? Men som pårørende skal man også bare have lov til at være mor, far, en god ven, en nabo, eller hvad man nu er,” understreger René Sjælland.

Han uddyber, at man som pårørende ikke hele tiden skal gå rundt og holde øje, men at man skal forsøge at finde en god balance mellem at have et vågent øje på ens kæres adfærd, men også bare have lov til at være til og give plads til hinandens dagligdag.

”Hos mange fungerer det godt at have en aftale om, hvad den pårørende må og skal gøre, hvis der opstår symptomer. Det er en god ide at lave sådan en aftale, når ens kære er i en stabil periode,” afslutter René Sjælland.

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Ny som pårørende eller Diagnoser

Webinar: Når ens kære har selvmordstanker

Se eller gense webinaret, hvor Elene Fleischer, som er forsker og konsulent inden for selvmordsforskning, formidling og forebyggelse, deler ud af sin viden. Hun vil komme ind på de forskellige følelser og problematikker, der kan opstå, alt efter om du er forælder, partner, nær ven eller søskende til et menneske med selvmordstanker. Og så vil hun give dig viden om og værktøjer til, hvordan du kan håndtere det at være pårørende.

Se kommende webinarer her.

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Forstå systemet eller Behandling

Sådan kan du forberede dig til akutmodtagelsen

Der kan følge mange spørgsmål med, når man overvejer at kontakte psykiatrisk akutmodtagelse for at få hjælp til sin kære. Sygeplejerske Anne Rolff og rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling giver et indblik i, hvordan man kan forberede sig til akutmodtagelsen.

Er det akut nok? Hvad hvis vi bliver afvist? Hvad spørger de om? Bekymringerne og spørgsmålene er mange, når man er på vej til psykiatrisk akutmodtagelse. Anne Rolff, der er sygeplejerske på Bispebjerg Hospitals psykiatriske akutmodtagelse, og Bedre Psykiatris sundhedsfaglige rådgiver, Linn Sofie Aabling, svarer her på nogle af de mest udbredte spørgsmål om akutmodtagelsen.

Akutmodtagelsen kan hjælpe, når der er tale om akutte psykiske problematikker. Det kan være en akut krise, akutte svære selvmordstanker eller nyopståede psykoser – fx hvis en person med skizofreni begynder at hallucinere eller hvis en med depression får alvorlige selvmordstanker.

Ring først

Men det er en selv, der bedst vurderer, hvornår det er akut nok, mener Anne Rolff, der er sygeplejerske i på psykiatrisk akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.

”Hvis man er i tvivl, kan man ringe ind til os på vores telefon, som har døgnåbent. Det kan man gøre selv eller ens pårørende kan ringe og tale med en sygeplejerske i forhold til, hvad der er det bedste at gøre i situationen,” siger hun.

I nogle regioner skal du ringe, før du møder op i akutmodtagelsen, mens det er frivilligt i andre. Det kan derfor være en god idé at tjekke op på reglerne i din region først.

Forberedelse

For nogle kan det være rart at forberede sig lidt på det, der venter. Det kan fx være en hjælp på forhånd at formulere et svar på, hvorfor I søger hjælp.

”Hvis man kan overskue det, kan man prøve at gøre sig nogle tanker om forløbet op til. Alt hvad der kan bidrage til, at vi kan yde den bedste behandling overfor mennesket med sygdom,” siger Anne Rolff.

I kan på forhånd tjekke, om I har samlet al den viden, I vil give videre til lægerne. Eksempelvis information om symptomer, bivirkninger og hvordan du og din kære oplever sygdommen.

Lav aftaler før I tager afsted

Rådgiver i Bedre Psykiatri Linn Sofie Aabling fortæller, at det kan være en god idé at lave nogle aftaler med din kære, inden I tager afsted mod akutmodtagelsen.

”I kan på forhånd tale om, hvor meget du som pårørende skal være med. I kan fx aftale, om du skal være med til lægesamtalen eller om din kære foretrækker at gøre det alene. Dog kan det være godt også at forberede din kære på, at lægen formentlig også gerne vil tale alene med ham eller hende,” siger hun.

Lægesamtalen vil have til formål at vurdere situationen og det videre forløb for den, der er syg. Her er der fokus på symptomer – hvad personen oplever, og hvornår symptomerne er startet. Det kan også handle om humøret, og hvordan man fungerer socialt.

”Ved lægesamtalen kan den pårørendes synspunkt og viden være meget hjælpsomt for forløbet, men det er helt op til den, der er syg, om de ønsker deres pårørende med,” siger Linn Sofie Aabling.

Hvis din kære med psykisk sygdom ikke giver samtykke, har du som pårørende alligevel mulighed for at dele din viden om situationen.

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Ny som pårørende

Pårørende til én over 18 år: Hvad har jeg ret til?

Her kan du få et overblik over dine rettigheder som pårørende til én over 18 år med psykisk sygdom.

Far holder sin voksne datters hånd i haven

Når den, der er syg, er over 18 år, er personen myndig, og det betyder, at du ikke har mange automatiske rettigheder som pårørende. Du kan dog stadig spille en rolle i behandlingen og i sager på kommunen – og du kan fortsat have ret til forskellige former for støtte.

Rettigheder som pårørende ifm. behandlingen og sager på kommunen

Dine rettigheder som pårørende til én over 18 år afhænger af, om personen giver samtykke til, at du må inddrages og informeres.

Personen har givet samtykke

Når personen har givet samtykke, har du ret til at blive inddraget og få oplysninger. Det gælder både i forhold til den psykiatriske behandling og sager på kommunen.

Hvis du er uenig i afgørelser i kommunale sager eller beslutninger om behandlingen, har du desuden ret til at klage. Myndighederne er forpligtede til at behandle din klage og genoverveje sagen. Klager over kommunale sager skal sendes til den afdeling, sagen har været behandlet i.

Vil du klage over behandlingen på en psykiatrisk afdeling, skal du sende klagen til Styrelsen for Patientklager. Det gør du ved at udfylde en formular på borger.dk.

Samtykke eller fuldmagt giver forskellige rettigheder som pårørende.

Der er forskel på, om du får samtykke eller en decideret fuldmagt i sagen. Får du en fuldmagt, har du mulighed for at handle og træffe beslutninger på vegne af den, sagen drejer sig om.

Ikke alle myndigheder har en skabelon til en fuldmagt skabelon. Ofte skal man som pårørende lave en fuldmagt sammen med den, du er pårørende til.

Personen har ikke givet samtykke

Manglende samtykke har konsekvenser for dine rettigheder og muligheder som pårørende. Uden samtykket kan du ikke få oplysninger om den konkrete sag eller bliver inddraget. Men du kan stadig spille en rolle.

Del din viden med personalet

Uanset om der er givet samtykke, må personalet gerne være i dialog med dig. Og du må gerne kontakte personalet og fortælle om den, der er syg. Hvilke symptomer har du for eksempel set? Hvordan er personens reaktionsmønstre? Hvad plejer at hjælpe? Og hvilke behov ser du?

Dine informationer kan være værdifulde for, at den syge får den rette hjælp, så del ud af den viden, du har.

Få generelle oplysninger

Selvom der ikke er givet samtykke, må du godt få general viden – for eksempel om sygdommen eller om hvilke hjælpemuligheder, der typisk er. Søg derfor informationer og viden, som kan give dig afklaring og ro. Det kan være for eksempel være hos personalet eller på internettet.

Nogle pårørende oplever, at personalet ikke selv er opmærksomme på muligheden for at give generel information. I de tilfælde kan det være nødvendigt, at du selv gør dem opmærksom på det.

For generel rådgivning og information om behandling kan du også kontakte din regionale Psykinfo. Find dem her:

Støtte og hjælp, du kan have ret til

Der findes forskellige former for støtte, som du kan have ret til, når du er pårørende til en person over 18 år med psykisk sygdom.

Tilskud til psykologhjælp er en af dine rettigheder som pårørende

Som pårørende har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det kræver henvisning fra din læge. Henvisningen giver ikke gratis psykologhjælp, men et tilskud på 60 procent af regningen. Egenbetalingen er derfor 40 procent.

Kontakt din læge og fortæl om din situation, så vurderer han/hun, om du kan få en henvisning.

Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid. Du kan finde en oversigt over psykologer, som tager imod klienter med henvisning, på sundhed.dk.

På siden Psykologer i Danmark kan du desuden finde en oversigt over alle landets psykologer og sortere ud fra forskellige kriterier.

Støtte i arbejdslivet

Nogle bliver langvarigt eller kronisk syge på grund af rollen som pårørende. Hvis du har mange sygefraværsdage, kan det få konsekvenser for din arbejdssituation, og du kan i værste tilfælde miste dit job.

Er du langvarigt eller kronisk syg, har du mulighed for at få en aftale, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med dit sygefravær, da arbejdsgiver kan få sygedagpenge refusion fra din første fraværsdag. Ordningen står i sygedagpengelovens §56 .

Du kan læse meget mere om betingelserne for en §56 aftale på sundhed.dk.

På siden Pårørende På Job kan du desuden læse meget mere om arbejdslivet som pårørende og om dine rettigheder på arbejdsmarkedet.

Kommunens støtte til pårørende

Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet.

Nogle kommuner tilbyder også kurser for pårørende. Søg på din kommunes hjemmeside efter ‘hjælp til pårørende’ eller ring til kommunen og spørg, hvilke muligheder der er.

Hjælp til pårørende i psykiatrien

Hvilken hjælp, du som pårørende kan få i psykiatrien, afhænger af, hvilken region du bor i. Nogle psykiatriske afdelinger tilbyder for eksempel psykoedukation, hvor du som pårørende kan få viden om den psykiske sygdom og undervisning i at håndtere den specifikke diagnose. Ofte er det den lokale Psykinfo, som står for tilbuddet.

