Barnets lov §122: Kommunen skal forberede overgang fra ung til voksen
Barnets lov § 122: Forberedelse af overgangen til voksenlivet
Mange forældre oplever, at den hjælp, de selv og deres barn med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse kan få af kommunen, ændrer sig markant, når han eller hun fylder 18 år. Og mange oplever, at ændringen sker meget brat. Men hvis kommunen vurderer, at barnet får brug for støtte i voksenlivet – altså efter han eller hun er fyldt 18 år – er de forpligtet til at begynde at forberede overgangen, allerede fra når barnet fylder 16 år.
Mange oplever desværre, at kommunerne ikke overholder deres pligt til at forberede overgangen tidligt. Det kan derfor være en god ide for dig som pårørende at gøre barnets sagsbehandler opmærksom på pligten og at følge op på, om den bliver overholdt.
Kommunen skal både inddrage den unge og jer forældre i planlægningen og forberedelsen af overgangen.
Barselslovens § 26: Dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn
Hvis dit barn har brug for så meget pasning, at du er nødt til at stoppe med at arbejde, kan du i nogle tilfælde få dagpenge. Det gælder både, hvis du er selvstændig eller lønmodtager. Der er nogle krav, du skal leve op til for at få ret til det:
Dit barn skal være under 18 år
Lægen skal vurdere, at sygdomsforløbet varer mindst 12 dage. Det gælder både, hvis dit barn er indlagt og hvis det kræver pasning og pleje i hjemmet. Hvis du er enlig forsørger, kan du også få dagpenge, selvom behovet varer kortere end 12 dage
Du stopper med at arbejde eller går på nedsat tid i forbindelse med barnets sygdom
Du opfylder det beskæftigelseskrav, der giver ret til barselspenge
Du kan maks. få dagpenge i 52 uger fordelt på 18 måneder. Det er ikke muligt at overstige de 52 uger, men hvis lægen vurderer, at begge forældre skal være til stede enten i hele eller dele af perioden, kan der bevilges dagpenge til begge forældre.
Pårørende til et barn under 18 år – hvilke støttemuligheder er der?
Hvis du er forælder til et barn under 18 år med en psykisk sygdom, kan du have ret til forskellige former for støtte. I denne video får du viden om nogle af de støttemuligheder.
I denne video bliver du klogere på de forskellige former for støtte, du kan have ret til, hvis du er forælder til et barn under 18 år, der har en psykisk sygdom. Der er de økonomiske kompensationsmuligheder som tabt arbejdsfortjeneste, dækning af merudgifter og dagpenge ved pasning af barn med alvorlig sygdom.
Udover de økonomiske kompensationsmuligheder er der også mulighed for familievejlederordningen, familievejledning og aflastning. Ved familievejlederordningen får I som familie tilbudt 1-2 samtaler, som kan give jer et overblik over, hvilke hjælpemuligheder der er inden for og uden for kommunen. Familievejledningen er et tilbud i kommunen, I kan bruge, hvis I har behov for redskaber og vejledning ,ed afsæt i jeres barns psykiske sygdom. Slutteligt vil vi nævne aflastning/afløsning i kommunen. Det er en mulighed for enten at jeres barn er i aflastning uden for hjemmet, eller at der kommer en og afløser i hjemmet, som giver dig luft til at gøre noget, du har brug for.
Mit barn har en psykisk sygdom – hvilken støtte kan vi få?
Som forælder til et barn med særlige behov eller en psykiatrisk diagnose kan det være svært at finde rundt i kommunens støttemuligheder og regler. Dem kan du blive klogere på i dette webinar.
Forælder til barn med psykisk sygdom: Hvilken støtte kan jeg få?
Her kan du læse, hvilke muligheder du har for at få støtte fra det offentlige, når dit barn under 18 år har en psykisk sygdom.
Det kan give store udfordringer, når ens barn har psykisk sygdom. Og mange forældre kæmper hårdt for at få hverdagen og arbejdslivet til at hænge sammen midt i sorgen og kampen for at hjælpe sit barn.
