Skip to content

Se alt indhold

Selvmordstanker

Podcast: Når din kære udviser selvmordsadfærd

Som pårørende kan det være rigtig svært, når ens kære udviser selvmordsadfærd. I dette afsnit bliver du klogere på selvmordsadfærd, hvordan det behandles og hvordan du bedst støtter din kære, som er selvmordstruet.

Se alt indhold

Selvmordstanker Svære følelser

Ekspertens råd: Når du er pårørende til et menneske med selvmordstanker

“Pas på med at overvåge.” Sådan lyder et af de fire råd til pårørende fra Elene Fleischer, som er ekspert inden for selvmordsforskning og forebyggelse.

selvmordstanker råd

Det er enormt hårdt at være pårørende til et menneske med selvmordstanker. Mange pårørende føler sig usikre og er meget angste for at miste, og de er i tvivl om, hvorvidt de kan gøre eller sige noget forkert. I denne artikel møder du Elene Fleischer. Hun arbejder hos NEFOS. Det er en organisation, der yder støtte og rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling. Hun er ekspert på området, og giver her fire råd til dig, som er pårørende til et selvmordstruet menneske.

Bevar håbet                               

Ifølge Elene Fleischer er det vigtigt at bevare håbet for den, man er pårørende til.

”Når man er selvmordstruet og ikke føler, at noget hjælper, så er det nemt at miste håbet. Og når man ikke har håb, er der kortere vej til, at den selvmordstruede tager sit eget liv eller forsøger på det. Når du som pårørende er med til at opretholde et håb, så vil det smitte af på den selvmordstruede. Udover det, vil håb også gøre en forskel for den pårørendes trivsel og evne til at holde sig selv oven vande,” siger Elene Fleischer.

Skil din rolle fra behandlerrollen

Elene Fleischer fortæller, at rigtig mange pårørende har en følelse af, at de er den eneste, som kan hjælpe deres kære. Men ifølge hende, er det vigtigt at skille ens egen rolle fra behandlerens rolle.

”Det kan godt være, man ikke synes, den behandling, der bliver givet, er optimal. Eller måske synes den selvmordstruede ikke, at det virker. Men det er ikke den pårørendes ansvar – det er behandlerens. Det er vigtigt, at man får det skilt ad, så man kan få lov til at være mor, ægtefælle, bror, eller hvad end ens relation til den selvmordstruede er,” siger Elene Fleischer.

”Hvis man går ind i behandlerrollen over for sit barn, så kommer du til at skåne det for meget. Men du kommer også til at give dit barn opmærksomhed som en patient. Den form for opmærksomhed får din kære allerede hos sin behandler eller i psykiatrien. Derhjemme skal dit barn have opmærksomhed og betydning som den rolle, vedkommende har i familien.”

Elene Fleischer understreger, at det er vigtigt, ens kære stadig føler sig som en del af familien. Hun fortæller: ”Når man er ovre den akutte fase, begynder den selvmordstruede at interessere sig for livet uden for igen. Den selvmordstruede bliver ofte spurgt, hvordan vedkommende har det. Prøv at spørge din kære, om han eller hun har lyst til at høre, hvad du laver for tiden. Og så fortæl om din hverdag med arbejde, studie eller fritidsinteresser. Det er godt at få noget normalitet ind og fornemme en hverdag igen.”

Stil fortsat krav

Rigtig mange pårørende er i tvivl om, om de fortsat kan stille krav til deres kære med selvmordstanker. Ifølge Elene Fleischer både kan og skal man fortsat stille krav.

”Hvis vi forestiller os en mor, som ikke stiller krav til sin selvmordstruede datter. Datteren vil i første omgang synes, det er fedt, at hun ikke skal rydde op efter sig selv eller behøver hjælpe til i hjemmet. Men før eller siden, vil det føles og tolkes som ligegyldighed for datteren,” siger Elene Fleischer.

”Hvis I plejer at have en god kommunikation, så skal du gøre, som du plejer at gøre. Og så skal man selvfølgelig have respekt for, hvis ens datter siger, hun er så træt, at hun ikke fik vasket op. Det er helt okay. Men det skal ikke afskrække dig fra at stille kravet i første omgang.”

Elene Fleischer fortæller, at når man fortsat stiller krav, så er man med til at give sin kære en følelse af at blive set som den, han eller hun er, og stadig have en værdi.

