Skip to content

Bedre Psykiatri søger en erfaren faglig leder til organisationsteamet

Bedre Psykiatri står midt i en spændende udvikling og skal henover de næste år udbrede nye tilbud til pårørende til mennesker med psykisk sygdom. Det stiller større krav til vores frivillige fællesskaber, og derfor søger vi en erfaren faglig teamleder, der sammen med organisationsteamet skal udvikle og styrke det frivillige arbejde i foreningen.

Om stillingen:
Du bliver faglig leder for teamet og dermed ansvarlig for realiseringen af foreningens frivilligstrategi, teamets målsætninger og særlige indsatsområder på frivilligområdet.

I hverdagen kommer du til at arbejde med alle aspekter af vores frivillige organisation, og dit arbejde vil veksle mellem strategiske udviklingsopgaver og daglige driftsopgaver:

  • Udvikle nye organiseringsformer med fokus på at etablere nye bæredygtige, frivillige fællesskaber
  • Udvikle, planlægge og gennemføre kompetencetilbud til vores frivillige
  • Rekruttere nye frivillige og styrke vores frivilligorganisation ifm. nyt landsdækkende tilbud
  • Understøtte og udvikle samarbejdet mellem frivillige regionalt og lokalt
  • Styrke kvaliteten i de lokale aktiviteter og tilbud
  • Styrke den politisk interessevaretagelse lokalt og regionalt
  • Understøtte målsætningen om, at det er attraktivt at være frivillig i Bedre Psykiatri
  • Skabe et solidt fagligt miljø i teamet og være en dygtig sparringspartner for de to øvrige organisationskonsulenter i teamet.

Om dig:

  • Du har nogle års professionel erfaring med at arbejde med frivillige og organisationsarbejde
  • Du kan omsætte strategier til konkrete indsatser, skabe udvikling og sætte retning
  • Du er dygtig til at skabe relationer, samarbejde og til at motivere og engagere frivillige
  • Du trives med at facilitere møder, processer og skabe læringsrum
  • Du har erfaring fra en politisk ledet organisation og i det hele taget blik for arbejdsgange i denne type organisation
  • Du trives i et udviklingsrum samtidig med, at du evner den daglige drift og administrative opgaver
  • Du er god til at kommunikere og er sikker i både mundtlig og skriftlig formidling
  • Du får energi af at arbejde med mennesker og stortrives i mødet med foreningens frivillige

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du har fagligheden i orden og har mindst nogle års professionel erfaring med lignende opgaver i en foreningskontekst.

Bedre Psykiatri er en af Danmarks største psykiatriorganisationer. Vi har lokalafdelinger over hele landet og landets hyggeligste og mest engagerede sekretariat med over 20 medarbejdere i Københavns Indre By. Vi tilbyder et kreativt og godt arbejdsmiljø, hvor fleksibilitet og godt samarbejde på tværs af opgaverne er i centrum.  Der vil være rejseaktivitet rundt i landet til lokalafdelingerne, samt jævnligt aften og weekendarbejde.

Ansættelsen er på fuld tid. Løn efter kvalifikationer og individuel forhandling, Bedre Psykiatri er ikke lønførende. Ansøgningsfrist er 19. juni kl. 12.00. Tiltrædelse 1. august. Motiveret ansøgning med CV sendes job@bedrepsykiatri.dk. Vi vil bede om, at du i din ansøgning reflekterer over, hvordan dine kompetencer og personlige egenskaber kan bringes i spil i stillingen. Første runde samtaler afholdes løbende og anden runde den 26. juni.

Nærmere oplysninger om stillingen kan rettes til generalsekretær Jane Alrø Sørensen via js@bedrepsykiatri.dk og 2990 8646.