Skip to content

Se alt indhold

Skolen

Professorens råd: Når dit barn har bekymrende skolefravær

Svære følelser, mavepine og konflikter om morgenen inden skoledagen. Det er nogle af de tidlige advarselssignaler, du kan holde øje med, hvis dit barn er i risiko for at udvikle bekymrende skolefravær. Her får du fem råd om bekymrende skolefravær fra Mikael Thastum, som er professor i klinisk børnepsykologi og sundhedspsykologi.

Professorens råd: Når dit barn har bekymrende skolefravær

Det kan være rigtig hårdt at være forælder til et barn, som har bekymrende skolefravær. Mange forældre mærker en følelse af afmægtighed i forhold til, hvad de skal gøre og hvem de skal henvende sig til. Nogle forældre oplever, at de går til mange møder med forskellige fagpersoner, men uden at se konkrete tiltag eller ændringer hos barnet. Udover de oplevelser, kan det have konsekvenser for ens eget arbejdsliv, hvis man er nødt til at være meget hjemme med sit barn.

Mikael Thastum er professor inden for klinisk børnepsykologi og sundhedspsykologi. Her giver han sine råd til dig, der er forælder til et barn, der lider af bekymrende skolefravær.

Mikael Thastum

Vær opmærksom på tidlige advarselssignaler

Hvis dit barn har eller er i risiko for at udvikle bekymrende skolefravær, kan der være nogle advarselssignaler, du kan være opmærksom på. Det kan være:

  • Følelsesmæssige tegn: Negative følelser omkring skolen som for eksempel angst, vrede, ensomhed, tristhed eller flovhed over for kammeraterne.
  • Fysiske tegn: Det kan være, at dit barn jævnligt klager over fysiske smerter, uden der findes en medicinsk forklaring. Det kan for eksempel være hovedpine, kvalme, svimmelhed og ondt i maven. Ofte går smerterne væk i weekenderne, ferier eller når barnet får lov til at blive hjemme fra skole.
  • Adfærd inden skolen: Måske protesterer dit barn om morgenen, når det skal i skole. Det kan være, han eller hun har svært ved at stå op og komme afsted, eller måske er der bestemte dage, dit barn ikke vil afsted.
  • Adfærd i skolen: Det kan være, at dit barn kommer bagud med skolearbejdet og har svært ved at være motiveret. Måske er dit barn ked af det, når han eller hun er i skole, eller måske oplever I, at barnet med jævne mellemrum forsøger at komme tidligere hjem.
  • Andre forandringer: Nogle børn oplever problemer med at falde i søvn inden en skoledag. Andre trækker sig måske fra sociale arrangementer som fødselsdage med kammeraterne eller skolearrangementer. Det er også værd at holde øje med andre forandringer i barnets adfærd som for eksempel vredesudbrud eller nedsmeltninger.

Tal med dit barn på en nysgerrig og lyttende måde

Noget af det første, du kan gøre, er at tale med dit barn om situationen, så I sammen kan blive klogere på, hvorfor han eller hun er ked af at komme i skole. Hav samtalen på et tidspunkt, hvor der er god tid. Det er vigtigt, I ikke bliver forstyrret, og barnet ikke er i affekt. Det er bedst at tale med barnet i ”fredstid”. Det er vigtigt, du lytter aktivt, udviser sympati og anerkender, hvordan dit barn har det – også selvom du ikke har samme opfattelse. Selvom det kan være svært, så forsøg at undgå at blive løsningsorienteret.

Nogle børn kan have svært ved at tale om det eller sætte ord på deres følelser. Her kan det for nogen være lidt lettere, hvis de får lov til at tegne deres oplevelser og tale ud fra det.

Det kan være en god ide at skrive årsagerne ned i punktform efterfølgende. Så har du eller I som forældre noget konkret at tage med til et møde med skolen.

Læg en plan med barnets lærere, pædagoger og PPR

Sørg for hurtigst muligt at få inddraget barnets skolelærere, pædagoger og muligvis den pædagogiske leder, så I kan få lagt en konkret handleplan. Når I lægger planen, så inddrag de punkter, du tidligere har skrevet ned efter samtalen med dit barn. Få skolens inputs og skriv også disse ned. Det kan for eksempel være, at barnet føler sig uden for i frikvartererne, er ked af at være væk fra forældrene eller ikke tør række hånden op i timerne. Når I sammen kan skrive nogle konkrete punkter ned, er det nemmere at få en fælles forståelse og gå løsningsorienteret til værks. Selvom det kan være svært, så forsøg også at være åben over for skolens synspunkter, og hvad de har ideer til, hvad I som forældre kan ændre på.

For nogle kan det være gavnligt at inddrage PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i de samtaler. Det kan være et svært og sårbart område at tale om for alle parter. Men det er vigtigt at forsøge at etablere et godt samarbejde og en fælles forståelse, så I på den måde kan hjælpes ad med at få barnet tilbage i skole.

