Tilbage til Pas på dig selv
Er du interesseret i at forstå kroppens reaktioner på belastninger, og hvordan det er muligt at forebygge og imødegå kropslige traumer?
I dette webinar er der fokus på traume- og krisepsykologi, herunder kroppens reaktion på belastning.
Tilbage til Pas på dig selv
Vores psykiske robusthed er afgørende for, hvor godt vi klarer os igennem stressede og belastende perioder. Og som pårørende til én med psykisk sygdom vil din psykiske robusthed af og til blive sat på prøve. I dette webinar får du viden om psykisk robusthed, og hvordan du kan styrke den.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
Som pårørende kan det være svært at holde fokus på sin egen trivsel, fordi al opmærksomhed bliver rettet mod den, der er syg. Men det vigtigt, at du husker også at passe på dig selv og få et pusterum indimellem. Her får du råd om, hvordan du kan gøre.
Rollen som pårørende kan være et fuldtidsarbejde. Og mange ender desværre med at slide sig selv op i forsøget på at hjælpe den, der er syg.
For at undgå at nå dertil kan det hjælpe at give dig selv nogle små pauser i hverdagen, hvor alt ikke handler om sygdom, og hvor du kan få tankerne lidt væk. Så bliver du desuden bedre rustet til at tage dig af den, der har brug for dig.
Her får du en række forslag til, hvad du kan gøre. Se, hvad der virker for dig, og prøv at indbygge pauserne i din hverdag.
Søvn er naturligvis vigtigt, men tankemylder og bekymringer gør, at det for mange pårørende kan være svært at sove.
Prøv uanset hvad at få slappet af, når du har tid og mulighed for det. Det behøver ikke være lang tid ad gangen. Lyt gerne til beroligende musik eller find afspændingsøvelser på nettet, som kan hjælpe dig til at finde ro i krop og sind.
Når du kommer hjem fra arbejde eller et møde eller lignende, så bliv siddende i bilen i fem minutter eller gå en tur rundt om blokken. På den måde giver du dig selv tid til at trække vejret, skifte scene og komme godt ind ad døren.
Når du skriver pauser ind i kalenderen, får pauserne lige så høj status som aktiviteter. Der er stort set altid noget at tage sig til som pårørende, og man kan let tilsidesætte behovet for pauser, fordi andre aktiviteter virker vigtigere. Men når du skemalægger små pauser i hverdagen, er der større chance for, at du faktisk får holdt dem.
Det kan være en god idé at dyrke motion på lavintenst niveau. Lavintens motion er nemlig med til at nedbringe stressniveauet i kroppen. Gå en tur, stå af bussen ved stoppet før, du plejer, parker bilen i den fjerne ende af parkereringspladsen, når du køber ind – og så videre.
Hold dig helst til motion med lav intensitet, da højintens motion som for eksempel løb og styrketræning kan øge kroppens produktion af stresshormonet.
En effektiv måde at holde styr på tankerne er ved at give dig selv ti minutter på et bestemt tidspunkt hver dag til dine bekymringer. Sæt uret og hold tiden. Kommer der en tanke uden for bekymringstiden, så skub den væk, registrer hvad den handler om, og parker den til den afsatte tid. På denne måde sørger du aktivt for, at bekymringstankerne ikke fylder for meget i din hverdag. Og du genvinder kontrollen over dine tanker.
Undersøg, om der er nogen i din omgangskreds, som kan hjælpe med nogle af dine praktiske opgaver i hverdagen. Måske kan en ven eller et familiemedlem lette hverdagen ved at hjælpe med at passe børn, handle, gøre rent eller lignende? Bare en gang i mellem, hvor du så kan få lov til at ligge ned og slappe af.
Spørg gerne direkte om hjælp til det, du har behov for, så dine relationer ikke kommer i tvivl om, hvordan de kan hjælpe dig.
Tilbage til Pas på dig selv eller Ny som pårørende
Mange oplever, at rollen som pårørende gør det svært at passe et arbejde. Her får du råd og viden om, hvad du kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.
At være pårørende til én med psykisk sygdom kræver tid og kræfter. For mange er rollen som pårørende nærmest et fuldtidsarbejde i sig selv og kan derfor have store konsekvenser for arbejdslivet.
Et arbejde er selvfølgelig afgørende for økonomien, men derudover er arbejdslivet ofte vigtigt, fordi det giver et pusterum, hvor man kan holde fast i normaliteten og få en pause fra sygdommen.
Her får du en række råd om, hvordan du bedst kan forene dit arbejdsliv med din rolle som pårørende.
Selvom det kan være svært, er det ofte en lettelse at fortælle din leder, at der er udfordringer i familielivet, som kan påvirke din fysiske og mentale tilstedeværelse på arbejdet. Det kan give ro at vide, at din chef kender til dit behov for fleksibilitet, og det er meget nemmere at finde løsninger og lave aftaler, når han/hun kender til dine udfordringer.
Aftal desuden gerne med din chef, hvor meget du ønsker, at dine kollegaer ved om din situation.
