Skip to content

Gode råd til pårørende om corona

Mange pårørende til mennesker med psykisk sygdom oplever øget stress, angst og belastning på grund af corona-situationen. Det gælder fx forældre til børn, som er sendt hjem fra deres specialskoler, pårørende til syge, der ikke kan komme på deres værested, og pårørende til mennesker, som oplever øget angst eller sygdom på grund af corona-situation.

Gode råd til en lettere hverdag

Skab og hold fast i rutiner
Rutiner er gode til at holde struktur og give ro og forudsigelighed. Når familiens hverdagsstruktur er ophævet på grund af skolelukning, lukkede væresteder og aflysninger er det hjælpsomt at skabe nye rutiner. Fx:

  • Stå op på samme tid hver dag og spis morgenmad som I plejer
  • Planlæg og udfør forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Undgå at skærmene tager overhånd
  • Spis måltiderne på samme tidspunkt hver dag.

Lav aftaler
Aftaler hjælper jer med at afstemme forventninger og undgå, at I slider på hinanden. Juster på aftalerne, hvis de ikke fungerer. Lav fx aftaler om:

  • Hvor meget ipad og Netflix er der på en dag?
  • Aftaler om ”mig-tid” og ”os-tid”. Det er dejligt at kunne lave ting sammen, men det er også dejligt at kunne lukke døren og være alene eller at tage øretelefoner på og lukke sig inde.
  • Hvem gør hvad og plejer er væk i denne tid – derfor kan det være en god ide at lave klare aftaler om de praktiske gøre mål, så I ikke skal diskutere hvem der nu skal tømme opvaskemaskinen.

Frisk luft
Brug muligheden for at tage en daglig gåtur, så I ikke får inde-kuller, bare du overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde afstand.

Gode råd om at hjælpe mennesker, der er bekymrede

Overdriv ikke corona-informationen
Det er vigtigt at holde sig orienteret, men man behøver ikke se alle pressemøder og høre alle radioaviser. Overdreven information risikerer at skrue ængstelsen op.

Tag frygten alvorligt
Hvis én, du er pårørende til, er bange – fx for sygdom, fødevaremangel eller andet, nytter det ikke at afvise frygten som dum eller fjollet. Lyt i stedet og tal om, hvad frygten handler om. Så er der bedre mulighed for at din viden og dine argumenter bliver hørt, og at den, der er bange, bliver tryg.

Hjælp med at forstå
Hvis én, du er pårørende til, er bange, så lyt men hjælp med at forstå og perspektivere angsten. Hjælp med at forstå proportionerne. Fx kan mange have gavn af hjælp til at forstå, at myndighederne klart afviser, at der kommer en fødevarekrise, og at det først og fremmest er ældre og svækkede, der er i risiko for at blive alvorligt syge.

Gode råd om at bevare kontakten til den syge

Undersøg om du må besøge den syge
Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man minimerer eller undgår kontakt under corona-situationen. Spørg på bostedet eller sygehuset, om der er besøgsrestriktioner og følg anvisningerne.

Find nye måder at være i kontakt på
Fx telefon, Skype, FaceTime eller Videoopkald via Messenger.

Aftal hvornår og hvor længe ad gangen I taler sammen
Det kan give bekymring at være adskilt. Men for meget kontakt kan også være belastende. Det er derfor en god idé at sætte rammer for hvornår og hvor længe, I skal være i kontakt. Aftal fx, at I taler sammen 15 minutter tre gange pr. dag: Om morgenen, ved frokosttid og ved sengetid.

Fordel kontakten mellem de pårørende
Hvis I er flere – fx to forældre eller flere søskende, kan det være en ide at sætte kontakten i system, og aftale, hvem der er i kontakt hvornår.

Gode råd om at få hjælp under hjemsendelse

Undersøg om hjælpen kan fortsætte
Hvis den syges behandling eller planlagte hjemmebesøg bliver aflyst eller udskudt, så undersøg om de kan foregå på en anden måde. Det kan det ofte, hvis du spørger og opfordrer til det. Det kan fx være via telefon, Skype eller lignende.

Ændrede regler og retningslinjer under coronakrisen

Både kommuner og sygehuse har ændret deres retningslinjer. Nogle ændringer gælder alle i hele Danmark, og andre er indført lokalt i regioner, kommuner eller på afdelinger. Her er nogle af de vigtigste ændringer.

Serviceloven gælder ikke som normalt
Kommunerne må under krisen lade være med at give mennesker med psykisk sygdom og andre borgere den sociale hjælp, de ellers får og har ret til. Det står i en bekendtgørelse, som Social- og indenrigsministeriet sendte til alle kommuner den 17. marts. Læs bekendtgørelsen her

Kommunerne skal vurdere alles behov individuelt
Kommunerne skal vurdere hver enkelt borger og hans eller hendes behov individuelt, inden de laver ændringer i hjælpen. Kommunen må fx ikke beslutte, at ALLE nu kun får halvt så meget bostøtte, eller at al bostøtte nu bliver ændret til telefonsamtaler. De skal lave en “konkret og individuel vurdering af hver enkeltes behov for hjælp, omsorg og støtte”. Det slog Social- og indenrigsministeriet fast den 20. marts. Læs brevet, hvor det blev slået fast.

Man må gerne komme tilbage til sit bosted
Beboere på bosteder og børn og unge, som er anbragt, må GERNE vende tilbage til deres bo- eller anbringelsessted, efter at de har forladt det – fx for at besøge deres familie. Det slog Social- og indenrigsministeriet fast den 30. marts, efter at der havde været diskussion og tvivl om det. Læs ministeriets brev om spørgsmålet her

Man må ikke besøge bosted og sygehus
Pårørende må ikke besøge deres nære på bosteder eller sygehuse under krisen. Det vil gå hårdt ud over mange pårørende til mennesker med psykisk sygdom, men det er en af de restriktioner, som det desværre er meget svært at komme udenom. Forældre må dog stadig besøge deres børn, hvis børnene er under 18 år. Læs mere om forbuddet her

Ingen garanti om hurtig udredning og behandling
Under corona-krisen har man ikke ret til at blive udret og komme i behandling indenfor 30 dage, som man ellers har. Det behøver ikke at vare længere, men regionerne har fået lov til at se bort fra garantien, hvis de får behov for det. Læs mere om begrænsningerne i rettighederne under krisen