Der kan være stor forskel på tilbuddet fra region til region. Kontakt derfor din lokale Psykinfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region. Psykinfo kan desuden rådgive om behandlingen af den, der er syg.

Få rådgivning om dine rettigheder som pårørende

Bedre Psykiatris pårørenderådgivning har stort kendskab til både det psykiatriske og kommunale system og kan rådgive dig om dine rettigheder. Kontakt rådgivningen.

Med støtte fra TrygFonden
Artikler

Ny som pårørende

Pårørende til én over 18 år: Hvad har jeg ret til?

Diagnoser, Ny som pårørende

Webinar: Når ens kære har selvmordstanker

Behandling, Ny som pårørende

Overlægens råd: Når din kære skal udskrives

Diagnoser, Ny som pårørende

Ekspertens råd: Når du er pårørende til et menneske med selvmordstanker

Diagnoser, Ny som pårørende

Webinar: Bipolar lidelse – information og råd til dig som pårørende

Børn & unge med psykisk sygdom, Ny som pårørende, Pas på dig selv

Psykologens råd: Til pårørende om skyldfølelse

Ny som pårørende, Pas på dig selv

Psykologens råd: Sådan passer du på dig selv som pårørende

Hjælp i kommunen, Ny som pårørende

Sådan skriver du en god klage til kommunen

Børn & unge med psykisk sygdom, Ny som pårørende, Pas på dig selv

Hvad er en forebyggelsesplan?

Ny som pårørende, Pas på dig selv

Pårørende – de svære følelser

Ny som pårørende, Pas på dig selv

Som pårørende på jobbet – hvad kan du gøre?

Ny som pårørende, Pas på dig selv

Hvor finder jeg støtte som pårørende?

Diagnoser, Ny som pårørende

Psykiaterens råd: Når din kæreste med psykisk sygdom er gravid

Forstå systemet, Hjælp i kommunen, Ny som pårørende

§56-aftale

Forstå systemet, Hjælp i kommunen, Ny som pårørende

Pårørendevejleder i kommunen

Hjælp i kommunen, Ny som pårørende

Få digital læseadgang

Forstå systemet, Hjælp i kommunen, Ny som pårørende

Få digital fuldmagt

Hjælp i kommunen, Ny som pårørende

§118 Pasnings- og plejeorlov

Behandling, Forstå systemet

Sådan kan du forberede dig til akutmodtagelsen

Ny som pårørende, Pas på dig selv

Sådan kan du håndtere skam

Behandling, Ny som pårørende

Podcast: Viden og råd om inddragelse

Ny som pårørende

Pårørende til én under 18 år: Hvad har jeg ret til?

Behandling, Ny som pårørende

Hvilke former for behandling findes der?

Forstå systemet, Ny som pårørende

Podcast: Ny i psykiatrien

Forstå systemet, Ny som pårørende

Find rundt i psykiatrien

Ny som pårørende, Pas på dig selv

Håndtér de svære pårørendefølelser

Forstå systemet, Ny som pårørende

Hvem har ansvar for hvad? Kommunen/Psykiatrien

Hjælp i kommunen, Ny som pårørende

Bedre hjælp i kommunen: Hvad kan du gøre selv?

Ny som pårørende, Pas på dig selv

Hvor kan jeg få rådgivning?

Ny som pårørende, Pas på dig selv

Hvor kan jeg få støtte som pårørende?

Ny som pårørende, Pas på dig selv

Giv dig selv små pauser i hverdagen

Behandling, Ny som pårørende

Bliv inddraget i behandlingen

Ny som pårørende, Pas på dig selv

Arbejdslivet som pårørende

Sådan kan du håndtere skam

Skam er en følelse, som pårørende til mennesker med psykisk sygdom ofte kæmper med. I denne video giver Bedre Psykiatris pårørenderådgiver Cecilie Sørensen viden og råd til, hvordan du kan håndtere din skam.

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Ny som pårørende eller Behandling

Podcast: Viden og råd om inddragelse

Når pårørende bliver inddraget, forbedres behandlingen af psykisk sygdom markant. Alligevel oplever mange, at det er svært at blive inddraget. I denne podcast giver Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og psykiater Louise Behrend Rasmussen gode råd om, hvad du kan gøre for at ikke at ende på sidelinjen.

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Ny som pårørende

Pårørende til én under 18 år: Hvad har jeg ret til?

Her får du et overblik over, hvilke rettigheder du har som pårørende til et menneske med psykisk sygdom under 18 år.

Mor med omsorgsfuldt udtryk i øjnene

Det kan gøre livet som pårørende lettere, hvis du kender og forstår dine rettigheder. Men det kan samtidig være en stor mundfuld at finde rundt i pårørendes rettigheder, når man står midt i orkanens øje.

Når den, du er pårørende til, er under 18 år, har du både rettigheder i forbindelse med kommunale sager, behandlingen og forskellige støttemuligheder.

Pårørendes rettigheder under behandlingen og på kommunen

Ret til at blive inddraget og informeret

Hvis du har forældremyndigheden over et barn eller en ung under 18 år, har du ret til at blive inddraget og få oplysninger. Det gælder både i forhold til den psykiatriske behandling og i sager på kommunen.

Det ændrer sig, når den syge fylder 18 år, da personen nu er myndig og skal give samtykke.

I kommunale sager, hvor dit barn er under 18 år, har du partsstatus, hvilket giver dig en stor rolle og omfattende rettigheder i sagen.

Ret til at klage

Hvis du er uenig i afgørelser i kommunale sager eller beslutninger om behandlingen, har du ret til at klage. Myndighederne er forpligtede til at behandle din klage og genoverveje sagen.

Klager over kommunale sager skal sendes til den afdeling, sagen har været behandlet i.

Vil du klage over behandlingen på en psykiatrisk afdeling, skal du sende klagen til Styrelsen for Patientklager. Det gør du ved at udfylde en formular på borger.dk.

Pårørendes rettigheder til støtte

Der findes en række former for støtte, du kan have ret til, når du er pårørende til en person under 18 år med psykisk sygdom. Det kan både være økonomisk støtte eller hjælp til at klare hverdagen. Ofte skal nogle kriterier være opfyldt, for at man kan få tildelt støtten.

Tilskud til psykologhjælp

Som pårørende til én med psykisk sygdom har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det kræver henvisning fra din læge. Henvisning giver ikke gratis psykologhjælp, men et tilskud på 60 procent af regningen. Egenbetalingen er derfor 40 procent.

Kontakt din læge og fortæl om din situation, så vurderer han/hun, om du kan få en henvisning.

Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid. Du kan finde en oversigt over psykologer, som tager imod klienter med henvisning på sundhed.dk.

Aflastning

I har som forældre mulighed for at søge om aflastning, hvis I har ansvaret for et barn med en psykisk sygdom. Aflastning kan foregå hos en plejefamilie, i jeres netværk eller på en institution.

Kommunen vurderer

Hvis I som forældre vil søge aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver at tage hånd om barnet med en psykisk sygdom.

Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder I sammen frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.

Tabt arbejdsfortjeneste

Som forælder kan du søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis dit barn har alvorlig langvarig sygdom og skal passes hjemme. Derudover er det muligt at søge om tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage, hvis du for eksempel skal deltage i undersøgelser, møder på skolen eller møder i forvaltningen.

Dækning af merudgifter

For nogle familier giver det merudgifter at have et barn med psykisk sygdom. Nogle af dem har I ret til at blive kompenseret for.

Der er mulighed for at søge dækning af nødvendige merudgifter, der er opstået på grund af den psykiske sygdom hos barnet. Når det handler om psykiske sygdomme, autisme eller ADHD vil der oftest være tale om dækning af udgifter til nødvendige kurser for forældrene.

Regler for dækning af merudgifter

For at kunne få refunderet sine merudgifter, skal de overstige et beløb, som står i loven og bliver reguleret hvert år. I 2022 er minimumsgrænsen på 5.207 kroner.

Du kan læse meget mere om, hvilke regler der gælder for medudgifter i DUKH’s guide.

Familievejlederordningen

Familievejlederordningen jf. servicelovens §11.8 er et tilbud til familier med et barn, der er hårdt ramt af sygdom. Vejledningen skal tilbydes senest tre måneder efter, at kommunen er blevet bekendt med jeres situation. 

Familievejledningen kan give dig et overblik over hjælpemulighederne i kommunen og inspiration til, hvor du kan søge yderligere viden og få kontakt til forældre, der har stået i en lignende situation. 

Kontakt jeres kommune, hvis I ikke er blevet tilbudt familievejledning og er interesseret i at få det.

Få rådgivning om pårørendes rettigheder

Det kan være svært at overskue sine rettigheder. Og hvad, du har ret til, afhænger ofte af jeres specifikke situation. Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning kender systemet og kan guide dig.

Kontakt Pårørenderådgivningen.

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Ny som pårørende eller Behandling

Hvilke former for behandling findes der?

Her kan du få viden om forskellige typer behandling for psykisk sygdom, så du er klædt på til at hjælpe den syge med at finde den rette behandling.

Forældre sidder lyttende og kigger på taler

At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtigt mange bliver helt eller delvist raske igen. Det gælder også for svære psykiske sygdomme som for eksempel skizofreni og affektive lidelser. Der findes en række forskellige former for behandling, og det er forskelligt, hvad der virker fra person til person. Vejen til behandling for psykisk sygdom starter ofte med en henvisning fra en læge.

Her kan du få et overblik, over de typiske behandlingsformer, som forhåbentligt kan klæde dig på til at hjælpe den, du er pårørende til, med at finde den rette behandling.

I den offentlige psykiatri i Danmark er der to overordnede behandlingsspor: Terapi og medicinsk behandling.