Hav jævnligt kontakt med skolen

Følg jævnligt op med skolen på, hvordan det går. På den måde kan I løbende blive klogere på, om der skal indsættes andre former for støtte, eller om planen skal reguleres undervejs. Ved jævnligt at følge op og have kontakt med skolen, er I også med til at vedligeholde og bevare den samarbejdsrelation, I eller du som forælder har bygget op sammen med skolen. Det er en god ide at lave konkrete aftaler med skolen og skrive dem ned. Så kan I vende tilbage til dem, hvis I bliver i tvivl om, hvad I har aftalt. Afhængigt af barnets alder kan han eller hun inddrages i aftalerne.  

Få professionel hjælp

Nogle kommuner har tilbud, der arbejder meget målrettet med at hjælpe børn med ufrivilligt skolefravær. De kan være værd at tage fat på hurtigt i forløbet, hvis I føler, der skal mere til, end det skolen og I som forældre kan gøre.

Nogle børn oplever også andre psykiske udfordringer som for eksempel angst, depression eller ADHD. Hvis det er tilfældet, er det også vigtigt I søger hjælp til det. Det er en god ide også at inddrage skolen i det, da det vil give dem bedre muligheder for at tilgodese jeres barn i skoletiden.

Se alt indhold

Skolen

Webinar: Når dit barn ikke vil i skole

Hvorfor vil mit barn ikke i skole? Hvor kan vi få hjælp? Hvad er skolevægring? Det er nogle af de spørgsmål Mikael Thastum, professor og forsker på psykologisk institut ved Aarhus Universitet, vil give dig svar på i dette webinar.

Se kommende webinarer

Se alt indhold

Skolen

Hvis dit barn ikke vil i skole

Det kan være svært at gå i skole, når man har en psykisk sygdom. Børn med en psykisk sygdom kan have en forøget risiko for at udvikle skolevægring, som kan give højt fravær og faglige og sociale udfordringer. I denne video får du råd til, hvordan du kan gribe det an, hvis dit barn ikke vil i skole.

Se alt indhold

Kommunen PPR Skolen

PPR: Viden og gode råd om forløbet

Et forløb med PPR kan være afgørende for, at dit barn får den rigtige støtte. Men nogle gange kan forløbet trække tænder ud. I denne artikel får du viden og gode råd om samarbejdet med PPR.

Forældre sidder med tænksomt og lyttende udtryk i ansigtet

PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det er en funktion i kommunen, som undersøger og vurderer, om børn har behov for støtte i skolen eller institutionen. PPR kan også henvise til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.

Mange forældre til et barn med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelser kommer i kontakt med PPR, når barnet skal have støtte eller udredes.

Her får du et overblik og gode råd om forløbet med PPR.

Første møde med PPR

Det er ofte lærerne eller pædagogerne, som tager den første kontakt til PPR, men du kan også selv tage kontakt. Når der er taget kontakt til PPR, begynder en undersøgelse af, hvilken form for støtte dit barn har behov for. Oftest begynder forløbet med et dialogmøde, hvor PPR, forældre og skolen eller institutionen deltager. Her skal du som forælder fortælle, hvilke bekymringer du har, og hvilke udfordringer du oplever hos barnet.

Læs mere om vejen til behandling og den første kontakt i artiklen Børns og unges vej til behandling.

Vær konkret

Forsøg at være grundig og fyldestgørende, når du beskriver dit barns udfordringer til PPR. Jo mere konkret du kan være i beskrivelsen, jo bedre er det. Beskriv gerne, hvordan en typisk uge eller dag ser ud. Det giver PPR bedre forudsætninger for at vurdere barnet og dermed bedre mulighed for at finde den rette støtte.

Skriv ned i forvejen

Når der sidder mange rundt om bordet, kan det være svært at få sagt de ting, der skal siges. Skriv derfor dine oplevelser ned. Skriv, hvordan dit barn reagerer i løbet af dagen, og hvilke situationer der er svære. Skriv alle de vigtige pointer, du vil give videre – så er du bedre rustet til at fortælle om dine oplevelser til mødet.

Hold fast i det, du ser

Som forælder kan du opleve, at du ser en række symptomer i hjemmet, som pædagoger eller lærere ikke kan genkende. Nogle børn og unge reagerer forskelligt ude og hjemme – fx fordi de undertrykker følelser og reaktioner i skolen og slipper dem fri, når de er hjemme i trygge rammer. Derfor kan der være forskellige oplevelser af dit barns tilstand, og det er helt normalt. Nogle forældre tvivler på deres egen vurdering og trækker måske i land, når de hører skolens modstridende oplevelser. Men det er vigtigt, at du holder fast i, hvilke symptomer du ser, og beskriver, hvad du oplever.

