fbpx
Skip to content

Rettigheder som pårørende

Som pårørende har du ikke mange automatiske rettigheder, når den du er pårørende til, er over 18 år. Det skyldes at den der er part i sagen (den syge, du er pårørende til) skal give sit samtykke til at du bliver oplyst om sagens indhold. Det gælder både i forhold til behandling og i det der måtte være af sager i kommunen.

Orlov/pasning af alvorligt syg

Hvis situationen er sådan, at det er nødvendigt at du som pårørende træder til og passer den syge, har du som pårørende mulighed for at blive ansat som hjælper, af kommunen. Servicelovens § 118 åbner mulighed for at du som pårørende kan ansættes i op til 6 måneder for at passe den syge. Der er en række forudsætninger der skal være opfyldt for at du kan gøre brug af denne ordning.

Du kan se kriterierne her:

  • Sygdommen skal være kronisk eller langvarig
  • Pasningen i hjemmet skal være et alternativ til et døgnophold uden for hjemmet.
  • Den syge har sin egen bolig, og ikke bosiddende på døgninstitution eller plejebolig.
  • Begge parter skal være enige om pasningsordningen.
  • Du skal vurderes i stand til at varetage pasningsopgaven.
  • Du skal have tilknytning til arbejdsmarkedet.

Aflastning/afløsning af pasning af nærtstående i hjemmet

Når du som ægtefælle eller nær pårørende passer et familiemedlem, der har behov for pleje, kan du søge kommunen om aflastning eller afløsning jf. servicelovens § 84. Denne mulighed gælder også for dig som er pårørende til et menneske med psykisk sygdo.
Ved afløsning er der tale om hjælp i hjemmet, hvor den pårørende som plejer bliver afløst af en anden.

Ved afløsning er der tale om hjælp i hjemmet, hvor du som pårørende, der plejer den syge, bl iver afløst af en anden, oftest en medarbejder fra kommunen, så du har mulighed for at gå uden for hjemmet.

Aflastning betyder at den syge bliver tilbudt om et midlertidigt ophold, enten dag-nat eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig.

Afløsningen/aflastningen bliver bevilliget på baggrund af en individuel vurdering.

Tavshedspligt

Alle offentligt ansatte har tavshedspligt. Det betyder at de fortrolige oplysninger de kommer i besiddelse af, som følge af deres arbejde må de ikke videregive.

I udgangspunktet har du kun adgang til oplysninger i en sag som du selv er part i, det vil sige din egen sag eller dine børns sager (så længe de er under 18 år)

Det betyder for dig som pårørende til en voksen over 18 år, at du i udgangspunktet ikke kan få detaljeret viden omkring behandling og sagsbehandlingen med mindre du har din syge pårørende samtykke til at få viden og indsigt. Du har altid mulighed for at få en generel og overordnet viden.

Der er ikke nogen formkrav til en fulmagtsskrivelse, men vi anbefaler fra Bedre Psykiatris Rådgivning, at I anvender den som kan laves via Borger.dk, hvor du og den syge pårørende identificerer jer med jeres NemID.

Er den du er pårørende til under 18 år OG er du forælder (forældremyndighedsindhaver/ værge) for denne har du i udgangspunktet ret til fuld adgang til oplysninger i dennes sag – det gælder både i forhold til sundhedsjournal og sagsbehandlingsjournal i kommunen.

Er den du er pårørende til mellem 15 og 18 år, skal den unge inddrages i behandlingen, og i det omfang den unge er i stand til det, give sit samtykke til en behandling. Det betyder at der godt kan opstå den situation hvor du som værge ønsker en behandling mens den du er pårørende til, ikke ønsker behandling og at det ”nej” til behandling skal respekteres. Dette gælder KUN i forbindelse med sundhedsbehandling.

Dog er der situationer hvor sundhedspersonale kan videregive oplysninger omkring en patients aktuelle behandlingsforhold, hvis det sker af hensyn til patientens behov og interesser.

Sundhedspersonalet kan også videregive informationer hvis det er af væsentlig betydning for patienten eller andre.

Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering.

Rettigheder for skolebørn, når de er syge med længerevarende eller kronisk sygdom

Alle børn har ret til undervisning i folkeskolens grundskole. Det betyder at det er skolelederen der har pligt til at sørge for at tilrettelægge hjælp og støtte til elever der på grund af sygdom (længerevarende eller kronisk) har svært ved at deltage under almindelige forhold.

Har en elev brug for støtte i under 9 timer om ugen, skal skolen tage stilling til hvordan de kan hjælpe eleven. Er behovet for støtte mere end 9 timer, skal eleven gennem en pædagogisk- psykologisk vurdering, som skal klarlægge hvad elevens behov for støtte måtte være – ligesom der også skal tages stilling til om eleven skal tilbydes specialundervisning (speciale klasse eller skole)

Fravær: Har eleven været sygemeldt i samlet 15 dage eller hvis fraværet samlet set overstiger 3 uger, skal skolen sammen med eleven og forældrene tage stilling til om eleven skal tilbydes undervisning i hjemmet, eller sikre sig at eleven modtager undervisning på sygehus eller institution hvor eleven har ophold.

Udredningsgaranti, behandlingsgaranti og frit sygehusvalg.

Som patient har du en række rettigheder, som sikre at du så hurtigt som muligt bliver udredt og får den behandling du har brug for.

Udrednings- og behandlingsgarantien betyder at du som patient har ret til at blive udredt inden for 30 dage, såfremt det er fagligt muligt. Nogle sygdomsituationer betyder at det fagligt ikke er muligt at udrede inden for de 30 dage.

