Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
De fleste pårørende har brug for hjælp og støtte. Måske har du brug for hjælp til at håndtere de svære følelser, eller måske har du brug for at spejle dig i andre, som sidder i samme situation som dig. I denne video kan du høre mere om nogle af de mest oplagte eller almindelige steder, du kan finde hjælp.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
Det kan nærmest være et fuldtidsarbejde at være pårørende. Så hvordan skal man kunne have et almindeligt arbejde ved siden af det?
I denne video får du nogle råd til, hvordan du kan gøre det lidt nemmere at håndtere at have et job og på samme tid være pårørende.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
Det er hårdt, når én man elsker, får en alvorlig sygdom. Som pårørende kan man være fyldt op af kaos og svære følelser. I denne video får du tre vigtige budskaber: Det er ikke din skyld. Dine følelser er normale. Og det er vigtigt, at du taler med nogen om, hvordan du har det.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende eller Børn & unge med psykisk sygdom
Hvad gør man, når én man holder af, for eksempel ens barn eller ægtefælle, får alvorlige symptomer eller på andre måder får det dårligt på grund af sin psykiske sygdom? Det er et spørgsmål, der fylder meget hos pårørende. En del af svaret kan være en forebyggelsesplan. I denne video bliver du klogere på, hvad en forebyggelsesplan er, og hvornår den er god at have
Tilbage til Pas på dig selv
Når du er pårørende, kan det være svært at holde fokus på, hvordan du har det, fordi al opmærksomheden bliver rettet mod din kære. Men det er vigtigt, du også husker at passe på dig selv og få et pusterum en gang i mellem.
I denne video får du seks konkrete ting, du kan gøre, for at få nogle små pauser naturligt ind i hverdagen.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende eller Børn & unge med psykisk sygdom
Skyldfølelse er en af de svære følelser, som mange pårørende bærer rundt på. Psykolog Zarah Høst har stor erfaring med at hjælpe pårørende og giver sine råd til, hvordan man kan arbejde med skyldfølelse.
Mange pårørende føler skyld over for den, der er syg og går rundt med mange selvbebrejdende tanker. Det kan være meget belastende og der opstår en risiko for, at den pårørende selv bliver syg. Det fortæller psykolog Zarah Høst. Hun er psykolog hos Pårørendepsykologerne i København og har stor erfaring med at hjælpe pårørende. Hun mener, at selvom skyldfølelse er en naturlig del af menneskets følelser, er den vigtig at være opmærksom på. Den må nemlig ikke fylde i så høj grad, at det bliver hæmmende for personen. Her kommer hun med sine bedste råd til pårørende om at arbejde med skyldfølelse.
”Mange pårørende har skyldfølelse uden at have reel skyld. Og har mange selvbebrejdende tanker over, hvad man kunne have gjort anderledes. Fx kan man måske ikke være så stor en støtte, som man gerne vil. Her må man se på den situation, man står i, og gå i rette med tankerne. Er det rigtigt, at jeg kunne have gjort noget andet og bedre på det pågældende tidspunkt med den viden og de ressourcer, jeg havde der?
Nogle kan føle skyld over, at man fx ikke opdagede sygdommen tidligere. Ofte når vi kigger tilbage, kan vi se alle tegnene. Men før sygdommen udviklede sig, kendte man ikke tegnene. Derfor kunne man ikke have set det eller gjort noget anderledes. Man skal huske sig selv på de ressourcer og den viden, man havde til rådighed og spørge sig selv, om man reelt kunne have gjort noget andet og bedre.”
”En anden ting, man kan gøre, er at tale med sine nærmeste om sine følelser og tanker. Det kan være hjælpsomt at få andres perspektiv på situationen. Ofte ser de os med mere milde øjne, end vi selv gør. Det kan hjælpe os til at forstå, hvor vi reelt har skyld, og hvornår vi er urimelige overfor os selv.
Hvis man er bekymret for en afvisning eller synes, det er svært at tage op med andre, kan man gøre det i små trin. Fx ved at tale med en ven om en enkelt situation. Der kan man se, hvordan han eller hun reagerer, og hvordan det føles for en selv at dele det. Føles det svært at skulle tale om, kan man skrive det ned, før man taler med sin ven eller veninde. Det kan gøre det nemmere at åbne op, når man allerede har formuleret sine tanker.”
”Hvis skyldfølelse breder sig til at have indflydelse på daglig trivsel eller udvikler sig til skam, hvor de negative tanker begynder at handle om, hvem man er som menneske fremfor ens handlinger, er det vigtigt at søge hjælp fx gennem en psykolog eller en forening, der hjælper pårørende. For mange pårørende kan skyldfølelse brede sig til at handle om hele en selv, hvor man fx kan tænke, at man er en dårlig mor. Det kan være svært at spørge om hjælp, når det omhandler skam, fordi det er følelser, vi helst gemmer væk. Det ligger i skammens natur, at vi forsøger at undgå, at andre finder ud af, hvor vi er ”forkerte”. Men for de fleste, er det en stor lettelse, når de først har rakt ud.”
”For mange pårørende kan det være rart og befriende at tale med andre, der har en forståelse for ens situation. Her kan man tale med andre, der også er pårørende, hvor det nogle gange kan være nemmere at dele svære følelser. Det kan man fx gøre gennem de mange online fora og grupper, der findes for pårørende, men man kan også tale med andre pårørende i en samtalegruppe.”
