Det er ofte særdeles hårdt at være nær pårørende til et menneske ramt af psykisk sygdom. Det har Bedre Psykiatri indsamlet 200 vidnesbyrd på. Hver historie er unik. Men de har det til fælles, at det er fortællinger om, hvordan bekymringer, frustrationer og kærlighed både samler og splitter familier, når psykisk sygdom rammer. Det er glimt af hverdagslivet tæt på en psykisk syg fortalt af forældre, søskende, ægtefæller, børn og bedsteforældre til den syge. Citaterne handler både om kampen mod psykisk sygdom og desværre også om kampen for at få tilstrækkeligt med hjælp. Fortællingerne er frie og ucensureret – fortalt uden en dagsorden. På denne side kan du læse et udpluk af dem.
Det er en livsdom, at være forælder til et psykisk udfordret voksent barn. Jeg er oppe i alderen og spekulerer på, hvad der vil ske med min datter, når jeg ikke længere er her.
Mor til 30årig datter med flere diagnoser
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har stået med armene om livet på min datter og den ene fod på vindueskarmen for at forhindre hende i at springe ud. Det er så hæsligt og gør så ondt i hjertet, at du aldrig kan forklare det til én, der ikke har prøvet det selv.
Far til 16-årig pige med spiseforstyrrelse
Da min datter blev psykotisk, påvirkede det resten af vores familie som et spil dominobrikker.
Oven i det måtte vi leve med antydninger fra familie og bekendte om, at vi vel måtte have gjort noget forkert.
Mor til 25-årig datter med Paranoid skizofreni
Efter flere selvmordsforsøg med ulykkelige genoplivninger og ufattelig lidelse, var jeg nået dertil, at næste gang, jeg fandt ham, ville jeg bare holde om ham og lade livet forsvinde ud af hans forpinte krop.
Der var ingen løsninger.
Mor til 34-årig søn med paranoid skizofreni + misbrug
Jeg er altid i alarmberedskab. Telefonen er vores livsline, for hun skriver altid en sms under hendes selvmordsforsøg. Så jeg skal være klar. Altid. Om natten, til fester og møder på arbejdet. Og bagefter skal jeg smide alt hvad jeg har i hænderne, for at samle hende op. Det tager ofte måneder hver gang. Det er et stort arbejde også at være “til stede” for mine andre børn og kæresten.
Mor til 19årig datter med Personlighedsforstyrrelse, depression og ADHD
Da min søn fik diagnosen, følte jeg at alle drømme for fremtiden for os som familie gik i stykker. Min mand sagde, at så måtte vi lave nogle nye drømme. Det har vi gjort, men for mig var det en lang sorgproces, jeg skulle igennem, for at nå dertil.
Mor til 15-årig søn med autisme
Jeg besøgte engang min datter på den lukkede, hvor hun var så psykotisk, at hun ikke kunne kende mig. Hun var så uhyggelig, at jeg var direkte bange for hende. Jeg gik efter 5 minutter og græd hele vejen hjem.
Mor til 21-årig datter med paranoid skizofreni
Som pårørende lever jeg et liv i frygt og skyldfølelse for at miste min datter efter et utal af selvmordsforsøg, en paranoid skizofreni der udvikler sig gradvist aggressivt, men værst er den manglende hjælp og forståelse af os som pårørende og den syge fra systemets side.
Far til 25-årig datter paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse, angst, depression, OCD
At have et barn med handicap er ikke det, der fylder, det der slider og dræner er kampen med kommunen for at få den rette hjælp og tanken om, hvem der skal passe på ham, når jeg ikke er her mere.
Far til 17-årig dreng med OCD, autisme, retardering
Det tapper mig for energi, når min hustru er nede i et sort hul. Når hun så er ovenpå, har jeg svært ved at følge med. Desuden fylder bekymringen for, at hun får det dårlig igen meget i min bevidsthed. Og hvordan virker medicinen lige på længere sigt, er der fare for at den kan være medvirkende til demens?
Jeg føler mig også meget alene, der er ikke megen støtte at hente hos den nærmeste familie.
- Ægtefælle til 72-årig kvinde med bipolær psykisk lidelse
I de år hvor min søn udviklede anoreksi, prøvede jeg at forklare det med at jeg havde et skelet på loftet. Han lå deroppe for åbne vinduer, uden tøj på i vinterkulden, bare for at brænde kalorier af. Jeg synes ikke jeg sov de 4 år hvor han var mest syg.