Heldigvis findes der forskellige former for støtte fra det offentlige, som kan lette noget af presset:
Tabt arbejdsfortjeneste
Har dit barn brug for, at du er hjemme, kan dit løntab kompenseres. Det kan for eksempel være, hvis barnet har psykisk sygdom og derfor så store vanskeligheder, at han/hun ikke kan passes i institution eller være i skole på fuld tid. Eller hvis barnet grundet sin sygdom går til mange undersøgelser eller behandlinger.
Vær opmærksom på, at en række betingelser skal være opfyldt, og dit barn skal have nogle særlige behov.
Der er en øvre grænse for, hvor meget man kan få i tabt arbejdsfortjeneste. Har man en løn, der er højere end loftet, vil man derfor ikke få fuld dækning for sit løntab. I 2024 ligger den øvre grænse på 35.247 kroner om måneden.
For at søge om tabt arbejdsfortjeneste skal du udfylde en digital blanket på borger.dk.
Det er krævende at have et barn med en psykisk sygdom, og af og til kan det være nødvendigt at lade op.
Du kan søge om aflastning og afløsning i kommunen. Afløsning består oftest i, at en medarbejder fra kommunen afløser dig, så du har mulighed for at gå udenfor hjemmet. Aflastning betyder, at dit barn får tilbudt et midlertidigt ophold, enten dag-, nat-, eller døgnophold for eksempel i familiepleje (hvis personen er under 18 år). Du kan læse mere om aflastning og afløsning her.
Når du skal søge
Hvis I vil søge om aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver for jer at tage hånd om barnet med en psykisk sygdom.
Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder i sammen med sagsbehandleren frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.
Merudgifter
For nogle familier giver det såkaldte merudgifter – altså ekstra udgifter at have et barn med psykisk sygdom. Nogle af dem har I ret til at blive kompenseret for.
Der er mulighed for at søge dækning af nødvendige merudgifter, der er opstået på grund af den psykiske sygdom hos barnet. Når det handler om psykiske sygdomme, autisme eller ADHD vil der oftest være tale om dækning af udgifter til nødvendige kurser for forældrene. Du kan læse mere om det her.
Regler for merudgifter, når dit barn har psykisk sygdom
For at kunne få refunderet sine merudgifter, skal de overstige et beløb, som står i loven og bliver reguleret hvert år. I 2024 er minimumsgrænsen på 5.519 kroner.
Du kan læse meget mere om, hvilke regler der gælder for merudgifter i DUKH’s guide.
Kontaktperson
Nogle kan have gavn af, at barnet mødes med en kontaktperson, som er en fast og kendt voksen at tale med i en kortere eller længere periode.
Kontaktpersonens opgave er at støtte barnet og give redskaber til en bedre trivsel. Børn mellem 8 og 15 år mødes typisk med deres kontaktperson en time ad gangen en gang om ugen.
Det kræver altid en henvisning fra en sagsbehandler at få en kontaktperson.
Familievejlederordning
Familievejlederordningen er et tilbud til familier med et barn, der er hårdt ramt af sygdom.
Vejledningen kan give dig et overblik over hjælpemulighederne i kommunen og inspiration til, hvor du kan søge yderligere viden og få kontakt til forældre, der har stået i en lignende situation.
Vejledningen skal tilbydes senest tre måneder efter, at kommunen er blevet bekendt med jeres situation. Kontakt jeres kommune, hvis I ikke er blevet tilbudt familievejledning og er interesseret i at få det. Ordningen står i Barnets lov § 81 stk.4.
Ud over disse tilbud kan der være supplerende tilbud i din kommune eller i din region.
Den børnefaglige undersøgelse
Flere af støttetilbuddene til familier, hvor et barn har psykisk sygdom, står i serviceloven og gives efter en individuel vurdering. For at lave den vurdering skal der ofte udføres en børnefaglig undersøgelse.
Undersøgelsen kommer hele vejen rundt om jeres barn og jer som familie og danner grundlag for vurderingen af, hvilken hjælp der er brug for.