”Mange kan have dårlig samvittighed eller føle skyld over at have negative følelser rettet mod den, der er syg, fx at være vred på eller skamme sig over vedkommende. Her er det vigtigt at understrege, at det er helt naturlige følelser at have og at følelserne ikke er forkerte. Vi kan ikke kontrollere, hvad vi føler, hvorfor vi heller ikke kan føle noget, der er forkert. Men det er måden vi reagerer og handler på, der er afgørende. Det handler om, hvordan vi opfører os og om vi forsøger at håndtere eksempelvis vreden på konstruktiv vis. Og hvis vi ikke formår at reagere hensigtsmæssigt på de følelser, vi har, kan man tage ansvar ved at søge hjælp til at lære det.”
”Hvis vi føler skyld overfor en person, kan man i stedet for at vende det indad, sige undskyld. Det er jo netop det, er er forskellen på skyld og skam. Når vi oplever skyld, kan vi sige undskyld, og erkende overfor den anden, at vi ville ønske vi havde handlet eller tænkt anderledes. At sige undskyld giver mulighed for tilgivelse, hvilket kan være forløsende for begge parter. Det er selvfølgelig ikke i alle situationer, hvor det er muligt at give en undskyldning, eller at få tilgivelse. Men det kan være forløsende at have erkendt sin skyld, for om ikke andet, at man selv kan begynde at give slip på skyldfølelsen og arbejde hen mod også at kunne tilgive sig selv. For vi bliver bedre hjælpere, både for den, der er syg, men også for os selv, når vi er drevet af omsorg frem for skyldfølelse.”
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
Når ens kære bliver syg, sætter mange pårørende ind med al den energi og hjælp, de kan – og lidt mere. Men der tænker man måske ikke på, at situationen kan vare ved rigtig længe og at det ikke er et ansvar og en belastning, man kan holde til i længden. Det fortæller Zarah Høst, der er psykolog hos Pårørendepsykologerne i København. Derfor giver hun sine bedste råd til, hvordan man kan passe på sig selv som pårørende.
”Mange pårørende siger: ’Det er ikke mig, der er syg, så det er ikke mig, der skal have hjælp eller have fokus’. Ofte er der tale om mennesker, der tager ansvar for et andet menneske i en sådan grad, at de kan risikere at glemme dem selv. Men for at du kan være en langtidsholdbar pårørende, er det nødvendigt, at du bruger tid og energi på dig selv. Du skal lytte til dig selv og række ud efter hjælp og støtte, hvis du har det svært. Din trivsel er både vigtig for dig og for den, du er pårørende til.”
”Det kan være en hjælp at blive bevidst om det ansvar, man tager eller får pålagt. Er det mere, end jeg kan håndtere? En god måde kan være at spørge sig selv: Kan jeg være pårørende på den her måde de næste tre år? Hvis ikke, er det nødvendigt at ændre på nogle ting og fralægge sig noget af ansvaret, så situationen bliver langtidsholdbar.”
”Det er realiteten for mange, at der på grund af huller i systemet ender et stort ansvar på pårørende. Mange pårørende ender i mange forskellige roller. Det kan for eksempel være som behandler, sygeplejerske, chauffør eller advokat. Og det ender med at være et stort ansvar på de pårørendes skuldre. For ikke at blive overbelastet, vil mit råd være, at man forsøger at uddelegere så mange opgaver som muligt. Også de små, som man tænker ikke tager så meget energi. Er der for eksempel en anden, der kan køre den syge til og fra ting eller er der måder, hvor andre i dit netværk kan hjælpe dig, så DU bliver aflastet i DIN hverdag.”
”Det er en naturlig menneskelig reaktion at bekymre sig. Når vi står i en krise, så forsøger vi at forudsige situationen. Men problemet er, at når vi bekymrer os, tager forsmag på de negative følelser forbundet med det vi forestiller os, og at det sjældent er virksomt. Det kan her være brugbart at skelne mellem tanker og bekymringer. Tanker er, når man tænker over noget, som kan blive til en handling. Bekymringer er, når tankerne drejer sig om noget, hvor man ikke kan overføre det til en handling, som kan afhjælpe situationen. Ved at lave denne skelnen, kan du øve dig på at skubbe bekymringerne væk og i stedet fokuserer på at tænke på hvor dit egentlige råderum er i den pågældende situation. Nogen bruger for eksempel en bekymringskasse, hvor man skriver bekymringerne ned på et papir og lægger fysisk væk.”
”Det er vigtigt at sørge for at tage nogle pauser. Både små og store pauser. Små pauser i hverdagen kan være en gåtur, at bruge en mindfulness-app eller sidde og drikke kaffe og kigge ud ad vinduet. Det kan også være at holde fast i de hobbyer og interesser, som du hele tiden har haft, men måske ikke har prioriteret længe.
De store pauser handler om, at det er ok at trække sig i længere tid. Det kan for eksempel være at tillade sig selv at tage på ferie. Hvis I bor sammen, kan det være at tage en dag hjemme, mens den syge er et andet sted. Hvis I bor hver for sig, kan I have mindre kontakt i nogle dage, uger eller måneder. I nogle pårørenderelationer er det sværere at holde pauser end andre. For eksempel hvis det drejer sig om relationer, hvor man er den primære omsorgsperson. Her kræver er det, at man undersøger, hvilke andre der kan være der, mens du selv tager en pause. Perioden, hvor du er fraværende, er på kort sigt måske ikke den optimale løsning for den syge, men det vil betyde at du kan blive ved med at holde til at være der på langt sigt.”
”Mange af de pårørende, jeg taler med, har dårlig samvittighed, hvor de føler, at de burde gøre mere for den syge. Her vil jeg råde til, at man husker at tage sine omstændigheder i betragtning. Hvilke ting spiller ind i forhold til, hvad jeg kan gøre og hvor meget jeg kan klare?