Psykoterapi

Terapi er en vigtig del af behandlingen for mange mennesker med psykisk sygdom. Psykoterapi er samtaleterapi med en behandler som for eksempel en psykolog eller psykiater, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige mønstre og får redskaber til at komme sig over sin sygdom eller dæmpe symptomerne.

I psykiatrien bliver man sjældent behandlet med terapi, når man er i den akutte sygdomsfase. Det skyldes typisk, at personen er vurderet til at være for syg, til at få gavn af terapien.

Former inden for psykoterapi er:

Kognitiv terapi

En form for samtaleterapi, som ofte bliver brugt til behandling af angst og depression, men også kan bruges til at behandle andre psykiske sygdomme. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den situation, man aktuelt står i, og har mindre fokus på fortiden.

Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre, hvad man tænker om sig selv og de psykiske udfordringer, man oplever.

Når man lider af depression, har man for eksempel ofte mange negative tanker om sig selv, mens man glemmer det positive. Ofte vil man tænke, at negative begivenheder sker, fordi man er en dårlig person, eller andre ikke kan lide en. Med kognitiv terapi vil man finde de tanker, der udløser de negative reaktioner, og finde alternative måder at tolke situationerne og dermed finde nye tankemønstre.

Metakognitiv terapi (Ny terapiform og ikke særlig udbredt)

Metakognitiv terapi er en ny terapiform som tager udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske udfordringer. Det, der gør én syg, er i stedet al den tid og opmærksomhed, man bruger på sin negative tanker.

Handler om at få kontrol over tankerne

I metakognitiv terapi tager man ikke udgangspunkt i, hvad de negative tanker handler om – men i stedet, at den syge hænger fast i og dvæler ved dem for længe. Derfor skal man bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads.

Når man får bedre kontrol over sine negative tanker, vil de påvirke mindre, og derfor vil symptomerne på for eksempel en depression også blive færre.

ACT (Acceptance and Commitment Therapi)

En form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal stoppe med at kæmpe imod negative følelser og i stedet rumme sig selv. Forskning viser, at når man er optaget af at kontrollere ubehaget ved ens symptomer, så har det ofte den modsatte effekt: Ubehaget kommer mere i fokus og føles mere intenst.

ACT handler i høj grad om at hjælpe den syge med at acceptere sig selv, finde nærvær for eksempel ved hjælp af mindfulness, leve mere i nuet og blive mere bevidst om sine personlige værdier.

DAT (Dialektisk adfærdsterapi)

Med denne form for terapi får man færdigheder i at håndtere følelser, der ofte kan gøre én selvdestruktiv. DAT er typisk anvendt ved personlighedsforstyrrelse, som kan føre til selvskade og aggressioner.

Medicinsk behandling for psykisk sygdom

Medicin, der anvendes til behandling af psykiske sygdomme, kaldes psykofarmaka. Der findes over 70 forskellige psykofarmaka lægemidler i Danmark, som kan groft kan inddeles i:

  • Antipsykotika: Lægemidler mod psykoser – herunder skizofreni
  • Antidepressiva: Lægemidler mod depression
  • Lægemidler mod bipolar affektiv sindslidelse (tidligere kaldet maniodepressiv)
  • Benzodiazepiner: Midler mod angst og søvnforstyrrelse

Medicin påvirker forskellige receptorer i hjernen, der gerne skulle have en effekt på den psykiske sygdom.

Bivirkninger

Desværre kan medicinen også give bivirkninger og afhængighed. Og der bør fra psykiatriens side være tæt samarbejde og opfølgning i forhold til den medicinske behandling.

Nogle gange er det nødvendigt at prøve forskellige medicinpræparater, for at finde det, der har bedst effekt og færrest bivirkninger. Det er ofte en hård proces at skifte medicin, fordi det kræver en udtrapningsplan for det ene præparat og en optrapningsplan for det nye præparat.

Som pårørende kan det være en god idé, at du hjælper personen med at tage sin medicin.

Har du brug for konkret viden og rådgivning om medicin, kan du kontakte MedicinRådgivningen.

Behandling for psykisk sygdom uden indlæggelse

Den psykiatriske behandling kan foregå under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling på et sygehus eller hospital. Men behandlingen kan også fungere på andre måder.

Ambulant behandling

Ambulant behandling betyder, at den, du er pårørende til, ikke er indlagt på en afdeling. I stedet kommer personen til behandling hjemmefra eller modtager behandling i hjemmet. Den ambulante behandling foregår typisk i dagtimerne og på hverdagene, og både udredning og behandling kan foregå ambulant.

Vejen til ambulant behandling

Er den syge indlagt, kan den behandlingsansvarlige læge henvise til et relevant ambulant team, når personen skal udskrives.

Har personen ikke være indlagt, kan psykiatriens visitation vurdere, om der er et relevant ambulant tilbud. Det vil oftest ske efter en henvisning fra egen læge til psykiatrien.

Privatpraktiserende psykolog

Ved psykiske sygdomme som mild eller moderat depression eller angst kan behandling hos en privatpraktiserende psykolog være en god mulighed.

Der er forskellige muligheder for at få dækket hele eller dele af regningen.

Henvisning

Den, der er syg, kan få tilskud til 60 procent af psykologregningen, hvis personen får en henvisning fra egen læge. Lægen stiller en række spørgsmål om den syges tilstand og kan også foretage nogle screeningstest for eksempel for at vurdere, hvilken grad af depression, personen har.

På baggrund af lægens vurdering kan man potentielt få en henvisning. Vær opmærksom på, at der stadig er en egenbetaling på 40 procent af psykologens pris. De forskellige henvisningsgrupper kan findes på sundhed.dk

Gratis for 18-24-årige

Unge mellem 18 og 24 år med angst eller moderat depression kan få gratis psykologhjælp. Også her kræver det en henvisning fra egen læge.

Hvis den, du er pårørende til, ønsker det, kan du tage med til lægen og hjælpe med at skabe tryghed og sætte ord på situationen.

Tjek forsikringen

Det kan være en god idé at tjekke, om end private forsikring dækker psykologhjælp. Det er nemlig ofte tilfældet.

Søg kommunalt tilskud

I kommunen kan man kan også søge om tilskud til et samtaleforløb hos en psykolog. Langt fra alle bliver godkendt, men tilskuddet kan søges, hvorefter kommunen foretager en vurdering af ens sociale og økonomiske situation og afgør, om de kan bevillige helt eller delvist tilskud til psykologhjælp.

Kontakt din kommune og hør, hvordan du søger tilskud til psykologhjælp.

Internetpsykiatri – online behandling af angst og depression

Internetpsykiatrien tilbyder gratis online behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression.

Effekten af internetbaseret psykologisk behandling af angstlidelser og depression er på samme niveau som ved fysisk møde med en psykolog. Den, du er pårørende til, kan anmode om behandling, uanset hvor i landet I kommer fra.

Privatpraktiserende psykiater

Din egen læge kan henvise til en psykiater. Det er gratis og du kan på sundhed.dk, finde en oversigt over psykiatere.

En psykiater er en læge der er videre uddannet i psykiatri, og kan ordinere medicin. Psykiatere kan kombinere medicinsk behandling med samtaleterapi.

Få rådgivning om behandling for psykisk sygdom

Psykinfo kan rådgive om behandlingen i Psykiatrien. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find jeres regionale psykinfo her:

Med støtte fra TrygFonden

Podcast: Ny i psykiatrien

Psykiatrien er svær at finde rundt i for mange syge og pårørende. I denne podcast kan du møde Pernille Schmidt-Andersen, der er mor til døtre med psykisk sygdom, og Louise B. Rasmussen, klinikchef og overlæge på Ballerup Psykiatrisk Center, som giver gode råd om at finde rundt i systemet.

Med støtte fra TrygFonden

Find rundt i psykiatrien

Her får du et overblik over de forskellige afdelinger, der findes i psykiatrien, og hvilke retningslinjer der gælder.

skilt psykiatrien - fx brugt i artikel om psykiatriens afdelinger

Som pårørende kan det være en fordel at have styr på psykiatriens afdelinger og retningslinjer. Viden om systemet kan give ro og klæde dig på til at hjælpe den, der er syg, igennem behandlingen.

Men man får mange informationer, når man er pårørende i psykiatrien. Og det kan være svært at bevare overblikket. Her får du derfor en guide til psykiatriens afdelinger.

Lukket afdeling

På en lukket afdeling er dørene er låst, så patienterne ikke kan ind og gå ud, som det passer dem.

Man bliver indlagt her, hvis personalet vurderer, at man for eksempel er uforudsigelig, selvmordstruet eller til fare for andre. På en lukket afdeling er der mere personale og flere restriktioner end på en åben afdeling.

Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den indlagte skal observeres. Og siden vurderer de løbende, om niveauet skal skrues op eller ned, og om personen skal udskrives eller flyttes til en åben afdeling.

Pårørende til én på lukket afdeling

Besøg:

Typisk er der et tidsrum på dagen, hvor du kan besøge den, du er pårørende til, i den lukkede afdelings besøgsrum. Flere steder er det nødvendigt at lave en aftale dagen inden besøget. Spørg derfor personalet, hvilke regler der gælder på afdelingen.

Afhængigt af personens tilstand kan der være mulighed for at komme hjem på besøg eller komme ud at gå en tur sammen med dig. Spørg personalet, om det er en mulighed.

Hvis der er mistanke om narkotika eller våben på afdelingen, vil den, der er syg, muligvis blive kropsvisiteret, når personen skal ind på afdelingen igen efter udgang. Kropsvisitering kan føles voldsomt, når man har en psykisk sygdom, og som pårørende kan det derfor være en god idé at berolige og forberede personen på det.