Selvom processen for nogen kan virke voldsom, så husk, at det er den børnefaglige undersøgelse, der rent lovgivningsmæssigt åbner for mange typer af hjælp til jer som familie.
I skole med psykisk sygdom: Hvilken støtte kan barnet få?
På denne side kan du blive klogere på, hvilke muligheder der er for at få støtte, så dit barn kan gå i skole trods psykisk sygdom.
Det kan være svært at gå i skole, når man har en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Rigtig mange børn ender desværre med højt fravær og faglige og sociale vanskeligheder. Og de mange bekymringer og store praktiske udfordringer kan være ekstremt hårde for dig som pårørende.
Skolelederen har pligt til at tilrettelægge undervisning og støtte til elever, der på grund af længerevarende eller kronisk sygdom har svært ved at deltage. Den pligt er god at have i baghovedet, og som pårørende kan det være en fordel at kende de forskellige muligheder for støtte, som kan gøre det lettere at gå i skole trods psykisk sygdom.
Muligheder for støtte
Sygeundervisning: Ved højt fravær
Hvis dit barn gennem længere tid ikke går i skole, har han eller hun ret til at modtage undervisning hjemme. Sygeundervisningen skal sættes i gang senest 15 skoledage efter, at barnet sidst var i skole. Det gælder også ved indlæggelse eller ophold på institution.
Hvis det er aktuelt i jeres situation, så kontakt skolen og fortæl, at I er interesserede i sygeundervisning.
Specialundervisning: Ved behov for støtte
Specialundervisning kan være relevant, hvis dit barn har en udviklingsforstyrrelse eller psykisk sygdom. Specialundervisning gives til børn, hvis udvikling kræver en særlige hensyn i mindst ni ugentlige timer eller undervisning i specialklasser og specialskoler.
Det er skolelederen, der beslutter, om elever kan få specialundervisning på skolen. Det kan være som støtte i den almindelige klasse eller i en specialklasse.
Når det skal besluttes, om en elev skal have specialundervisning, sker det efter en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af barnet. Vurderingen bliver lavet af en psykolog fra den lokale PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) sammen med barnet selv og jer som forældre.
Skolens leder skal indstille eleven til en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis han eller hun mener, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand som for eksempel specialundervisning.
I kan også selv bede om en PPV, hvis I synes, at der er behov for specialpædagogisk bistand. Tag fat i skolen, som så kontakter PPR.
Støtte ved mindre behov
Hvis dit barn har brug for støtte i mindre end ni undervisningstimer ugentligt, skal han eller hun have støtte inden for den almindelige undervisning.
Der findes flere muligheder. Blandt andre:
Undervisningsdifferentiering
Tolærerordninger
Undervisningsassistenter
Hjælpemidler til at gå i skole med psykisk sygdom
Hvis dit barn har brug for hjælpemidler, er skolen forpligtet til at stille undervisningsmidler og hjælpemidler til rådighed, der er direkte relateret til undervisningen.
Selvom forældre har ret til at træffe væsentlige beslutninger for sine børn, har man som barn også selv en række rettigheder i kommunen. Her er nogle af de væsentligste.
Hvis dit barn under 18 år bliver ramt af psykisk sygdom, har I som forældremyndighedsindehavere ret til at blive inddraget og træffe beslutninger i sager på kommunen. Personen har dog også selv visse rettigheder.
Børn og unge har i de fleste tilfælde ret til at blive hørt, inden der bliver truffet afgørelser om socialfaglige indsatser i kommunen. Når der er særlige hensyn, der taler for det, kan samtalen med barnet ske uden forældrenes samtykke og uden, at de er til stede.
Børn og unges rettigheder
0 – 12 år
Ret til en bisidder
Et barn under 12 år har altid ret til en bisidder, når han eller hun skal tale med en myndighedsperson. Det kan for eksempel være en socialrådgiver. En bisidder er en person, barnet kan have med som en ekstra tryghed.
Bisidderen kan blandt andet hjælpe barnet med at forklare, stille spørgsmål og sørge for, at samtalen holder sig til dagsordenen.
