Hvis din kære i en periode har brug for at blive passet derhjemme, kan du i nogle tilfælde blive ”ansat” til at passe ham eller hende. Det hedder pasnings- og plejeorlov.
Du kan søge om pasnings- og plejeorlov, hvis din kære har stort behov for pasning og pleje i hverdagen på grund af hans eller hendes nedsatte psykiske funktionsevne.
Pasnings- og plejeorlov kan komme på tale, hvis kommunen vurderer, at din kære har ”betydelig og varig nedsat funktionsevne” – det vil sige, at han eller hun har meget svært ved at klare sig i hverdagen. Derudover skal andre forhold også være opfyldt:
Alternativet til pasnings- og plejeorloven skal være et bosted eller en anden form for døgnophold eller hjælp, der kræver et fuldtidsjob.
Du og din kære skal være enige om, at pasnings- og plejeorloven er den rigtige løsning.
Kommunen skal vurdere, at der ikke er noget, der taler imod, at det er dig, der passer din kære.
Man kan få pasnings- og plejeorlov i op til seks måneder. Bagefter har du under særlige forhold mulighed for at forlænge det med yderligere tre måneder.
Man kan ikke få pasnings- og plejeorlov til den samme sygdom eller udviklingsforstyrrelse af flere omgange. Hvis du har behov for pasnings- og plejeorlov i længere tid end ni måneder, er I nødt til at prøve at finde en anden løsning. Derfor giver det i nogle tilfælde mening at forsøge at få orloven, indtil man har fundet den rette løsning på den lange bane.
Det er muligt at dele orloven mellem flere. Det kan både gøres mellem andre familiemedlemmer som for eksempel ægtefæller, bedsteforældre eller søskende. Men det er også muligt med andre nære pårørende, som ikke har et familiemæssigt bånd.
Lønnen ligger på 26.018 kr. pr. måned (2024 takst), og du betaler skat af den løn, du får udbetalt. Du skal søge om pasnings- og plejeorlov i den kommune, hvor din kære bor.
Du har ret til at holde fem omsorgsdage – uden løn – om året for at hjælpe eller passe en nær pårørende. Det kan fx være børn, forældre, partner eller stedbørn. Det kan være, du som pårørende har brug for omsorgsdagene i forbindelse med udredning af din kære, et lægebesøg eller andet.
Du skal ikke visiteres eller godkendes til omsorgsdagene gennem kommunen eller sygehuset, men din arbejdsgiver kan kræve, at du dokumenterer din kæres behov for hjælp med en lægeerklæring eller lignende.
Omsorgsdagene regnes per kalenderår og kan både afholdes som en samlet periode eller enkelte dage. Du får ikke løn i de dage, du gør brug af din ret til omsorgsdage. Bruger du ikke de fem omsorgsdage, bortfalder de ved årets udgang.
Pårørende til én over 18 år: Hvad har jeg ret til?
Her kan du få et overblik over dine rettigheder som pårørende til én over 18 år med psykisk sygdom.
Når den, der er syg, er over 18 år, er personen myndig, og det betyder, at du ikke har mange automatiske rettigheder som pårørende. Du kan dog stadig spille en rolle i behandlingen og i sager på kommunen – og du kan fortsat have ret til forskellige former for støtte.
Rettigheder som pårørende ifm. behandlingen og sager på kommunen
Dine rettigheder som pårørende til én over 18 år afhænger af, om personen giver samtykke til, at du må inddrages og informeres.
Personen har givet samtykke
Når personen har givet samtykke, har du ret til at blive inddraget og få oplysninger. Det gælder både i forhold til den psykiatriske behandling og sager på kommunen.
Hvis du er uenig i afgørelser i kommunale sager eller beslutninger om behandlingen, har du desuden ret til at klage. Myndighederne er forpligtede til at behandle din klage og genoverveje sagen. Klager over kommunale sager skal sendes til den afdeling, sagen har været behandlet i.
Vil du klage over behandlingen på en psykiatrisk afdeling, skal du sende klagen til Styrelsen for Patientklager. Det gør du ved at udfylde en formular på borger.dk.