Inddragelse:

Når den, der er syg, bliver indlagt, skal personen give samtykke, for at du som pårørende kan få informationer om behandlingen. Hvis den syge ikke giver samtykke fra start, kan det være en god idé at give dine kontaktoplysninger til personalet, så de kan kontakte dig, hvis personen efterfølgende beslutter, at du gerne må blive inddraget alligevel.

Selvom der ikke er samtykke, må du desuden gerne dele ud af din viden om personen til personalet.

Intensivt og stationært afsnit

Der findes både et intensiv og et stationært lukket afsnit på psykiatrisk afdeling.

Intensivt lukket afsnit er typisk der, man kommer hen direkte fra akutmodtagelsen, mens personalet behandler og vurderer, hvor man skal overføres til, når man er blevet mere stabil. På et intensivt lukket afsnit er man mellem én til syv dage, mens man primært får medicinsk behandling.

På et stationært lukket afsnit kan man være indlagt i længere tid, mens man modtager behandling. Her behandler personalet både medicinsk og terapeutisk, og der er ofte ergoterapeuter, fysioterapeuter og aktivitetsmedarbejdere tilknyttet. De laver aktiviteter for patienterne sammen med det øvrige personale.

Personalet vurderer løbende den syges tilstand, og hvis der sker forbedringer, kan personen potentielt blive udskrevet eller flyttet til en åben afdeling.

Åben afdeling

Hvis den, der er syg, har behov for indlæggelse, men ikke er selvmordstruet eller til fare for andre, bliver personen typisk indlagt på en åben afdeling. Her er dørene ikke låst, og patienterne behøver ikke være på afdelingen hele dagen. Mange steder skal man dog fortælle personalet, hvis man går ud.

På en åben afdeling er der mindre personale tilknyttet end på en lukket afdeling. Personalet vurderer ved indlæggelse, hvor meget den indlagte skal observeres, og siden vurderer de løbende, om personen skal udskrives eller flyttes til en lukket afdeling.

Vejen ind

Man kan godt komme direkte fra den psykiatriske akutmodtagelse ind på en åben afdeling. Men oftest vil vejen til indlæggelse være gennem en henvisning fra egen læge til psykiatrien, hvor det så bliver vurderet, at den syges behov passer til en indlæggelse på den åbne afdeling.

Pårørende til én på åben afdeling

På åbne afdelinger er der god mulighed for at komme på besøg eller mødes og for eksempel gå en tur. Her er dørene ikke låst, og som pårørende kan du typisk komme på besøg uden foregående aftale.

Hvis den, du er pårørende til, har givet samtykke til, at du må blive inddraget i behandlingen, kan du undersøge, hvornår lægen kommer forbi på stuen og taler med personen. Det er en god mulighed for at få viden om, hvad der sker i behandlingen. Vær dog opmærksom på, at stuegang næsten altid foregår i dagtimerne, og derfor kan falde sammen med det tidspunkt, du er på arbejde.

Retspsykiatrisk afdeling

Hvis den, du er pårørende til, får en behandlingsdom og skal indlægges, kan personen blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling. De indlagte her kan også være fængselsindsatte, som er for syge til at kunne begå sig i fængslet – eller personer, som ikke har begået en forbrydelse, men har behov for nogle ekstra restriktioner, som findes på en retspsykiatrisk afdeling.

På retspsykiatrisk afdeling er der mange aktiviteter for de indlagte, som typisk er indlagt længe og på ubestemt tid.

Pårørende til én på retspsykiatrisk afdeling

Besøg

Der er et besøgsrum på retspsykiatrisk afdeling, hvor du som pårørende kan mødes med den indlagte. Besøget skal typisk ske i et bestemt tidsrum og aftales med personalet, som skal godkende besøget.

Der kan være særlige restriktioner på besøget, som afhænger af, hvorfor personen er indlagt på afdelingen.

Når du kommer på besøg, skal du for eksempel fremvise billede-ID, og dine medbragte ting skal låses inde. Har du noget med til den indlagte, skal det gennemgås af personalet, inden du tager det med ind.

Udgang

Nogle indlagte kan komme på udgang. Både ledsaget og uledsaget. Det er dog langt fra alle, og igen afhænger det af personalets vurdering, samt hvorfor personen er indlagt.

Løbende vurdering

Hvis man er indlagt på retspsykiatrisk afdeling i henhold til dom eller anbringelse, er man typisk indlagt på ubestemt tid, og det vurderes løbende hvilke restriktioner, der skal gælde. Det vurderes også løbende, om personen nærmer sig en tilstand, hvor han/hun kan blive udskrevet.

Det er en læge, som laver vurderingen, der efterfølgende skal godkendes juridisk. Hvis du som pårørende vil følge med og have informationer om behandlingen, og hvordan den syge udvikler sig, skal personen give samtykke.

Ambulatorier

Hvis man er i behandling, men ikke skal være indlagt, kan man være i ambulant behandling. Det foregår enten ved, at man kommer ind på behandlingsstedet, modtager behandling og tager hjem igen, eller at personalet kommer hjem til den, der er syg, og behandler. Ambulant behandling bliver nogle steder kaldt distriktspsykiatri eller lokalpsykiatri.

Ambulant behandling kan for eksempel bestå af læge- og psykologsamtaler og gruppeterapi, og behandlingen bliver skræddersyet til den enkelte patient. Det er ofte på ambulatorierne, at man får udleveret sin medicin.

En stor del af mennesker med psykisk sygdom bliver i dag behandlet ambulant.

Vejen til ambulant behandling

Typisk begynder vejen til ambulant behandling med et besøg hos den syges egen læge. Lægen laver en henvisning til psykiatrien på baggrund af en samtale med den, det drejer sig om, og eventuelt en pårørende. Hvis personalet på psykiatrisk afdeling vurderer, at personen har behov for behandling, men ikke indlæggelse, kan et ambulant behandlingsforløb sættes i gang.

Efter indlæggelse

Man kan blive tilbudt ambulant behandling, når man bliver udskrevet efter indlæggelse på en af psykiatriens afdelinger.

Når den, du er pårørende til, skal udskrives, så spørg, om personen kan mødes med en kontaktperson fra det ambulatorie, vedkomne bliver udskrevet til. Når han/hun har mødt personalet på forhånd, er personen typisk mere tryg ved det ambulante forløb. Og det øger chancerne for, at behandlingen lykkes.

Udkørende teams

Ambulant behandling kan bestå af behandling på et ambulatorium, men mange steder er der også mulighed for, at personalet fra det ambulante team kan komme hjem til personen og behandle der.

Akutmodtagelsen

Den psykiatrisk akutmodtagelse er stedet, hvor I kan henvende jer, hvis sygdommen er forværret, og der er behov for behandling her og nu. Som pårørende er der flere måder, du kan hjælpe personen igennem et forløb i akutmodtagelsen.

Der er psykiatriske akutmodtagelser i hver region, men procedurer og regler kan være forskellige alt efter, hvilken region du bor i.

Få rådgivning om psykiatriens afdelinger

I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning sidder blandt andre en rådgiver, som tidligere har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien. Rådgivningen kan give dig viden om det psykiatriske system og guide dig i din specifikke situation. Kontakt rådgivningen.

Få rådgivning om psykiatrisk behandling hos Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig om selve behandlingen på psykiatriens afdelinger. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:

Lyt til podcast om at være ny i psykiatrien

I Bedre Psykiatris podcast ‘Ny i psykiatrien’ deler Louise B. Rasmussen, klinikchef og overlæge på Ballerup Psykiatrisk Center, ud af sin viden om det psykiatriske system. Hør blandt andet, hvordan du kan hjælpe med at finde rundt i psykiatriens afdelinger og få den bedst mulige behandling. Lyt til podcasten.

Med støtte fra TrygFonden

Håndtér de svære pårørendefølelser

Her kan du blive klogere på de svære følelser, som pårørende til mennesker med psykisk sygdom typisk har, og få værktøjer til, hvordan du håndterer følelserne bedst muligt.

Trist kvinde med hænderne foldet op mod ansigtet

Når én af dine nærmeste har en psykisk sygdom, er hovedet ofte fyldt med følelser, som er svære at håndtere og tale om. Mange føler for eksempel, at de er skyld i den psykiske sygdom. Mange skammer sig over den, der er syg, når de er ude blandt mennesker. Og i de allersværeste stunder ønsker mange pårørende, at personen bare ikke var her.

Selvom det kan virke sådan, er du ikke alene med følelserne. Faktisk er de velkendte for langt de fleste pårørende.

Vi mennesker forsøger typisk at undgå de svære følelser og indrette vores liv, så vi ikke mærker dem. Men følelserne er et livsvilkår – særligt som pårørende – og det bedste, du kan gøre, er at blive bevidst om følelserne og acceptere dem i stedet for at skubbe dem væk. Så bliver de nemmere at håndtere og leve med.

Råd om at håndtere følelserne

Her får du en række råd til, hvordan du bedst kan takle de svære og af og til skamfulde følelser.

Husk, at dine følelser er normale

Når det ser allermørkest ud, og du tænker, at dit liv ville være lettere, hvis personen ikke var her mere, så husk, at det er helt normalt at føle sådan.

Utallige pårørende fortæller om den slags følelser i Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, og mange tror, at de er helt alene om de skamfulde følelser. Det er de ikke, og det er du ikke. Det er hårdt at bære rundt på de følelser oven i alt det andet, du oplever, så prøv at hjælpe dig selv, ved at give slip på selvbebrejdelsen.

Tal om det

Hvorfor skulle jeg dog tale om det? Hvad skulle det hjælpe? Det ændrer jo ikke noget. Sådan kan vi alle sammen have det, når noget er svært. Men husk: Det hjælper næsten altid at give følelserne luft og sætte ord på – også når følelserne er tunge eller skamfulde.