En bisidder kan for eksempel være en forælder, en lærer eller en støttepædagog. Hvis barnet ikke kan udpege en bisidder fra sit netværk, vil Børns Vilkår stille en til rådighed.
12 – 15 år
Ret til at klage
Når barnet er fyldt 12 år, får han eller hun delvis partstatus i sagen, hvilket betyder, at barnet nu har mulighed for at klage over kommunens afgørelse.
Ret til agtindsigt – men skal ikke give samtykke
Når barnet er fyldt 12 år, kan personen få aktindsigt i sin sag. Indtil barnet fylder 15 år, kan der dog stadig godt blive truffet beslutninger i sagen, uden at barnet skal give samtykke til det.
For at få agtindsigt i sagen, skal personen bede om det hos den afdeling, som behandler sagen. Det kan både gøres mundtligt og skriftligt.
Ret til en bisidder
Et barn har altid ret til en bisidder, når han eller hun skal tale med en myndighedsperson som for eksempel en socialrådgiver. En bisidder er en person, barnet kan have med som en ekstra tryghed.
Personen kan for eksempel hjælpe barnet med at forklare, stille spørgsmål og sørge for, at samtalen holder sig til dagsordenen.
En bisidder kan for eksempel være en forælder, en lærer eller en støttepædagog. Hvis barnet ikke kan udpege en bisidder fra sit netværk, vil Børns Vilkår stille en til rådighed.
15 – 18 år
Skal give samtykke til støtte
En ung, der er fyldt 15 år, får partstatus i sagen. Det betyder blandt andet, at den unge både skal give samtykke til, at en eventuel støtte føres ud i livet, og at han eller hun har ret til at klage over kommunens afgørelser.
Ret til agtindsigt
Den unge har ret til at få aktindsigt i sin sag. For at få agtindsigt i sagen, skal personen bede om det hos den afdeling, som behandler sagen. Det kan både gøres mundtligt og skriftligt.
Ret til at klage
Når barnet er fyldt 12 år, får han/hun delvis partstatus i sagen, hvilket betyder, at barnet nu har mulighed for at klage over kommunens afgørelse.
Ret til en bisidder
Barnet eller den unge har altid ret til en bisidder, når han eller hun skal tale med en myndighedsperson som for eksempel en socialrådgiver. En bisidder er en person, barnet kan have med som en ekstra tryghed.
Personen kan blandt andet hjælpe med at forklare, stille spørgsmål og sørge for, at samtalen holder sig til dagsordenen.
En bisidder kan for eksempel være en forælder, en lærer eller en støttepædagog. Hvis barnet ikke kan udpege en bisidder fra sit netværk, vil Børns Vilkår stille en til rådighed.
Overgang til voksenliv
Når barnet fylder 18 år, sker der markante ændringer i hans eller hendes muligheder for hjælp og i forældrenes muligheder for at involvere sig i sagen. Barnets 18-års fødselsdag er derfor omgærdet med stor bekymring for mange forældre til børn med psykisk sygdom. Der er ikke meget at gøre ved de indskrænkede muligheder for hjælp og støtte – men når man kender reglerne og ændringerne, der træder i kraft ved overgangen til voksenlivet, kan man bedre forberede sig.
I nogle tilfælde kan unge fortsætte med at få noget af den støtte, de tidligere har fået eller lignende, selvom de er fyldt 18 år. Det kaldes efterværn. Formålet med efterværnet er at hjælpe den unge godt i gang med voksenlivet og at mindske overgangen til det markant lavere niveau af hjælp og støtte, man får som voksen. Senest et halvt år inden den unge fylder 18 år, skal kommunen vurdere, om han eller hun har brug for efterværn. Det kan fx være støtte til at komme i uddannelse eller beskæftigelse eller at finde et sted at bo. Efterværnet kan fortsætte, til man er 22 år.
Hvis kommunen er bekendt med, at den unge modtager støtte eller handicapkompenserende ydelser, er den forpligtet til at planlægge overgangen til voksensystemet, allerede når den unge er 16 år.