Samtykke eller fuldmagt giver forskellige rettigheder som pårørende.
Der er forskel på, om du får samtykke eller en decideret fuldmagt i sagen. Får du en fuldmagt, har du mulighed for at handle og træffe beslutninger på vegne af den, sagen drejer sig om.
Ikke alle myndigheder har en skabelon til en fuldmagt skabelon. Ofte skal man som pårørende lave en fuldmagt sammen med den, du er pårørende til.
Personen har ikke givet samtykke
Manglende samtykke har konsekvenser for dine rettigheder og muligheder som pårørende. Uden samtykket kan du ikke få oplysninger om den konkrete sag eller bliver inddraget. Men du kan stadig spille en rolle.
Del din viden med personalet
Uanset om der er givet samtykke, må personalet gerne være i dialog med dig. Og du må gerne kontakte personalet og fortælle om den, der er syg. Hvilke symptomer har du for eksempel set? Hvordan er personens reaktionsmønstre? Hvad plejer at hjælpe? Og hvilke behov ser du?
Dine informationer kan være værdifulde for, at den syge får den rette hjælp, så del ud af den viden, du har.
Få generelle oplysninger
Selvom der ikke er givet samtykke, må du godt få general viden – for eksempel om sygdommen eller om hvilke hjælpemuligheder, der typisk er. Søg derfor informationer og viden, som kan give dig afklaring og ro. Det kan være for eksempel være hos personalet eller på internettet.
Nogle pårørende oplever, at personalet ikke selv er opmærksomme på muligheden for at give generel information. I de tilfælde kan det være nødvendigt, at du selv gør dem opmærksom på det.
For generel rådgivning og information om behandling kan du også kontakte din regionale Psykinfo. Find dem her:
Der findes forskellige former for støtte, som du kan have ret til, når du er pårørende til en person over 18 år med psykisk sygdom.
Tilskud til psykologhjælp er en af dine rettigheder som pårørende
Som pårørende har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det kræver henvisning fra din læge. Henvisningen giver ikke gratis psykologhjælp, men et tilskud på 60 procent af regningen. Egenbetalingen er derfor 40 procent.
Kontakt din læge og fortæl om din situation, så vurderer han/hun, om du kan få en henvisning.
Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid. Du kan finde en oversigt over psykologer, som tager imod klienter med henvisning, på sundhed.dk.
På siden Psykologer i Danmark kan du desuden finde en oversigt over alle landets psykologer og sortere ud fra forskellige kriterier.
Støtte i arbejdslivet
Nogle bliver langvarigt eller kronisk syge på grund af rollen som pårørende. Hvis du har mange sygefraværsdage, kan det få konsekvenser for din arbejdssituation, og du kan i værste tilfælde miste dit job.
Er du langvarigt eller kronisk syg, har du mulighed for at få en aftale, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med dit sygefravær, da arbejdsgiver kan få sygedagpenge refusion fra din første fraværsdag. Ordningen står i sygedagpengelovens §56.
På siden Pårørende På Job kan du desuden læse meget mere om arbejdslivet som pårørende og om dine rettigheder på arbejdsmarkedet.
Kommunens støtte til pårørende
Nogle kommuner har en medarbejder ansat til at hjælpe pårørende med at finde rundt i kommunens tilbud. Det kan hedde en pårørendevejleder, -konsulent, -koordinator eller andet.
Nogle kommuner tilbyder også kurser for pårørende. Søg på din kommunes hjemmeside efter ‘hjælp til pårørende’ eller ring til kommunen og spørg, hvilke muligheder der er.
Hjælp til pårørende i psykiatrien
Hvilken hjælp, du som pårørende kan få i psykiatrien, afhænger af, hvilken region du bor i. Nogle psykiatriske afdelinger tilbyder for eksempel psykoedukation, hvor du som pårørende kan få viden om den psykiske sygdom og undervisning i at håndtere den specifikke diagnose. Ofte er det den lokale Psykinfo, som står for tilbuddet.
