Der findes mange former for selvskade. Denne artikel fokuserer på den direkte ikke-suicidale selvskade. Det er en bevidst handling, hvor man direkte skader sig selv på kroppen i forsøget på at få det bedre. Det gør man for eksempel ved at skære i sig selv, brænde sig, forhindre et sår i at hele, slå kroppen ind i en væg eller ved at udøve anden form for skade på ens krop. Den direkte ikke-suicidale selvskade er en mestringsstrategi til at håndtere noget, der er svært. Motivet bag selvskade er, for de fleste unge, at håndtere og regulere svære følelser. Som overlevelsesstrategi står selvskade altså i kontrast til selvmordsadfærd, hvor intentionen er at ende – ikke mestre – smerten. Unge, der har udfordringer med at regulere følelser konstruktivt, kan være i særlig risiko for at udvikle selvskadende adfærd.

Det er hårdt og kan vække mange følelser og frustrationer at være pårørende til et menneske med selvskade. Det er et komplekst emne og sårbart for alle, der er involveret i det.

Cecilie Krag Semmling er psykolog i Team for selvskade hos Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. Her er hendes tre råd til dig, som er forælder eller på anden måde pårørende til en ung med selvskade.

Vær nysgerrig på hvorfor din kære selvskader

Selvskade har en funktion, og dén funktion skal du være nysgerrig på som pårørende. Så mød din kære med nysgerrighed og respektfulde spørgsmål. Dulmer selvskaden noget smertefuldt? Afleder den fra selvkritiske tanker?

Det er vigtigt, at fokus for din nysgerrighed ikke alene er på selve den selvskadende handling, for eksempel hvornår det skete eller hvor dybt der blev skåret. Du skal i højere grad være nysgerrig på det, der ligger bag selvskaden: De svære følelser og tanker, som den unge selv har svært ved at sætte ord på, men derimod handler på. Hvad ligger til grund for adfærden? Er der sket noget i løbet af dagen, som påvirkede humøret? Hvad hjalp selvskaden din kære med, da det hele blev for meget?

Som forælder vil du helt sikkert have en instinktiv lyst til at gribe ind og handle. Det kan endda føles naturstridigt ikke straks at gribe ind og fjerne din kære fra den fare, som selvskaden kan føles som. Det er selvfølgelig helt naturligt at være følelsesmæssigt påvirket og have lyst til at handle på de følelser. Men forsøg alligevel med alle kræfter at stoppe op, trække vejret og bevare roen nok til, at du kan være nysgerrig og lytte, frem for straks at gribe ind. Før vi kan handle på en hjælpsom måde, er vi nødt til først at forstå, hvad der sker. Det er vigtigt, I kan skabe et fortroligt rum, hvor det er muligt at tale sammen.

Vær opmærksom på din reaktion

Når din kære har haft selvskade, er det meget vigtigt, du forsøger at reagere roligt, selvom det er svært. Vær rolig i din stemme, reaktion og mimik, kom ned i tempo og skru ned for spørgsmålene. Den selvskadende er også i affekt. Så du skal hellere prøve at få ham eller hende til at falde til ro.

En voldsom reaktion kan dels få den unge til at føle sig forkert og misforstået, og dels få ham eller hende til at fortryde, at have sagt det højt. Det er ærgerligt, for det er vigtigt at få skabt et fortroligt rum, hvor I kan tale åbent. Husk på, at din kære ofte allerede har mange selvkritiske tanker om sin selvskade og føler skyld og skam – at blive mødt med ro og respektfuld nysgerrighed kan være afgørende for den videre dialog. Når I taler om det, er det okay at sige, du synes, det er svært at forstå, og om han eller hun vil hjælpe dig med at forstå. Det er også med til at inddrage din kære og give ham eller hende noget autonomi. Vis vedkommende, at du tør tale om det. Så bliver det også nemmere for den selvskadende at turde tale om. Du kan for eksempel sige ”Det her ligner et sår, der kommer fra selvskade. Har jeg ret i det?”