Mor til 17-årig søn med anoreksi
Som barn og teenager levede jeg med en mere eller mindre kronisk sorg, ondt i maven og dårlig samvittighed på grund af min mors sygdom. Som nu voksen har jeg brugt enorme mængder energi og kræfter på at komme af med det for at blive i stand til at leve mit liv efter mine egne følelser og behov. Det er fortsat en svær kamp.
Datter af 58 årig mor med bipolar lidelse
Det er tidskrævende og vi skal stå meget til rådighed for hende, da hun ikke kan klare sig selv. Hun ringer dagligt også sent om aftenen og skal tales til ro, når stemmerne siger hun skal gøre skade på sig selv. Det er psykisk hårdt.
Far til 24-årig datter med Skizofreni
Jeg har tre fuldtidsjobs: behandler for psykisk syg, højere funktionær og mor til tre, jeg føler mig som den godt slidte solsort, der flyver rundt i haven.
Mor til 17-årig med svær anoreksi
At være pårørende til en psykisk syg er at være konstant i beredskab 24/7.
Du ved aldrig hvad der sker. Du er altid bekymret og føler dig magtesløs.
“Mit liv” er blevet hans sygdom. Min og hans smerte er smeltet sammen.
Mor til 29 årig søn med Ssvære agiterede depressioner/ skizotypi
Vi er i konstant alarmberedskab... hver gang telefonen ringer, eller døren går. Hver gang hun er hjemme, og hver gang hun ikke er hjemme; og det, ved vi, er det sidste, hun ønsker.
Far og mor til 20-årig datter med Borderline
Min storesøster har rigtig mange vrangforestillinger som gør hende rigtig ked af det, jeg vil gøre alt for at hjælpe hende, men desværre har hun ingen sygdomserkendelse. Jeg drømmer om, at hun en dag erkender at hun er syg, og får den behandling som hun har brug for.
Lillesøster til 29-årig kvinde med paranoid skizofreni
Stor, stor sorg at være vidne til at et glad, velfungerende, talentfuldt og smukt barn ændrede sig til en sjusket, vred, fortvivlet, sløv, bizar og ensom person. Angsten for at det aldrig ændrer sig. Vred over at det tog flere år at råbe systemet op. Fortvivlende at se ham/dem vokse sig helt grotesk fed af medicin.
- Mormor til 29-årig nonbinær med angst, tvangstanker, social fobi mm.
Jeg oplever den evige magtesløshed, og angsten for at miste min datter. At man hele tiden skal kæmpe mod “systemet” for at få den rigtige hjælp.
- Mor til 22-årig kvinde med Anorexi, og borderline.
Under hele min datters opvækst har vi, som forældre, vidst, at noget var galt. Først som 18-årig fik hun diagnoser, hvilket, for mig, var befriende, efter i så mange år at have forsøgt at hente hjælp til vores pressede familie. Det er en stor sorg over at have et barn, som har det så svært.
- Mor til 22-årig datter med ADHD og Borderline
Jeg føler afmagt, når min mand begynder at drikke meget, vrede, når det er min skyld, ifølge ham.
Had når politiet kører ham hjem om natten, sanseløs beruset. Humørsvingerne tærer på mig og påvirker mit humør. Mit arbejde er i perioder, det eneste fristed jeg har.
Ægtefælle til 49årig mand med borderline
Da min søn fik diagnosen, følte jeg at alle drømme for fremtiden for os som familie gik i stykker. Min mand sagde, at så måtte vi lave nogle nye drømme. Det har vi gjort, men for mig var det en lang sorgproces, jeg skulle igennem, for at nå dertil.
Mor til 15- årig søn med autisme
Citaterne er indsamlet af Bedre Psykiatri og Politiken i anledning af filmen ”De pårørende” havde premierer. Filmen handler om en gruppe forældre, som får hjælp og støtte i én af Bedre Psykiatris samtalegrupper. Nogle af citaterne er blevet bragt i Politiken den 9. januar.
Få hjælp som pårørende til en psykisk syg
Står du lige nu selv midt i en svær situation som pårørende til en psykisk syg, så husk at du altid kan få gratis og professionel rådgivning hos Bedre Psykiatri.
Bliv gratis medlem af Bedre Psykiatri
Har du lyst til at blive en del af pårørendefællesskabet og modtage tilbud om webinarer, støtte kampen for bedre hjælp til syge og pårørende i psykiatrien og få mere viden om psykisk sygdom, så prøv et gratis intromedlemskab af Bedre Psykiatri.