Når tankerne og de smertelige følelser bliver formuleret højt, skifter de ofte karakter og bliver til noget, man kan forstå og håndtere.

Find den rigtige at tale med

Det kan være svært at finde den rigtige anledning eller indgang til at tale fortroligt. Så hvis der er én, du gerne vil åbne op overfor, så spørg gerne direkte, om han eller hun vil tale med dig om noget svært og alvorligt, og aftal eventuelt et tidspunkt.

Overvej, om du skal tale med flere

Overvej også, om der er mere end én person, du kan tale med om de svære tanker og følelser. Det kan mindske risikoen for, at relationerne til dine nærmeste bliver overbelastet.

Tal med en psykolog

Vi har ikke alle sammen en oplagt fortrolig at tale med om svære følelser. Hvis der ikke er nogen omkring dig, som du kan eller vil tale med, kan du overveje en psykolog. Du kan enten selv betale, eller tale med din læge om muligheden for at få en henvisning.

Det er der mulighed for som pårørende til én med alvorlig psykisk sygdom. Med en henvisning skal du kun betale 40 pct. af prisen for psykologen. Til gengæld er der ofte ventetid på lægehenvist psykologhjælp.

Kontakt din praktiserende læge, forklar situationen og hør om dine muligheder.

Deltag i Bedre Psykiatris samtalegrupper

Det kan være en stor hjælp at tale med andre pårørende, som forstår og genkender dine følelser og dit udgangspunkt. Bedre Psykiatri holder samtalegrupper rundt om i landet, hvor det er muligt at tale åbent med andre pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Kontakt din lokalafdeling og hør om mulighederne.

Giv dig selv fri

Ja, du er pårørende, men du er også meget andet. Husk det og prøv at få lidt fri fra bekymringerne en gang i mellem – selvom det er svært. Det er okay at nyde en smuk solskinsdag, en film eller en samtale, som handler om noget helt andet end at den, du elsker, er i alvorlig krise.

Det gør dig ikke til et dårligt menneske, at du indimellem holder fri fra dit ansvar og dine bekymringer. Tværtimod bliver du bedre til at håndtere dit ansvar og støtte den syge, hvis du indimellem har mulighed for at lade batterierne op.

Bedre Psykiatris rådgivning forstår de svære følelser

Når følelser som skyld, skam og afmagt tager over, sidder Bedre Psykiatris pårørenderådgivning klar ved telefonen. Rådgiverne har stor erfaring i at hjælpe pårørende og kender de svære følelser, man typisk kæmper med – og i rådgivningen er ingen tanker og følelser for mørke eller tabubelagte.

Se webinar om de svære forælderfølelser

I dette webinar zoomer psykolog Louise Brückner Wiwe og pårørenderådgiver Christina Wind ind på de svære følelser, som forældre til mennesker med psykisk sygdom kæmper med. Se webinaret ’De svære forælderfølelser’.

Med støtte fra TrygFonden

Hvem har ansvar for hvad? Kommunen/Psykiatrien

Her kan du få et overblik over, hvad kommunen og den regionale psykiatri har ansvar for, når mennesker med psykisk sygdom skal have hjælp.

Forældre ser på papir

Når den, du er pårørende til, skal have hjælp, kan I både få brug for kommunen og den regionale psykiatri. Men hvad har kommunen og regionen hver især ansvar for i forhold til hjælp til psykisk sygdom? Det kan du få et overblik over her.

Kommunen

Kommunen hjælper mennesker med psykisk sygdom med mange af de ting, som ikke har med selve den psykiatriske behandling at gøre.

Kommunen har ansvar for:

  • Misbrugsbehandling
  • Bostøtte (støtte i eget hjem)
  • Aflastning – til forældre til personer under 18 med psykisk sygdom
  • Bosteder
  • Hjælp til skole, job og uddannelse
  • Akut hjælp gennem tilbud som akuttelefon og lignende
  • Hjælp til pårørende

Læs mere om de forskellige typer hjælp i kommunen.

Psykiatrien

Alle landets offentlige hospitaler og sygehuse styres regionalt. Regionens psykiatriske afdelinger kendes også som psykiatrien eller behandlingspsykiatrien.

Psykiatrien har ansvar for:

  • Udredning og diagnosticering
  • Behandling
  • Akut hjælp gennem den psykiatriske akutmodtagelse
  • Psykoedukation til pårørende gennem Psykinfo
  • Rådgivning om behandling gennem Psykinfo

Få en guide til psykiatriens forskellige afdelinger.

Få råd og viden om, hvordan du hjælper personen ind i psykiatriens behandlingssystem.

Bedre Psykiatri kan rådgive om systemerne

I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning sidder både rådgivere med fortid i kommunen og i psykiatrien, som kender til systemet og kan guide dig, når I skal have hjælp til psykisk sygdom. Kontakt rådgivningen.

Med støtte fra TrygFonden

Bedre hjælp i kommunen: Hvad kan du gøre selv?

Mange pårørende oplever, at kommunens hjælp er mangelfuld, og at det er svært at få den støtte, man har brug for. Her får du råd om, hvad du selv kan gøre for at få bedre hjælp i kommunen.

Mand sidder ved computer og søger på kommunens hjemmeside

Selvom kommunens hjælp er enormt vigtig for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende, oplever mange, at den er svær at få. Som pårørende står du typisk med en stor del af ansvaret, og det kan være opslidende og nedslående at rende panden mod en mur af kommunale instanser, regler og ventetider.

Råd til at få bedre hjælp

Har du svært ved at få god hjælp i kommunen, så får du her en række råd til, hvad du selv kan gøre for, at hjælpen bliver bedre.

Giv alle oplysninger videre

Sørg for, at sagsbehandleren har alle relevante oplysninger om den, sagen drejer sig om. Er der for eksempel noget konkret, han/hun ikke kan og har brug for hjælp til? Er der specifikke situationer, tidspunkter eller mennesker, som forværrer tilstanden og for eksempel gør personen bange eller ked af det? Er der noget, der trigger misbruget?

Oplysningerne hjælper sagsbehandleren med at give den, der er syg, præcis den støtte, han/hun har brug for. Du kan også sikre, at oplysninger fra sygehuset eller en anden afdeling i kommunen bliver inddraget.

Tag gerne initiativ til at invitere andre, der har oplysninger om personen, med til møderne – for eksempel kontaktpersonen fra sygehuset.

Husk, sagsbehandleren er her for at hjælpe

Kommunens medarbejdere gør i langt de fleste tilfælde, hvad de kan for at sikre den bedst mulige hjælp til den, du er pårørende til. Det er værd at huske på, når man er uenig og måske frustreret eller ked af det.

Vær derfor åben overfor medarbejderens faglige viden og respektér, at han eller hun arbejder indenfor økonomiske og lovmæssige begrænsninger.

Husk, du kan klage

Det forhindrer ikke, at du kan være uenig og eventuelt klage over en afgørelse.

Søg skriftligt

Når I kommunikerer skriftligt med kommunen, er det lettere at dokumentere, at I har søgt, hvad I har søgt om, og hvornår I har søgt. Det giver mulighed for at følge op, rykke for svar og eventuelt klage, hvis man ikke er tilfreds med afgørelserne. Forsøg derfor så vidt som muligt at søge støtten skriftligt.

Forbered jer godt på mødet

Når I skal til møde på kommunen, så tænk den personens situation igennem inden. Hvad ønsker I præcist at få ud af mødet? Lav gerne en beskrivelse af, hvad han/hun har brug for hjælp og støtte til, og overvej hvilke tilbud I eventuelt vil takke ja eller nej til. Skriv det ned sammen med jeres spørgsmål – så er I godt klædt på til at få det bedste ud af mødet.

Bed om en skriftlig afgørelse

Bed altid om at få kommunens afgørelser på skrift. Så kan du læse begrundelsen bag afgørelsen, og du ved præcist, hvad du skal tage højde for, hvis du overvejer at klage.

Hvis en sag strander i systemet, og det er uklart, om eller hvordan den er afgjort, kan I bede om at få truffet en afgørelse og om at få den på skrift. Så kan I vurdere, om I er tilfredse, og om I eventuelt vil klage.

Klag, hvis I er uenige

Hvis kommunen træffer afgørelser, som du og den syge ikke er enige i, kan I klage. Vær opmærksom på, at afgørelser fra kommunen har en klagefrist på fire uger, som man skal overholde for at få vurderet sin klage.

Send først klagen til dem, der har truffet afgørelsen. Hvis de fastholder afgørelsen, skal de sende klagen videre til ankestyrelsen.

Få rådgivning fra DUKH

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan rådgive jer om, hvordan man skriver en klage. Alle kan ringe eller skrive til DUKH, og det er gratis.

Lyt til andres erfaringer

Det kan hjælpe at tale med andre, som også har prøvet at søge hjælp i kommunen, da det kan give indsigt, overblik og forståelse. Brug for eksempel Bedre Psykiatris lokale netværks- og samtalegrupper. Her er pårørende og frivillige med, som har været igennem de samme udfordringer som dig, og som kan være gode at tale med og få råd fra.

Find din lokalafdeling og hør om mulighederne.

Du kan også få hjælp i Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, hvor der er ansat en socialrådgiver med mange års erfaring fra en kommune.

Husk at få samtykke

Hvis den syge er fyldt 18 år, er det ham eller hende, der bestemmer, hvilken rolle du som pårørende kan spille i sagen med kommunen. Og du må kun få oplysninger i sagen, hvis den syge har givet samtykke til det.

Med en decideret fuldmagt kan du være såkaldt partsrepræsentant. Så kan du modtage informationer, tale og korrespondere på den syges vegne og gå til møder med sagsbehandlere.