Man kan spørge sig selv og helt ærligt forsøge at svare på: Ved jeg, hvornår jeg gør det godt nok? Og være venlig og realistisk i din vurdering af, hvor meget du egentlig kan.
Hvis man ikke ved, hvornår det er godt nok, kan det være, fordi man forsøger at kompensere for den lidelse, sygdommen påfører den syge og en selv. Og det kan man selvsagt ikke, hvorfor man kommer på alvorligt overarbejde. Her skal man prøve at huske sig selv på, at man gør det så godt, man kan – og måske søge hjælp til at arbejde med den sorg, det kan være at erkende, hvad det betyder for en selv og ens kære, at sygdommen er til stede i jeres liv.”
Tilbage til Pas på dig selv eller Behandling
Det kan være meget vanskeligt for de pårørende, når deres kære ikke vil have hjælp. Overlæge Hans Henrik Ockelmann fortæller om den svære balance mellem at bevare relationen til den, der er syg, og samtidig være ærlig om behovet for hjælp.
Afmagt. Bekymringer. Skyld. Det er nogle af de følelser, der kan ramme pårørende, når den, der har en psykisk sygdom, ikke ønsker hjælp. Skal man som pårørende skubbe på, for at de søger hjælp? Skal man lade dem være? Det kan være svært at vide, hvad der er bedst at gøre, når man er bekymret for sin kære og bare ønsker dem det bedste.
Hans Henrik Ockelmann, der er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center Sct. Hans, deler her sin viden og råd til pårørende om, hvad man kan gøre, når ens kære ikke vil have hjælp.
Der kan være forskellige årsager til, at mennesker med psykisk sygdom ikke ønsker hjælp. En af de mest almindelige grunde er, at man i sin sygdom ikke har en oplevelse af at fejle noget, fortæller Hans Henrik Ockelmann.
”Hvis man ikke fejler noget, så er der heller ikke nogen grund til, at man søger psykiatrisk hjælp. Det vil føles som en misforståelse at gøre det,” forklarer han.
Hans Henrik Ockelmann forklarer, at hvis man fx har en oplevelse af, at naboen sender stråler ind gennem væggen, så vil det mest oplagte for den, der oplever det, være at ringe og bede politiet om at fjerne naboen. Det kan også være, hvis man føler, man bliver forfulgt.
”Så vil det ikke alene være misforstået, det vil også være krænkende og måske ligefrem farligt at søge den såkaldte hjælp. For hvad nu hvis man bliver lullet ind i troen på, at man er syg,” fortæller han.
Hvis man vil overbevise sin kære om, at der er et behov for hjælp, kan det være svært at vide, hvordan man skal takle situationen. Det kan være et svært dilemma at finde ud af, hvornår man skal følge sygdommens tanker og give sin kære ret, og hvornår man skal sige personen imod. Hvis man siger personen imod, risikerer man måske, at de bryder relationen til en. Men det kan være problematisk ikke er sige sin ærlige mening om situationen, mener Hans Henrik Ockelmann.
”Hvis du giver patienten ret i noget, du ikke er enig i, så vil de fleste opdage, at man lyver for dem på et tidspunkt eller bare snakker dem efter munden. Og det er jo også et svigt,” siger han.
Ifølge Hans Henrik Ockelmann handler det om at finde den rette balance og måde at sige det på, for man skal ikke undlade at fortælle sin kære, at man mener, de skal søge hjælp.
”I forbindelse med at man skal opsøge psykiatrisk skadestue, kan man for eksempel sige til patienten: Jeg har den oplevelse, at du har det sådan. Vil du ikke godt for min skyld tage med og snakke med en læge? Det kan være det er dig, der tager fejl, det kan være det er mig, der tager fejl. Men skal vi ikke bede en ekspert om at vurdere det?” siger han.
I nogle tilfælde kan relationen til din kære blive påvirket af de uenigheder, der kan opstå om at søge hjælp. Dette kan være en stor bekymring for mange pårørende. Men det er Hans Henrik Ockelmanns opfattelse, at relationen i mange tilfælde kan heles igen.
”Det min erfaring, at når sygdommen træder i baggrunden, så kan der gennemføres et helingsarbejde. Nogle gange hjælper det bare, at patienten får det bedre og indser, at de har en sygdom, og at de pårørende faktisk bare forsøgte at hjælpe,” siger Hans Henrik Ockelmann.
Tilbage til Diagnoser eller Børn & unge med psykisk sygdom
Hvad er selvskade? Hvorfor vælger nogle at skade sig selv? Og hvordan hjælper du bedst som pårørende til én, der skader sig selv? Se med i webinaret her, hvor psykolog Cecilie Krag Semmling deler ud af sin viden og konkrete råd.
Tilbage til Pas på dig selv
Er du interesseret i at forstå kroppens reaktioner på belastninger, og hvordan det er muligt at forebygge og imødegå kropslige traumer?
I dette webinar er der fokus på traume- og krisepsykologi, herunder kroppens reaktion på belastning.
Tilbage til Pas på dig selv
Compassion-træning kan lære os at rumme svære følelser, at handle mere hensigtsmæssigt og at passe bedre på vores egen og andres mentale sundhed.
I dette webinar fortæller Nanja Holland Hansen, psykolog og forsker i compassion-træning og mental sundhed om studiet om compassion, og til slut får du nogle øvelser, du kan bruge derhjemme.
