Hvordan bliver man dén, man bliver? Hvad har du taget med fra barnsben, og hvordan påvirker det din bane i livet?
De spørgsmål fylder hos Sissel-Jo Gazan, som her i sommer udkom med sin seneste bog ”Uglens øje”. Det er en spændingsroman, som blandt andet handler om mennesker, medicin og psykisk sygdom – og så fortæller den gennem en af bogens hovedpersoner, hvordan det er at være pårørende til en person med en psykisk sygdom. Faktisk er en af karaktererne endda frivillig hos Bedre Psykiatri.
I Sissel-Jo Gazans barndomshjem, har de altid haft fokus på, hvordan de havde det følelsesmæssigt. Derfor sidder tanken og bevidstheden om psyken som en naturlig og intuitiv del i forfatteren. Sissel-Jo Gazan fortæller:
”Det er derfor, jeg kan skrive sådan en roman – alle mine romaner beskæftiger sig med psyken. Det er en grundsubstans, der er inde i mig.”
Gennem kærlighedens briller
En af romanens hovedpersoner hedder Sille. Både hendes mor og bror er syge, og det har konsekvenser for Sille.
”Det var vigtigt for mig, at man så historien gennem Silles øjne. Hun ser deres skavanker gennem kærlighedens briller. Hun bliver hæmmet af sin mor og bror, men hun elsker dem også.” fortæller Sissel-Jo Gazan og uddyber:
”Pårørendeomsorg handler om, at mennesker ikke bare er patienter, som skal sættes i en kategori og behandles på bestemte måder. Udover at være syge, er det fuldstændig normale mennesker, som har lige så meget ret til et liv og plads, og det at blive set, hørt og mødt, som alle andre mennesker.”
Små, hvide, stampede tabletter
Medicin kom ind i Sissel-Jo Gazans eget liv for første gang, da hendes søn blev meget syg med en kronisk autoimmun sygdom. Det påvirkede sønnens psyke og influerede hele familien, at han blev så syg.
”Nu skulle jeg til at sortere piller hver søndag i min søns pilleæske. Her blev jeg fascineret af de små, hvide stampede tabletter. For uden dem ville han ikke have overlevet. Så det er en blanding af taknemlighed over, at de findes, men også en angst over bivirkningerne. Det har gjort, at piller og medicinalindustrien fylder så meget og direkte i romanen.”