Du kan også få samtykke til at være med som bisidder. Som bisidder fungerer du som et ekstra sæt ører, der kan støtte personen til at få sagt de væsentligste ting og få spurgt ind til de ting, som måtte være uklare for ham/hende.

Drejer sagen sig om en person under 18 år, må forældre eller værge godt informeres og være part i sagen uanset hvad, da de har myndigheden over barnet.

Ingen samtykke – hvad nu?

Manglende samtykke er selvfølgelig nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Personalet kan stadig være i dialog med dig. Og uanset om der er givet samtykke, må du gerne kontakte personalet og fortælle om den syge.

Hør podcast om kommunens hjælp

I Bedre Psykiatris podcast om kommunens hjælp kan du høre Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og socialrådgiver Inge Louv give gode råd om, hvordan man lettest får den hjælp, man har brug for i kommunen. Lyt til podcasten.

Med støtte fra TrygFonden

Hvor kan jeg få rådgivning?

Her får du et overblik over en række rådgivningstilbud, som kan være relevante, når man er pårørende til et menneske med psykisk sygdom.

Samtalegruppe i Bedre Psykiatri

Der findes mange gode rådgivningstilbud, som kan være relevante for dig, der er pårørende til én med psykisk sygdom. Men de kan være svære at få overblik over. Her får du derfor en guide til en række af de mest relevante tilbud om rådgivning for pårørende.

Bedre Psykiatri – Specifikt rådgivning for pårørende

Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Rådgivningen består af psykolog-, sundheds- og socialfaglige rådgivere, som alle har stor erfaring i at hjælpe pårørende og kender til de udfordringer, der fylder, når man er tæt på én med psykisk sygdom.

Her kan du få hjælp til alt fra at passe på dig selv og den, der er syg, til hvordan I får den bedste hjælp i kommunen eller psykiatrien.

Find rådgivningen her.

PsykInfo – Viden og rådgivning om behandling

Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling og dine muligheder for hjælp og inddragelse. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. De har blandt andet oplæg om psykisk sygdom og rådgivning for pårørende.

Der kan være forskel på Psykinfos tilbud fra region til region. Kontakt din lokale Psykinfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region.

Find din lokale Psykinfo her:

Patientkontoret – Kend patientens rettigheder

Er du i tvivl om, hvad du og den, der er syg, har ret til under behandlingen? Så kan Patientkontoret vejlede dig. De hjælper dig for eksempel med at vurdere, om dine eller patientens rettigheder er blevet overholdt. Hver region har sit eget patientkontor. Find kontaktinfo på din regions patientkontor her:

Region Nordjylland

Tlf. 97 64 80 10
patientkontor@rn.dk

Region Syddanmark

Tlf. 76 63 14 90
patientkontoret@rsyd.dk

Region Midtjylland

Tlf. 78 41 04 44
patientkontoret@rm.dk

Region Sjælland

Tlf. 70 15 50 01
patientvejledningen@regionsjaelland.dk

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har flere patientkontorer på forskellige adresser i regionen.

Se kontaktoplysninger på www.regionh.dk

SIND og Psykiatrifonden – Gode råd til den, der er syg

Hvis den, der selv er syg, har brug for gode råd, kan Sind eller Psykiatrifonden hjælpe. Begge organisationer tilbyder rådgivning til mennesker med psykisk sygdom.

De kan kontaktes her:

Livslinien – Rådgivning om selvmordstanker

Hvis din krise bliver meget dyb, og du selv eller den, du er pårørende til, overvejer at begå selvmord, kan Livslinien hjælpe jer. Deres rådgivere er vant til at tale om selvmord og selvmordstanker. De kan også hjælpe, hvis du er pårørende til én, der har taget sit eget liv.

Kontakt Livslinien.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Unge med spiseforstyrrelse eller som skader sig selv, kan få hjælp af LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. De har blandt andet rådgivning, gruppesamtaler og bisidderhjælp til syge og har også tilbud til pårørende.

Kontakt deres rådgivning.

DUKH – Rådgivning om hjælp og ydelser

DUKH kan hjælpe og rådgive dig om, hvilke ydelser du eller den syge har ret til, og hvor I kan få den. DUKH står for Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, men de hjælper også mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Det er en offentlig institution, der tilbyder uvildig rådgivning.

Kontakt DUKH.

Ankestyrelsen – Hvis du vil klage over en afgørelse

Kommunen træffer mange beslutninger, der påvirker dit og den sygdomsramtes liv. Hvis du vil klage over en afgørelse, kan du i nogle tilfælde klage til Ankestyrelsen. Det kan for eksempel handle om en afgørelse fra jobcenteret eller om dine ydelser.

Læs mere på Ankestyrelsens hjemmeside.

Bedre Psykiatris lokalafdelinger – Fællesskab med andre pårørende

Bedre Psykiatris lokalafdelinger arrangerer samtalegrupper, pårørendecafeer, foredrag og meget andet. Her kan du mødes og udveksle erfaringer med andre, som er i samme situation som dig selv.

Kontakt din afdeling:

De lokale frivillige vil desuden ofte kunne rådgive dig i, hvilken hjælp du kan få i lokalområdet. Find din lokalafdeling.

Styrelsen for Patientklager – Hvis du vil klage over psykiatriens behandling

Hvis du vil klage over en udredning eller behandling i psykiatrien, kan du udfylde et klageskema på borger.dk.

Styrelsen for Patientklagers hjemmeside kan du læse og se en video om, hvordan du gør.

Patientvejlederne på jeres lokale patientkontor kan desuden rådgive jer i klageprocessen. Find dem lægere oppe i artiklen.

En utilsigtet hændelse

Hvis du eller den, du er pårørende til, oplever, at der sker en uhensigtsmæssig hændelse, som du gerne vil gøre direktionen opmærksomme på, er det desuden muligt at udfylde en Utilsigtet hændelses-formular, som sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Søg akut hjælp, hvis det haster

Hvis den, du er pårørende til, får akut brug for hjælp, nytter rådgivning ikke. Så skal du ringe til alarmcentralen på 112 eller til vagtlægen eller tage på den psykiatriske akutmodtagelse. Det kan for eksempel være, hvis personen får alvorlige bekymrende symptomer, pludselige bivirkninger fra medicin eller forsøger at gøre skade på sig selv.

Vær opmærksom på, at man i nogle regioner skal kontakte vagtlægen inden ankomst til den psykiatriske akutmodtagelse. Se, hvad der gælder i din region.

Med støtte fra TrygFonden

Hvor kan jeg få støtte som pårørende?

Her får du et overblik over nogle af de muligheder, du som pårørende har for at få rådgivning og støtte.

Tre personer sidder i Bedre Psykiatris samtalegruppe

Hvor går man hen og får hjælp, når man er pårørende til et menneske med psykisk sygdom? Det spørgsmål stiller mange sig selv, for det er desværre langt fra alle, der bliver informeret om mulighederne for støtte til pårørende, når den psykiske sygdom rammer.

Der findes heldigvis flere tilbud, som er rettet specifikt mod pårørende. Her kan du finde nogle af dem:

Bedre Psykiatris pårørenderådgivning – Vejledning og støtte til pårørende

Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Rådgivningen består af psykolog-, sundheds- og socialfaglige rådgivere, som alle har stor erfaring i at hjælpe pårørende og kender til de udfordringer, der fylder, når man er tæt på en med psykisk sygdom.

Her kan du få hjælp til alt fra at passe på dig selv og håndtere dine svære følelser, til hvordan I får den bedste hjælp i kommunen eller i psykiatrien.

Kontakt rådgivningen.

Fællesskab med andre pårørende i Bedre Psykiatris lokalafdelinger

Bedre Psykiatris lokalafdelinger arrangerer samtalegrupper, pårørendecafeer, foredrag og meget andet. Her kan du møde og udveksle erfaringer med andre, som er i samme situation som dig selv.

De lokale frivillige kan desuden ofte vejlede dig om, hvilken hjælp du kan få i lokalområdet.

Find din lokalafdeling.

Få viden og værktøjer med e-læringskurset: Lær at leve som pårørende

Lær at leve som pårørende er et online kursus, som er skræddersyet til dig, der er pårørende til en med psykisk sygdom.

Hvad indeholder det?

Gennem videoer, tekster og simple opgaver bliver du klædt på til at hjælpe dig selv, og den der er syg. Du kan tage kurset i dit eget tempo – præcis når det passer dig.

Lær at leve som pårørende er udviklet af Bedre Psykiatri.

Prøv Lær at leve som pårørende

Kommunens støtte til pårørende

Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet. Det kan være en stor hjælp for pårørende, der er tvunget til at bruge tid på at koordinere og finde rundt i kommunens tilbud.

Kurser som støtte til pårørende

Nogle kommuner kan også tilbyde kurser for pårørende eller hjælpe med at finde frem til hjælp og støtte fra frivillige foreninger. Søg på din kommunes hjemmeside efter hjælp til pårørende eller ring til kommunen og spørg, hvilke muligheder der er.

Muligheder for støtte til pårørende i psykiatrien

Hvilken hjælp, du som pårørende kan få i psykiatrien, afhænger af, hvilken region du bor i. Nogle psykiatriske afdelinger tilbyder for eksempel psykoedukation, hvor du som pårørende kan få viden om den psykiske sygdom og undervisning i at håndtere den specifikke diagnose. Ofte er det den lokale Psykinfo, som står for tilbuddet.

Der kan være stor forskel på tilbuddet fra region til region. Kontakt derfor din lokale Psykinfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region. Psykinfo kan desuden rådgive om behandlingen af den, der er syg.