Læs mere om jeres rettigheder som pårørende i sager på kommunen
At være forælder til et barn med psykisk sygdom kan være sorgfuldt og skræmmende. Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og forældrementor Dorthe Stieper giver i denne podcast råd om, hvordan du finder frem til den rigtige hjælp, ikke tager et nej for et nej, holder kontakten med skolen, finder små åndehuller til dig selv og meget andet.
Pårørende til én under 18: Hvad er min rolle i sager på kommunen?
Hvis dit barn under 18 år skal have støtte fra kommunen, har du som forælder en række rettigheder i forbindelse med sagen. Her får du et overblik.
Når børn og unge under 18 år har en psykisk sygdom, kan det være nødvendigt at få støtte fra kommunen. I den forbindelse bliver der oprettet en kommunal sag. Hvis du har forældremyndigheden, er det dig, der repræsenterer barnet i sagen og har kontakten med kommunen. Du er nemlig part i sagen. Det kan derfor være en fordel at kende forældres rettigheder i sager på kommunen.
Vigtigt: Når dit barn er fyldt 18 år, er personen myndig, og så mister du dine automatiske rettigheder i kommunale sager.
Ret til at kontakte kommunen
Du må som forælder gerne tage den første kontakt til kommunen, hvis du mener, at dit barn har brug for hjælp. Når personen fylder 18 år, mister du denne ret, medmindre personen giver samtykke.
Ret til at deltage i møder
Der holdes typisk en række møder i forbindelse med sagen på kommunen. Møderne skal for eksempel være med til at afdække barnets behov for hjælp eller informere jer om jeres muligheder for støtte. Som part i sagen har du ret til at deltage i møderne.
Ret til at få informationer
Mange pårørende vil gerne vide, hvad der sker i deres barns konkrete sag. Det har du ret til, når dit barn er under 18 år. Du kan desuden søge om agtindsigt for at få lov at se alle dokumenter og korrespondancer i forbindelse med sagen.
Ret til at træffe beslutninger
Da du er part i sagen og har myndigheden over dit barn, har du ret til at træffe beslutninger på vegne af personen. Du kan sige ja eller nej til kommunens forslag om støtte, og være med til at beslutte, hvilke indsatser der skal sættes i gang.
Når dit barn fylder 15, får han/hun også partstatus, og det betyder, at personen nu skal give samtykke, før der kan iværksættes forskellige støttetiltag i forbindelse med sagen.
Klageret
Er du utilfreds med en sagsbehandler eller en afgørelse, har du som part i sagen ret til at klage – og kommunen har pligt til at behandle din klage. I denne video kan du se seks gode punkter, som er gode at have med, når du laver en klage.
Barnets egne rettigheder
Selvom du som forælder repræsenterer barnet, så har personen også selv rettigheder i forbindelse med sagen.
Alle børn skal for eksempel inddrages i deres sagsforløb, da der skal holdes børnesamtaler, med mindre noget åbenlyst taler imod det.
Når personen fylder 12 år, får han/hun desuden delvis partsstatus i dagen, og når personen fylder 15 år, får han/hun partsstatus. Det giver blandt andet ret til at klage, få agtindsigt og træffe visse beslutninger.
Er det svært at finde rundt i forældres rettigheder? Kontakt Bedre Psykiatri
Rettigheder og det kommunale system kan virke uoverskueligt midt i alt kaosset. I Bedre Psykiatris pårørenderådgivning kender vi de typiske udfordringer, som du står med som pårørende, og vores rådgivere har stor erfaring og indgående kendskab til systemet.
Se webinar om støttemuligheder for børn og unge
I dette webinar giver Bedre Psykiatris socialrådgiver, Majken Büron Andersen, dig et overblik over støttemuligheder i kommunen, når dit barn er under 18 år.
Hvis dit barn har en psykisk sygdom, kan du muligvis få dækket din tabte arbejdsfortjeneste. Her får du viden om, hvordan du søger, og hvilke regler der gælder.
