Skip to content

Støt os

Sammen kan vi hjælpepårørende til mennesker med psykisk sygdom

Støt som virksomhed

Hvis I som virksomhed ønsker at støtte hjælpen til mennesker psykisk sygdom og deres pårørende, er I velkomne til at give en donation. Brug gerne denne formular

I er velkommen til at kontakte kommunikationschef Jesper Nissen, hvis I har spørgsmål om donation: jn@bedrepsykiatri.dk eller 24765416.

Bedre Psykiatris retningslinjer

Bedre Psykiatri indgår gerne aftaler med virksomheder vedrørende CSR-relaterede samarbejder samt sponsorering af landsforeningens projekter. Når Bedre Psykiatri indgår sådanne aftaler har vi som princip, at al samarbejde med erhvervslivet, organisationer og offentlige virksomheder (herefter nævnt som virksomhed) sker i fuld åbenhed.

Et samarbejde skal endvidere ske på en måde, der sikrer foreningens uafhængighed i forhold til vores interessepolitiske holdninger. Med dette afsæt har landsforeningen vedtaget følgende retningslinjer:

1. Det står foreningen frit at vælge egnede samarbejdspartnere for at forøge sine aktivitetsmuligheder. Landsforeningen indgår ikke samarbejdsaftaler med de virksomheder inden for medicinalindustrien, der sælger og udvikler produkter til psykisk syge.

2. Forhandlinger om økonomisk støtte til foreningen varetages udelukkende af generalsekretæren, og der kan ikke indgås aftaler om støtte til nogen form for personlig honorering eller gaver.

3. Konkrete aftaler om sponsorering af konkrete tiltag udformes i en skriftlig aftale mellem den pågældende virksomhed og Bedre Psykiatri.

4. Samarbejdet kan indeholde omtale af virksomhedens produkter, hvis landsforeningen vurderer, at det har en meningsfuld interesse for landsforeningens medlemmer. I sådanne tilfælde er det landsforeningen, der afgør indhold og længde på omtalen. 

5. Et samarbejde mellem en virksomhed og Bedre Psykiatrien kan handle om et egentligt økonomisk sponsorat af vores projekter, eller at virksomheden stiller viden eller ressourcer til rådighed for landsforeningen. I forlængelse heraf kan et samarbejde også indeholde, at Bedre Psykiatri stiller sin viden m.v. til rådighed for virksomheden og dens medarbejdere. 

6. Indgåede aftaler er tilgængelige for gennemsyn fra de dele af offentligheden, der har en rimelig interesse i dem.

 Vedtaget af landsbestyrelsen, april 2008.