Artikler, webinarer, videoer og podcasts til pårørende

Du kan få meget mere viden og vejledning om pårørendes typiske problemstillinger her i vores digitale rådgivningsunivers.

Få overblik over forskellige rådgivningstilbud

Der findes mange forskellige rådgivningstilbud. Og det kan være svært at få overblik over, hvilke tilbud der kan rådgive i konkrete situationer. Vi har derfor samlet en række rådgivningstilbud, som kan være relevante for dig som er pårørende til en med psykisk sygdom.

Tilskud til psykologhjælp kan være en stor støtte til pårørende

Som pårørende har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det kræver henvisning fra din læge. Henvisning giver dog ikke gratis psykologhjælp. Tilskuddet er 60 procent af regningen, og egenbetalingen er derfor 40 procent.

Kontakt din læge og fortæl om din situation for at få en henvisning.

Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid, hvis du vil benytte dig af henvisningen.

Find en oversigt

Du kan bruge siden Psykologer i Danmark, hvor du kan finde en oversigt over alle landets psykologer og sortere ud fra forskellige kriterier. For eksempel om de har erfaring med pårørende til mennesker med psykisk sygdom, hvor i landet de befinder sig, og om de har tilskudsordning.

Med støtte fra TrygFonden

Giv dig selv små pauser i hverdagen

Som pårørende kan det være svært at holde fokus på sin egen trivsel, fordi al opmærksomhed bliver rettet mod den, der er syg. Men det vigtigt, at du husker også at passe på dig selv og få et pusterum indimellem. Her får du råd om, hvordan du kan gøre.

Kvinde ser og mod solen med en varm drik i hånden

Rollen som pårørende kan være et fuldtidsarbejde. Og mange ender desværre med at slide sig selv op i forsøget på at hjælpe den, der er syg.

For at undgå at nå dertil kan det hjælpe at give dig selv nogle små pauser i hverdagen, hvor alt ikke handler om sygdom, og hvor du kan få tankerne lidt væk. Så bliver du desuden bedre rustet til at tage dig af den, der har brug for dig.

Syv bud på, hvordan du får pauser i hverdagen

Her får du en række forslag til, hvad du kan gøre. Se, hvad der virker for dig, og prøv at indbygge pauserne i din hverdag.

Få hvile

Søvn er naturligvis vigtigt, men tankemylder og bekymringer gør, at det for mange pårørende kan være svært at sove.

Prøv uanset hvad at få slappet af, når du har tid og mulighed for det. Det behøver ikke være lang tid ad gangen. Lyt gerne til beroligende musik eller find afspændingsøvelser på nettet, som kan hjælpe dig til at finde ro i krop og sind.

Køb dig lidt tid

Når du kommer hjem fra arbejde eller et møde eller lignende, så bliv siddende i bilen i fem minutter eller gå en tur rundt om blokken. På den måde giver du dig selv tid til at trække vejret, skifte scene og komme godt ind ad døren.

Skemalæg pauser i din kalender

Når du skriver pauser ind i kalenderen, får pauserne lige så høj status som aktiviteter. Der er stort set altid noget at tage sig til som pårørende, og man kan let tilsidesætte behovet for pauser, fordi andre aktiviteter virker vigtigere. Men når du skemalægger små pauser i hverdagen, er der større chance for, at du faktisk får holdt dem.

Motion i lav intensitet

Det kan være en god idé at dyrke motion på lavintenst niveau. Lavintens motion er nemlig med til at nedbringe stressniveauet i kroppen. Gå en tur, stå af bussen ved stoppet før, du plejer, parker bilen i den fjerne ende af parkereringspladsen, når du køber ind – og så videre.

Højintens motion kan virke modsat

Hold dig helst til motion med lav intensitet, da højintens motion som for eksempel løb og styrketræning kan øge kroppens produktion af stresshormonet.

Sæt tid af til dine bekymringer

En effektiv måde at holde styr på tankerne er ved at give dig selv ti minutter på et bestemt tidspunkt hver dag til dine bekymringer. Sæt uret og hold tiden. Kommer der en tanke uden for bekymringstiden, så skub den væk, registrer hvad den handler om, og parker den til den afsatte tid. På denne måde sørger du aktivt for, at bekymringstankerne ikke fylder for meget i din hverdag. Og du genvinder kontrollen over dine tanker.

Bliv aflastet

Undersøg, om der er nogen i din omgangskreds, som kan hjælpe med nogle af dine praktiske opgaver i hverdagen. Måske kan en ven eller et familiemedlem lette hverdagen ved at hjælpe med at passe børn, handle, gøre rent eller lignende? Bare en gang i mellem, hvor du så kan få lov til at ligge ned og slappe af.

Spørg om hjælp

Spørg gerne direkte om hjælp til det, du har behov for, så dine relationer ikke kommer i tvivl om, hvordan de kan hjælpe dig.

Med støtte fra TrygFonden

Tilbage til Ny som pårørende eller Behandling

Bliv inddraget i behandlingen

Det er vigtigt, at du som pårørende bliver hørt og inddraget i behandlingen, da det gavner den, der er syg, og gør det lettere at være pårørende. Men det er ofte svært at trænge igennem. Her får du viden og råd om, hvordan du kan blive inddraget.

Ung mand ser ud af vindue, mor står bekymret og ser på ham

Når du som pårørende bliver inddraget i psykiatrisk behandling, har din kære, der er syg, markant større muligheder for at få det bedre. Men desværre oplever mange, at det er svært at blive hørt og inddraget, og det kan føre til store frustrationer og magtesløshed.

Som pårørende har du dyrebar viden, der kan hjælpe behandlerne. Og samtidig kan det give dig ro og tryghed at få information om sygdommen og behandlingen i stedet for at blive efterladt uvidende i kulissen.

Nogle gange kan inddragelse kræve energi og mod, så afstem med dig selv, hvor og hvornår det giver mest mening for dig og din kære at du bliver inddraget i behandlingen.

Manglende samtykke kan gøre det svært – men ikke umuligt

En barriere, som mange oplever, er, at den syge ikke giver samtykke til, at du som pårørende må blive inddraget og få informationer om behandlingsforløbet. Når personen er fyldt 18 år, skal der nemlig gives samtykke.

Der er stadig muligheder

Manglende samtykke kan være nedslående, men husk, at afvisningen ikke behøver at udelukke dig helt. Du har stadig ret til generel information om sygdommen, og personalet kan stadig være i dialog med dig. Uanset om der er givet samtykke, må du gerne fortælle personalet om patienten. Fortæl gerne din kære, der er syg, at du fortæller om din viden og bekymringer, så han/hun ikke oplever at det sker bag om ryggen. Vær opmærksom på at det du fortæller, kan blive skrevet ned i din kæres journal. Spørg evt. personalet, om det du fortæller bliver noteret i journalen. Del gerne din viden, den kan være værdifuld for behandlingen.

Gode råd til, hvordan du bliver hørt og informeret

Her er syv råd, som kan hjælpe dig til at blive hørt og sikre, at din viden og dine erfaringer bliver brugt bedst muligt i behandlingen.

Byd dig til

Jo mere synlig og opsøgende du er, og jo mere du byder dig til, desto større er chancen for, at du blive hørt og inddraget. Du kan ikke regne med, at personalet kommer til dig. Det gør de nogle steder, men ikke alle.

Så vis, at du er interesseret og har noget at byde på. Fortæl, at du har vigtig viden og erfaringer, som behandlerne skal tage med i deres overvejelser, og fortæl, at du gerne vil spille en rolle i behandlingen. Vær dog samtidig opmærksom på, at du ikke overskrider din kæres grænser i forhold til, hvad og hvor meget du byder ind med.

Spørg

Spørg både for din egen skyld og for din kære, der er syg. Spørg så konkret som muligt – det giver mulighed for konkrete svar.

Skriv gerne dine spørgsmål ned, når de dukker op, så du kan stille dem, når du får chancen, og lav aftaler med personalet om, hvornår du kan stille dine spørgsmål, så der er tid og ro.

Bliv ved – og vend tilbage

Hvis du ikke forstår svaret, så spørg igen, indtil du forstår. Og vend gerne tilbage til de samme spørgsmål nogle uger eller måneder senere. Måske fik du så meget information første gang, at noget gik tabt i forvirring.

Tal med personalet, når der er ro på

Ofte foregår kontakten, når den pårørende er allermest ramt, og patienten er allermest syg, og personalet derfor har allermest travlt. Men det kan være en stor fordel at tale sammen i den rolige fase i stedet, så I kan drøfte situationen i ro og mag og måske planlægge, hvordan kommunikationen og samarbejdet skal foregå fremadrettet.

I Bedre Psykiatris webinar Kommunikation med sundhedspersonalet, kan du blive meget klogere på emnet.

Bevar den gode tone

Uanset hvor frustreret du bliver, og hvor urimeligt du synes, du eller din kære, der er syg, bliver behandlet, så prøv at bevare en god tone og det gode samarbejde med personalet. Bliver du alligevel vred, ked af det eller frustreret, så giv udtryk for dine følelser og fortæl, hvorfor du har det sådan. Men forsøg på ikke at lade følelserne komme i vejen for samarbejdet.

Stil krav og gå i dialog

Når du ikke får det, du har brug for eller ret til, så prøv at undgå konflikt. Vær bestemt om dine ønsker og stil gerne krav. Bed om forklaringerne bag beslutninger og afgørelser. Tag gerne forklaringerne med til en udenforstående – for eksempel Bedre Psykiatris rådgivning – og spørg, om de holder vand.

Husk, at I er på samme hold

Personalet vil gerne hjælpe dig og den syge bedst muligt, og de har også gavn af dine forslag til alternative løsninger og kompromiser. Det er derfor altid en fordel at få en god dialog op at stå.