Der kan være stor forskel på tilbuddet fra region til region. Kontakt derfor din lokale Psykinfo og hør, hvad de tilbyder i netop din region. Psykinfo kan desuden rådgive om behandlingen af den, der er syg.
Bedre Psykiatris pårørenderådgivning har stort kendskab til både det psykiatriske og kommunale system og kan rådgive dig om dine rettigheder. Kontakt rådgivningen.
Pårørende til én under 18 år: Hvad har jeg ret til?
Her får du et overblik over, hvilke rettigheder du har som pårørende til et menneske med psykisk sygdom under 18 år.
Det kan gøre livet som pårørende lettere, hvis du kender og forstår dine rettigheder. Men det kan samtidig være en stor mundfuld at finde rundt i pårørendes rettigheder, når man står midt i orkanens øje.
Når den, du er pårørende til, er under 18 år, har du både rettigheder i forbindelse med kommunale sager, behandlingen og forskellige støttemuligheder.
Pårørendes rettigheder under behandlingen og på kommunen
Ret til at blive inddraget og informeret
Hvis du har forældremyndigheden over et barn eller en ung under 18 år, har du ret til at blive inddraget og få oplysninger. Det gælder både i forhold til den psykiatriske behandling og i sager på kommunen.
Det ændrer sig, når den syge fylder 18 år, da personen nu er myndig og skal give samtykke.
Hvis du er uenig i afgørelser i kommunale sager eller beslutninger om behandlingen, har du ret til at klage. Myndighederne er forpligtede til at behandle din klage og genoverveje sagen.
Klager over kommunale sager skal sendes til den afdeling, sagen har været behandlet i. I videoen her får du seks punkter, som er gode at have med, når du laver en klage.
Vil du klage over behandlingen på en psykiatrisk afdeling, skal du sende klagen til Styrelsen for Patientklager. Det gør du ved at udfylde en formular på borger.dk.
Pårørendes rettigheder til støtte
Der findes en række former for støtte, du kan have ret til, når du er pårørende til en person under 18 år med psykisk sygdom. Det kan både være økonomisk støtte eller hjælp til at klare hverdagen. Ofte skal nogle kriterier være opfyldt, for at man kan få tildelt støtten.
Tilskud til psykologhjælp
Som pårørende til én med psykisk sygdom har du mulighed for at få tilskud til psykologhjælp til dig selv. Det kræver henvisning fra din læge. Henvisning giver ikke gratis psykologhjælp, men et tilskud på 60 procent af regningen. Egenbetalingen er derfor 40%.
Kontakt din læge og fortæl om din situation, så vurderer han/hun, om du kan få en henvisning.
Det er kun nogle psykologer, som kan tage imod klienter med henvisning, og der kan derfor være lang ventetid. Du kan finde en oversigt over psykologer, som tager imod klienter med henvisning på sundhed.dk.
Aflastning
I har som forældre mulighed for at søge om aflastning, hvis I har ansvaret for et barn med en psykisk sygdom. Aflastning kan foregå hos en plejefamilie, i jeres netværk eller på en institution.
Kommunen vurderer
Hvis I som forældre vil søge aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver at tage hånd om barnet med en psykisk sygdom.
Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder I sammen frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.
Tabt arbejdsfortjeneste
Som forælder kan du søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis dit barn har alvorlig langvarig sygdom og skal passes hjemme. Derudover er det muligt at søge om tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage, hvis du for eksempel skal deltage i undersøgelser, møder på skolen eller møder i forvaltningen.
Dækning af merudgifter
For nogle familier giver det merudgifter at have et barn med psykisk sygdom. Nogle af dem har I ret til at blive kompenseret for.
Der er mulighed for at søge dækning af nødvendige merudgifter, der er opstået på grund af den psykiske sygdom hos barnet. Når det handler om psykiske sygdomme, autisme eller ADHD vil der oftest være tale om dækning af udgifter til nødvendige kurser for forældrene.
Regler for dækning af merudgifter
For at kunne få refunderet sine merudgifter, skal de overstige et beløb, som står i loven og bliver reguleret hvert år. I 2023 er minimumsgrænsen på 5.348 kroner.
