Skip to content

Alternativets psykiatripolitik

Alternativet er selvfølgelig med i regeringens 10 års plan for psykiatrien, for vi skal naturligvis hjælpe de mennesker, som står på venteliste til behandling eller udredning. Vi kalkulerer dog med en 2030 plan, for menneskers trivsel kan ikke sættes på venteliste længere.  Psykiatri er ikke kun relevant for de af os, der kommer i psykiatrisk behandling. Det at lide psykisk er relevant for os alle sammen, fordi vi alle er mennesker, og derfor har følelser.

Tal viser desværre at ca. 70% af alle, der kommer i psykiatrisk behandling, mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi mener det kan være medskabende til en forringet livskvalitet for det enkelte menneskes liv. For nuværende viser tal at 700.000 mennesker er i psykofarmakologisk behandling. Vi mener det er et symptom på et samfund i mistrivsel.

Vi står midt i enorme klimamæssige problemstillinger, som der skal handles på nu. Det har aldrig været vigtigere at vi samler os og prioriterer disse udfordringer højt. Det kan kun lade sig gøre, hvis der er menneskeligt overskud til stede hos alle mennesker i Danmark.  

Derfor mener vi, at det nu er på tide, at vi har modet til at se på alternativer.

Som Alternativets Politiske Leder, Franciska Rosenkilde siger: “Vi må løse problemer med nye metoder. Hvis vi fortsætter med at løse med mere at det samme, så FÅR vi mere af det samme”

Alternativet foreslår, at vi laver 3-5 årige projekter, som er kontekstbaserede. Det vil sige projekter der bygger på relationer, samtale og med fokus på individets behov. Mennesker med psykiske sår er også forskellige. Vi skal have fokus på, hvad der er sket med det enkelte menneske, så vi kan gøre det rigtige for det menneske.  

Vi skal forebygge, gribe i tide, hjælpe når behovet opstår, gerne inden, så vores lidelser ikke bliver så alvorlige at vi må indlægges, for at få psykiatrisk behandling.

Læs hvad de øvrige partier mener om psykiatri