Skip to content

Casper Sobczyks risalamande med kirsebær- eller karamelsovs

Er du en af dem, der slapper af, når du er i køkkenet? Så er her en opskrift på kokken Casper Sobczyks risalamande med hjemmefikset kirsebærsovs. Har du lyst til at prøve noget nyt i år, kan du også tilføje karamelsov til risalamanden, men pas på – karamelsovs er for de tålmodige, for det brænder hurtigt på ? God fornøjelse og velbekomme. 

Risalamande

Ingredienser
Risengrød (kogt dagen før).
2 dl grødris
2 dl vand
4 spsk. sukker
1 vanilje stang
8 dl sødmælk
½ l piske fløde
Lidt flormelis
200g mandler, smuttede let ristede og groft hakkede.

Tilberedning
Risengrød: Kog ris i vand i 5 min, tilsæt sukker, vanilje stang, og sødmælk lad det koge op. Lad grøden småsimre ved svag varme under låg, og rør godt rundt med jævne mellemrum. Når risene er kogt helt ud, skal grøden køle helt af, før den stilles i køleskabet til dagen efter.

Risalamande: Pisk fløden let med flormelis. Rør den kolde risengrød med de hakkede mandler let rundt og vend den piskede fløde i lidt ad gangen. Smag eventuelt til med mere vanilje og flormelis.


Kirsebærsovs

Ingredienser
1 glas kirsebærsovs
Vanilje stang
1 lakridsrod
Kirsebær vin
Amarena kirsebær
1 citron
50g rørsukker
2 stjerneanis
1 appelsin i skiver

Tilberedning
Varm saucen op med vanilje, stjerneanis, lakridsrod, appelsin og rørsukker. Kom amarena kirsebær ved. Smag til med kirsebærvin.


Karamelsovs

Ingredienser
100g flormelis
70g smør
2 dl let pisket flødeskum

Tilberedning
Smelt flormelis til gylden karamel. Kom smørret på, og lad det smelte sammen med sukkermassen.
Lad det køle af til dagen efter. Vend det sammen med den let piskede fløde.