Du kan hente stillingsopslaget i PDF-format her.
I Bedre Psykiatri implementerer vi undervisning til pårørende i hele Danmark, hvor man som deltager
lærer om diagnoser, behandling, egenomsorg og sammenspillet mellem region og kommune. Ønsker du at støtte pårørende i at passe på sig selv, samtidig med at de passer på deres nærtstående, så søg denne stilling.
Om dig:
Vi søger en profil, som opfylder nedenstående kriterier:
- Sundheds- eller social faglig uddannelse
- Underviser-erfaring
- Har arbejdet i psykiatrien
- Gerne kendskab til pårørenderollen
Kurset består af seks undervisningssessioner af to timers varighed, og du honoreres for 12 timer pr. kursus.
Det forløber over halvanden til tre måneder med 16-20 deltagere på hvert hold. En session er online – resten er med fysisk fremmøde, og ligger udenfor almindelig arbejdstid. Der er udarbejdet en manual for kursusforløbet og der findes 6 tilhørende PowerPoint-serier.
Målet er at sikre, at alle voksne pårørende til mennesker med psykisk sygdom i Danmark har adgang til et ensartet, evidensbaseret og velafprøvet psykoedukationsforløb. Umiddelbare effekter af kurset viser, at deltagerne har fået forbedret trivsel og nedsat følelse af udbrændthed.
Læs mere om kurset her: Kursusforløb for pårørende – Bedre Psykiatri
Du vil blive en del af en gruppe kursusledere på 25, og I skal sammen løfte opgaven med at afholde 100 kurser om året. Vi forventer, at du faciliterer minimum 2 kurser om året. For at opnå synergi inddrages frivillige pårørende og en socialrådgiver på kurset, hvortil din opgave er at agere tovholder. Du refererer fagligt til en medarbejder fra Bedre Psykiatris sekretariat.
Du vil modtage honorar på 1800 kr. pr. kursusgang, hvilket også inkluderer forberedelse, halvårlige netværksmøder, fælles uddannelsesdag for kursusledere, ”gå føl” til en undervisningssession og opfølgning på mail.
Vi søger særligt kursusledere i følgende byer: Rønne, Køge, Kalundborg, Nykøbing Falster, Esbjerg, Ringkøbing, Herning, Thisted og Frederikssund.
Ansættelsesproces Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler og du kan forvente at høre fra os inden for 2 måneder. Send din ansøgning til Kurset@bedrepsykiatri.dk Vær opmærksom på, at vi arbejder efter principperne for god foreningsledelse, og frivillige i Bedre Psykiatri kan dermed ikke søge stillingen som kursusleder. Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte projektleder Line Thygesen på tlf. 3020 9279 eller via lit@bedrepsykiatri.dk.