Find den gode balance mellem dine roller

Som pårørende risikerer man at tage så meget ansvar, at ens rolle bliver blandet sammen med behandlerens. Pas på med det. Hvis du overtager ansvar fra behandleren, kan det gå ud over din pårørenderolle.

For meget ansvar kan have konsekvenser

For eksempel bliver nogle pårørende involveret i beslutninger om tvang eller ansvarlige for, at den syge tager sin medicin, eller at en med spiseforstyrrelse spiser. Alle eksemplerne kan være ekstremt følsomme og gå ud over den familie- eller omsorgsrelation, du har til den syge.

Overvej, hvor meget du vil for eksempel vil være med inde over behandlingen, og sig til behandlingssamtaler, hvad du kan, og hvad du ikke kan stå for.

Kend dine begrænsninger

Selvom du skal gøre meget for at blive inddraget, skal du også passe på dig selv. Du risikerer at brænde ud, hvis du vil være med i alt og tage ansvar for alt.

Prøv at danne dig et overblik over, hvad du er inddraget i, og om der er områder, som du eventuelt kan overlade til andre. Det kan for eksempel være økonomien, maden, medicinen eller noget helt andet. Husk, at du ikke længere kan være der for den syge, hvis du selv brænder ud.

Undersøg dine muligheder

Sygehusene har forskellige tilbud, hvor du som pårørende kan få viden om behandling og sygdom. For eksempel mentorer, koordinatorer, kurser og samtalegrupper. Men langt fra alle tilbud findes på alle sygehuse, og du kan ikke være sikker på at få tilbuddet, selvom det findes.

Undersøg derfor, hvilke muligheder der findes, og hvad du kan få. Brug gerne din lokale afdeling af Bedre Psykiatri. Her kender de mulighederne i kommunen og regionen.

Få rådgivning om psykiatrisk behandling hos Psykinfo

Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. Find din regionale psykinfo her:

Lyt til podcast om pårørendeinddragelse i psykiatrisk behandling

I Bedre Psykiatris podcast om pårørendeinddragelse kan du høre Cecilie Elmira Sørensen, Cand.mag. i psykologi og rådgiver i Bedre Psykiatri, og Louise Behrend Rasmussen, klinikchef og psykiater på Ballerup Psykiatrisk Center, fortælle, hvad du som pårørende kan gøre for at blive bedre inddraget i behandlingen.

Se webinar om kommunikationen med sundhedspersonalet

For at du som pårørende kan blive inddraget i behandlingen, er det afgørende, at kommunikationen fungerer mellem dig og sundhedspersonalet.

I dette webinar stiller Bedre Psykiatris pårørenderådgivere Linn Aabling og Cecilie Sørensen skarpt på pårørendes kommunikation med sundhedspersonalet.

Med støtte fra TrygFonden

Arbejdslivet som pårørende

Mange oplever, at rollen som pårørende gør det svært at passe et arbejde. Her får du råd og viden om, hvad du kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.

Mand sidder og kigger på sin computer

At være pårørende til én med psykisk sygdom kræver tid og kræfter. For mange er rollen som pårørende nærmest et fuldtidsarbejde i sig selv og kan derfor have store konsekvenser for arbejdslivet.

Et arbejde er selvfølgelig afgørende for økonomien, men derudover er arbejdslivet ofte vigtigt, fordi det giver et pusterum, hvor man kan holde fast i normaliteten og få en pause fra sygdommen.

Hvad kan du gøre på arbejdspladsen?

Her får du en række råd om, hvordan du bedst kan forene dit arbejdsliv med din rolle som pårørende.

Vær åben overfor din arbejdsgiver

Selvom det kan være svært, er det ofte en lettelse at fortælle din leder, at der er udfordringer i familielivet, som kan påvirke din fysiske og mentale tilstedeværelse på arbejdet. Det kan give ro at vide, at din chef kender til dit behov for fleksibilitet, og det er meget nemmere at finde løsninger og lave aftaler, når han/hun kender til dine udfordringer.

Lav aftaler

Aftal desuden gerne med din chef, hvor meget du ønsker, at dine kollegaer ved om din situation.

Hvis du ikke mener, at det er nødvendigt eller gavnligt at fortælle arbejdspladsen om din situation, er det helt i orden – men pas på. Det kan blive en stressfaktor at skulle opretholde en facade i perioder, hvor dit privatliv er kaotisk.

Lav konkrete aftale

Tal med din leder og lav nogle aftaler, som kan få arbejdslivet og resten af livet til at hænge sammen. Er flekstid muligt? Kortere dage? Måske kan du holde ekstra pauser for at kunne ringe i kommunens åbningstid? Meget ofte er arbejdsgiveren åben for den slags aftaler.

Er du i tvivl om dine rettigheder på arbejdspladsen, kan du med fordel tage en snak med din tillidsrepræsentant eller fagforening.

Reagér i tide

Mange venter desværre for længe med at fortælle arbejdspladsen om sine udfordringer. Det er derfor en god idé at åbne op om din situation så tidligt som muligt, inden sygedage og opsigelse er den eneste mulighed.

Tal eventuelt med kollegaerne

Fortæller du ikke kollegaerne, at der er psykisk sygdom i familien, kan det føre til ensomhed og flere bekymringer. Opdager de mon, at jeg ikke deltager i samtalen over frokost? Hvad tænker de om, at jeg trækker mig fra sociale arrangementer?

Hvis du har de bekymringer, så fortæl kollegaerne om din situation, i den udstrækning det er muligt. Så har de større forståelse, hvis du er nedtrykt, og de ved, at det ikke er en afvisning, når du ikke deltager.

Støtte til arbejdslivet som pårørende

Er du pårørende til en person under 18 år, har du en række rettigheder og muligheder, som er gode at kende, hvis hverdagen og arbejdslivet ikke hænger sammen.

For eksempel kan du have ret til at tage pasningsorlov eller få tabt arbejdsfortjeneste. Og der kan også være mulighed for at blive aflastet, hvis det er aktuelt.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis dit barn under 18 år har en funktionsnedsættelse (potentielt en psykisk sygdom), som gør, at du må udeblive fra arbejdet, kan du få kompensation for hele eller en del af dit økonomiske tab – den tabte arbejdsfortjeneste.

Der kan både være mulighed for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage og længere perioder.

Du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved at udfylde blanketten på borger.dk.

Dagpenge ved pasning af barn med alvorlig sygdom

Du har mulighed for at søge om pasningsorlov ved kommunen, hvis dit barn under 18 år kræver pasning i en grad, så du for eksempel er nødt til at stoppe med at arbejde eller modtage dagpenge fra din A-kasse.

Retten til dagpenge afhænger af en række betingelser:

  • Dit barn er under 18 år
  • Den behandlende læge vurderer, at det samlede sygdomsforløb varer mindst 12 dage. Sygdomsforløbet kan både være indlæggelse på hospital eller lignende behandlingsinstitution samt behandling eller pleje i hjemmet, som kan sidestilles med hospitalsophold
  • Du stopper med at arbejde eller går på nedsat tid i forbindelse med barnets sygdom
  • Du opfylder det beskæftigelseskrav, der giver ret til barselspenge

Hvis du er enlig forsørger, har du ret til dagpenge, selvom dit barn er indlagt mindre end 12 dage.

Du kan læse meget mere om dine muligheder for pasningsorlov på borger.dk.

Refusion til din arbejdsgiver fra første sygedag – Sygedagpengelovens §56

Nogle bliver langvarigt eller kronisk syge på grund af deres rolle som pårørende. Hvis du har mange sygefraværsdage, kan det få konsekvenser for din arbejdssituation, og du kan i værste fald koste dig dit job.

Er du langvarig eller kronisk syg, har du mulighed for, jf. sygedagpengelovens §56, at få en aftale, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med dit sygefravær, da arbejdsgiver kan få sygedagpenge i refusion fra din første fraværsdag.

Du kan læse meget mere om betingelserne for en §56 aftale på sundhed.dk.

Aflastning

Hvis du skal have kræfter til både at passe dit job og dit barn, som har en psykisk sygdom, kan det være en god mulighed at blive aflastet.

Kommunen skal tilbyde aflastning til forældre med ansvar for et barn med psykisk sygdom. Aflastning kan foregå hos en plejefamilie, i jeres netværk eller på en institution.

Hvis I som forældre vil søge aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver at tage hånd om barnet.

Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder I sammen frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.

Hvis du får afslag

Har du søgt om støtte og fået afslag, kan det være en god idé at klage over afgørelsen. Kommunen har pligt til at behandle din klage, og hvis de fastholder den, skal Ankestyrelsen se på den.

Afgørelsen fra kommunen indeholder en klagevejledning, hvor tidsfrister og andet praktisk information står.

Få rådgivning

Hvis du vil have rådgivning om, hvilke støttemuligheder du har, så kontakt Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).

Er den, du er pårørende til, over 18, er der færre muligheder for støtte til dig som pårørende. Her kan du have gavn af at lave nogle aftaler med arbejdspladsen i stedet. Kontakt gerne Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, som kan støtte og guide dig i, hvad du kan stille op. Vi har en socialrådgiver ansat, som kan vejlede dig i forhold til dine generelle støttemuligheder.

Få mere viden om arbejdslivet som pårørende

’Pårørende på job’ er et projekt, som er sat i verden for at hjælpe pårørende med at forene pårørenderollen med arbejdslivet. På deres hjemmeside kan du læse mere og blandt andet blive endnu klogere på dine rettigheder.

Podcast om arbejdslivet som pårørende

I Bedre Psykiatris podcast Pas på dit arbejde deler pårørenderådgiver Cecilie Elmira Sørensen og social- og handicapkonsulent Søren Møller Petersen ud af deres viden om, hvad du som pårørende kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.

Med støtte fra TrygFonden