Det kan være rigtig hårdt at være forælder til et barn, som har bekymrende skolefravær. Mange forældre mærker en følelse af afmægtighed i forhold til, hvad de skal gøre og hvem de skal henvende sig til. Nogle forældre oplever, at de går til mange møder med forskellige fagpersoner, men uden at se konkrete tiltag eller ændringer hos barnet. Udover de oplevelser, kan det have konsekvenser for ens eget arbejdsliv, hvis man er nødt til at være meget hjemme med sit barn.

Mikael Thastum er professor inden for klinisk børnepsykologi og sundhedspsykologi. Her giver han sine råd til dig, der er forælder til et barn, der lider af bekymrende skolefravær.

Vær opmærksom på tidlige advarselssignaler

Hvis dit barn har eller er i risiko for at udvikle bekymrende skolefravær, kan der være nogle advarselssignaler, du kan være opmærksom på. Det kan være:

• Følelsesmæssige tegn: Negative følelser omkring skolen som for eksempel angst, vrede, ensomhed, tristhed eller flovhed over for kammeraterne.
• Fysiske tegn: Det kan være, at dit barn jævnligt klager over fysiske smerter, uden der findes en medicinsk forklaring. Det kan for eksempel være hovedpine, kvalme, svimmelhed og ondt i maven. Ofte går smerterne væk i weekenderne, ferier eller når barnet får lov til at blive hjemme fra skole.
• Adfærd inden skolen: Måske protesterer dit barn om morgenen, når det skal i skole. Det kan være, han eller hun har svært ved at stå op og komme afsted, eller måske er der bestemte dage, dit barn ikke vil afsted.
• Adfærd i skolen: Det kan være, at dit barn kommer bagud med skolearbejdet og har svært ved at være motiveret. Måske er dit barn ked af det, når han eller hun er i skole, eller måske oplever I, at barnet med jævne mellemrum forsøger at komme tidligere hjem.
• Andre forandringer: Nogle børn oplever problemer med at falde i søvn inden en skoledag. Andre trækker sig måske fra sociale arrangementer som fødselsdage med kammeraterne eller skolearrangementer. Det er også værd at holde øje med andre forandringer i barnets adfærd som for eksempel vredesudbrud eller nedsmeltninger.
  

Tal med dit barn på en nysgerrig og lyttende måde

Noget af det første, du kan gøre, er at tale med dit barn om situationen, så I sammen kan blive klogere på, hvorfor han eller hun er ked af at komme i skole. Hav samtalen på et tidspunkt, hvor der er god tid. Det er vigtigt, I ikke bliver forstyrret, og barnet ikke er i affekt. Det er bedst at tale med barnet i ”fredstid”. Det er vigtigt, du lytter aktivt, udviser sympati og anerkender, hvordan dit barn har det – også selvom du ikke har samme opfattelse. Selvom det kan være svært, så forsøg at undgå at blive løsningsorienteret.

Nogle børn kan have svært ved at tale om det eller sætte ord på deres følelser. Her kan det for nogen være lidt lettere, hvis de får lov til at tegne deres oplevelser og tale ud fra det.

Det kan være en god ide at skrive årsagerne ned i punktform efterfølgende. Så har du eller I som forældre noget konkret at tage med til et møde med skolen.

Læg en plan med barnets lærere, pædagoger og PPR

Sørg for hurtigst muligt at få inddraget barnets skolelærere, pædagoger og muligvis den pædagogiske leder, så I kan få lagt en konkret handleplan. Når I lægger planen, så inddrag de punkter, du tidligere har skrevet ned efter samtalen med dit barn. Få skolens inputs og skriv også disse ned. Det kan for eksempel være, at barnet føler sig uden for i frikvartererne, er ked af at være væk fra forældrene eller ikke tør række hånden op i timerne. Når I sammen kan skrive nogle konkrete punkter ned, er det nemmere at få en fælles forståelse og gå løsningsorienteret til værks. Selvom det kan være svært, så forsøg også at være åben over for skolens synspunkter, og hvad de har ideer til, hvad I som forældre kan ændre på.

For nogle kan det være gavnligt at inddrage PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i de samtaler. Det kan være et svært og sårbart område at tale om for alle parter. Men det er vigtigt at forsøge at etablere et godt samarbejde og en fælles forståelse, så I på den måde kan hjælpes ad med at få barnet tilbage i skole.

Hav jævnligt kontakt med skolen

Følg jævnligt op med skolen på, hvordan det går. På den måde kan I løbende blive klogere på, om der skal indsættes andre former for støtte, eller om planen skal reguleres undervejs. Ved jævnligt at følge op og have kontakt med skolen, er I også med til at vedligeholde og bevare den samarbejdsrelation, I eller du som forælder har bygget op sammen med skolen. Det er en god ide at lave konkrete aftaler med skolen og skrive dem ned. Så kan I vende tilbage til dem, hvis I bliver i tvivl om, hvad I har aftalt. Afhængigt af barnets alder kan han eller hun inddrages i aftalerne.  

Få professionel hjælp

Nogle kommuner har tilbud, der arbejder meget målrettet med at hjælpe børn med ufrivilligt skolefravær. De kan være værd at tage fat på hurtigt i forløbet, hvis I føler, der skal mere til, end det skolen og I som forældre kan gøre.

Nogle børn oplever også andre psykiske udfordringer som for eksempel angst, depression eller ADHD. Hvis det er tilfældet, er det også vigtigt I søger hjælp til det. Det er en god ide også at inddrage skolen i det, da det vil give dem bedre muligheder for at tilgodese jeres barn i skoletiden.