Du kan læse meget mere om, hvilke regler der gælder for medudgifter i DUKH’s guide.
Familievejlederordningen
Familievejlederordningen jf. servicelovens §11.8 er et tilbud til familier med et barn, der er hårdt ramt af sygdom. Vejledningen skal tilbydes senest tre måneder efter, at kommunen er blevet bekendt med jeres situation.
Familievejledningen kan give dig et overblik over hjælpemulighederne i kommunen og inspiration til, hvor du kan søge yderligere viden og få kontakt til forældre, der har stået i en lignende situation.
Kontakt jeres kommune, hvis I ikke er blevet tilbudt familievejledning og er interesseret i at få det.
Få rådgivning om pårørendes rettigheder
Det kan være svært at overskue sine rettigheder. Og hvad, du har ret til, afhænger ofte af jeres specifikke situation. Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning kender systemet og kan guide dig.
Mange oplever, at rollen som pårørende gør det svært at passe et arbejde. Her får du råd og viden om, hvad du kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.
At være pårørende til én med psykisk sygdom kræver tid og kræfter. For mange er rollen som pårørende nærmest et fuldtidsarbejde i sig selv og kan derfor have store konsekvenser for arbejdslivet.
Et arbejde er selvfølgelig afgørende for økonomien, men derudover er arbejdslivet ofte vigtigt, fordi det giver et pusterum, hvor man kan holde fast i normaliteten og få en pause fra sygdommen.
Hvad kan du gøre på arbejdspladsen?
Her får du en række råd om, hvordan du bedst kan forene dit arbejdsliv med din rolle som pårørende.
Vær åben overfor din arbejdsgiver
Selvom det kan være svært, er det ofte en lettelse at fortælle din leder, at der er udfordringer i familielivet, som kan påvirke din fysiske og mentale tilstedeværelse på arbejdet. Det kan give ro at vide, at din chef kender til dit behov for fleksibilitet, og det er meget nemmere at finde løsninger og lave aftaler, når han/hun kender til dine udfordringer.
Det er selvfølgelig kun dig, der kan vurdere, om det er nødvendigt eller gavnligt at fortælle arbejdspladsen om din situation. Men vær opmærksom på, at det kan blive en stressfaktor at skulle opretholde en facade i perioder, hvor dit privatliv er kaotisk
Lav aftaler
Aftal desuden gerne med din chef, hvor meget du ønsker, at dine kollegaer ved om din situation.
Lav konkrete aftaler med din leder
Tal med din leder og undersøg, om det er muligt at lave nogle aftaler, som kan få arbejdslivet og resten af livet til at hænge sammen. Er flekstid muligt? Kortere dage? Måske kan du holde en ekstra pause for at kunne ringe i kommunens åbningstid? Ofte er arbejdsgivere åbne for den slags aftaler.
Er du i tvivl om dine rettigheder på arbejdspladsen, kan du med fordel tage en snak med din tillidsrepræsentant eller fagforening. Du kan også få tilsendt vores guide, som giver dig et overblik over dine muligheder og rettigheder som pårørende. Udfyld formularen og få den tilsendt her.
Reagér i tide
Mange venter desværre for længe med at fortælle arbejdspladsen om sine udfordringer. Det er derfor en god idé at åbne op om din situation så tidligt som muligt, inden sygedage og opsigelse er den eneste mulighed.
Tal eventuelt med kollegaerne
Opdager mine kollegaer mon, at jeg ikke deltager i samtalen over frokost? Og hvad tænker de om, at jeg trækker mig fra sociale arrangementer?
Hvis du har de bekymringer, så overvej, om det kan hjælpe at fortælle kollegaerne om din situation. Det kan give større chance for at blive mødt med forståelse og rummelighed
Støtte til arbejdslivet som pårørende
Er du pårørende til en person under 18 år, har du en række rettigheder og muligheder, som er gode at kende, hvis hverdagen og arbejdslivet ikke hænger sammen.
