Skip to content

Vejledningen om sundhedsvæsenets samarbejde med pårørende er nu opdateret

Der er kommet en ny vejledning om samarbejde med pårørende, der understreger at sundhedsvæsenets ansatte bør samarbejde med de pårørende. 


Vejledningen om sundhedspersoners tavshedspligt er nu blevet moderniseret og præciserer langt tydeligere: 

  • Hvordan og hvornår sundhedspersoner må dele oplysninger – og modtage dem. 
  • At generel vejledning og dialog med pårørende er muligt og skal tilstræbes, uden at dele fortrolig information. 
  • At pårørendes perspektiv og støtte til patienten kan være afgørende for forløbet. 
  • At patientens ønsker til inddragelse kan ændre sig over tid – og bør tales om løbende. 

Vi håber, at vejledningen vil bidrage til en mere tidssvarende, bæredygtig og anerkendende pårørendeinddragelse – baseret på respekt, klarhed og faglighed. Den skal være et redskab til styrket samarbejde mellem sundhedspersoner, patienter og familier. Og vi håber, at sundhedspersoner i højere grad bliver bevidste om deres centrale rolle – og den magt, der følger med – når de vælger, hvordan og hvornår pårørende inddrages.  

Bedre Psykiatri har sagt ja til at samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed om at få vejledningen ud til så mange så fagpersoner og pårørende som muligt. Så alle hører beskeden om at samarbejde med pårørende er vigtigt og skal prioriteres. Og at man godt kan tale med pårørende uden at dele fortrolig information. 
 
I den kommende tid vil vi derfor afholde webinarer og arrangementer, der fortæller om indholdet i den nye vejledning. 

Du kan læse vejledningen her, hvor der også er en Q&A  

Videnscentret

Vi har samlet tal og fakta på en lang række udvalget temaer i Videnscentret.

Politiske holdninger

Hvad mener Bedre Psykiatri om tvang, medicin, pårørendeinddragelse, recovery, mistrivsel osv.

Udspil og undersøgelser

Find Bedre Psykiatris politiske udspil, høringssvar og undersøgelser.