”Min pointe er, at som menneske får man først en betydning, når man bliver set og får lov til at gøre de ting, man kan. Og det er en vigtig følelse for alle – også for en med selvmordstanker. Derfor er det vigtigt ikke at skåne ens kære. Du skal fortsat forvente, stille krav og tro på, at ens nærtstående stadig kan ting, selvom vedkommende har det svært,” afslutter hun.

Pas på med at overvåge

Har man oplevet, at ens kære har prøvet at begå selvmord, vil der ifølge Elene Fleischer ligge en bekymring og angst i én. Man er bange for, at det vil ske igen. Elene Fleischer fortæller, at det for mange pårørende betyder, at de er i alarmberedskab og konstant overvåger på den selvmordstruede. Det skal man passe på med:

”Den omsorg, man som forældre giver ud fra kærlighed og angsten for, om det skal ske igen, kan opleves som kontrollerende og overvågende hos den selvmordstruede. Derfor er det en god ide at sætte sig over for hinanden og lave en aftale. Her kan du understrege, at hvis du skal undgå at overvåge din kære og blive bange, så er I nødt til at lave en aftale, som I begge synes, er okay. Hvis man altid bliver bekymret, når ens kære går en tur, så lav en aftale om, at man sender en SMS, hvis ruten ændrer sig eller man ikke kommer hjem på det aftalte tidspunkt. Og kommer vedkommende ikke hjem på det aftalte tidspunkt, så sig: ”Det er godt, du kommer hjem nu, men hvor har du gjort mig bekymret ved ikke at overholde vores aftale”. Du må gerne fortælle, at det påvirker dig, og du må gerne stille krav,” siger Elene Fleischer.

Hun påpeger, at på den måde vil den selvmordstruede også opdage, at vedkommendes handlinger har betydning, og at det ikke er ligegyldigt, om han eller hun kommer hjem igen.

Se alt indhold

Selvmordstanker

Webinar: Når ens kære har selvmordstanker

Se eller gense webinaret, hvor Elene Fleischer, som er forsker og konsulent inden for selvmordsforskning, formidling og forebyggelse, deler ud af sin viden. Hun vil komme ind på de forskellige følelser og problematikker, der kan opstå, alt efter om du er forælder, partner, nær ven eller søskende til et menneske med selvmordstanker. Og så vil hun give dig viden om og værktøjer til, hvordan du kan håndtere det at være pårørende.

Se kommende webinarer her.

Se alt indhold

Selvmordstanker

Selvmordstanker: Her kan I søge hjælp

Her kan du finde råd til, hvor I kan søge hjælp, hvis den, du er pårørende til, har selvmordstanker.

Pårørende står ved et bord og ringer

Det bedste, du kan gøre for en selvmordstruet person, er at sikre, at han eller hun får professionel hjælp. Og det er vigtigt, at du som pårørende holder fast og insisterer på at søge hjælp.

Intensiteten af selvmordstankerne afgør, hvilken hjælp der skal søges. Hvis det er svært at vurdere, så fortæl det videre til nogen, der kan handle på det. Forsøg i første omgang egen læge eller vagtlægen.

Hvis situationen er akut

Psykiatrisk akutmodtagelse har døgnåbent. Kontakt dem, hvis selvmordstankerne blusser op, og du er nervøs for, om personen gør alvor af dem. Du kan kontakte akutmodtagelsen telefonisk og få en vurdering eller tage direkte ind på afdelingen.

Hvis personen nægter at tage imod hjælp, kan du kontakte egen læge, vagtlægen eller politiet på 114.

Hvis den, du er pårørende til, er i gang med et selvmordsforsøg og fx har taget en overdosis medicin, så ring til alarmcentralen på 112.

Selvmordsforebyggende klinikker

Selvom situationen ikke er akut, skal I stadig tage selvmordstankerne alvorligt. Og der er mulighed for at få hjælp i psykiatrien til at undgå, at selvmordstankerne tager til.

Hver region har selvmordsforebyggende klinikker. Nogle steder skal man henvises fra egen læge, og andre steder kan man selv henvende sig. Hvis I henvender jer i den psykiatriske akutmodtagelse, som vurderer, at selvmordstankerne ikke er akutte, kan de også henvise videre til behandling på en selvmordsforebyggende klinik.

Søg på jeres region og selvmordsforebyggelse på Google. Her kan I finde den relevante afdeling og læse, hvilke retningslinjer der gælder.