Tilbage til Pas på dig selv eller Behandling
Hvorfor vil nogle mennesker med psykisk sygdom ikke modtage hjælp fra hverken behandlere eller pårørende? I denne podcast får du viden og råd til, hvordan du som pårørende kan motivere og hjælpe din kære i situationen – og samtidig passe på dig selv.
Tilbage til Pas på dig selv
Vores psykiske robusthed er afgørende for, hvor godt vi klarer os igennem stressede og belastende perioder. Og som pårørende til én med psykisk sygdom vil din psykiske robusthed af og til blive sat på prøve. I dette webinar får du viden om psykisk robusthed, og hvordan du kan styrke den.
Tilbage til Pas på dig selv
Kriser rammer, når noget uventet sker, og alt pludselig virker kaotisk og håbløst. I denne video giver Bedre Psykiatris pårørenderådgiver Linn Aabling fem råd til, hvordan du kan håndtere en krise.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
Skam er en følelse, som pårørende til mennesker med psykisk sygdom ofte kæmper med. I denne video giver Bedre Psykiatris pårørenderådgiver Cecilie Sørensen viden og råd til, hvordan du kan håndtere din skam.
Tilbage til Pas på dig selv
Når du står i en krise, og hovedet er fyldt med kaos og bekymringer, kan det af og til være en god idé at aflede dine tanker fra alt det ubehagelige og få ro på. Det giver Bedre Psykiatris rådgiver Linn Aabling tre teknikker til i videoen.
Tilbage til Pas på dig selv
Pårørende til mennesker med psykisk sygdom har øget risiko for at opleve kriser. Men hvad er kriser egentlig? Hvorfor opstår de? Og hvordan reagerer vi, når vi bliver ramt? Det kan du blive klogere på i dette webinar.
Tilbage til Pas på dig selv eller Børn & unge med psykisk sygdom
Er jeg skyld i mit barns psykiske sygdom? Gør den mig til en dårlig forælder? Mange forældre kæmper med svære og tabubelagte følelser. De følelser sætter psykolog Louise Brückner Wiwe fokus på i dette webinar.
Tilbage til Pas på dig selv
Det er sorgfuldt, kaotisk og skræmmende, når én, man er tæt på, får en psykisk sygdom. I denne podcast kan du møde Marianne, der er mor til en 22-årig datter med psykisk sygdom, og psykoterapeut Lene Karlsson, der giver gode råd om at være pårørende i en krisetid.
Tilbage til Pas på dig selv
Det er svært for mange pårørende at bevare jobbet, når psykisk sygdom gør hjemmefronten kaotisk. Mange må gå ned i tid eller helt forlade arbejdsmarkedet. Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og social- og handicapkonsulent Søren Møller Petersen giver gode råd til, hvordan du kan få arbejdslivet til at hænge sammen.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
Her kan du blive klogere på de svære følelser, som pårørende til mennesker med psykisk sygdom typisk har, og få værktøjer til, hvordan du håndterer følelserne bedst muligt.
Når én af dine nærmeste har en psykisk sygdom, er hovedet ofte fyldt med følelser, som er svære at håndtere og tale om. Mange føler for eksempel, at de er skyld i den psykiske sygdom. Mange skammer sig over den, der er syg, når de er ude blandt mennesker. Og i de allersværeste stunder ønsker mange pårørende, at personen bare ikke var her.
Selvom det kan virke sådan, er du ikke alene med følelserne. Faktisk er de velkendte for langt de fleste pårørende.
Vi mennesker forsøger typisk at undgå de svære følelser og indrette vores liv, så vi ikke mærker dem. Men følelserne er et livsvilkår – særligt som pårørende – og det bedste, du kan gøre, er at blive bevidst om følelserne og acceptere dem i stedet for at skubbe dem væk. Så bliver de nemmere at håndtere og leve med.
Her får du en række råd til, hvordan du bedst kan takle de svære og af og til skamfulde følelser.
Når det ser allermørkest ud, og du tænker, at dit liv ville være lettere, hvis personen ikke var her mere, så husk, at det er helt normalt at føle sådan.
Utallige pårørende fortæller om den slags følelser i Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, og mange tror, at de er helt alene om de skamfulde følelser. Det er de ikke, og det er du ikke. Det er hårdt at bære rundt på de følelser oven i alt det andet, du oplever, så prøv at hjælpe dig selv, ved at give slip på selvbebrejdelsen.
Hvorfor skulle jeg dog tale om det? Hvad skulle det hjælpe? Det ændrer jo ikke noget. Sådan kan vi alle sammen have det, når noget er svært. Men husk: Det hjælper næsten altid at give følelserne luft og sætte ord på – også når følelserne er tunge eller skamfulde.
Når tankerne og de smertelige følelser bliver formuleret højt, skifter de ofte karakter og bliver til noget, man kan forstå og håndtere.
Det kan være svært at finde den rigtige anledning eller indgang til at tale fortroligt. Så hvis der er én, du gerne vil åbne op overfor, så spørg gerne direkte, om han eller hun vil tale med dig om noget svært og alvorligt, og aftal eventuelt et tidspunkt.
Overvej også, om der er mere end én person, du kan tale med om de svære tanker og følelser. Det kan mindske risikoen for, at relationerne til dine nærmeste bliver overbelastet.
Vi har ikke alle sammen en oplagt fortrolig at tale med om svære følelser. Hvis der ikke er nogen omkring dig, som du kan eller vil tale med, kan du overveje en psykolog. Du kan enten selv betale, eller tale med din læge om muligheden for at få en henvisning.
Det er der mulighed for som pårørende til én med alvorlig psykisk sygdom. Med en henvisning skal du kun betale 40 pct. af prisen for psykologen. Til gengæld er der ofte ventetid på lægehenvist psykologhjælp.
