Opfølgning på 10-årsplanen i kommunerne

I alle kommuner etableres et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, som skal sikre mulighed for afklaring og behandling uden for behandlingspsykiatrien til børn og unge i psykisk mistrivsel. 

• Tilbuddet skal være gratis og tilgængeligt i alle kommuner, og børn, unge og forældre skal kunne henvende sig uden henvisning. 

• Det nye tilbud skal forkorte tiden fra, at børn og unge oplever symptomer på psykisk mistrivsel, til den rette behandling igangsættes. 

• Tilbuddet skal indeholde dokumenteret, manualbaseret behandling på baggrund af en standardiseret afdækning af behandlingsbehov og sværhedsgrad af psykisk mistrivsel, herunder afklaring af, hvor meget barnets/den unges funktionsniveau og livskvalitet er påvirket i dagligdagen. 

• Målet er, at alle børn og unge i psykisk mistrivsel får hurtig og ensartet adgang til behandling i forhold til deres individuelle behov, inden den psykiske mistrivsel forværres. 

• Behandlingen skal være helhedsorienteret og skal, hvor det er relevant, kobles til barnets/ den unges kontekst (fx skole/ungdomsuddannelse og eventuelle indsatser i familien).  

Forslag til spørgsmål: Hvor mange børn forventes, at få behandling i det lettilgængelige tilbud årligt? Er der ventetid og hvor lang? Er der hjælp til familier og hvilken slags hjælp? 

En pulje fra 2022, der kunne søges til etablering af botilbudsteams, der kan støtte borgerne ved både indlæggelse, under indlæggelse og ved udskrivning fra behandlingspsykiatrien til kommunale og private botilbud.  

Tilbuddet skal forebygge genindlæggelser og tvangsindlæggelser, forebygge vold på botilbud. Tilbuddet skal også sikre kompetenceudvikling, faglig sparring på tværs af socialpsykiatri og regional psykiatri mhp. bedre koordinering af den samlede indsats til borgere med forløb på tværs af den regionale psykiatri og botilbud.  

Forslag til spørgsmål: Har vores kommune samarbejde med regionen om botilbudsteams? Hvis ikke, hvad har vi i stedet, der sikrer faglig sparring på tværs af socialpsykiatri den regionale psykiatri for borgere på botilbud? 

Det udgående og opsøgende gadeplansarbejde er f.eks. støtte-kontaktpersonsordningen eller socialsygeplejersker der gør en indsats i forhold til de mest udsatte borgere, der er vanskelige at fastholde i behandlingsforløb og i de sociale tilbud, og som kan bygge bro mellem den enkelte og sundhedspersonale og formidle kontakt til relevante samarbejdspartnere.  

Forslag til spørgsmål: Har vores kommune etableret gadeplansarbejde i socialpsykiatrien med midler fra 10-års planen for psykiatri? Hvis ikke, hvad har vi i stedet? 

4-6 kommuner skal afprøve en model for afklaringsplader, som skal forbedre overgangen fra den regionale psykiatri til den rette støtte i kommunen. Afklaringspladserne skal sikre, at borgere i forlængelse af en indlæggelse kan tilbydes relevant socialfaglig støtte i en tidsafgrænset periode samt afklaring af det videre forløb. 

Målgruppen for afklaringspladser er borgere med psykiske lidelser, der udskrives fra den regionale psykiatri. Det er borgere, som enten ikke i forvejen modtager en social indsats, men vurderes at have et behov for det eller borgere der modtager en social indsats, men vurderes at have behov for en mere omfattende indsats. 

Et lovforslag, der er bortfaldet på grund af valgudskrivelse, skal forpligte kommunerne til fra 1/1 2027 at tilbyde midlertidigt afklaringsophold til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne efter udskrivning fra sygehuspsykiatrien, hvis personen har behov for sociale indsatser, der kræver nærmere afklaring. Lovforslaget vil med stor sandsynlighed blive genfremsat og vedtaget efter regeringsdannelse. 

Forslag til spørgsmål: Har kommunen etableret afklaringspladser? Hvordan bruges de? Hvem og hvor mange borgere er målgruppen i vores kommune? Hvordan planlægges samarbejdet med regionen om visitation til pladserne? 

De sociale akuttilbud er et tilbud, som kommunerne kan etablere og drive. Det har til formål at tilbyde personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg og rådgivning. Indeværende midler til kapacitetsløft af sociale akuttilbud i socialpsykiatrien kan bl.a. bidrage til at øge borgernes tryghed efter udskrivning fra den regionale psykiatri og minimere risikoen for genindlæggelse og fravær fra arbejdsmarked og uddannelse. Midlerne fordeles mellem de 20 kommuner med det største antal voksne med psykiske lidelser via en direkte tildeling. Kommunerne skal anvende midlerne til at oprette sociale akuttilbud eller øge antallet af pladser på eksisterende sociale akuttilbud i socialpsykiatrien.  

Der etableres akuttilbud i: København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Viborg, Kolding, Slagelse, Randers, Frederiksberg, Herning, Silkeborg, Horsens, Sønderborg, Næstved, Roskilde, Aabenraa, Svendborg og Holbæk 

Forslag til spørgsmål: Hvad består tilbuddet af i kommunens sociale akuttilbud? Hvor mange borgere gør brug af det sociale akuttilbud årligt? Er der tilbud til pårørende i forbindelse med det sociale akuttilbud? 

Der afsættes med udgangspunkt i en national kompetenceudviklingsstrategi midler til at løfte kompetenceniveauet i socialpsykiatrien. Strategien udvikles i samarbejde mellem KL, Danske regioner, faglige aktører og relevante ministerier. I udmøntningen af midlerne skal der rammes en balance ml. national kompetenceudvikling og kommunal kompetenceudvikling ud fra kommunernes behov. 

Forslag til spørgsmål: Har kommunen planlagt at ansøge om midler til at deltage i det strategiske uddannelsesløft i socialpsykiatrien og til hvad?