Skip to content

Bedre Psykiatri søger pårørenderådgiver til barselsvikariat

Er du en passioneret og dygtig rådgiver, der har lyst til at være en del af Danmarks eneste fagprofessionelle rådgivning for pårørende til mennesker med en psykisk sygdom? Så har vi et vikariat, da en af vores højt værdsatte kollegaer skal på barsel.

Vi leder derfor efter en psykologifaglig rådgiver eller en socialfaglig rådgiver med efteruddannelse inden for det psykologifaglige område.

Bedre Psykiatris Pårørenderådgivning tilbyder telefonisk og skriftlig rådgivning og tager sit afsæt i en løsningsorienteret tilgang med fokus på empowerment og hjælp til selvhjælp. Målet med rådgivningen er at hjælpe de pårørende til at få indsigt i deres handlemuligheder, styrke deres trivsel og ikke mindst at forstå det offentlige system. Det er centralt for os, at vi yder faglig rådgivning – ikke terapi.

Bedre Psykiatris rådgivning er akkrediteret af RådgivningsDanmark.

Vi leder efter

  • dig der kan håndtere at tale med pårørende i krise og pressede situationer.
  • dig der har rådgivningserfaring fra kommunen og/eller psykiatrien.
  • dig der er passioneret og engageret i at hjælpe pårørende til mennesker med psykisk sygdom.
  • dig med en stærk faglighed, som du ikke er bange for at byde ind med.
  • dig der kan lide at formidle din viden fx via webinarer eller til artikler.
  • dig der er en stærk formidler – både skriftligt og mundtligt.
  • dig der er udviklingsorienteret, psykisk robust og nysgerrig på mennesker
  • dig der er opsøgende, udadvendt og har let til smil og grin.
  • dig der er god til at arbejde tværfagligt.

Rådgiver profil

Allerhelst har er du socialrådgiver med en relevant psykologfaglig overbygning eller efteruddannelse inden for pædagogisk psykologi, kognitivterapi eller lignende. Men du kan også have en psykologifaglig eller terapeutisk uddannelse med kendskab til socialpsykiatrien og den kommune forvaltning.

Vi vægter, at du har erfaring med pårørendesamarbejde fra psykiatrien og/eller kommunen, ligesom det er en stor fordel, hvis du kan yde rådgivning på både det socialfaglige og det psykologifaglige område.

Stillingen er en del af vores rådgivningsteam på Bedre Psykiatris sekretariat, hvor det gode samarbejde er i centrum og arbejdsglæden i top. Rådgivningen er en højt prioriteret indsats med direkte reference til generalsekretæren. Arbejdsopgaverne er primært rådgivning, men der vil også være andre opgaver i relation til det almindelige arbejde i teamet, understøttelse af Bedre Psykiatris øvrige projekter for pårørende og formidlingen af vores rådgivning på forskellige platforme.

Bedre Psykiatri er en af Danmarks største psykiatriorganisationer. Vi har lokalafdelinger over hele landet og landets hyggeligste sekretariat med knap 30 medarbejdere i Københavns Indre By. Vi arbejder for at sikre bedre hjælp til mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende – læs mere om organisationen og rådgivningen på www. bedrepsykiatri.dk

Vikariatet gælder fra 1. oktober 2023 til 31. juli 2024. Stillingen er på 30-37 timer om ugen efter aftale.

Bedre Psykiatri er ikke lønførende. Nærmere oplysninger om stillingen kan rettes til rådgiver Maiken Andersen Büron via mab@bedrepsykiatri.dk eller tlf. 9340 4391

Ansøgningsfrist 15 august kl. 15.00.  Motiveret ansøgning med CV og andre relevante bilag sendes job@bedrepsykiatri.dk.  Af mailens emnefelt anføres ’rådgiver’