Kontakt din praktiserende læge, forklar situationen og hør om dine muligheder.
Det kan være en stor hjælp at tale med andre pårørende, som forstår og genkender dine følelser og dit udgangspunkt. Bedre Psykiatri holder samtalegrupper rundt om i landet, hvor det er muligt at tale åbent med andre pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Kontakt din lokalafdeling og hør om mulighederne.
Ja, du er pårørende, men du er også meget andet. Husk det og prøv at få lidt fri fra bekymringerne en gang i mellem – selvom det er svært. Det er okay at nyde en smuk solskinsdag, en film eller en samtale, som handler om noget helt andet end at den, du elsker, er i alvorlig krise.
Det gør dig ikke til et dårligt menneske, at du indimellem holder fri fra dit ansvar og dine bekymringer. Tværtimod bliver du bedre til at håndtere dit ansvar og støtte den syge, hvis du indimellem har mulighed for at lade batterierne op.
Når følelser som skyld, skam og afmagt tager over, sidder Bedre Psykiatris pårørenderådgivning klar ved telefonen. Rådgiverne har stor erfaring i at hjælpe pårørende og kender de svære følelser, man typisk kæmper med – og i rådgivningen er ingen tanker og følelser for mørke eller tabubelagte.
I dette webinar zoomer psykolog Louise Brückner Wiwe og pårørenderådgiver Christina Wind ind på de svære følelser, som forældre til mennesker med psykisk sygdom kæmper med. Se webinaret ’De svære forælderfølelser’.
Tilbage til Pas på dig selv
Her kan du læse, hvordan du kan lave en forebyggelsesplan sammen med den, du er pårørende til, som kan hjælpe jer med at håndtere sygdommen i hverdagen.
Som pårørende kan det være svært at vide, hvad man skal stille op, når symptomerne viser sig i hverdagen. Et værktøj, som virker for nogen, er at lave en forebyggelsesplan.
En forebyggelsesplan er en aftale, du indgår med din kære, der er syg, om, hvordan du kan hjælpe med at forebygge eller dæmpe hans/hendes symptomer. Det er en god idé at lave planen, når personen er i en god og stabil periode.
Det kan være en god idé at starte med en uformel snak. Fortæl, at du nogle gange er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, når sygdommen viser sig, og at du ikke ønsker at gå bag hans/hendes ryg. Kom gerne med nogle eksempler på situationer, hvor du har været i tvivl.
Foreslå, at I sammen kan lave en plan over, hvad I kan gøre i situationerne. Hvis den, du er pårørende til, er med på at lave en forebyggelsesplan sammen med dig, er der tre trin, I kan følge:
De udløsende faktorer er de situationer, hvor der kan ske en forværring af personens tilstand. Det kan for eksempel være, hvis han/hun bliver udsat for stress, drikker for meget alkohol eller oplever nederlag.
Når I har kortlagt, hvilke udløsende faktorer der gælder for den, du er pårørende til, så tal om, hvad du kan gøre for at støtte personen i at undgå eller at være i de situationer.
I kan finde de udløsende faktorer ved at stille spørgsmålene:
Det er ikke altid, at der er udløsende faktorer til stede. Hvis det er tilfældet, så spring videre til det næste trin:
De tidlige advarselstegn er de forandringer, der sker i personen, når symptomerne begynder at vise sig eller tager til. Det kan for eksempel være, hvis han/hun ikke tager telefonen, når du ringer, er mere træt end normalt eller drikker mere alkohol. Prøv at inddrage alle tidligere erfaringer, I har gjort jer med sygdommen i jeres samtale.
I kan finde de tidlige advarselstegn ved at stille spørgsmålet:
Hvilke tegn er der på, at sygdommen kan være på vej tilbage?
Skriv gerne tegnene ned sammen, så I har et fælles forståelsesgrundlag.
Når I sammen har identificeret de tidlige advarselstegn, så tal om, hvad din kære, der er syg, synes er okay, at du gør, når advarselstegnene viser sig. Det er med til at forventningsafstemme, både fra din og din kæres side.
Er det for eksempel i orden, du tager et kig på medicineringen? Er det en mulighed at inddrage andre i netværket, så du har nogen at sparre med? Må du give personen råd om, hvordan man kan få en bedre søvn? Er det okay, at du kommer forbi lidt oftere?
Når I er blevet enige om, hvad der for jer begge er hensigtsmæssigt at gøre i de forskellige situationer, er det vigtigt, at I skriver jeres aftaler ned, så I lettere kan huske dem og finde dem frem, når situationerne opstår. Det kan også være med til at du, som pårørende, ved hvor du skal lægge dit fokus og din energi.
I kan udarbejde en skriftlig handleplan ved at stille spørgsmålet:
Ved jeg som pårørende, hvad der er okay at gøre, når den, jeg er pårørende til, igen oplever at sygdommen tager over?
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
Her får du et overblik over en række rådgivningstilbud, som kan være relevante, når man er pårørende til et menneske med psykisk sygdom.
Der findes mange gode rådgivningstilbud, som kan være relevante for dig, der er pårørende til én med psykisk sygdom. Men de kan være svære at få overblik over. Her får du derfor en guide til en række af de mest relevante tilbud om rådgivning for pårørende.
Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Rådgivningen består af psykolog-, sundheds- og socialfaglige rådgivere, som alle har stor erfaring i at hjælpe pårørende og kender til de udfordringer, der fylder, når man er tæt på én med psykisk sygdom.
