Skip to content

Bedre Psykiatri søger organisationskonsulent

Vil du være med til at udvikle Bedre Psykiatris organisation med særligt fokus på de frivillige og lokalafdelingerne? Så har vi et spændende job som organisationskonsulent til dig.

Om stillingen:

  • Du understøtter de frivilliges arbejde i lokalafdelingerne og hjælper med den lokale foreningsmæssige drift
  • Du arbejder med rekruttering af frivillige og generel styrkelse af vores frivilligorganisation
  • Du deltager i udviklingen, planlægningen og gennemførelsen af kompetencetilbuddene til vores frivillige
  • Du er med til at understøtte og udvikle de frivilliges arbejde med politisk interessevaretagelse kommunalt og regionalt
  • Du er med til at understøtte målsætningen om, at det er attraktivt at være frivillig i Bedre Psykiatri og at der skabes bæredygtige frivilligfælleskaber

Stillingen som organisationskonsulent er bred og varieret, og du kommer til at arbejde med alle aspekter af vores frivillige organisation og udviklingen af denne. Din hverdag vil være en vekselvirkning mellem daglige driftsopgaver og udviklingsopgaver af forskellig karakter, samt bære præg af et tæt samspil med dine kollegaer og løbende dialog med de frivillige. Du bliver ansvarlig for en række lokalafdelinger, hvor du er sparringspartner og rådgiver indenfor alt fra økonomi og bestyrelsesarbejde til organisering og udvikling af lokale aktiviteter.

Om dig:

  • Du har et par års professionel erfaring med at arbejde med frivillige og organisationsarbejde
  • Du er dygtig til at skabe relationer, samarbejde og til at motivere og engagere frivillige
  • Du trives med at facilitere møder, processer og skabe læringsrum
  • Du har erfaring fra en politisk ledet organisation og i det hele taget blik for arbejdsgange i denne type organisation
  • Du trives i et udviklingsrum samtidig med, at du evner den daglige drift og de administrative opgaver
  • Du er god til at kommunikere og er sikker i både mundtlig og skriftlig formidling

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du har fagligheden i orden og har mindst et par års erfaring med lignende opgaver, erhvervsmæssigt eller frivilligt. Vi lægger særligt vægt på erfaring med systematisk og strategisk udvikling af frivillige i en foreningskontekst.

Du bliver en del af vores team med to andre organisationskonsulenter, hvor der er masser af plads til at afprøve metoder og blive klogere og dygtigere i fællesskab. Teamet er en del af Bedre Psykiatris sekretariat i Københavns indre by. Der vil være nogen rejseaktivitet rundt i landet til lokalafdelingerne, samt jævnlig aften og weekendarbejde. Vi er ikke lønførende, og vi tilbyder et kreativt og godt arbejdsmiljø, hvor fleksibilitet og godt samarbejde på tværs af opgaverne er i centrum.

Stillingen er på 32-37 timer om ugen med opstart den 1. oktober 2021. Ansøgningsfristen er tirsdag den 17. august kl. 10.00 til job@bedrepsykiatri.dk. Første runde samtaler afholdes løbende og frem til udgangen af uge 33. Anden runde samtaler forventes afholdt i uge 34.

Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du efter den 3. august 2021 kontakte administrations- og organisationschef Erik Ahrenkiel Frederiksen på telefon 5150 5285 eller via eaf@bedrepsykiatri.dk.