PPR’s undersøgelse

Det er meget forskelligt, hvor længe et forløb med PPR varer. I nogle tilfælde er det nok, at PPR giver nogle råd og værktøjer videre til det første møde. Men ofte vil PPR blive tilknyttet i en længere periode. Særligt når det drejer sig om en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.

En PPR-undersøgelse kan for eksempel bestå af vejledende samtaler med forældrene, løbende arbejdsmøder med institutionens, skolens eller SFO’ens personale, psykologiske tests og observation af barnet i skolen eller institutionen.

PPR skal give besked og aftale med jer som forældre, hvilke undersøgelser der bliver lavet. På baggrund af undersøgelsen kan PPR lave en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af barnets støttebehov og komme med anbefalinger til, om der skal gøres noget særligt i forhold til undervisningen eller dagligdagen i institutionen. PPR kan på baggrund af undersøgelsen også henvise til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.

Lang ventetid

Nogle må desværre vente længe for overhovedet at få PPR ind i sagen. Og selve forløbet med PPR kan også trække ud. Blandt andet på grund af travlhed og udskiftning i PPR-psykologer. Ventetiden kan være meget frustrerende, og mange forældre føler, at de bliver slået hjem og skal starte forfra gang på gang. Nogle vælger i den situation at søge hjælp hos en privat psykiater eller et privathospital. Der kan man undgå ventetiden, men for de fleste er det til gengæld en stor udgift. Hvis I har en sundhedsforsikring, kan I eventuelt undersøge, om den dækker.

Bed om at få lavet en skriftlig skolebeskrivelse

Hvis PPR ikke selv laver en observation, så få eventuelt lærerne til at lave en skriftlig skolebeskrivelse. Her kan de skrive, hvordan de oplever barnets udfordringer, og hvilke indsatser der er forsøgt for at hjælpe. Skolebeskrivelsen er god at have med i en eventuel henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien.

Se alt indhold

Kommunen Rettigheder Rettigheder Skolen Støtte

Mit barn har en psykisk sygdom – hvilken støtte kan vi få?

Som forælder til et barn med særlige behov eller en psykiatrisk diagnose kan det være svært at finde rundt i kommunens støttemuligheder og regler. Dem kan du blive klogere på i dette webinar.

Se kommende webinarer

Se alt indhold

Rettigheder Skolen Støtte

I skole med psykisk sygdom: Hvilken støtte kan barnet få?

På denne side kan du blive klogere på, hvilke muligheder der er for at få støtte, så dit barn kan gå i skole trods psykisk sygdom.

skole psykisk sygdom

Det kan være svært at gå i skole, når man har en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Rigtig mange børn ender desværre med højt fravær og faglige og sociale vanskeligheder. Og de mange bekymringer og store praktiske udfordringer kan være ekstremt hårde for dig som pårørende.

Skolelederen har pligt til at tilrettelægge undervisning og støtte til elever, der på grund af længerevarende eller kronisk sygdom har svært ved at deltage. Den pligt er god at have i baghovedet, og som pårørende kan det være en fordel at kende de forskellige muligheder for støtte, som kan gøre det lettere at gå i skole trods psykisk sygdom.

Muligheder for støtte

Sygeundervisning: Ved højt fravær

Hvis dit barn gennem længere tid ikke går i skole, har han eller hun ret til at modtage undervisning hjemme. Sygeundervisningen skal sættes i gang senest 15 skoledage efter, at barnet sidst var i skole. Det gælder også ved indlæggelse eller ophold på institution.

Hvis det er aktuelt i jeres situation, så kontakt skolen og fortæl, at I er interesserede i sygeundervisning.

Specialundervisning: Ved behov for støtte

Specialundervisning kan være relevant, hvis dit barn har en udviklingsforstyrrelse eller psykisk sygdom. Specialundervisning gives til børn, hvis udvikling kræver en særlige hensyn i mindst ni ugentlige timer eller undervisning i specialklasser og specialskoler.

Det er skolelederen, der beslutter, om elever kan få specialundervisning på skolen. Det kan være som støtte i den almindelige klasse eller i en specialklasse.

Læs mere om, hvad specialundervisning kan indeholde på undervisningsministeriets hjemmeside.

Få lavet en PPV

Når det skal besluttes, om en elev skal have specialundervisning, sker det efter en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) af barnet. Vurderingen bliver lavet af en psykolog fra den lokale PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) sammen med barnet selv og jer som forældre.

Skolens leder skal indstille eleven til en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis han eller hun mener, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand som for eksempel specialundervisning.

I kan også selv bede om en PPV, hvis I synes, at der er behov for specialpædagogisk bistand. Tag fat i skolen, som så kontakter PPR.

Støtte ved mindre behov

Hvis dit barn har brug for støtte i mindre end ni undervisningstimer ugentligt, skal han eller hun have støtte inden for den almindelige undervisning.

