”Jeg synes, at der er et kæmpe hul i velfærdssamfundet, hvor børn af forældre med psykisk sygdom falder igennem. Der er tale om en gruppe børn, som vi ved, er i betydeligt øget risiko for selv at få vanskeligheder, men vi gør faktisk utroligt lidt for at forebygge det, sådan som det er nu,” siger Anne Ranning.
Hun er psykolog og seniorforsker på et forskningsprojekt i Region Hovedstaden, som undersøger et familiesamtaleforløb for familier med psykisk sygdom. Samtaleforløbet kaldes Family Talk. Projektet er støttet af Trygfonden.
Family Talk er et godt eksempel på en metode, der kan bruges til at styrke forebyggelsen blandt børn, som er pårørende. Derfor er det også en del af Bedre Psykiatris forslag til en kommende 10-årsplan for psykiatrien.
God respons fra deltagere
Samtaleforløbet foregår over cirka 7 gange og foregår på den måde, at man starter med to samtaler med forældrene, herefter en børnesamtale, en opfølgende samtale på børnesamtalen og så derefter to familiemøder. Formålet er at forebygge at børnene selv udvikler psykisk sygdom.
Metoden er veldokumenteret i Sverige og Finland og afprøves nu gennem dette projekt i Region Hovedstaden, hvor de i efteråret 2020 indledte de første forløb med familierne. Også i deres projekt har de indtil videre haft rigtig gode reaktioner fra deltagerne.
”Vi får at vide, at familierne er rigtig glade for forløbet. De er meget glade for at være med, og oplever, at det styrker dem som familie at få talt om den psykiske sygdom hos forældrene. Det er selvfølgelig også en overvindelse at skulle fortælle om det, men når man gør det, og når man får hjælp til at tale om det, så frigiver det nogle ressourcer i familien. Hvor man bedre kan forstå hinanden. Hvor forældrene også bedre kan forstå deres børn,” fortæller Anne Ranning.
Et samtaleforløb for familien
I samtaleforløbet er der fokus på de faktorer, der kan medvirke til at børnene er i risiko for at udvikle psykisk sygdom og de faktorer, der kan være med til at forebygge det. De taler f.eks. om fritidsaktiviteter, hvordan det går i skolen og barnets generelle trivsel og følelsesliv.
”En vigtig del af det er også at lette barnet for nogle bestemte følelser, som vi ved kan fylde meget. Børnene kan tage en del ansvar på sig, eller kan føle, at hvis mor ligger meget inde på værelset eller er trist eller irritabel, at det så er barnet, der har gjort noget forkert. Eller er forkert. Der kan opstå skyldfølelse hos barnet. Det ved vi nemlig også er en risikofaktor for barnet,” siger Anne Ranning.
Der er behov for mere hjælp
Family Talk-samtaleforløbet har en klar fordel i, at det giver behandleren og familien mere tid til at bearbejde de vanskeligheder, der er i familien. Den tid får de ikke i de eksisterende tilbud, hvor man kun kan få tilbudt 1-2 samtaler. Family Talk samtaleforløbet giver mulighed for at sætte fokus på familiens ressourcer og sætte ind, hvor der er brug for støtte i forhold til at sikre barnets trivsel.
Derfor ser Bedre Psykiatri et samtaleforløb som Family Talk som en meget relevant mulighed til at sikre støtte til børn og unge, der er pårørende i 10-års planen for psykiatrien.
Vil du læse mere om, hvordan I som familie kan deltage i et samtaleforløb som en del af forskningsprojektet i Region Hovedstaden? Klik her og læs mere på regionens hjemmeside.