Hvis du ikke mener, at det er nødvendigt eller gavnligt at fortælle arbejdspladsen om din situation, er det helt i orden – men pas på. Det kan blive en stressfaktor at skulle opretholde en facade i perioder, hvor dit privatliv er kaotisk.
Tal med din leder og lav nogle aftaler, som kan få arbejdslivet og resten af livet til at hænge sammen. Er flekstid muligt? Kortere dage? Måske kan du holde ekstra pauser for at kunne ringe i kommunens åbningstid? Meget ofte er arbejdsgiveren åben for den slags aftaler.
Er du i tvivl om dine rettigheder på arbejdspladsen, kan du med fordel tage en snak med din tillidsrepræsentant eller fagforening.
Mange venter desværre for længe med at fortælle arbejdspladsen om sine udfordringer. Det er derfor en god idé at åbne op om din situation så tidligt som muligt, inden sygedage og opsigelse er den eneste mulighed.
Fortæller du ikke kollegaerne, at der er psykisk sygdom i familien, kan det føre til ensomhed og flere bekymringer. Opdager de mon, at jeg ikke deltager i samtalen over frokost? Hvad tænker de om, at jeg trækker mig fra sociale arrangementer?
Hvis du har de bekymringer, så fortæl kollegaerne om din situation, i den udstrækning det er muligt. Så har de større forståelse, hvis du er nedtrykt, og de ved, at det ikke er en afvisning, når du ikke deltager.
Er du pårørende til en person under 18 år, har du en række rettigheder og muligheder, som er gode at kende, hvis hverdagen og arbejdslivet ikke hænger sammen.
For eksempel kan du have ret til at tage pasningsorlov eller få tabt arbejdsfortjeneste. Og der kan også være mulighed for at blive aflastet, hvis det er aktuelt.
Hvis dit barn under 18 år har en funktionsnedsættelse (potentielt en psykisk sygdom), som gør, at du må udeblive fra arbejdet, kan du få kompensation for hele eller en del af dit økonomiske tab – den tabte arbejdsfortjeneste.
Der kan både være mulighed for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste for enkelte dage og længere perioder.
Du kan søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved at udfylde blanketten på borger.dk.
Du har mulighed for at søge om pasningsorlov ved kommunen, hvis dit barn under 18 år kræver pasning i en grad, så du for eksempel er nødt til at stoppe med at arbejde eller modtage dagpenge fra din A-kasse.
Hvis du er enlig forsørger, har du ret til dagpenge, selvom dit barn er indlagt mindre end 12 dage.
Du kan læse meget mere om dine muligheder for pasningsorlov på borger.dk.
Nogle bliver langvarigt eller kronisk syge på grund af deres rolle som pårørende. Hvis du har mange sygefraværsdage, kan det få konsekvenser for din arbejdssituation, og du kan i værste fald koste dig dit job.
Er du langvarig eller kronisk syg, har du mulighed for, jf. sygedagpengelovens §56, at få en aftale, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med dit sygefravær, da arbejdsgiver kan få sygedagpenge i refusion fra din første fraværsdag.
Du kan læse meget mere om betingelserne for en §56 aftale på sundhed.dk.
Hvis du skal have kræfter til både at passe dit job og dit barn, som har en psykisk sygdom, kan det være en god mulighed at blive aflastet.
Kommunen skal tilbyde aflastning til forældre med ansvar for et barn med psykisk sygdom. Aflastning kan foregå hos en plejefamilie, i jeres netværk eller på en institution.
Hvis I som forældre vil søge aflastning, skal I gøre det hos kommunens sagsbehandler. Fortæl grundigt om forholdene i jeres familie, og hvor mange ressourcer det kræver at tage hånd om barnet.
Sagsbehandleren vurderer behovet for aflastning, og på baggrund af vurderingen finder I sammen frem til den bedst mulige aflastningsordning for jer og jeres barn.
Har du søgt om støtte og fået afslag, kan det være en god idé at klage over afgørelsen. Kommunen har pligt til at behandle din klage, og hvis de fastholder den, skal Ankestyrelsen se på den.
Afgørelsen fra kommunen indeholder en klagevejledning, hvor tidsfrister og andet praktisk information står.
Hvis du vil have rådgivning om, hvilke støttemuligheder du har, så kontakt Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).
Er den, du er pårørende til, over 18, er der færre muligheder for støtte til dig som pårørende. Her kan du have gavn af at lave nogle aftaler med arbejdspladsen i stedet. Kontakt gerne Bedre Psykiatris pårørenderådgivning, som kan støtte og guide dig i, hvad du kan stille op. Vi har en socialrådgiver ansat, som kan vejlede dig i forhold til dine generelle støttemuligheder.
’Pårørende på job’ er et projekt, som er sat i verden for at hjælpe pårørende med at forene pårørenderollen med arbejdslivet. På deres hjemmeside kan du læse mere og blandt andet blive endnu klogere på dine rettigheder.
I Bedre Psykiatris podcast Pas på dit arbejde deler pårørenderådgiver Cecilie Elmira Sørensen og social- og handicapkonsulent Søren Møller Petersen ud af deres viden om, hvad du som pårørende kan gøre for at få arbejdslivet til at fungere.