Der findes flere muligheder. Blandt andre:

  • Undervisningsdifferentiering
  • Tolærerordninger
  • Undervisningsassistenter
Hjælpemidler til at gå i skole med psykisk sygdom

Hvis dit barn har brug for hjælpemidler, er skolen forpligtet til at stille undervisningsmidler og hjælpemidler til rådighed, der er direkte relateret til undervisningen.

Se alt indhold

Rettigheder Skolen Støtte

Podcast: Forælder til et barn med psykisk sygdom

At være forælder til et barn med psykisk sygdom kan være sorgfuldt og skræmmende. Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie Sørensen og forældrementor Dorthe Stieper giver i denne podcast råd om, hvordan du finder frem til den rigtige hjælp, ikke tager et nej for et nej, holder kontakten med skolen, finder små åndehuller til dig selv og meget andet.

Se alt indhold

Skolen

Skab en god dialog med skolen

Her kan du få råd om, hvordan du bedst kommunikerer med skolen, når dit barn har en psykisk sygdom.

skole

Mange børn, der har en psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse, har udfordringer med at gå i skole. I perioder kan barnet have svært ved at holde trit med undervisningen, kammerater og det sociale liv. Mange ender desværre med slet ikke at være i stand til at møde op. Som forælder kan det være enormt hårdt at være vidne til. Men det er vigtigt, at du holder en god dialog med skolen, så I sammen kan finde frem til de bedste løsninger. Både for barnets faglige og sociale udviklings skyld.

Råd om jeres dialog med skolen

Vær åben om dit barns sygdom

Mange kender bekymringen for, at ens barn bliver ekskluderet eller mobbet på grund af sin psykiske sygdom eller udviklingsforstyrrelse. Det kan få nogle forældre til lade være med at melde noget ud om sygdommen. Men husk på, at de fleste børn i en skoleklasse har en grundlæggende omsorg og forståelse for hinanden. Så når børnene ikke ved, hvorfor deres kammerat ikke kommer i skole, og lærerne ikke kan fortælle hvorfor, bliver de let bekymrede. Så risikerer man, at de drager deres egne konklusioner, som måske ikke matcher virkeligheden.

Når man er åben om sygdommen, kan man ofte undgå misforståelser og i stedet blive mødt med forståelse. Uanset hvad I vælger at fortælle til hvem, er det jer selv og jeres barn, der skal give skolen og lærerne lov til at give informationen videre. Afhængigt af barnets alder kan du tale med ham eller hende om, hvad du fortæller til skolen, inden du gør det. Barnet kan have bekymringer og forbehold, som er gode at kende til.

Hold kontakten – også ved indlæggelse

Er dit barn indlagt, er det vigtigt at bevare kontakten til skolen og kammeraterne. Tag eventuelt en snak med skolen om, hvordan man kan gøre. For eksempel med hilsner eller små breve. Det gør det muligt for barnet at bevare en tilknytning til skolen og venner, hvilket gør det nemmere for barnet at komme tilbage igen.

Det er desuden en god idé at holde skolen opdateret, hvis der sker en udvikling i barnets tilstand. Så kan de forberede sig til at tage imod barnet bedst muligt.

Fortæl skolen om barnets behov

Du kender dit barn bedst, og derfor er det en god idé, at du melder klart ud over for lærere, pædagoger, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR) og skoleledelse, hvad I som forældre mener, der er behov for.

Hvis dit barn har svært ved at gå i skole, kan det være, at kortere skoledage kan hjælpe. Aftal eventuelt særregler med lærerne – for eksempel at dit barn må trække frisk luft, selvom det er midt i timen, hvis det kan hjælpe.

Hold kontakten – også ved skolevægring

Mange børn med psykisk sygdom får skolevægring. Selvom dit barn ikke kommer afsted, så hold kontakten med skolen i de lange fraværsperioder, uanset om det handler om at lave lidt lektier derhjemme eller at mødes med klassekammeraterne online.

Så føler barnet sig ikke helt afskåret, og det bliver nemmere at vende tilbage igen.

Læg en plan for tilbagekomsten

Hvis dit barn har været væk i en længere periode, er det vigtigt, at I sammen med skolen lægger en plan for, hvordan barnet får støtte til komme tilbage og bliver en del af fællesskabet igen.

Planlæg eventuelt et møde med klasselæreren og andre relevante deltagere, så i sammen kan tale hele situationen igennem, og dit barn kan få den bedste vej tilbage til skolebænken.

Find mere viden om skolelivet og jeres dialog med skolen

Danske Patienters hjemmeside kan du finde meget mere viden om skolelivet med sygdom og læse flere gode råd.

Det kan desuden være en fordel at kende til de forskellige støttemuligheder der er på området. Læs mere.