Kan garantien ikke overholdes har man ret til at blive henvist til et privat tilbud, Man kan også blive på det sygehus man er henvist til, så skal man have en udredningsplan.
Du kan læse mere om reglerne her: https://www.regioner.dk/sundhed/udrednings-og-behandlingsret

Mulighederne for frit sygehusvalg gælder også for patienter i psykiatrien. Det frie sygehusvalg går ud på at du i princippet selv kan vælge hvor du ønsker behandling, dog kan der være situationer hvor det ikke er muligt at gøre brug af muligheden, eks. hvis man er dømt til behandling eller der er tale om at den ønskede afdeling ikke har kapacitet til at modtage flere patienter.
Du kan læse mere om reglerne her: https://www.regioner.dk/sundhed/udrednings-og-behandlingsret/sygehusvalg

Grundlæggende retsprincipper

Officialprincippet:
Den offentlige forvaltning har pligt til selv at sørge for at de oplysninger, der skal tilvejebringe for at få belyst en sag, så der kan træffes en beslutning, Det betyder at du IKKE skal komme med lægeudtalelser osv, det er forvaltningen selv der skal indhente.

Lighedsprincippet:
To situationer, der er helt ens skal behandles helt ens. Dog er det yderst sjældent at to situationer er helt ens, og derfor vil der tit være forskel i bevilling og beslutning. Hertil kommer at sager skal behandles individuelt, den offentlige forvaltning må i udgangspunktet ikke lave regler som skærer alle over én kam. det betyder at du sjældent kan sammenline din sag med din “nabos”.

Legalitetsprincippet:
Alle beslutninger og afgørelser, som en offentlig forvaltning træffer skal kunne henvises til en lovgivning og en bevillings paragraf. Det betyder at nogle gange så er der ikke en mulighed for at bevillige en ydelse, som måske kunne være en god idé. For uden bevillingslegalitet, kan det ikke lade sig gøre.

Begrundelsesprincippet:
En offentlig forvaltning skal ALTID begrunde sine afgørelser og beslutninger. Der er ikke nok begrundelse i “her plejer vi….” eller “fordi jeg siger det….”. Begrundelsen skal bunde i en faglig og konkret vurdering og stemme overens med den lovgivning og det serviceniveau som er gældende på området.

Partshøring:
Når der skal træffes afgørelse i din sag, har den offentlige forvaltning pligt til at høre dig, således at dit perspektiv, din ønsker og overvejelser bliver inddraget i beslutningen eller afgørelse. Op til at der skal træffes en afgørelse, vil du blive spurgt om du har noget du ønsker at supplere med, det hedder en partshøring. Denne høring finder sted inden for en tidsramme. Du får en tidsfrist for hvornår du skal have svaret med dine kommentarere. Overskrider du denne frist, vil det ikke blive taget til betragtning i afgørelsen. Er der en god grund til at du ikke kan nå at svare inden fristens udløb, har du mulighed for at bede om en forlængelse af tidsfristen. Husk at det skal være en god og rimelig grund for en forlængelse.

Aktindsigt:
Når man har en sag i den offentlige forvaltning, har man altid ret til at se hvad der er af akter og notater i sagen. Man kan altid bede om at få indsigt i sin sag. Der kan være oplysninger i sagen som tages ud. Det kan eksempelvis være oplysninger i en børnesag, om den anden forælder.
Du får aktindsigt ved at bede om det. Det kan gøres mundtligt og skriftligt, vi anbefaler at du gør det skriftligt, så mindsker du risikoen for at din anmodning bliver forlagt. I udgangspunktet skal du have dine aktier inden for 14 dage. Men er sagen stor eller er der oplysninger der skal tages ud, kan det tage lidt længere, det skal du have besked om ligesom du også skal have at vide hvornår du kan forvente at modtage akterne.

God forvaltningsskik:
God forvaltningsskik er ikke lovhæftet bestemmelser. God forvaltningsskik fremgår blandt andet i ombudsmandens rapporter. God forvaltningsskik handler om den adfærd, som er ønsket af den offentlige forvaltning – af de medarbejdere der udfører forvaltningens opgaver.

God forvaltningsskik handler om at medarbejdere skal praktisere venlig og hensynsfyld optræden. Tillidsvækkende forvaltning ved at bruge et sprog som borgeren forstår og ikke er fremmedgørende. Derfor er det eksempelvis god forvaltningsskik at medarbejderen skriver og taler et sprog som er til at forstå for ikke-fagpersoner.
Åbenhed og tilgængelighed, den offentlige forvalting skal være præget af åbenhed og tilgængelighed, det vil sige at det skal være let at finde vej og frem til den forvaltning man skal i kontakt med.
Sagsbehandlingstider er også et element som der vurderes på omkring god forvaltningsskik, der er en række områder hvor sagsbehandlingstiden er beskrevet i loven. Men der ud over skal alle forvaltninger offentliggøre de sagsbehandlingstider som ikke er defineret i lovgivningen. Det er den offentlige forvaltnings ledelse (eks. kommunalbestyrelsen) der har ansvar for at bestemme og formidle disse frister. De kommunale sagsbehandlingstider vil blandt andet fremgå af kommunens hjemmeside.
Er det ikke muligt for forvaltningen at overholde sagsbehandlingstiden, skal forvaltningen informere borgeren om dette, samt fortælle hvornår behandlingen forventes afsluttet.


Siden opdateres løbende..

Skriv til en rådgiver

Har du spørgsmål til dine rettigheder eller andre ting i forbindelse med at være pårørende, kan du skrive til vores rådgiver her.

Skriv til en rådgiver