For eksempel kan du have ret til at tage pasningsorlov eller få tabt arbejdsfortjeneste. Og der kan også være mulighed for at blive aflastet, hvis det er aktuelt.
Tabt arbejdsfortjeneste
Hvis dit barn under 18 år har en funktionsnedsættelse (potentielt en psykisk sygdom), som gør, at du må udeblive fra arbejdet, kan du få kompensation for hele eller en del af dit økonomiske tab – den tabte arbejdsfortjeneste.
Der kan både være mulighed for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage og længere perioder.
Du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved at udfylde blanketten på borger.dk.
Dagpenge ved pasning af barn med alvorlig sygdom
Du har mulighed for at søge om pasningsorlov ved kommunen, hvis dit barn under 18 år kræver pasning i en grad, så du for eksempel er nødt til at stoppe med at arbejde eller modtage dagpenge fra din A-kasse.
Retten til dagpenge afhænger af en række betingelser:
Dit barn er under 18 år
Den behandlende læge vurderer, at det samlede sygdomsforløb varer mindst 12 dage. Sygdomsforløbet kan både være indlæggelse på hospital eller lignende behandlingsinstitution samt behandling eller pleje i hjemmet, som kan sidestilles med hospitalsophold
Du stopper med at arbejde eller går på nedsat tid i forbindelse med barnets sygdom
Du opfylder det beskæftigelseskrav, der giver ret til barselspenge
Hvis du er enlig forsørger, har du ret til dagpenge, selvom dit barn er indlagt mindre end 12 dage.
Du kan læse meget mere om dine muligheder for pasningsorlov på borger.dk.
Refusion til din arbejdsgiver fra første sygedag – sygedagpengelovens § 56
Nogle bliver langvarigt eller kronisk syge på grund af deres rolle som pårørende. Hvis du har mange sygefraværsdage, kan det få konsekvenser for din arbejdssituation, og du kan i værste fald koste dig dit job.
Er du langvarig eller kronisk syg, har du mulighed for, jf. sygedagpengelovens §56, at få en aftale, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med dit sygefravær, da arbejdsgiver kan få sygedagpenge i refusion fra din første fraværsdag.
Du kan læse meget mere om betingelserne for en §56 aftale på sundhed.dk.
Aflastning
Hvis du skal have kræfter til både at passe dit job og dit barn, som har en psykisk sygdom, kan det være en god mulighed at blive aflastet.
Kommunen skal tilbyde aflastning til forældre med ansvar for et barn med psykisk sygdom. Aflastning kan foregå hos en plejefamilie, i jeres netværk eller på en institution.
Hvis I som forældre vil søge aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver at tage hånd om barnet.
Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder I sammen frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.
Hvis du får afslag
Har du søgt om støtte og fået afslag, kan det være en god idé at klage over afgørelsen. Kommunen har pligt til at behandle din klage, og hvis de fastholder den, skal Ankestyrelsen se på den.
Afgørelsen fra kommunen indeholder en klagevejledning, hvor tidsfrister og andet praktisk information står.
I videoen her får du seks gode punkter, som er gode at have med, når du laver en klage.
Er den, du er pårørende til, over 18, er der færre muligheder for støtte til dig som pårørende. Her kan du have gavn af at lave nogle aftaler med arbejdspladsen i stedet. Kontakt gerne Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, som kan støtte og guide dig i, hvad du kan stille op. Vi har en socialrådgiver ansat, som kan vejlede dig i forhold til dine generelle støttemuligheder.
Få mere viden om arbejdslivet som pårørende
’Pårørende på job’ er et projekt, som er sat i verden for at hjælpe pårørende med at forene pårørenderollen med arbejdslivet. På deres hjemmeside kan du læse mere og blandt andet blive endnu klogere på dine rettigheder.
Podcast om arbejdslivet som pårørende
I Bedre Psykiatris podcast Pas på dit arbejde deler pårørenderådgiver Cecilie Elmira Sørensen og social- og handicapkonsulent Søren Møller Petersen ud af deres viden om, hvad du som pårørende kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.