Her kan du få hjælp til alt fra at passe på dig selv og den, der er syg, til hvordan I får den bedste hjælp i kommunen eller psykiatrien.
Psykinfo kan rådgive dig om sygehusets behandling og dine muligheder for hjælp og inddragelse. Psykinfo er tilknyttet behandlingspsykiatrien og findes i alle fem regioner. De har blandt andet oplæg om psykisk sygdom og rådgivning for pårørende.
Der kan være forskel på Psykinfos tilbud fra region til region. Kontakt din lokale Psykinfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region.
Er du i tvivl om, hvad du og den, der er syg, har ret til under behandlingen? Så kan Patientkontoret vejlede dig. De hjælper dig for eksempel med at vurdere, om dine eller patientens rettigheder er blevet overholdt. Hver region har sit eget patientkontor. Find kontaktinfo på din regions patientkontor her:
Tlf. 97 64 80 10
patientkontor@rn.dk
Tlf. 76 63 14 90
patientkontoret@rsyd.dk
Tlf. 78 41 04 44
patientkontoret@rm.dk
Tlf. 70 15 50 01
patientvejledningen@regionsjaelland.dk
Region Hovedstaden har flere patientkontorer på forskellige adresser i regionen.
Se kontaktoplysninger på www.regionh.dk
Hvis den, der selv er syg, har brug for gode råd, kan Sind eller Psykiatrifonden hjælpe. Begge organisationer tilbyder rådgivning til mennesker med psykisk sygdom.
Hvis din krise bliver meget dyb, og du selv eller den, du er pårørende til, overvejer at begå selvmord, kan Livslinien hjælpe jer. Deres rådgivere er vant til at tale om selvmord og selvmordstanker. De kan også hjælpe, hvis du er pårørende til én, der har taget sit eget liv.
Unge med spiseforstyrrelse eller som skader sig selv, kan få hjælp af LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. De har blandt andet rådgivning, gruppesamtaler og bisidderhjælp til syge og har også tilbud til pårørende.
DUKH kan hjælpe og rådgive dig om, hvilke ydelser du eller den syge har ret til, og hvor I kan få den. DUKH står for Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, men de hjælper også mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Det er en offentlig institution, der tilbyder uvildig rådgivning.
Kommunen træffer mange beslutninger, der påvirker dit og den sygdomsramtes liv. Hvis du vil klage over en afgørelse, kan du i nogle tilfælde klage til Ankestyrelsen. Det kan for eksempel handle om en afgørelse fra jobcenteret eller om dine ydelser.
Bedre Psykiatris lokalafdelinger arrangerer samtalegrupper, pårørendecafeer, foredrag og meget andet. Her kan du mødes og udveksle erfaringer med andre, som er i samme situation som dig selv.
De lokale frivillige vil desuden ofte kunne rådgive dig i, hvilken hjælp du kan få i lokalområdet. Find din lokalafdeling.
Hvis du vil klage over en udredning eller behandling i psykiatrien, kan du udfylde et klageskema på borger.dk.
På Styrelsen for Patientklagers hjemmeside kan du læse og se en video om, hvordan du gør.
Patientvejlederne på jeres lokale patientkontor kan desuden rådgive jer i klageprocessen. Find dem lægere oppe i artiklen.
Hvis du eller den, du er pårørende til, oplever, at der sker en uhensigtsmæssig hændelse, som du gerne vil gøre direktionen opmærksomme på, er det desuden muligt at udfylde en Utilsigtet hændelses-formular, som sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvis den, du er pårørende til, får akut brug for hjælp, nytter rådgivning ikke. Så skal du ringe til alarmcentralen på 112 eller til vagtlægen eller tage på den psykiatriske akutmodtagelse. Det kan for eksempel være, hvis personen får alvorlige bekymrende symptomer, pludselige bivirkninger fra medicin eller forsøger at gøre skade på sig selv.
Vær opmærksom på, at man i nogle regioner skal kontakte vagtlægen inden ankomst til den psykiatriske akutmodtagelse. Se, hvad der gælder i din region.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
Her får du et overblik over nogle af de muligheder, du som pårørende har for at få rådgivning og støtte.
Hvor går man hen og får hjælp, når man er pårørende til et menneske med psykisk sygdom? Det spørgsmål stiller mange sig selv, for det er desværre langt fra alle, der bliver informeret om mulighederne for støtte til pårørende, når den psykiske sygdom rammer.
Der findes heldigvis flere tilbud, som er rettet specifikt mod pårørende. Her kan du finde nogle af dem:
Bedre Psykiatri rådgiver pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Rådgivningen består af psykolog-, sundheds- og socialfaglige rådgivere, som alle har stor erfaring i at hjælpe pårørende og kender til de udfordringer, der fylder, når man er tæt på en med psykisk sygdom.
Her kan du få hjælp til alt fra at passe på dig selv og håndtere dine svære følelser, til hvordan I får den bedste hjælp i kommunen eller i psykiatrien.
Bedre Psykiatris lokalafdelinger arrangerer samtalegrupper, pårørendecafeer, foredrag og meget andet. Her kan du møde og udveksle erfaringer med andre, som er i samme situation som dig selv.
De lokale frivillige kan desuden ofte vejlede dig om, hvilken hjælp du kan få i lokalområdet.
Lær at leve som pårørende er et online kursus, som er skræddersyet til dig, der er pårørende til en med psykisk sygdom.
Gennem videoer, tekster og simple opgaver bliver du klædt på til at hjælpe dig selv, og den der er syg. Du kan tage kurset i dit eget tempo – præcis når det passer dig.
