fbpx
Skip to content

6 gode råd til pårørende i julen

Vi har bedt Bedre Psykiatris rådgiver Cecilie E. Sørensen om at give jer hendes bedste råd til at komme nemmere igennem julen som pårørende. Cecilie er uddannet cand.mag i psykologi og sundhedsfremme og har været med til at give mere end 800 pårørende telefonisk rådgivning i løbet af det sidste år.

Forventningsafstemning er et nøgleord
Hvis det er muligt, så tal med den syge om hvordan han/hun ønsker at juledagene skal foregå. Spørg ind til, hvor mange arrangementer han/hun vil deltage i, hvor længe de kan vare, hvor mange gæster I kan invitere, om han/hun har behov for at kunne trække sig tilbage i løbet af arrangementet osv. Ved at kende til den syges behov, er det nemmere at fokusere på de nødvendige tiltag, i stedet for at overkompensere og bekymre sig om mere end nødvendigt. Hvis den syge ikke er i stand til at forventningsafstemme på forhånd, så overvej hvordan du vil agere i mulige situationer. Du kan ikke styre den syges handlinger, men du kan overveje hvordan du selv vil håndtere og handle på en situation.

Vær åben overfor resten af familien i forhold til din nuværende livssituation og den betydning det har for jeres overskud i julen. Åbenhed kan lette presset og bekymringerne, og give dine omgivelser mulighed for at tilrettelægge julearrangementer, så den syge bedre kan rumme at være tilstede.   

Lav en plan A, B og C
Ofte afhænger en plan af den syges dagsform – vær forberedt på at en planlagt aktivitet kan ændre sig og hav en alternativ plan klar, i tilfælde af at den syge har en dårlig dag. Her er det godt at alliere sig med andre familiemedlemmer, så de er forberedte på at planerne kan ændre sig med kort varsel. Det kan også tage noget af presset væk fra den syge, hvis han/hun ved at der er tænkt over en plan B eller en ”bagdør”, hvis der bliver brug for det.    

Husk pauser
Det er nemt at tilsidesætte sine egne behov, når man ønsker at alle får en god jul. Prøv at give dig selv lov til at holde en pause, så du ikke er fuldstændig udkørt i løbet af juleferien. Læg tid ind til, at du f.eks. kan gå en tur alene og slappe af – overlad ansvaret til andre familiemedlemmer i et par timer, så du kan bevare lidt overskud.

Giv slip på den dårlige samvittighed
Som pårørende til en person med psykisk sygdom kan julen give kronisk dårlig samvittighed – både overfor den syge, men i høj grad også overfor resten af familien. Hvis muligt, så prøv at dele din tid op, så der både er tid til hyggestunder med nære familiemedlemmer og den syge, enten sammen eller hver for sig. Vær opmærksom på at sygdommen ikke overskygger alt i juledagene.    

Sænk forventningerne til dig selv og den syge, så I undgår aktiviteter som ingen af jer kan overskue. Lad glansbilledet træde i baggrunden og lav realistiske planer for juledagene.

Accepter julens vilkår
Prøv at acceptere, hvis julen har fået nye vilkår. I år er juledagene måske ikke som du kunne ønske, men det behøver ikke nødvendigvis at være samme situation næste år. Mærk efter hvad dine egne behov er og overvej hvordan du kan imødekomme dem – hvis du f.eks. har et større socialt behov end den syge har lige nu, så prøv at komme afsted til nogle aktiviteter alene.

Er du en af de 16% i undersøgelsen der fejrer juleaften uden den syge, så gør hvad du kan for at føle dig tryg ved den beslutning og tro på, at du og den syge får en god aften på hver jeres præmisser.  Slut fred med at du gør dit bedste, for at få mest ud af de livsvilkår du har lige nu.    

Spørg ind til dine bekymringer
Rigtigt mange pårørende bliver mere opmærksomme på, hvor dårligt det står til hos den syge, når de er sammen i længere tid henover julen. Afstem med andre familiemedlemmer om de har lagt mærke til de samme ting som bekymrer dig. Tal også med den syge om din bekymring – spørg om der er brug for hjælp, hvad du specifikt kan gøre for at hjælpe, og hvad vedkommende tænker om din bekymring. Samtalen kan hjælpe dig med at få afdækket hvordan den syge forholder sig til dine bekymringer og gør det muligt for dig at tage aktion, hvis den syge ønsker det. Skub ikke på, hvis den syge afviser at have brug for hjælp, da ønsket om at modtage hjælp er nødt til at udspringe fra den syge selv, for at dette skal have en effekt.