Mange, både de pårørende og den selvskadende, synes, det er svært at tale om. Nogle pårørende er berøringsangste og bange for at gå ind i snakken, fordi de frygter, at de kan gøre eller sige noget, der får adfærden til at blusse op. Andre pårørende kommer måske omvendt til hele tiden at spørge ind til eller tjekke selvskaden i et forsøg på at kontrollere udviklingen af adfærden og passe på sin kære. Her kan alle spørgsmålene risikere at komme til at handle for meget om selve selvskaden og adfærden, frem for grunden til adfærden. Det, vi giver opmærksomhed, vokser – og da vi ikke ønsker at komme til at forstærke selvskaden, er det vigtigt, at fokus for vores opmærksomhed som pårørende er det, der ligger bag. Det er vigtigt at turde at spørge ind til selvskade – men vær obs på, hvad du giver opmærksomhed, når du spørger.

Nogle pårørende kan i afmagt komme til at reagere ved at straffe eller lave konsekvenser i et forsøg på at kontrollere selvskaden. For eksempel ved at den unge ikke må deltage i en fritidsaktivitet eller være alene hjemme. Her er det vigtigt at huske, at den unge gør det allerbedste han eller hun kan – hvis de bare kunne stoppe med at selvskade, havde de gjort det allerede. Derfor hjælper den strategi sjældent. I stedet kan den føre til mere selvkritik, hvis den unge fejler – fordi han eller hun nu både skuffer sig selv og dig som pårørende. Hjælp i stedet den unge med at forstå, hvad der skete, og hvilke andre strategier, han eller hun kan afprøve i en lignende svær situation fremover.

Det er svært at opføre sig rationelt og ikke være alt for følelsesmæssigt påvirket. Men vis at du respekterer den unges oplevelse og behovet for en mestringsstrategi, også selvom fremgangsmåden ikke er hensigtsmæssig.

Gør dig tanker om det lavpraktiske

Der er nogle lavpraktiske overvejelser og aftaler, som er gode at have gjort sig inden en selvskade sker igen.

• Undgå at fjerne remedier som det første lige efter en selvskadeepisode. Vær opmærksom på om du handler, før du har forstået, hvad der er på spil og hjælpsomt for din kære. Mange pårørende har en helt instinktiv lyst til at fjerne de remedier, deres kære bruger til selvskade. Men fjerner man remedierne, så fjerner man også den strategi, ens kære bruger til at håndtere svære følelser, uden at vedkommende har lært nye måder at håndtere det på. Det kan være enormt overvældende for den selvskadende. Det kan også være uhensigtsmæssigt, fordi din kære måske så finder nye metoder at skade sig selv på. De kan være nemmere at skjule og potentielt være farligere. Hvis du er i tvivl, så spørg den unge og lad vedkommende vurdere: Er det en hjælp for dig, hvis jeg fjerner X?
• Når selvskaden lige er sket, så vent med at have en dialog om, hvad der triggede selvskaden, til I begge er ude af affekt. Både du og din kære skal være faldet lidt til ro, før I har den snak. Det er også vigtigt at forsøge at undgå, at omsorg, kærlighed og opmærksomhed kommer som direkte følge af selvskade. Ubevidst kan den selvskadende nemlig komme til at forbinde selvskadende adfærd med at få opmærksomhed og kærlighed. Og det kan forstærke den selvskadende adfærd. Brug hellere energien på at nedregulere din kæres følelser. Det kan du gøre ved at have en rolig stemme, mimik og reaktion. Vis du er der, og undgå at stille en masse spørgsmål.
• Lav aftaler med din kære om, hvordan han eller hun kan vise dig tegn på, at vedkommende har det svært. Nogle sender en SMS med en særlig emoji, imens andre har et slags kodeord. Aftal også med din kære, hvordan I som pårørende må reagere i situationen. Måske skal I se en film sammen eller gå en lang tur. Giv den unge mulighed for at fortælle, hvad der kunne være rart at blive mødt med i en svær situation, hvor man måske ikke har overskud til at snakke. Det øger sandsynligheden for, at planen bliver brugt.
• Bliv ved med at have krav og forventninger til din kære. Mange forældre kommer til at skåne deres barn, fordi de vil undgå at overbelaste vedkommende. Men det er vigtigt fortsat at stille krav og forventninger til dit barn. På den måde vil han eller hun stadig opleve sig selv som værende selvstændig og mærke de positive forventninger, du har til vedkommende.