Lær at leve som pårørende er udviklet af Bedre Psykiatri.
Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet. Det kan være en stor hjælp for pårørende, der er tvunget til at bruge tid på at koordinere og finde rundt i kommunens tilbud.
Nogle kommuner kan også tilbyde kurser for pårørende eller hjælpe med at finde frem til hjælp og støtte fra frivillige foreninger. Søg på din kommunes hjemmeside efter hjælp til pårørende eller ring til kommunen og spørg, hvilke muligheder der er.
Hvilken hjælp, du som pårørende kan få i psykiatrien, afhænger af, hvilken region du bor i. Nogle psykiatriske afdelinger tilbyder for eksempel psykoedukation, hvor du som pårørende kan få viden om den psykiske sygdom og undervisning i at håndtere den specifikke diagnose. Ofte er det den lokale Psykinfo, som står for tilbuddet.
Der kan være stor forskel på tilbuddet fra region til region. Kontakt derfor din lokale Psykinfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region. Psykinfo kan desuden rådgive om behandlingen af den, der er syg.
Du kan få meget mere viden og vejledning om pårørendes typiske problemstillinger her i vores digitale rådgivningsunivers.
Der findes mange forskellige rådgivningstilbud. Og det kan være svært at få overblik over, hvilke tilbud der kan rådgive i konkrete situationer. Vi har derfor samlet en række rådgivningstilbud, som kan være relevante for dig som er pårørende til en med psykisk sygdom.
Som pårørende har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det kræver henvisning fra din læge. Henvisning giver dog ikke gratis psykologhjælp. Tilskuddet er 60 procent af regningen, og egenbetalingen er derfor 40 procent.
Kontakt din læge og fortæl om din situation for at få en henvisning.
Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid, hvis du vil benytte dig af henvisningen.
Du kan bruge siden Psykologer i Danmark, hvor du kan finde en oversigt over alle landets psykologer og sortere ud fra forskellige kriterier. For eksempel om de har erfaring med pårørende til mennesker med psykisk sygdom, hvor i landet de befinder sig, og om de har tilskudsordning.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
Som pårørende kan det være svært at holde fokus på sin egen trivsel, fordi al opmærksomhed bliver rettet mod den, der er syg. Men det vigtigt, at du husker også at passe på dig selv og få et pusterum indimellem. Her får du råd om, hvordan du kan gøre.
Rollen som pårørende kan være et fuldtidsarbejde. Og mange ender desværre med at slide sig selv op i forsøget på at hjælpe den, der er syg.
For at undgå at nå dertil kan det hjælpe at give dig selv nogle små pauser i hverdagen, hvor alt ikke handler om sygdom, og hvor du kan få tankerne lidt væk. Så bliver du desuden bedre rustet til at tage dig af den, der har brug for dig.
Her får du en række forslag til, hvad du kan gøre. Se, hvad der virker for dig, og prøv at indbygge pauserne i din hverdag.
Søvn er naturligvis vigtigt, men tankemylder og bekymringer gør, at det for mange pårørende kan være svært at sove.
Prøv uanset hvad at få slappet af, når du har tid og mulighed for det. Det behøver ikke være lang tid ad gangen. Lyt gerne til beroligende musik eller find afspændingsøvelser på nettet, som kan hjælpe dig til at finde ro i krop og sind.
Når du kommer hjem fra arbejde eller et møde eller lignende, så bliv siddende i bilen i fem minutter eller gå en tur rundt om blokken. På den måde giver du dig selv tid til at trække vejret, skifte scene og komme godt ind ad døren.
Når du skriver pauser ind i kalenderen, får pauserne lige så høj status som aktiviteter. Der er stort set altid noget at tage sig til som pårørende, og man kan let tilsidesætte behovet for pauser, fordi andre aktiviteter virker vigtigere. Men når du skemalægger små pauser i hverdagen, er der større chance for, at du faktisk får holdt dem.
Det kan være en god idé at dyrke motion på lavintenst niveau. Lavintens motion er nemlig med til at nedbringe stressniveauet i kroppen. Gå en tur, stå af bussen ved stoppet før, du plejer, parker bilen i den fjerne ende af parkereringspladsen, når du køber ind – og så videre.
Hold dig helst til motion med lav intensitet, da højintens motion som for eksempel løb og styrketræning kan øge kroppens produktion af stresshormonet.
En effektiv måde at holde styr på tankerne er ved at give dig selv ti minutter på et bestemt tidspunkt hver dag til dine bekymringer. Sæt uret og hold tiden. Kommer der en tanke uden for bekymringstiden, så skub den væk, registrer hvad den handler om, og parker den til den afsatte tid. På denne måde sørger du aktivt for, at bekymringstankerne ikke fylder for meget i din hverdag. Og du genvinder kontrollen over dine tanker.
Undersøg, om der er nogen i din omgangskreds, som kan hjælpe med nogle af dine praktiske opgaver i hverdagen. Måske kan en ven eller et familiemedlem lette hverdagen ved at hjælpe med at passe børn, handle, gøre rent eller lignende? Bare en gang i mellem, hvor du så kan få lov til at ligge ned og slappe af.
Spørg gerne direkte om hjælp til det, du har behov for, så dine relationer ikke kommer i tvivl om, hvordan de kan hjælpe dig.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
Mange oplever, at rollen som pårørende gør det svært at passe et arbejde. Her får du råd og viden om, hvad du kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.
At være pårørende til én med psykisk sygdom kræver tid og kræfter. For mange er rollen som pårørende nærmest et fuldtidsarbejde i sig selv og kan derfor have store konsekvenser for arbejdslivet.