Det kræver tid og kræfter at have et barn med psykisk sygdom. Nogle forældre må blive væk fra arbejdet for at passe barnet hjemme eller deltage i møder – og for andre er det nødvendigt at sætte arbejdslivet helt på standby. Oplever du det, har du mulighed for at søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Men hvordan søger jeg tabt arbejdsfortjeneste? Det får du viden om på denne side.
Når du skal søge tabt arbejdsfortjeneste
Hav gerne en dialog med din arbejdsgiver
Det kan være en fordel at have en dialog med din arbejdsgiver, inden du søger.
Det kommer selvfølgelig an på situationen og forholdet mellem dig og arbejdsgiveren. Men fortæl eventuelt, at du planlægger at søge orlov eller arbejde på nedsat tid for at imødekomme sit barns behov.
Ansøgning
Det er din kommune, der behandler din ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. Du søger ved at udfylde en blanket på borger.dk.
I blanketten skal du besvare en række spørgsmål om din og barnets situation og give samtykke til, at kommunen må indhente de nødvendige oplysninger. Du skal desuden svare på, hvem der kunne være relevant at indhente oplysninger fra. Det kan for eksempel være helbredsoplysninger fra psykiatrien eller en udtalelse fra skolen.
Vær grundig i din ansøgning og anfør alle de begrænsninger, dit barn oplever. Er du i tvivl om noget ved ansøgningen, så kontakt eventuelt din kommunes familierådgivning, find deres nummer på kommunes hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris pårørenderådgivning.
Kommunens vurdering
Når kommunen har modtaget de nødvendige oplysninger, vurderer den, om dit barn er i målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste. Vurderingen foretages ud fra en række betingelser, du kan finde længere nede på denne side.
Godkendelse fra arbejdsgiver
Når kommunen har foretaget vurderingen, skal de have en erklæring på, at din arbejdsgiver giver dig orlov/fri uden løn i en periode.
Hvad vurderer kommunen ud fra?
Kommunens vurdering foretages ud fra følgende betingelser:
At det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at barnet passes hjemme.
At det er mest hensigtsmæssigt, at det er moren, faren eller anden pårørende, der passer barnet. Heri ligger en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne passes af andre på det nødvendige tidspunkt.
At du som forsørger helt eller delvis har måttet ophøre med din beskæftigelse for at passe barnet eller ikke kan påtage dig beskæftigelse, fordi du passer dit barn.
At dit barn er under 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysiskellerpsykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Se hvad der menes med de fremhævede ord herunder:
Betydelig
Betydelig funktionsnedsættelse betyder, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. Hvad betyder dit barns handicap for hans eller hendes aktivitetsniveau? For eksempel i forhold til institution, skole, sociale forhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.
Varig
Ved varig funktionsnedsættelse er der tale om en funktionsnedsættelse, hvor der ikke er udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold inden for en overskuelig fremtid, og hvor der vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen i lang tid.
Nedsat funktionsevne
Barnets sygdom eller diagnose er i sig selv ikke afgørende for, om man er i målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste. Det er derimod følgerne af den nedsatte funktionsevne.
Den samlede vurdering
Det er den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til dagligdagen, der er afgørende for vurderingen.
Fysisk eller psykisk
Eksempler på fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan være udviklingshæmning, psykiske sygdomme, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse.
Indgribende
Indgribende betyder, at sygdommen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i dagligdagen.
Kronisk
Med betegnelsen kronisk forventes det, at der er tale om en sygdom, som varer i flere år eller barnealderen ud.
Langvarig
Sygdommen skønnes at vare i et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selvom sygdommen kan forventes at vare mindre end et år.
Hvordan søger jeg tabt arbejdsfortjeneste? Find mere viden
Vil du læse mere om, hvilke regler der gælder omkring tabt arbejdsfortjeneste, eller for eksempel hvordan ydelsen bliver beregnet, så gå ind på Social- og Ældreministeriets hjemmeside.
I Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning sidder blandt andre en socialrådgiver, som har flere års erfaring fra det kommunale system og kan rådgive dig i forhold til din ansøgning.