Rådgivning om selvmordstanker

Hvis I ikke er på et akut stadie, og personen er til at tale med, kan I kontakte rådgivningstilbuddet Livslinien. Her kan han eller hun tale med professionelle rådgivere, som er specialister i at hjælpe mennesker med selvmordstanker og deres pårørende.

Livslinien kan kontaktes på telefon 70 201 201.

Se alt indhold

Selvmordstanker

Sådan kan I tale om selvmordstanker

Her kan du få råd om, hvordan du bedst kan tale med en person om hans eller hendes selvmordstanker.

Ung mand der ligger og holder om sine ben

Selvmordstanker hos den, du er pårørende til, er noget af det allermest smertefulde, man kan opleve. Ved siden af sorgen og fortvivlelsen skaber selvmordstankerne et hav af bekymringer, som er svære at håndtere. Hvor alvorligt mener personen det? Kan jeg gøre noget for at forhindre selvmordet? Skal jeg tale med personen om selvmordstankerne? Og hvor får vi hjælp?

Husk på, at de fleste mennesker med selvmordstanker, faktisk ikke ønsker at dø. De ønsker at få hjælp og at få det bedre.

Tal om selvmordstankerne – hvis du kan samle mod til det

Det er en myte, at det er farligt at tale med mennesker om deres selvmordstanker. Men selvmordstanker er et hårdt emne at tale om – særligt når det handler om ens nærmeste. Derfor er det ikke sikkert, at samtalen er en god løsning for dig. Hvis det er for svært, så giv i stedet din bekymring videre til de professionelle.

Hvis du magter at tale med den, du er pårørende til, om selvmordstankerne, kan det dog være en god idé. Ved at fortælle om din bekymring, viser du omsorg og får mulighed for at hjælpe – og du viser, at personen hos dig har et trygt sted, hvor han eller hun kan dele sine tanker. Her får du nogle råd om, hvordan du kan gribe samtalen an.

Forbered dig inden

Det kan kræve overvindelse at åbne op for samtalen. Og det kan være en god idé at øve sig for at finde den bedste formulering til at beskrive din bekymring. Giv derfor dig selv tid til at forberede dig. Sig gerne sætningen højt for dig selv, så ordene ikke føles så fremmede, når du har samlet mod til at tale med din kære.

Undersøg, hvor planlagt selvmordet er

Brug samtalen til at spore dig ind på, hvor alvorlige selvmordstankerne er. Spørg gerne så meget ind til tankerne, at du finder ud af, om personen har en konkret plan og metode. Spørg fx: Handler dine tanker også om, hvordan du vil gøre det?

Som tommelfingerregel gælder, at jo mere personen har planlagt selvmord, jo mere alvorlig er situationen.

Find ud af, om personen har:

  • planlagt, hvordan selvmordet skal ske
  • forberedt selvmordet. Fx skrevet et afskedsbrev
  • adgang til selvmordsremedier
  • lagt en dato eller tidspunkt for selvmordet

Hvis samtalen vækker bekymringer, så fortæl det videre til de professionelle.

I tvivl?

Hvis du ikke er sikker på, om personen har selvmordstanker eller ej, så spørg ind.

Spørg fx, om personen har mod på livet, og følg op ved at fortælle om dine bekymringer. Sig eventuelt, at du har lagt mærke til, at personen ikke ser ud til at have det godt, og at du er bekymret for, om han eller hun kunne have selvmordstanker. Følg op på svarene og spor dig på den måde ind.

Få en professionel vurdering

Når du oplever, at den, du holder af, har selvmordstanker, kan det være en god idé at få det professionelle behandlingssystem til at vurdere situationens alvor. De kan sige, om der er behov for hjælp her og nu, eller om du fx lige skal afvente udviklingen.

Hvis det er udenfor den praktiserende læges åbningstid, kan I kontakte lægevagten. Personalet på den psykiatriske akutmodtagelse kan også hjælpe med at vurdere situationen. Afdelingen har åbent døgnet rundt. Hvis personen er i behandling, er det desuden en god idé at kontakte behandlingsstedet og informere dem om, at tilstanden er forværret.

Har du brug for nogle konkrete råd til, hvordan du som pårørende støtter din kære? Så læs med her, hvor Elene Fleischer, der er ekspert inden for selvmordsforebyggelse, giver råd til din pårørendesituation.