Et arbejde er selvfølgelig afgørende for økonomien, men derudover er arbejdslivet ofte vigtigt, fordi det giver et pusterum, hvor man kan holde fast i normaliteten og få en pause fra sygdommen.
Her får du en række råd om, hvordan du bedst kan forene dit arbejdsliv med din rolle som pårørende.
Selvom det kan være svært, er det ofte en lettelse at fortælle din leder, at der er udfordringer i familielivet, som kan påvirke din fysiske og mentale tilstedeværelse på arbejdet. Det kan give ro at vide, at din chef kender til dit behov for fleksibilitet, og det er meget nemmere at finde løsninger og lave aftaler, når han/hun kender til dine udfordringer.
Aftal desuden gerne med din chef, hvor meget du ønsker, at dine kollegaer ved om din situation.
Hvis du ikke mener, at det er nødvendigt eller gavnligt at fortælle arbejdspladsen om din situation, er det helt i orden – men pas på. Det kan blive en stressfaktor at skulle opretholde en facade i perioder, hvor dit privatliv er kaotisk.
Tal med din leder og lav nogle aftaler, som kan få arbejdslivet og resten af livet til at hænge sammen. Er flekstid muligt? Kortere dage? Måske kan du holde ekstra pauser for at kunne ringe i kommunens åbningstid? Meget ofte er arbejdsgiveren åben for den slags aftaler.
Er du i tvivl om dine rettigheder på arbejdspladsen, kan du med fordel tage en snak med din tillidsrepræsentant eller fagforening.
Mange venter desværre for længe med at fortælle arbejdspladsen om sine udfordringer. Det er derfor en god idé at åbne op om din situation så tidligt som muligt, inden sygedage og opsigelse er den eneste mulighed.
Fortæller du ikke kollegaerne, at der er psykisk sygdom i familien, kan det føre til ensomhed og flere bekymringer. Opdager de mon, at jeg ikke deltager i samtalen over frokost? Hvad tænker de om, at jeg trækker mig fra sociale arrangementer?
Hvis du har de bekymringer, så fortæl kollegaerne om din situation, i den udstrækning det er muligt. Så har de større forståelse, hvis du er nedtrykt, og de ved, at det ikke er en afvisning, når du ikke deltager.
Er du pårørende til en person under 18 år, har du en række rettigheder og muligheder, som er gode at kende, hvis hverdagen og arbejdslivet ikke hænger sammen.
For eksempel kan du have ret til at tage pasningsorlov eller få tabt arbejdsfortjeneste. Og der kan også være mulighed for at blive aflastet, hvis det er aktuelt.
Hvis dit barn under 18 år har en funktionsnedsættelse (potentielt en psykisk sygdom), som gør, at du må udeblive fra arbejdet, kan du få kompensation for hele eller en del af dit økonomiske tab – den tabte arbejdsfortjeneste.
Der kan både være mulighed for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage og længere perioder.
Du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved at udfylde blanketten på borger.dk.
Du har mulighed for at søge om pasningsorlov ved kommunen, hvis dit barn under 18 år kræver pasning i en grad, så du for eksempel er nødt til at stoppe med at arbejde eller modtage dagpenge fra din A-kasse.
Hvis du er enlig forsørger, har du ret til dagpenge, selvom dit barn er indlagt mindre end 12 dage.
Du kan læse meget mere om dine muligheder for pasningsorlov på borger.dk.
Nogle bliver langvarigt eller kronisk syge på grund af deres rolle som pårørende. Hvis du har mange sygefraværsdage, kan det få konsekvenser for din arbejdssituation, og du kan i værste fald koste dig dit job.
Er du langvarig eller kronisk syg, har du mulighed for, jf. sygedagpengelovens §56, at få en aftale, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med dit sygefravær, da arbejdsgiver kan få sygedagpenge i refusion fra din første fraværsdag.
Du kan læse meget mere om betingelserne for en §56 aftale på sundhed.dk.
Hvis du skal have kræfter til både at passe dit job og dit barn, som har en psykisk sygdom, kan det være en god mulighed at blive aflastet.
Kommunen skal tilbyde aflastning til forældre med ansvar for et barn med psykisk sygdom. Aflastning kan foregå hos en plejefamilie, i jeres netværk eller på en institution.
Hvis I som forældre vil søge aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver at tage hånd om barnet.
Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder I sammen frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.
Har du søgt om støtte og fået afslag, kan det være en god idé at klage over afgørelsen. Kommunen har pligt til at behandle din klage, og hvis de fastholder den, skal Ankestyrelsen se på den.
Afgørelsen fra kommunen indeholder en klagevejledning, hvor tidsfrister og andet praktisk information står.
Hvis du vil have rådgivning om, hvilke støttemuligheder du har, så kontakt Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).
Er den, du er pårørende til, over 18, er der færre muligheder for støtte til dig som pårørende. Her kan du have gavn af at lave nogle aftaler med arbejdspladsen i stedet. Kontakt gerne Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, som kan støtte og guide dig i, hvad du kan stille op. Vi har en socialrådgiver ansat, som kan vejlede dig i forhold til dine generelle støttemuligheder.
’Pårørende på job’ er et projekt, som er sat i verden for at hjælpe pårørende med at forene pårørenderollen med arbejdslivet. På deres hjemmeside kan du læse mere og blandt andet blive endnu klogere på dine rettigheder.
I Bedre Psykiatris podcast Pas på dit arbejde deler pårørenderådgiver Cecilie Elmira Sørensen og social- og handicapkonsulent Søren Møller Petersen ud af deres viden om, hvad du som pårørende kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.