fbpx
Skip to content

Børne- og ungekommission

– Et forslag fra Bedre Psykiatri

Bedre Psykiatri foreslår, at Folketinget nedsætter en hurtigt arbejdende børn- og ungekommission. Kommissionen skal analysere årsagerne til stigende psykisk mistrivsel blandt børn og unge og fremsætte forslag til en styrket forebyggende indsats.

Forslagene skal baseres på et dokumenteret grundlag. Kommissionens arbejde skal være debatskabende og bygge på åbenhed og dialog i forhold til både befolkningen og aktører inden for området. Kommissionen skal være bredt sammensat af repræsentanter fra ministerier, regioner, kommuner, fagforeninger, selskaber, foreninger og andre civilsamfundsinstitutioner samt børn og unge med kendskab til området.  

De fleste er enige om, at flere børn og unge mistrives, men ingen har endnu svaret overbevisende på, hvorfor, eller hvad der kan gøres ved det. Nogle peger for eksempel på sociale medier som årsagen, mens andre mener, der er et stigende forventningspres til de unge. Men ingen af synspunkterne synes solidt forankret i viden. Hvis vi skal kunne hjælpe de unge, er der derfor brug for et mere solidt vidensgrundlag. Det skal kommissionen bidrage til.

Kommissionen skal blandt andet analysere

  • Årsagerne til og sygdomsmekanismerne bag de mange børn og unge, der psykisk mistrives i Danmark og på baggrund heraf vurdere, hvilke indsatsområder der fremover bør prioriteres på kort og lang sigt.
  • Hvilke effektive forebyggende og tidlige indsatser, der kan reducere årsager til mentale helbredsproblemer og sårbarheden samt mindske forværring af symptomer.
  • Årsagen til at flere børn og unge mistrives.  
  • Risikofaktorer og beskyttende faktorer samt den sociale ulighed blandt børn og unge.
  • Ulighed i sundhedsydelsernes indhold samt sundhedsvæsenets struktur og ressourcefordeling

Med afsæt i kommissionens endelige afrapportering skal Folketinget sammen med kommuner og regioner udarbejde en national handlingsplan for forebyggelse af psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Handlingsplanen skal løbe for en firårig periode, hvor handlingsplanen evalueres og revideres iht. den løbende monitorering af børn og unges trivsel i Danmark.  

Baggrund

Så mange børn er syge eller mistrives

  • 2019, Sundhedsdatastyrelsen:
    Fra 2009 – 2018 er antallet af børn og unge under 19 år i psykiatrisk behandling steget med 49 pct. (27-41.000).
  • 2019, Statens institut for folkesundhed:
    Samlet set angiver 11 pct. af eleverne i alderen 11-15 årige, at de har lav livstilfredshed. (SIF 2019)
  • 2019, Århus Universitet:
    Cirka 15 pct. af børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. (Dalsgaard et al 2019)
  • 2018, Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:
    Antallet af unge i alderen 18 til 29 år, der lever med psykisk sygdom, udgjorde ca. 77.100 personer i 2017. Det er en stigning på næsten 20.000 personer siden 2013, svarende til 33 pct. På landsplan er omkring 60 pct. af unge med psykisk sygdom enten i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Til sammenligning gælder det mere end 80 pct. af alle unge.
  • 2018, Sundhedsstyrelsen:
    I 2010 havde 12,0 procent af de 16-24-årige dårligt mentalt helbred. I 2013 var det 12,3 procent, men fire år senere var det steget til hele 18,3 procent. Særligt de unge kvinder er hårdt ramt. I 2010 havde 15,8 procent dårligt mentalt helbred, mens tallet i 2017 var steget til hele 23,8 procent.

Flere børn pr. behandler

Ressourcerne er de senere år ikke fulgt med antallet af børn i behandling. Der er derfor færre ressourcer og mindre tid til det enkelte barn i psykiatrien. Det fremgår af graferne nedenfor. NB. “Behandlere” dækker alle ansatte i børne- ungepsykiatrien.

Kilde: Tallene bag graferne stammer fra Danske Regioners Benchmarking af psykiatrien 2014 og 2017.